ESO, det Europæiske Syd Observatiorium

Astronomi bliver ofte beskrevet som den ældste videnskab, og der kan ikke være nogen tvivl om at et blik mod den majestætiske Mælkevejs bånd af stjerner – der strækker sig over nattehimlen på en skyfri nat – må have været et ærefrygtindgydende syn for mennesker på tværs af alder og kultur. I dag skiller astronomien sig ud som en de mest moderne og dynamiske videnskaber, der gør brug af nogle af de mest avancerede teknologier og teknikker, som er til rådighed for forskere. Og det er spændende tider for astronomien: Teknologien gør det nu muligt for os at studere objekter på randen af det synlige Univers og at påvise eksistensen af planeter omkring andre stjerner. Vi kan begynde at besvare et fundamentalt spørgsmål, der fascinerer os alle: Er vi alene i Universet?

Førende inden for astronomisk forskning

ESO er den førende internationale videnskabelige og teknologiske organisation inden for astronomi. Aktiviteterne er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige astronomiske opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning.

Enestående observatorier

I Atacama-ørkenen i Chile driver ESO tre enestående observatorier, der alle er i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. ESO's første observatorium, La Silla, ligger på et 2400 meter højt bjerg 600 km nord for Santiago de Chile. Det huser flere teleskoper med spejldiametre på op til 3,6 meter – herunder New Technology Telescope (NTT) på 3,5 meter. Dette teleskop var banebrydende for design og konstruktion af teleskoper bl.a. ved at være verdens første teleskop med et computerstyret hovedspejl. Denne teknologi, der blev udviklet ved ESO, er nu i anvendelse på de fleste af verdens store teleskoper. ESOs 3,6 meter teleskop er udstyret med verdens bedste instrument til at finde planeter, der kredser om andre stjerner end Solen: HARPS (High Accuracy Radial velocity Planet Searcher) – en spektrograf med en uovertruffen nøjagtighed.

Very Large Telescope - VLT

Mens La Silla fortsat er ved forskningens frontline og stadig har den næststørste videnskabelige produktivitet inden for jordbaseret astronomi, så er observatoriet på Paranal-bjerget i 2600 meters højde med Very Large Telescope (VLT) europæisk astronomis flagskib. Paranal ligger omkring 130 km syd for Antofagasta i Chile, 12 km inde i landet fra stillehavskysten i et af de tørreste områder på kloden. Videnskabelige observationer begyndte her i 1999, og siden er mange ekstremt succesfulde forskningsprojekter blevet gennemført.

VLT er et meget udsædvanligt teleskop, der er baseret på den seneste teknologi. Det består ikke bare af et, men af fire teleskoper, der hver har et hovedspejl med en diameter på 8,2 meter. Med et af disse teleskoper er himmellegemer af størrelsesklasse 30 blevet fotograferet med en eksponeringstid på én time. Det svarer til at se objekter, der er fire milliarder gange svagere end de svageste objekter, der kan ses med det blotte øje.

En af de mest spændende muligheder med VLT er at bruge det som et gigantisk, optisk interferometer (VLT Interferometer eller VLTI). Det gøres ved på en særlig måde at kombinere lyset fra flere af teleskoperne, herunder et eller flere af i alt fire 1,8 meter hjælpeteleskoper. Ved at lave interferometri er det muligt at skelne detaljer i fjerne objekter, der ellers ville kræve et teleskop, hvis hovedspejl har samme størrelse som den største afstand mellem de enkelte teleskoper. Vor VLTI's vedkommende er det 200 meter.

Hvert år indsendes omkring 2000 ansøgninger om at bruge ESO's teleskoper med et samlet ønske om at bruge mellem fire og seks gange flere nætter end der er til rådighed. ESO er Verdens mest produktive observatorium, og det danner årligt grundlag for mange artikler i anerkendte videnskabelige tidsskrifter: Alene i 2013 blev der offentliggjort 840 artikler baseret på data fra ESO observationer. Desuden er forskningsartikler baseret på VLT-data citeret af andre dobbelt så ofte som gennemsnittet af astronomiske artikler. ESOs "videnskabsmaskine" frembringer enorme datamængder af højeste kvalitet. Alt opbevares permanent i Science Archive Facility på ESOs hovedkvarter. Arkivert indeholder nu mere end 1,5 millioner billeder eller spektrer, som i alt fylder omkring 65 terabyte. Det svarer til indholdet af omkring 30 millioner bøger med 1000 sider i hver - og de ville fylde mere end 1000 kilometer boghylder!

ALMA - et internationalt partnerskab i særklasse

Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), der er det største aktuelle projekt inden for jordbaseret astronomi, bliver en revolutionerende facilitet for alverdens astronomer. ALMA er et gigantisk system bestående af 66 antenner med diametre på 12 meter og 7 meter, og de observerer stråling med bølgelængder i millimeter- og sub-millimeter-området. ALMA begyndte på videnskabelige observationer i 2011, og anlægget blev indviet i 2013. ALMA befinder sig i 5000 m højde på sletten Llano de Chajnantor - det er et af de højestbeliggende astronomiske observatorier i Verden.  ALMA-projektet er et partnerskab mellem ESO (som repræsenterer medlemstaterne), NSF (USA) og NINS (Japan), sammen med NRC (Canada), NSC og ASIAA (Taiwan), og KASI (Sydkorea) i samarbejde med Chile. Observatoriet drives af ESO, AUI/NRAO og NAOJ.

Chajnantor-sletten er også hjemsted for APEX millimeter- og sub-millimeter-teleskopet på 12 meter, der drives af ESO på vegne af Onsala Space Observatory, Max-Planck-Institut für Radioastronomie og ESO selv.

Fremtiden: "Det største øje mod himlen"

Det næste skridt efter VLT bliver at bygge et europæisk, ekstremt stort optisk/infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope eller E-ELT med et hovedspejl på 39 meter i diameter. E-ELT bliver "det største øje mod himlen" – verdens største optiske/nær-infrarøde teleskop. ESO udarbejder de detaljerede konstruktionsplaner sammen med forskermiljøet. E-ELT vil tage fat på mange af astronomiens mest påtrængende åbne spørgsmål. Det kan med tiden revolutionere vores opfattelse af Universet på samme måde som Galileo Galilei's teleskop gjorde for 400 år siden. Den endelige beslutning om at gå i gang med konstruktionen af E-ELT blev taget sent i 2014, og start af driftsfasen er sat til 2014.

ESO's hovedsæde ligger i Garching ved München i Tyskland. Det er det videnskabelige, tekniske og administrative center for ESO, hvor tekniske udviklingsprogrammer gennemføres for at forsyne observatorierne med de mest avancerede instrumenter.