1
00:00:02,500 --> 00:00:05,500
Dette er historien om et episk eventyr…

2
00:00:10,500 --> 00:00:15,500
en historie om kosmisk nysgerrighed, mod og udholdenhed…

3
00:00:18,500 --> 00:00:23,500
historien om, hvordan Europa tog sydpå for at udforske stjernerne.

4
00:01:12,500 --> 00:01:16,500
På vej sydpå

5
00:01:17,500 --> 00:01:22,500
Velkommen til ESO, det Europæiske Syd Observatorium.

6
00:01:25,500 --> 00:01:28,500
Halvtreds år gammelt, men mere aktivt end nogensinde før.

7
00:01:34,500 --> 00:01:37,500
ESO er Europas portal til stjernerne.

8
00:01:38,500 --> 00:01:41,500
Her samarbejder astronomer fra femten lande,

9
00:01:41,500 --> 00:01:43,500
for at afsløre universets hemmeligheder.

10
00:01:45,000 --> 00:01:46,000
Hvordan?

11
00:01:46,000 --> 00:01:49,500
Ved at bygge de største teleskoper på Jorden.

12
00:01:49,500 --> 00:01:51,500
Designe følsomme kameraer og instrumenter.

13
00:01:52,500 --> 00:01:54,500
Granske himlen.

14
00:01:56,500 --> 00:01:59,500
De har kigget på objekter nær og fjern,

15
00:01:59,500 --> 00:02:02,500
fra kometer, der krydser gennem Solsystemet,

16
00:02:02,500 --> 00:02:06,500
til fjerne galakser ved den yderste kant af rum og tid,

17
00:02:06,500 --> 00:02:11,500
og har givet os ny indsigt og enestående billeder af universet.

18
00:02:43,000 --> 00:02:45,500
Et univers med dybe mysterier og skjulte hemmeligheder.

19
00:02:46,500 --> 00:02:48,500
Og overvældende skønhed.

20
00:02:50,000 --> 00:02:52,000
Fra afsides bjergtoppe i Chile,

21
00:02:52,000 --> 00:02:54,500
rækker europæiske astronomer ud efter stjernerne.

22
00:02:55,000 --> 00:02:56,000
Men hvorfor Chile?

23
00:02:56,500 --> 00:02:59,500
Hvorfor tog astronomerne sydpå?

24
00:03:03,500 --> 00:03:07,500
Det Europæiske Syd Observatorium har sit hovedkvarter i Garching, Tyskland.

25
00:03:11,500 --> 00:03:15,500
Men fra Europa, er kun en del af himlen synlig.

26
00:03:15,500 --> 00:03:19,500
For at udfylde hullerne, er du nødt til at rejse sydpå.

27
00:03:28,500 --> 00:03:32,500
I mange århundreder viste kort over den sydlige himmel store tomme områder –

28
00:03:32,500 --> 00:03:35,500
himlens Terra Incognita.

29
00:03:37,500 --> 00:03:39,000
1595.

30
00:03:39,500 --> 00:03:43,500
For første gang satte hollandske handlende sejl mod Ostindien.

31
00:03:49,500 --> 00:03:53,500
Om natten målte navigatørerne Pieter Keyser og Frederik de Houtman

32
00:03:53,830 --> 00:03:58,890
positionen af mere end 130 stjerner på den sydlige himmel.

33
00:04:05,500 --> 00:04:10,500
Snart viste himmelglobusser og kort tolv nye stjernebilleder,

34
00:04:10,500 --> 00:04:14,500
som aldrig før var blevet set af en europæer.

35
00:04:16,500 --> 00:04:20,500
Briterne var de første til at bygge en permanent astronomisk forpost

36
00:04:20,500 --> 00:04:21,500
på den sydlige halvkugle.

37
00:04:22,500 --> 00:04:27,500
Royal Observatory ved Kap Det Gode Håb blev grundlagt i 1820.

38
00:04:28,500 --> 00:04:33,000
Ikke meget senere, byggede John Herschel sit eget private observatorium,

39
00:04:33,000 --> 00:04:35,500
tæt på Sydafrikas berømte Table Mountain.

40
00:04:38,500 --> 00:04:39,500
Sikke en udsigt!

41
00:04:39,500 --> 00:04:44,500
Mørk himmel. Klare hobe og skyer af stjerner højt over hovedet.

42
00:04:46,500 --> 00:04:49,500
Ikke mærkeligt, at Harvard-, Yale- og Leiden-observatorierne

43
00:04:49,500 --> 00:04:53,500
fulgte efter med deres egne stationer sydpå.

44
00:04:53,500 --> 00:04:56,500
Men udforskningen af den sydlige himmel

45
00:04:56,500 --> 00:05:00,500
krævede stadig masser af mod, lidenskab og udholdenhed.

46
00:05:05,500 --> 00:05:08,000
Indtil for halvtreds år siden,

47
00:05:08,000 --> 00:05:12,500
var næsten alle store teleskoper placeret nord for ækvator.

48
00:05:13,500 --> 00:05:15,500
Så hvorfor er sydhimlen så vigtig?

49
00:05:17,500 --> 00:05:21,500
Først og fremmest fordi området stort set var uudforsket.

50
00:05:22,000 --> 00:05:24,500
Du kan bare ikke se hele himlen fra Europa.

51
00:05:25,500 --> 00:05:29,500
Et tydeligt eksempel er centrum af Mælkevejen, vores galakse.

