Ugens billede 2012

13. august 2012

Orion våger over ALMA

Orion, jægeren, står vagt over antennerne på Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), og lyser højt på den chilenske nattehimmel. Med sin karakteristiske timeglasform og de tre klare stjerner i Orions bælte i midten, er dette stjernebillede let genkendeligt. Dette billede, der er taget fra den sydlige halvkugle, viser Orions sværd over bæltet. Sværdet er hjemsted for et af de mest fantastiske objekter på himlen – Oriontågen – der ses som den midterste ”stjerne” i sværdet. Dens slørede tåge kan ses med det blotte øje under gode forhold.

De tre ALMA-antenner, der ses på dette billede, udgør kun en lille del af hele ALMA-anlægget, som i alt har 66 antenner. ALMA kombinerer signalerne fra sine antenner, som står adskilt med en afstand på op til 16 kilometer, for at danne et enkelt kæmpestort teleskop ved hjælp af en teknik kaldet interferometri. Selvom at byggeriet ikke forventes at være færdigt før i 2013, begyndte de første videnskabelige observationer med en del af antennerne allerede i slutningen af 2011.

I 5000 meters højde på Chajnantor-højsletten i de chilenske Andesbjerge, i et af de tørreste områder i verden, er ALMA garanteret fremragende observationsforhold. Et højtliggende og tørt sted som Chajnantor er nødvendigt, fordi vanddamp og ilt i Jordens atmosfære absorberer meget lys ved de millimeter- og submillimeter-bølgelængder, som ALMA er designet til at observere.

På dette billede blev antennerne afprøvet ved ALMAs Operations Support Facility, der er placeret ved en lidt lavere højde på 2900 meter. Når antennerne er afprøvet og fuldt udstyret, bliver de transporteret op til Chajnantor-højsletten for at begynde deres arbejde.

Dette billede blev taget af Adrian Russell, som har tilføjet fotografiet til Your ESO Pictures Flickr group. Flickr-gruppen udvælger regelmæssigt de bedste billeder, som bliver præsenteret i vores populære serie med ugens billede eller i vores galleri. I 2012, som en del af ESOs 50 års jubilæumsår, byder vi også dine historiske ESO-relaterede billeder velkomne.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og i Østasien af National Astronomical Oberservatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.

 

Links


6. august 2012

Fra en grusvej til verdens førende observatorium

ESO fylder 50 i år og for at fejre dette vigtige jubilæum, vil vi give dig et indblik i vores historie. En gang om måneden i løbet af 2012 vil et særligt før-og-nu ugens billede vise, hvordan tingene har ændret sig i løbet af årtierne på La Silla og Paranal-observatorierne, ESO’s kontorer i Santiago de Chile og i hovedkvarteret i Garching ved München, Tyskland.

Disse to billeder viser indgangen til Paranal-observatoriet i det nordlige Chile. Billederne er taget mod toppen af Cerro Paranal, som det så ud i 1987 og ser ud i dag.

Cerro Paranal-området blev udpeget som et muligt sted for det fremtidige Very Large Telescope (VLT) i 1983 af et hold, der bl.a. inkluderede ESO’s tidligere generaldirektør Lodewijk Woltjer (se Messenger, nr. 64, pp 5-8 for mere information). I 1987 blev en grusvej til toppen bygget og der blev etableret en permanent station til overvågning af forholdene. Det historiske billede viser området på det tidspunkt.

Resultaterne fra undersøgelserne af stedet var særdeles gode – forholdene var klart bedre end både ESO’s La Silla-observatorium og de andre steder, der var under overvejelse. Det førte til beslutningen om at bygge VLT på Paranal, der blev taget af ESO Rådet i december 1990 (se eso9015).

Meget har ændret sig på Paranal i de 25 år, der er gået, siden det historiske fotografi blev taget. Toppen af bjerget blev jævnet med jorden, en vej af høj kvalitet blev etableret og selvfølgelig blev observatoriets teleskoper bygget. Det færdige og fuldt ud operationelle observatorium kan ses på fotografiet fra i dag. På toppen står der nu de fire 8,2 meter VLT-teleskoper, sammen med de fire små 1,8 meter hjælpeteleskoper, der anvendes til interferometri, samt det 2,6 meter store VLT Survey Telescope. Ved porten er der blev rejst mange bygninger, som udgør observatoriets basecamp. For at se udsigten den modsatte vej fra toppen og ned over basecamp se det tidligere Picture of the Week potw1230.

 

Links


30. juli 2012

Rød puppe huser unge stjerner

På Jorden hænger pupper sammen med nyt liv. Der er også ”pupper” i rummet, men i stedet for at beskytte laver mens de omformer sig til natsværmere, er de fødesteder for nye stjerner.

Den røde sky på billedet, der er taget med EFOSC2-instrumentet på ESOs New Technology Telescope, er et perfekt eksempel på et af disse stjernedannende områder. På billedet ses en sky kaldet RCW 88, der ligger omkring titusind lysår væk og som er omkring ni lysår bred. Den er ikke lavet af silke som en natsværmers puppe, men af glødende brintgas, der omgiver de nyligt dannede stjerner. De nye stjerner dannes af skyer af denne brintgas, der falder sammen pga. deres egen tyngdekraft. Nogle af de mere udviklede stjerner, der allerede lyser klart, kan endda skimtes gennem skyen.

