1
00:00:02,000 --> 00:00:04,000
Dette er ESOcast!

2
00:00:04,260 --> 00:00:07,890
Med banebrydende videnskab og livet bag kulisserne i ESO,

3
00:00:07,890 --> 00:00:10,310
det Europæiske Syd Observatorium, 

4
00:00:10,500 --> 00:00:17,980
udforsker vi den ultimative grænse med vores vært Dr. J alias Dr. Joe Liske.

5
00:00:20,000 --> 00:00:23,500
Hej og velkommen til denne særudgave af ESOcast. 

6
00:00:23,500 --> 00:00:27,850
Op til ESOs 50 års jubilæum i oktober 2012

7
00:00:27,850 --> 00:00:30,630
vil vi vise otte særlige indslag,

8
00:00:30,630 --> 00:00:35,560
som portrætterer ESOs første 50 år med at udforske den sydlige himmel.

9
00:00:39,080 --> 00:00:43,000
At finde liv

10
00:00:45,500 --> 00:00:48,470
Har du nogensinde spekuleret på, om der er liv i universet?

11
00:00:48,470 --> 00:00:51,600
Beboede planeter, der kredser om fjerne stjerner?

12
00:00:51,600 --> 00:00:54,500
Det har astronomer - i århundreder.

13
00:00:54,500 --> 00:00:58,950
For med så mange galakser og så mange stjerner i hver,

14
00:00:58,950 --> 00:01:01,140
hvordan kan Jorden så være unik?

15
00:01:02,500 --> 00:01:07,110
I 1995 var schweiziske astronomer Michel Mayor og Didier Queloz

16
00:01:07,110 --> 00:01:11,660
de første til at opdage en exoplanet, der kredser om en normal stjerne.

17
00:01:12,000 --> 00:01:16,490
Siden da har planetjægere fundet mange hundrede lignende verdener.

18
00:01:16,490 --> 00:01:21,780
Store og små, varme og kolde og med mange forskellige baner.

19
00:01:22,600 --> 00:01:26,800
Nu er vi tæt på at finde Jordens tvilling.

20
00:01:27,290 --> 00:01:33,290
Og i fremtiden: en planet med liv - astrobiologernes hellige gral.

21
00:01:39,590 --> 00:01:43,070
Det Europæiske Syd Observatorium spiller en vigtig rolle

22
00:01:43,070 --> 00:01:45,310
i eftersøgningen af exoplaneter.

23
00:01:46,290 --> 00:01:50,560
Michel Mayors hold har fundet hundredvis af dem fra Cerro La Silla,

24
00:01:50,560 --> 00:01:53,880
ESOs første chilenske tilholdssted.

25
00:01:54,890 --> 00:01:56,880
Her er CORALIE-spektrografen,

26
00:01:56,880 --> 00:02:00,120
monteret på det schweiziske Leonhard Euler-teleskop.

27
00:02:02,030 --> 00:02:07,940
Det måler stjerners meget små rokkebevægelser forårsaget af tyngdekraften fra kredsende planeter.

28
00:02:07,940 --> 00:02:14,910
ESOs ærværdige 3,6 meter teleskop er også på jagt efter exoplaneter.

29
00:02:16,200 --> 00:02:19,320
HARPS-spektrografen er den mest nøjagtige i verden.

30
00:02:19,320 --> 00:02:23,680
Indtil videre har den opdaget mere end 150 planeter.

31
00:02:28,750 --> 00:02:30,360
Dens største trofæ er:

32
00:02:30,360 --> 00:02:36,950
et rigt planetsystem med mindst fem og måske helt op til syv fremmede verdener.

33
00:02:48,330 --> 00:02:50,960
Men der er andre måder at finde exoplaneter på.

34
00:02:59,130 --> 00:03:05,350
I 2006 hjalp det danske 1,5 meter teleskop med at opdage en fjern planet,

35
00:03:05,350 --> 00:03:08,350
der kun er fem gange så tung som Jorden.

36
00:03:12,500 --> 00:03:16,200
Tricket? Gravitationel mikrolinse-effekt.

37
00:03:17,040 --> 00:03:22,150
Planeten og dens moderstjerne passerede ind foran en klarere stjerne i baggrunden,

38
00:03:22,150 --> 00:03:24,320
og fokuserede dens lys.

39
00:03:26,420 --> 00:03:31,660
Og i nogle tilfælde kan du endda fange exoplaneter med et kamera.

40
00:03:34,960 --> 00:03:41,240
I 2004 tog NACO, adaptiv optik kameraet på Very Large Telescope,

41
00:03:41,240 --> 00:03:45,220
det første billede nogensinde af en exoplanet.

42
00:03:45,220 --> 00:03:51,020
Den røde plet på billedet er en kæmpeplanet, der kredser om en brun dværgstjerne.

43
00:03:54,880 --> 00:03:59,650
I 2010 gik NACO et skridt videre.

44
00:04:01,440 --> 00:04:05,330
Denne stjerne er 130 lysår fra Jorden.

45
00:04:05,330 --> 00:04:12,080
Den er yngre og klarere end Solen og fire planeter kredser om den i store baner.