52
00:05:29,500 --> 00:05:32,500
Det kan med nød og næppe ses fra den nordlige halvkugle,

53
00:05:32,500 --> 00:05:34,500
men fra den sydlige, ses det højt over hovedet.

54
00:05:36,500 --> 00:05:38,500
Og så er der de Magellanske Skyer –

55
00:05:38,780 --> 00:05:42,100
to små galakser, der ledsager Mælkevejen.

56
00:05:43,000 --> 00:05:47,500
De er usynlige fra nord, men meget iøjnefaldende, når du er syd for ækvator.

57
00:05:48,500 --> 00:05:49,500
Og endelig,

58
00:05:49,500 --> 00:05:53,800
var europæiske astronomer generet af lysforurening og dårligt vejr.

59
00:05:54,500 --> 00:05:57,000
Ved at tage sydpå ville de fleste af deres problemer være løst.

60
00:06:00,500 --> 00:06:04,500
En naturskøn sejltur i Holland, juni 1953.

61
00:06:04,500 --> 00:06:07,000
Det var her, på Ijsselmeer,

62
00:06:07,000 --> 00:06:10,000
at den tysk/amerikanske astronom Walter Baade

63
00:06:10,000 --> 00:06:12,500
og den hollandske astronom Jan Oort

64
00:06:12,500 --> 00:06:15,500
fortalte deres kolleger om deres plan for et europæisk observatorium

65
00:06:15,500 --> 00:06:17,500
på den sydlige halvkugle.

66
00:06:22,500 --> 00:06:27,000
Enkeltvis kunne intet europæisk land konkurrere med USA.

67
00:06:27,000 --> 00:06:29,000
Men sammen, kunne de måske.

68
00:06:29,500 --> 00:06:34,500
Syv måneder senere, samledes tolv astronomer fra seks lande her,

69
00:06:34,500 --> 00:06:37,000
i det statelige Senate Room på universitetet i Leiden.

70
00:06:37,000 --> 00:06:39,500
De underskrev en erklæring,

71
00:06:39,500 --> 00:06:44,500
der udtrykte deres ønske om at etablere et europæisk observatorium i Sydafrika.

72
00:06:45,500 --> 00:06:47,500
Dette banede vejen for ESOs fødsel.

73
00:06:48,500 --> 00:06:51,500
Men vendt lidt! ... Sydafrika?

74
00:06:52,500 --> 00:06:54,000
Tja, det gav selvfølgelig mening.

75
00:06:54,000 --> 00:06:59,500
Sydafrika havde allerede Cape-observatoriet og efter 1909

76
00:06:59,500 --> 00:07:02,500
Transvaal-observatoriet i Johannesburg.

77
00:07:02,500 --> 00:07:07,000
Leiden-observatoriet havde sin egen station sydpå i Hartebeespoort.

78
00:07:09,500 --> 00:07:11,500
I 1955,

79
00:07:11,500 --> 00:07:17,000
opstillede astronomer testudstyr for at finde det bedst mulige sted for et stort teleskop.

80
00:07:17,000 --> 00:07:23,500
Zeekoegat i Great Karoo. Eller Tafelkopje i Bloemfontein.

81
00:07:24,500 --> 00:07:27,500
Men vejret var ikke videre gunstigt.

82
00:07:28,500 --> 00:07:34,500
Omkring 1960 skiftede fokus til det barske landskab i det nordlige Chile.

83
00:07:35,500 --> 00:07:38,500
Amerikanske astronomer planlage også

84
00:07:38,500 --> 00:07:41,000
deres eget observatorium på den sydlige halvkugle her.

85
00:07:41,000 --> 00:07:47,500
Barske ekspeditioner på hesteryg afslørede langt bedre forhold end i Sydafrika.

86
00:07:48,500 --> 00:07:52,500
I 1963 blev terningerne kastet. Det blev Chile.

87
00:07:52,500 --> 00:07:55,500
Seks måneder senere blev Cerro La Silla udpeget,

88
00:07:55,500 --> 00:07:58,500
til det fremtidige sted for det Europæiske Syd Observatorium.

89
00:07:58,500 --> 00:08:02,500
ESO var ikke længere en fjern drøm.

90
00:08:03,500 --> 00:08:10,000
I sidste ende underskrev fem europæiske lande ESO-konventionen, den 5. oktober 1962 -

91
00:08:10,000 --> 00:08:15,500
den officielle fødselsdag for det Europæiske Syd Observatorium.

92
00:08:15,500 --> 00:08:19,000
Belgien, Tyskland, Frankrig, Holland og Sverige

93
00:08:19,000 --> 00:08:23,500
var fast besluttet på i fællesskab at nå de sydlige stjerner.

94
00:08:25,500 --> 00:08:29,500
La Silla og dets omgivelser blev købt af den chilenske regering.

95
00:08:30,500 --> 00:08:32,500
En vej blev bygget i midten af ingenting.

96
00:08:33,500 --> 00:08:39,000
ESOs første teleskop tog form på en stålfabrik i Rotterdam.

97
00:08:40,500 --> 00:08:43,500
Og i december 1966,

98
00:08:43,500 --> 00:08:48,500
åbnede det Europæiske Syd Observatorium sit første øje mod himlen.

99
00:08:48,500 --> 00:08:54,500
Europa havde indledt en storslået rejse mod kosmiske opdagelser.