Disse unge stjerner er meget energirige og udsender store mængder ultraviolet stråling, der flår elektroner væk fra brintatomerne i skyen og efterlader de positivt ladede kerner – protoner. Når elektronerne indfanges af protonerne igen, kan de udsende H-alfa-lys, der har en karakteristisk rød glød.

Den letteste måde for astronomer til at finde disse stjernedannende områder er at observere himlen gennem et H-alfa-filter. Et dedikeret H-alfa-filter var et af de fire filtre, der blev brugt til at lave dette billede.


23. juli 2012

Paranal-basecamp set oppefra

Set fra et udsigtspunkt ved ESO Very Large Telescope på Cerro Paranal i den chilenske Atacama-ørken strækker observatoriets basecamp sig ud under os. Paranal Residencia, et fristed for de, der arbejder på bjerget, ses nær midten af billedet med kuplen på sit tag. Til venstre for Residencia på den anden side af vejen ses basecamps sportshal og til venstre for det ligger Mirror Maintenance Building (MMB), hvor de enorme VLT-spejle med jævne mellemrum renses og får ny belægning. Bag MMB ligger observatoriets kraftværk og længere til venstre er bygningen med det mekaniske værksted. I forgrunden snor Star Track sig op ad bjergsiden – en vandresti fra Residencia til bjergtoppen.

Solen var gået ned omkring et kvarter før dette billede blev taget, hvilket efterlod basecamp badet i et smukt orange lys. Dette tusmørke skaber bløde skygger, der giver det bakkede landskab stor dybde. På Paranal kan et sådant syn kun opleves i de såkaldte ”gyldne timer” før solopgang eller efter solnedgang. I dagtimerne er det direkte sollys årsag til en voldsom kontrast.

Dette panoramafoto er lavet af ESO fotoambassadør Gerhard Hüdepohl.

 

Links


16. juli 2012

En ALMA antenne på farten

Billedet viser en af de europæiske antenner til Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), der bliver flyttet ved projektets Operations Support Facility. Antennen har en diameter på 12 meter. Siden dette billede blev taget, er denne antenne og andre magen til blevet taget i brug, idet ALMA har startet videnskabelige observationer med et delvist færdiggjort system (se eso1137). For nylig, nærmere bestemt den 12. juli, lukkede ansøgningsrunden for den næste fase af ALMA-observationer. Mere end 1100 ansøgninger fra astronomer over hele verden blev modtaget.

ALMA laver sine observationer fra Chajnantor-højsletten i en højde på 5000 meter. Når ALMA er færdigbygget vil det bestå af 66 højpræcisions-antenner med diametre på 12 og 7 meter. Antennerne kan spredes over afstande på op til 16 km og kan arbejde sammen som ét stort teleskop ved bølgelængder på 0,32 til 3,6 millimeter. Mere end halvdelen af de 66 antenner er allerede på Chajnantor (se ann12035). Femogtyve ALMA-antenner leveres af ESO gennem en kontrakt med det europæiske AEM-konsortium. Yderligere 25 antenner leveres af Nordamerika og 16 af Østasien.

Antennerne, der hver vejer omkring 100 ton, samles og afprøves ved Operations Support Facility, som ligger højt i Chiles Atacama-region ved en højde på 2900 meter. De flyttes herfra til Chajnantor-højsletten 5000 meter over havniveau ved hjælp af to særligt designede ALMA-antenne-transportere – enorme køretøjer, der kører på 28 dæk, er 10 meter brede, 20 meter lange, seks meter høje, vejer 130 ton og har samme kraft som to formel 1-motorer. Den ene af transporterne, der er blevet døbt Otto, er i brug på dette billede, der blev taget, da den første europæiske antenne blev afleveret til observatoriet i april 2011.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og i Østasien af National Astronomical Oberservatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.


9. juli 2012

Kattepoten er genskabt

Dette nye billede af Kattepote-tågen er en kombination af optagelser fra MPG/ESO 2,2 meter teleskopet og fra de dygtige amatørastronomer Robert Gendler og Ryan M. Hannahoe. Tågens karakteristiske form dannes af rødlige svulmende skyer af glødende gas mod en mærk himmel, der er spækket med stjerner.

Billedet blev lavet ved at kombinere eksisterende observationer fra 2,2 meter teleskopet på La Silla-observatoriet i Chile (se ESO’s fotopressemeddelelse eso1003) med billeder med i alt 60 timers eksponeringstid lavet med et 0,4 meter teleskop af Gendler og Hannahoe.

Opløsningen af de eksisterende observationer fra 2,2 meter MPG/ESO teleskopet blev kombineret (ved at anvende deres ”luminans” eller lysstyrke) med farveinformationen fra Gendler og Hannahoes observationer til en smuk kombination af data fra amatør- og professionelle teleskoper. For eksempel bringer den ekstra farveinformation en svag blå tåge frem i det centrale område, som ikke ses i det oprindelige ESO-billede, mens ESO’s data bidrager med de finere detaljer. Resultatet er et billede, der er meget mere end summen af sine enkeltdele.

