1 00:00:02,000 --> 00:00:04,000 Dette er ESOcast! 2 00:00:04,000 --> 00:00:08,000 Med banebrydende videnskab og livet bag kulisserne i ESO, 3 00:00:08,000 --> 00:00:10,000 det Europæiske Syd Observatorium, 4 00:00:11,000 --> 00:00:17,000 udforsker vi den ultimative grænse med vores vært Dr. J alias Dr. Joe Liske. 5 00:00:20,000 --> 00:00:23,000 Hej og velkommen til denne særudgave af ESOcast. 6 00:00:24,000 --> 00:00:27,500 Op til ESOs 50 års jubilæum i oktober 2012 7 00:00:27,500 --> 00:00:30,000 vil vi vise otte særlige indslag, 8 00:00:30,000 --> 00:00:35,000 som portrætterer ESOs første 50 år med at udforske den sydlige himmel. 9 00:00:39,000 --> 00:00:44,000 Med blikket opad 10 00:00:46,000 --> 00:00:53,000 For 167.000 år siden eksploderede en stjerne i en lille galakse, der kredser om Mælkevejen. 11 00:00:56,000 --> 00:00:58,500 På tidspunktet for den fjerne eksplosion, 12 00:00:58,500 --> 00:01:02,000 var homo sapiens lige begyndt at strejfe rundt på den afrikanske savanne. 13 00:01:05,000 --> 00:01:08,000 Men ingen kunne se det kosmiske fyrværkeri, 14 00:01:08,000 --> 00:01:13,000 da lysglimtet kun lige havde begyndt sin lange rejse mod Jorden. 15 00:01:15,000 --> 00:01:19,500 Da lyset fra supernovaen havde gennemført 98% af sin rejse, 16 00:01:19,500 --> 00:01:24,500 var græske filosoffer lige begyndt at tænke over naturen af kosmos. 17 00:01:27,000 --> 00:01:29,000 Lige før lyset nåede Jorden, 18 00:01:29,000 --> 00:01:34,000 rettede Galileo Galilei sine første primitive teleskoper mod himlen. 19 00:01:38,000 --> 00:01:41,000 Og den 24. februar 1987, 20 00:01:41,000 --> 00:01:45,500 da fotoner fra eksplosionen endelig regnede ned over vores planet, 21 00:01:45,500 --> 00:01:50,000 var astronomer klar til at observere supernovaen i stor detalje. 22 00:01:52,000 --> 00:01:54,000 Supernova 1987A 23 00:01:54,770 --> 00:01:56,460 blussede op på den sydlige himmel – 24 00:01:56,460 --> 00:01:59,440 uobserverbar fra Europa og USA. 25 00:02:00,000 --> 00:02:04,000 Men på dette tidspunkt havde ESO bygget sine første store teleskoper i Chile, 26 00:02:04,000 --> 00:02:08,000 og gav astronomer en plads på første række til dette kosmiske skuespil. 27 00:02:11,000 --> 00:02:13,500 Teleskopet er naturligvis det centrale værktøj, 28 00:02:13,500 --> 00:02:18,000 der tillader os at optrævle universets hemmeligheder. 29 00:02:19,000 --> 00:02:23,000 Teleskoper samler meget mere lys end det blotte øje, 30 00:02:23,000 --> 00:02:28,000 så de kan afsløre svagere stjerner, og lade os kigge dybere ud i rummet. 31 00:02:30,000 --> 00:02:34,000 Ligesom forstørrelsesglas, viser de også flere detaljer. 32 00:02:36,000 --> 00:02:40,000 Og når er de udstyret med følsomme kameraer og spektrografer, 33 00:02:40,000 --> 00:02:45,000 giver de os et væld af informationer om planeter, stjerner og galakser. 34 00:02:52,000 --> 00:02:56,000 ESOs første teleskoper på La Silla var en blandet flok. 35 00:02:56,000 --> 00:02:59,000 Der var alt fra små nationale instrumenter 36 00:02:59,000 --> 00:03:02,000 til store astrografer og vidvinkelkameraer. 37 00:03:12,000 --> 00:03:16,000 2,2 meter teleskopet – nu er næsten 30 år gammelt – 38 00:03:17,000 --> 00:03:20,000 laver stadig nogle af de mest dramatiske billeder af kosmos. 39 00:04:01,000 --> 00:04:03,000 På det højeste punkt på Cerro La Silla 40 00:04:03,000 --> 00:04:09,000 står ESOs største præstation i de tidlige år – 3,6 meter teleskopet. 41 00:04:09,000 --> 00:04:14,000 Med en alder på 35 år, fører det nu et andet liv som en planetjæger. 42 00:04:16,000 --> 00:04:20,500 Svenske astronomer byggede en skinnende parabol med en diameter på femten meter, 43 00:04:20,500 --> 00:04:25,000 til at studere mikrobølger fra kolde kosmiske skyer. 44 00:04:26,000 --> 00:04:31,000 Sammen har disse teleskoper været med til at afsløre det univers, vi lever i. 45 00:04:45,000 --> 00:04:49,000 Jorden er blot én af otte planeter i Solsystemet. 