46
00:04:13,900 --> 00:04:18,970
NACOs skarpe syn gjorde det muligt at måle lyset fra planet c

47
00:04:18,970 --> 00:04:23,490
- en gaskæmpe ti gange tungere end Jupiter.

48
00:04:25,070 --> 00:04:27,450
På trods af moderstjernens blændende lys,

49
00:04:27,450 --> 00:04:31,450
kunne det svage lys fra planeten bredes ud til et spektrum,

50
00:04:31,450 --> 00:04:34,380
og afsløre detaljer om atmosfæren.

51
00:04:36,270 --> 00:04:42,740
I dag opdages mange exoplaneter, når de passerer ind foran deres moderstjerner.

52
00:04:42,740 --> 00:04:46,020
Hvis vi ser planetens bane ind mod kanten,

53
00:04:46,020 --> 00:04:49,390
vil den passere ind foran sin stjerne ved hvert omløb.

54
00:04:49,390 --> 00:04:53,870
På den måde afslører små, regelmæssige dyk i en stjernes lysstyrke,

55
00:04:53,870 --> 00:04:57,310
eksistensen af en kredsende planet.

56
00:05:00,010 --> 00:05:04,600
TRAPPIST-teleskopet på La Silla vil hjælpe med at søge efter disse flygtige passager.

57
00:05:05,250 --> 00:05:06,570
I mellemtiden

58
00:05:06,570 --> 00:05:13,120
har Very Large Telescope studeret en planetpassage i stor detalje.

59
00:05:13,910 --> 00:05:21,820
Mød GJ1214b, en superjord, der er 2,6 gange større end vores hjemplanet.

60
00:05:24,010 --> 00:05:30,040
Under passager absorberer dele af planetens atmosfære lyset fra moderstjernen.

61
00:05:34,200 --> 00:05:39,740
ESOs følsomme FORS-spektrograf afslører, at GJ1214b

62
00:05:39,740 --> 00:05:44,000
godt kunne være en varm og dampende sauna-verden.

63
00:05:46,920 --> 00:05:51,060
Gaskæmper og sauna-verdener er ugæstfrie for liv.

64
00:05:51,060 --> 00:05:54,060
Men jagten er ikke ovre endnu.

65
00:05:55,010 --> 00:05:59,420
Snart vil det nye SPHERE-instrument blive installeret på VLT.

66
00:05:59,420 --> 00:06:05,490
SPHERE vil kunne se lyssvage planeter i skæret fra deres værtsstjerner.

67
00:06:06,200 --> 00:06:12,140
I 2016 kommer ESPRESSO-spektrografen til VLT,

68
00:06:12,140 --> 00:06:16,110
og vil i høj grad overgå det nuværende HARPS-instrument.

69
00:06:18,000 --> 00:06:21,850
Og ESOs Extremely Large Telescope vil, når det er opført,

70
00:06:21,850 --> 00:06:26,170
måske finde tegn på fremmede biosfærer.

71
00:06:33,480 --> 00:06:36,390
På Jorden er der rigeligt med liv.

72
00:06:37,960 --> 00:06:46,640
Det nordlige Chile byder på kondorer, vikunjaer, vizcachaer og gigantiske kaktusser.

73
00:06:48,910 --> 00:06:53,830
Selv den tørre jord i Atacama-ørkenen vrimler med hårdføre mikrober.

74
00:06:57,970 --> 00:07:02,300
Vi har fundet livets byggeklodser i det interstellare rum.

75
00:07:03,000 --> 00:07:05,790
Vi har fundet ud af, at der er masser af planeter.

76
00:07:10,110 --> 00:07:15,190
For flere milliarder år siden bragte kometer vand og organiske molekyler til Jorden.

77
00:07:17,540 --> 00:07:21,250
Vil vi ikke forvente, at de samme ting sker andre steder?

78
00:07:26,500 --> 00:07:28,400
Eller er vi alene?

79
00:07:30,040 --> 00:07:32,080
Det er det største spørgsmål overhovedet.

80
00:07:33,480 --> 00:07:36,530
Og svaret er næsten indenfor rækkevidde.

81
00:07:46,000 --> 00:07:49,990
Dette er Dr. J, der afslutter denne særlige episode af ESOcast.

82
00:07:49,990 --> 00:07:53,260
Tag med mig igen næste gang på et andet kosmisk eventyr.

83
00:07:55,730 --> 00:07:57,500
ESOcast er produceret af ESO,

84
00:07:57,500 --> 00:07:59,300
det Europæiske Syd Observatorium.

85
00:07:59,300 --> 00:08:01,500
ESO, det Europæiske Syd Observatorium,

86
00:08:01,500 --> 00:08:03,000
er den mest fremtrædende mellemstatslige videnskabelige og teknologiske organisation indenfor astronomi.

87
00:08:03,000 --> 00:08:05,000
Både med jord- og rumbaserede observatorier, ESO er det mest produktive observatorium i verden.

88
00:08:08,350 --> 00:08:13,240
Transskription af ESO; oversættelse af Tycho Brahe Planetarium.