Kattepote-tågen med det velvalgte navn (også kendt som NGC 6334) ligger i stjernebilledet Scorpius (Skorpionen). Selvom den ser ud til at være tæt på Mælkevejens centrum på himlen, ligger den forholdsvis tæt på Jorden i en afstand af ca. 5500 lysår. Den er omkring 50 lysår på tværs og er et af de mest aktive stjernedannende områder i vores galakse. Den indeholder tunge, unge, klare blå stjerner, der er dannet i de seneste par millioner år. Den er formentlig vært for titusinder af stjerner i alt, hvoraf nogle er synlige, mens andre stadig er skjult i skyerne af gas og støv.

 

Links 


2. juli 2012

En oase for astronomer – ESO’s Paranal Residencia før og nu

ESO fylder 50 i år, og for at fejre dette vigtige jubilæum, vil vi give dig et indblik i vores historie. En gang om måneden i løbet af 2012 vil et særligt før-og-nu ugens billede vise, hvordan tingene har ændret sig i løbet af årtierne på La Silla og Paranal-observatorierne, ESO’s kontorer i Santiago de Chile og i hovedkvarteret i Garching ved München, Tyskland.

Siden februar 2002 (se eso0205) har Paranal Residencia huset dem, der arbejder i skiftehold på ESO’s flagskibs-observatorium. Paranal i Chiles Atacama-ørkenen er hjemsted for ESO’s Very Large Telescope (VLT). Denne måneds før-og-nu billeder – begge taget af ESO’s fotoambassadør Gerhard Hüdepohl – giver os et unikt indblik i hvordan denne oase i ørkenen er blevet bygget.

Det historiske billede viser Residencia under opførelse i slutningen af 2000. Bygningen blev tegnet af det tyske arkitektfirma Auer+Weber og er baseret på en underjordisk L-form. Byggematerialerne har samme farve som ørkenen, så de bedre går i ét med landskabet, og den delvist afsluttede centrale del af Residencia minder om et amfiteater med stentrapper op mod den skyfrie himmel.

I dag ser Residencia helt anderledes ud! På trods af den underjordiske placering, skaber bygningens karakteristiske design et interiør, der giver en følelse af åbent rum. Den centrale hal er beskyttet af en 35 meter bred glaskuppel, der gør det muligt for dagslys at komme ind i bygningen. Det sterile amfiteater fra 2000 er genopstået som en frodig tropisk have med en pool for enden. Både haven og poolen er designet til at øge luftfugtigheden indendørs, så personalet kan få et pusterum fra de ekstremt tørre forhold udenfor, på et af de tørreste steder på Jorden.

Takket være Residencias unikke design har dets berømmelse også spredt sig udenfor det astronomiske samfund. For eksempel blev nøglescener i James Bond filmen ”Quantum of Solace” indspillet her i 2008, hvor Residencia spillede rollen som hotellet ”Perla de las Dunas” [1]. I 2009 blev Residencia valgt til én af årtiets ”Top 10 bygninger” af den britiske avis Guardian (se ann0940), og i 2012 var Paranal-observatoriet inklusiv Residencia med i Land Rovers reklamekampagne ”Perfect Places” (se ann12008).

 

Noter

[1] For mere information om James Bond på Cerro Paranal se eso0807, eso0838 og http://www.eso.org/public/outreach/bond/BondatParanal.html

 

Links

 


25. juni 2012

Mars 2099?

En kold mørk nat på Mars midt i en gold ørken. En smal vej oplyst af kunstigt lys snor sig op til en ensom menneskelig forpost på toppen af et gammelt bjerg. Det er i hvert fald hvad en science fiction fan kan få ud af dette næsten overjordiske billede.

I virkeligheden viser billedet ESO’s Paranal-observatorium her på Jorden, der er hjemsted for Very Large Telescope (VLT). Ikke desto mindre er det nemt at forstille sig, at et sådant syn en gang i fremtiden vil kunne ses på Mars, måske i slutningen af århundredet. Det er grunden til, at Julien Girard, som har taget billedet, kalder det ”Mars 2099”.

I en højde på 2600 meter i Chiles Atacama-ørken ligger ESO’s Paranal-observatorium i et af de tørreste og mest øde områder på Jorden. Faktisk er landskabet så marslignende, at det europæiske rumagentur (ESA) og NASA tester deres Mars-robotter i dette område. For eksempel testede et ESA-hold for nylig den selvstyrende Seeker-robot som beskrevet i ann12048.

Billedet er taget i skumringen mod sydvest i retning af VLT fra kortlægningsteleskopet VISTA, der står på en nærtliggende bjergtop. Mod vest ligger Stillehavet kun omkring 12 kilometer fra Paranal. Mælkevejen med den sydlige himmels umiskendelige mærke – stjernerne i Sydkorset – stiger op over Paranal-toppen.

På Paranal kan himlen være så klar og mørk, når der er måneløse nætter, at lyset fra Mælkevejen alene er nok til at kaste skygger. Det er grunden til at ESO valgte stedet til VLT, og derfor at observatoriet har nogle af de bedste observationsforhold i verden.