46 00:04:55,000 --> 00:04:57,000 Fra lille Merkur til gigantiske Jupiter, 47 00:04:57,000 --> 00:05:03,500 er disse stenkugler og gasbolde resterne fra Solens dannelse. 48 00:05:09,000 --> 00:05:14,000 Solen er til gengæld en almindelig stjerne i Mælkevejen. 49 00:05:15,000 --> 00:05:20,000 Et knappenålshoved af lys blandt hundreder af milliarder af lignende stjerner - 50 00:05:20,000 --> 00:05:25,000 såvel som oppustede røde kæmper, imploderede hvide dværge, 51 00:05:25,000 --> 00:05:28,000 og hurtigt roterende neutronstjerner. 52 00:05:29,000 --> 00:05:34,000 Mælkevejens spiralarme er fyldt med glødende stjernetåger, 53 00:05:34,000 --> 00:05:37,000 der yngler klare hobe af nyfødte stjerner, 54 00:05:37,000 --> 00:05:42,000 mens gamle kuglehobe langsomt sværmer rundt om galaksen. 55 00:05:47,000 --> 00:05:51,500 Og Mælkevejen er blot én af utallige galakser i et enormt univers, 56 00:05:51,500 --> 00:05:57,000 der har udvidet sig lige siden big bang for næsten 14 milliarder år siden. 57 00:06:05,000 --> 00:06:10,000 Gennem de seneste 50 år har ESO været med til at afdække vores plads i universet. 58 00:06:10,000 --> 00:06:14,000 Og ved at vende blikket opad, har vi også opdaget vores egen oprindelse. 59 00:06:14,500 --> 00:06:20,500 Vi er en del af den store kosmiske historie. Uden stjerner ville vi ikke være her. 60 00:06:24,000 --> 00:06:28,000 Universet startede ud med brint og helium, de to letteste grundstoffer. 61 00:06:29,000 --> 00:06:34,000 Men stjerner er atomkerneovne, der omdanner lette grundstoffer til tungere. 62 00:06:36,000 --> 00:06:40,000 Og supernovaer som 1987A 63 00:06:40,000 --> 00:06:44,000 beriger universet med produkterne fra denne stjernealkymi. 64 00:06:47,000 --> 00:06:51,000 Da Solsystemet blev dannet, for knapt 4,6 milliarder år siden, 65 00:06:51,000 --> 00:06:55,000 indeholdt det små mængder af disse tungere grundstoffer. 66 00:06:55,000 --> 00:07:00,000 Metaller og silikater, men også kulstof og ilt. 67 00:07:01,000 --> 00:07:06,000 Kulstoffet i vores muskler, jernet i vores blod og kalken i vores knogler, 68 00:07:06,000 --> 00:07:09,000 blev alt sammen dannet i en tidligere generation af stjerner. 69 00:07:09,000 --> 00:07:13,000 Du og jeg blev bogstavelig talt lavet i himlen. 70 00:07:14,000 --> 00:07:17,000 Men svar fører altid til nye spørgsmål. 71 00:07:17,000 --> 00:07:21,000 Jo mere vi lærer, desto større bliver mysterierne. 72 00:07:23,000 --> 00:07:27,000 Hvad er galaksers oprindelse og endelige skæbne? 73 00:07:31,000 --> 00:07:36,000 Er der andre solsystemer derude, og kan der være liv på andre verdener? 74 00:07:43,000 --> 00:07:49,000 Og hvad lurer der i det mørke hjerte af vores galakse, Mælkevejen? 75 00:08:00,000 --> 00:08:04,000 Astronomer havde et klart behov for mere kraftfulde teleskoper. 76 00:08:04,000 --> 00:08:07,000 Og ESO forsynede dem med revolutionerende nye værktøjer. 77 00:08:16,000 --> 00:08:20,000 Dette er Dr. J, der afslutter denne særlige episode af ESOcast. 78 00:08:20,000 --> 00:08:23,000 Tag med mig igen næste gang på et andet kosmisk eventyr. 79 00:08:26,000 --> 00:08:28,000 ESOcast er produceret af ESO, 80 00:08:28,000 --> 00:08:30,000 det Europæiske Syd Observatorium. 81 00:08:30,000 --> 00:08:31,000 ESO, det Europæiske Syd Observatorium, 82 00:08:31,000 --> 00:08:33,000 er den mest fremtrædende mellemstatslige videnskabelige og teknologiske organisation indenfor astronomi, 83 00:08:33,000 --> 00:08:35,000 der designer, opfører og driver verdens mest avancerede jordbaserede teleskoper. 84 00:08:39,000 --> 00:08:45,000 Transskription af ESO; oversættelse af Tycho Brahe Planetarium. 85 00:08:57,000 --> 00:09:00,000 Nu hvor du har styr på ESO, 86 00:09:02,000 --> 00:09:06,000 så rejs ”ud af denne verden” med Hubble. 87 00:09:08,000 --> 00:09:10,000 Hubblecast viser de nyeste opdagelser 88 00:09:10,000 --> 00:09:14,000 fra verdens mest anerkendte og værdsatte rumobservatorium, 89 00:09:17,000 --> 00:09:20,000 NASA/ESAs Rumteleskop Hubble.