Julien Girard er en ESO-astronom fra Chile, der arbejder på VLT. Han sendte dette billede til Your ESO Pictures Flickr group. Flickr-gruppen gennemgås regelmæssigt og de bedste billeder udvælges til at blive præsenteret i vores populære serie Picture of the Week, eller i vores galleri. I 2012, som en del af ESO’s 50 års jubilæumsår, byder vi også dine ESO-relaterede historiske billeder velkommen.

 

Links


18. juni 2012

Yepuns laser og de Magellanske Skyer

En af astronomernes største fjender er Jordens atmosfære, der får objekter på himlen til at se utydelige ud, når de observeres med jordbaserede teleskoper. For at modvirke dette anvender astronomer en teknik kaldet adaptiv optik, hvor computerstyrede, deformerbare spejle justeres hundredvis af gange i sekundet for at korrigere for atmosfærens forstyrrende virkning.

Dette spektakulære billede viser Yepun [1], der sender en kraftig gul laser op i himlen. Yepun er det fjerde 8,2 meter enhedsteleskop på ESO’s Very Large Telescope (VLT). Laserstrålen skaber en glødende plet – en kunstig stjerne – i Jordens atmosfære ved at påvirke et lag af natriumatomer i en højde på 90 km. Dette system kaldet Laser Guide Star (LGS) er en del af VLTs adaptive optik. Det lys, der kommer tilbage fra den kunstige stjerne, bruges som en reference til at styre de deformerbare spejle og derved fjerne effekten af de atmosfæriske forstyrrelser. Det gør det muligt at lave astronomiske billeder, der er næsten lige så skarpe som hvis teleskopet var i rummet.

Yepuns laser er dog ikke det eneste, der gløder klart på himlen. Den Store og den Lille Magellanske Sky kan ses henholdsvis til venstre og til højre for laserstrålen. Disse nærtliggende, irregulære dværggalakser er iøjnefaldende objekter på den sydlige stjernehimmel og kan let ses med det blotte øje. Den tydelige klare stjerne til venstre for den Store Magellanske Sky er Canopus, den klareste stjerne i stjernebilledet Carina (Kølen), mens stjernen i øverste højre del af billedet er Achernar, den klareste stjerne i stjernebilledet Eridanus (Floden).

Dette billede er taget af Babak Tafreshi, en af ESO’s fotoambassadører.

 

Noter

[1] VLTs fire enhedsteleskoper er opkaldt efter objekter på himlen i det indfødte Mapuche-sprog, Mapudungun. Enhedsteleskoperne (Unit Telescope, UT) hedder: Antu (UT1, Solen), Kueyen (UT2, Månen), Melipal (UT3, Sydkorset) og Yepun (UT4, Venus).

 

Links


11. juni 2012

Mælkevejen strømmer ned

Mange astronomiske billeder viser imponerende syn på himlen og dette er ingen undtagelse. Der er dog noget udsædvanligt over dette panorama. Bag ESO’s Very Large Telescope (VLT) ses to strømme af stjerner, der ligner brusende vandfald eller måske røgsøjler, der stiger op mod himlen. Det er fordi dette panorama viser hele himmelkuglen fra zenit til horisonten og samtlige 360 grader rundt. De to strømme er faktisk ét og samme bånd: vores galakse, Mælkevejen, der strækker sig over himlen fra horisont til horisont. Der hvor båndet går hen over vores hoveder, bliver det bredt ud langs hele den øverste kant af panoramaet. Det er på grund af den forvrængning, der er nødvendig for at klemme hele himmelkuglen ind i et fladt, rektangulært billede.

For at forstå dette billede skal du forestille dig, at den yderste venstre kant er sat sammen med den yderste højre kant og laver en løkke omkring dig og at den øverste kant er samlet i et enkelt punkt lige over dit hoved. Således rummer det hele himmelkuglen over dig. 

I venstre side af billedet ses silhuetten af observatoriets vindpose på dens pæl over bygningen. Til venstre for vindposen ses en af Mælkevejens nabogalakser, den Lille Magellanske Sky, som en lysstærk klat. Til højre, i Mælkevejens bånd, ses Carina-tågens rødlige glød. Over den ses den mørke tåge Kulsækken ved siden af Sydkorset og højere endnu ses de to klare stjerner Alpha og Beta Centauri. De fire høje bygninger huser VLT’s 8,2 meter enhedsteleskoper. Mellem de to enhedsteleskoper til højre ses VLT Survey Telescopes mindre bygning. Til højre i billedet gløder planeten Venus lige over horisonten. 

Dette panorama, der ikke bare viser VLT på bjerget Cerro Paranal, men også den smukke himmel som observatoriet studerer, er lavet af ESO’s fotoambassadør Serge Brunier. På samme måde som VLT’s enestående teknologi øger vores viden om universet, har Serge anvendt de mest avancerede fotografiske teknikker for at fange hele himmelkuglen på ét billede – meget mere end vores øjne kan se på én gang.

 

Links: 


28. maj 2012

Den sydlige Mælkevej over ALMA

ESO’s fotoambassadør Babak Tafreshi har taget dette fantastiske billede af antennerne i Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) med den prægtige Mælkevej som baggrund. Himlens rigdom på dette billede vidner om de uovertrufne astronomiske forhold på den 5000 meter høje Chajnantor-højslette i Chiles Atacama-region.

På billedet ses stjernebilledet Carina (Kølen) og Vela (Sejlet). Mælkevejens mørke tjavsede støvskyer strækker sig fra øverst i billedet lidt til venstre for midten til bunden af billedet lidt til højre for midten. Den klare orange stjerne i øverst lidt til venstre for midten er Suhail i Vela, mens den tilsvarende orange stjerne øverst i midten er Avior i Carina. Tæt på disse stjerner ses tre klare blå stjerner, der danner et ”L”. De to til venstre hører til Vela, mens den til højre hører til Carina. Og præcis i midten af billedet under disse stjerner ses den lyserøde glød fra Carina-tågen (eso1208).

ESO, der er den europæiske partner i ALMA, bidrager med 25 af de 66 antenner, som vil udgøre hele teleskopet. De to antenner tættest på kameraet, hvor den opmærksomme iagttager kan ane mærkerne ”DA-43” og ”DA-41”, er eksempler på disse europæiske antenner. Hele ALMA-anlægget vil være færdigbygget i 2013, men teleskopet udfører allerede videnskabelige observationer med en del af antennerne.

Babak Tafreshi er manden bag The World At Night. Det er et projekt, der vil skabe og udstille en samling af fantastiske billeder og tidsforkortede videoer af verdens smukkeste og historiske steder set mod en natlig baggrund af stjerner, planeter og astronomiske begivenheder.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og i Østasien af National Astronomical Oberservatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.


21. maj 2012

Isspidser i måneskin på Chajnantor

Babak Tafreshi, en af ESO’s fotoambassadører, har fanget et interessant fænomen på Chajnantor-højsletten, hjemsted for Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA).

Disse bizarre is- og sneformationer kaldes for isspidser (”penitentes” på spansk og ”penitents” på engelsk). De er badet i lyset fra Månen, der ses til højre i billedet. Til venstre, højere oppe på himlen, kan den Store og Lille Magellanske Sky anes, mens Carina-tågens rødlige glød ses tæt på horisonten yderst til venstre.

Isspidserne er naturlige vidundere, der ses i højtliggende områder, såsom her i de chilenske Andesbjerge, typisk mere end 4000 meter over havets overflade. De er tynde pigge og knivskær af hærdet sne eller is, der ofte dannes i klynger med deres spidser pegende mod Solen. De kan være alt fra et par centimeter i højden, der ligner lavt græs, og helt op til fem meter, der giver fornemmelsen af en isskov midt i ørkenen.

De nøjagtige detaljer om den mekanisme, der danner isspidserne, er stadig ikke fuldt ud forstået. I mange år troede befolkningen i Andesbjergene, at isspidserne var et resultat af de kraftige vinde, der blæser her. Men de kraftige vinde har kun en begrænset rolle i udformningen af disse istinder. Det antages nu, at de er produktet af en kombination af fysiske fænomener.

Processen begynder med sollys, der skinner på sneoverfladen. På grund af de meget tørre forhold i disse ørkenområder, sublimerer isen snare end at smelte – den går fra fast form til gasform uden at smelte og blive til flydende vand først. Fordybninger i sneen fanger reflekteret lys, hvilket medfører mere sublimering og større fordybninger. I disse fordybninger kan øget temperatur og fugtighed føre til smeltning. Denne positive feedback accelererer væksten af isspidsernes karakteristiske struktur.

Disse isstatuer er opkaldt efter spidse hatte, der bærers af et broderskab kaldet nazarenos, der deltager i påskeoptog over hele verden. Det er ikke svært at forestille sig dem som en gruppe ismunke, der samles i måneskinnet.

Billedet blev taget fra vejkanten på vej op mod ALMA. Observatoriet, der startede de første videnskabelige observationer den 30. september 2011, vil i sidste ende bestå af 66 højpræcisions-antenner, der kan virke samlet som et enkelt kæmpestort teleskop.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og i Østasien af National Astronomical Oberservatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.

 

Links


14. maj 2012

VLT gøres klar til endnu skarpere billeder

Dette billede viser et af enhedsteleskoperne (UT4) på ESO’s Very Large Telescope (VLT), da det for nyligt kortvarigt blev holdt fanget af ESO’s ingeniører. Det var omgivet af et midlertidigt bur af stilladser, som et led i forberedelserne til det nye Adaptive Optics Facility (AOF). Projektet vil konvertere UT4 til et fuldt adaptivt teleskop. AOF vil korrigere for den forstyrrende effekt af Jordens atmosfære og vil gøre det muligt at lave meget skarpere billeder med HAWK-I og MUSE-instrumenterne.

Mange nye komponenter bliver tilføjet til UT4, som en del af AOF. Blandt disse er det deformerbare sekundærspejl (DSM): et tyndskal-spejl med en diameter på 1,1 meter, men som kun er 2 millimeter tykt. Spejlet er tyndt nok til let at blive deformeret af mere end tusind aktuatorer i op til tusind gange i sekundet, for at modvirke atmosfærens forstyrrelser. DSM er det største adaptive spejl produceret til dato (ann12015). Et andet vigtigt element er four Laser Guide Stars Facility (4LGSF) – fire særlige teleskoper, der skyder laserstråler højt op i atmosfæren og skaber kunstige stjerner [1] (ann12012). Endelig vil adaptiv optik modulerne GRAAL og GALACSI sørge for at analysere lyset, der kommer tilbage fra laser-guidestjernerne.

Dette billede viser en ESO-ingeniør, der fører tilsyn med arbejdet, som udføres på UT4. For at give fuld adgang til teleskopet er primærspejlet midlertidigt blevet fjernet. Kabler og rør er også blevet fjernet og nye er blevet installeret. Monteringsbeslag er blevet tilføjet som forberedelse til installationen af 4LGSF’s elektroniske kabinetter og teleskoper.

 

Noter

[1] Laserstrålerne stimulerer et lag af natriumatomer i atmosfæren i en højde af 90 kilometer, hvilket får dem til at gløde som kunstige stjerner.


7. maj 2012

Tre meget forskellige teleskoper på La Silla

ESO fylder 50 i år, og for at fejre dette vigtige jubilæum, vil vi give dig et indblik i vores historie. En gang om måneden i løbet af 2012 vil et særligt før-og-nu ugens billede vise, hvordan tingene har ændret sig i løbet af årtierne på La Silla og Paranal-observatorierne, ESO’s kontorer i Santiago de Chile og i hovedkvarteret i Garching ved München, Tyskland.

Disse to billeder er taget på toppen af La Silla, der er et 2400 meter højt bjerg i udkanten af den chilenske Atacama-ørken. La Silla var ESO’s første observatorium. Det historiske billede er taget i 1975 og viser nogle af de lastbiler og andet udstyr, der blev anvendt til konstruktionen af kuplen på ESO’s 3,6 meter teleskop, som var i gang bag fotografen. Til venstre er stedets vandtanke.

På det nutidige billede ses tre nye teleskoper, der indbyrdes ser meget forskellige ud. Til højre for vandtanken er ESO’s New Technology Telescope (NTT), som så det første lys den 23. marts 1989. Dette 3,58 meter teleskop var det første nogensinde med et computerstyret hovedspejl, der kan justere sin form under observationer for at optimere billedkvaliteten. Den ottekantede bygning, som huser NTT, er et andet teknologisk gennembrud. Den er ventileret med et system af klapper, der gør luftstrømmen jævn henover spejlet, reducerer turbulens og giver skarpere billeder.

Til højre for NTT er det schweiziske 1,2 meter Leonhard Euler-teleskop, der står i en mere traditionel kuppelformet bygning. Det drives af observatoriet i Genève ved Université de Genève i Schweiz, og indfangede sit første lys den 12. april 1998. Teleskopet bruges til at søge efter exoplaneter på den sydlige himmel; den første opdagelse var en planet i kredsløb om stjernen Gliese 86 (se eso9855). Teleskopet observerer også variable stjerner, gammaglimt og aktive galaksekerner.

 I forgrunden til højre er en bygning med tilnavnet Sarcofago (sarkofag). Den huser TAROT  (Télescope à Action Rapide pour les Objets Transitoires eller Rapid Action Telescope for Transient Objects) startede sit arbejde på La Silla den 15. September 2006. Dette hurtigt-bevægende, men forholdsvis lille 25 centimeter robotteleskop reagerer meget hurtigt på alarmeringer fra satellitter om gammaglimt og udpeger positionen af disse dramatiske, men flygtige begivenheder. Ved at observere disse kosmiske eksplosioner kan astronomerne studere dannelsen af sorte huller og udviklingen af stjerner i det tidlige univers. TAROT drives af et konsortium ledet af Michel Boër fra Observatoire de Haute Provence i Frankrig.

NTT drives af ESO, mens Leonhard Euler teleskopet og TAROT hører til gruppen af nationale og projekt-teleskoper, der er på La Silla. Selv i dag, over 40 år efter indvielsen, er La Silla stadig i front indenfor astronomi.

Links


30. april 2012

Sol, Måne og teleskoper over ørkenen

Den overjordiske skønhed af Chiles Atacama-ørken, der er hjemsted for ESO’s Very Large Telescope (VLT), strækker sig mod horisonten på dette panoramabillede. På Cerro Paranal, der er den højeste bjergtop i midten af billedet, ses de fire gigantiske VLT-enhedsteleskoper, som hver har et spejl med en diameter på 8,2 meter. På bjergtoppen til venstre for Cerro Paranal står VISTA-kortlægningsteleskopet. Dette 4,1 meter teleskop kortlægger store dele af himlen og søger efter interessante mål, som VLT og andre teleskoper på Jorden og i rummet så kan studere i stor detalje.

Dette område byder på nogle af de bedste observationsforhold, der findes på vores planet. Til højre i dette 360 graders panorama er Solen ved at gå ned over Stillehavet, så der kastes lange skygger ind over bjerglandskabet. Til venstre skinner Månen på himlen. Snart vil nattens observationer begynde.

Dette fantastiske panorama er taget af Serge Brunier, der er en af ESO’s fotoambassadører. Det er ét af mange imponerende billeder, hvor han fanger ESO’s observatorier, deres smukke lokaliteter og den pragtfulde himmel over dem.

Links


23. april 2012

Månen og Mælkevejens bue

ESO’s fotoambassadør Stéphane Guisard har optaget dette forbløffende panoramabillede af ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array i de chilenske Andesbjerge. Den 5000 meter høje og ekstremt tørre Chajnantor-højslette skaber de perfekte forhold for dette banebrydende teleskop, der studerer universet i lys med millimeter- og submillimeter-bølgelængde.

Flere store antenner dominerer midten af billedet. Når ALMA står færdigt, vil det have i alt 54 af disse paraboler, der er 12 meter i diameter. Over anlægget ses Mælkevejens bue som en strålende baggrund. Da panoramaet blev taget, stod Månen tæt på Mælkevejens centrum på himlen, og dens lys badede antennerne i en spøgelsesagtig glød. Den Store og Lille Magellanske Sky, der er Mælkevejens største satellitgalakser, ses som to lysende pletter på himlen til venstre. Et særligt klart stjerneskud ses nær den Lille Magellanske Sky.

Til højre ses nogle af ALMAs mindre 7 meter antenner. Tolv af disse antenner vil blive anvendt til at danne Atacama Compact Array. Længere til højre skinner lysene fra anlæggets teknikbygning. Og bag denne bygning lurer Cerro Chajnantors mørke bjergtop.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og i Østasien af National Astronomical Oberservatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.

Links


16. april 2012

APEX står vagt på Chajnantor

Atacama Pathfinder Experiment (APEX) teleskopet kigger mod himlen en måneoplyst nat på Chajnantor, et af de højeste og tørreste observationssteder i verden. Astronomiske skatte fylder himlen over teleskopet, et bevis på de enestående forhold, der er på dette sted i Chiles Atacama-region.

Til venstre skinner stjernerne, der udgør halen af stjernebilledet Scorpius (Skorpionen). Skorpionens ”brod” udgøres af de to klare stjerner, der er særligt tæt på hinanden. Liggende henover himlen, som et bånd af svage glødende skyer, ses Mælkevejens bånd.

Mellem Scorpius og det næste stjernebilledet til højre, Sagittarius (Skytten), der toner frem over APEX’ parabol, ses tydeligt en glitrende stjernehob. Det er den åbne hob Messier 7, der også er kendt som Ptolemæus’ hob. Under Messier 7 og lidt til højre ses Sommerfugle-hoben, Messier 6. Længere til højre, lige over kanten af APEX’ parabol, ses en lyssvag sky, der ligner en lys tågeklat. Det er den berømte Lagunetåge (se eso0936 for et nærbillede).

Med en primær parabol på 12 meter er APEX det største enkelt-parabol submillimeter-bølgelængde teleskop, der er i drift på den sydlige halvkugle. Som teleskopets navn antyder, baner det vejen for det største submillimeter-observatorium i verden, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som vil stå færdigt i 2013 (eso1137). APEX vil dele pladsen på den 5000 meter høje Chajnantor-højslette i Chile med ALMAs 66 antenner. APEX-teleskopet er baseret på en prototype-antenne konstrueret til ALMA-projektet, og det vil finde mange objekter, som ALMA vil være i stand til at studere i stor detalje.

ESO’s fotoambassadør Babak Tafreshi tog dette panoramabillede med et teleobjektiv. Babak er også grundlægger af The World At Night, et projekt, der vil skabe og udstille en samling af fantastiske billeder og tidsforkortede videoer af verdens smukkeste og historiske steder set mod en natlig baggrund af stjerner, planeter og astronomiske begivenheder.

Mere information

APEX er et samarbejde mellem Max-Planck Institut für Radioastronomie (MPIfR), Onsala Space Observatory (OSO) og ESO. Driften af teleskopet er overdraget til ESO.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og i Østasien af National Astronomical Oberservatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.

Links


9. april 2012

Rundt om Chajnantor – et 360 graders panorama

Selvom Cerro Chico når en højde på hele 5300 meter over havet, er det kun et lille bjerg i landskabet på den majestætiske højslette i Andesbjergene. Faktisk betyder navnet på spansk ganske enkelt ”lille bjerg”. Fordi det ligger på Chajnantor-højsletten, udgør toppen af Cerro Chico imidlertid et fremragende og forholdsvis lettilgængeligt udsigtspunkt, hvor dette storslåede syn kan nydes.

Midten af dette 360 graders panoramabillede ser mod nordøst, hvor de største vulkaner – de fleste af dem over 5500 meter – kan ses. I midten er selve Cerro Chajnantor. Til højre på højsletten ses Atacama Pathfinder Experiment (APEX) teleskopet med Cerro Chascon bagved. Længere til højre, mod sydøst, ses næsten hele Chajnantor-højsletten. Ud over APEX-teleskopet ses tre Atacama Large Millimeter/submillimeter (ALMA) antenner. Mange flere er blevet tilføjet siden dette panorama blev optaget.

Til venstre for Cerro Chajnantor ses Cerro Toco. Længere til venstre, mod nordvest, ses Licancabur-vulkanens markante kegleform.

På Chajnantor-højsletten i 5000 meters højde er luften så tynd og tør, at det virker som om dine lunger aldrig bliver fyldt. Takket være disse ekstreme forhold kan millimeter- og submillimeter-strålingen, der kommer fra universet, passere gennem den rest af Jordens atmosfære, som er over stedet, og kan blive opfanget fra overfladen med tilstrækkeligt følsomme teleskoper som ALMA og APEX.

APEX er et samarbejde mellem Max Planck Institute for Radio Astronomy (MPIfR), Onsala Space Observatory og ESO. ESO står for driften af teleskopet.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktion og drift af ALMA ledes for Europa af ESO, for Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og for Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse samt styring af opførelsen, ibrugtagningen og driften af ALMA.

Links


2. april 2012

La Silla, det første hjem for ESO’s teleskoper - ESO’s første observatorium før og nu

ESO fylder 50 i år, og for at fejre dette vigtige jubilæum, vil vi give dig et indblik i vores historie. En gang om måneden i løbet af 2012 vil et særligt før-og-nu ugens billede vise, hvordan tingene har ændret sig i løbet af årtierne på La Silla og Paranal observatorierne, ESO’s kontorer i Santiago de Chile og hovedkvarteret i Garching ved München, Tyskland.

Dette historiske billede blev taget omkring 1970 fra dormitorierne på La Silla, der ligger lavere på bjerget end teleskopkuplerne. Dormitorierne er der, hvor astronomerne sover. Billedet ser op mod det højeste punkt på bjerget til venstre. Den metalliske struktur, der er synlig nær toppen, er ikke et teleskop, men en vandtank. Den hvide kuppel i midten af billedet er ESO’s 1 meter Schmidt-teleskop, der startede sit arbejde i februar 1972. Langt til højre i billedet er ESO’s 1 meter teleskop, kun lige synligt over højderyggen, og til venstre kan man se toppen af Grand Prisme Objectif-teleskopet.

På det nutidige billede, er dormitorie-bygningen der stadig, men flere er blevet bygget gennem tiden. De mest markante ændringer er synlige omkring toppe af La Silla til venstre. På det højeste punkt står ESO’s 3,6 meter teleskop, som startede drift i november 1976 og stadig er i brug i dag. 3,6 meteren er hjemsted for HARPS, den førende exoplanet-jæger (se eso1134 og eso1214 for nylige resultater). 3,6 meteren var fra starten planlagt af ESO til at krone La Silla-observatoriet som det største teleskop, og var en stor teknisk bedrift for sin tid. Den mindre kuppel, som ses foran 3,6 meteren, er 1,4 meter Coudé Auxiliary Telescope, der supplerer sin større nabo.

Til højre for 3,6 meteren er 3,58 meter New Technology Telescope (NTT), der genkendes på det kantede, metalliske udseende af dets bygning. NTT, som startede drift i marts 1989, var det første teleskop i verden, der brugte et computerstyret spejl. Det blev brugt som forløber for Very Large Telescope og testede mange nye teknologier, der senere blev anvendt i teleskopet.

Andre nyheder i det nutidige billede er værkstedsbygningen under vandtanken, og Differential Image Motion Monitor (DIMM), der bruges til at måle mængden af uro i atmosfæren (såkaldt seeing). DIMM er placeret på pæle mellem værkstedet og ESO’s 1 meter Schmidt-teleskop.

Selv i dag er La Silla fortsat et meget aktivt observatorium, hvor der gøres vigtige opdagelser. Både NTT og 3,6 meter teleskopet har leveret data, der bidrog til opdagelsen af den accelererende udvidelse af universet – en opdagelse, som i 2011 gav Nobelprisen i fysik.

Links


26. marts 2012

Ville du ønske, du var her?

Den franske fotograf Serge Brunier – en af ESO’s fotoambassadører – har skabt dette sammenhængende 360-graders panorama af Chajnantor-plateauet i Atacama-ørkenen, hvor Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) er under opførelse.

Panoramaprojektionen har forvrænget ALMA-antennernes form en smule, men det giver stadig en fornemmelse af, hvordan det ville være at stå midt i dette imponerende nye observatorium. Panoramaet viser også Chajnantor-plateauets fuldstændige isolation; i en højde af 5000 meter er der næsten ingen former i landskabet bortset fra nogle få bjerg- og bakketoppe.

Selvom det er udfordrende at konstruere et så ambitiøst teleskopprojekt i et afsidesliggende og barskt miljø, er den højde beliggenhed perfekt til submillimeter-astronomi. Det skyldes, at vanddamp i atmosfæren normalt absorberer denne form for stråling, men på højtliggende steder såsom Chajnantor, er luften meget tørrere.

ALMA lavede sine første videnskabelige observationer den 30. september 2011 med en mindre gruppe af antenner. Når observatoriet er færdigt, vil det imponerende syn af halvtreds 12 meter antenner – samt et mindre anlæg af fire 12 meter og tolv 7 meter antenner, kaldet Atacama Compact Array (ACA) – gøre det isolerede landskab lidt mindre tomt. I mellemtiden dokumenterer fotografier som dette udviklingen af en ny teleskopfacilitet i verdensklasse.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktion og drift af ALMA ledes for Europa af ESO , for Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og for Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse samt styring af opførelsen, ibrugtagningen og driften af ALMA.

Links


Resultater: 21-40 ud af 42
Bookmark and Share

Se også...