Ugens billede 2012

19. marts 2012

VLT går på løvejagt

Very Large Telescope har fanget endnu et medlem af Leo I-galaksegruppen i stjernebilledet Leo (Løven). Galaksen Messier 95 ses direkte ind mod dens skive af stjerner, gas og støv og fremviser derfor meget tydeligt sin spiralstruktur. Spiralarmene danner en næsten perfekt cirkel rundt om galaksens centrum, før de spredes ud og skaber en mankelignende effekt, som enhver løve ville være stolt af.

Et andet, men måske endnu mere slående træk ved Messier 95, er dens flammende gyldne kerne. Den indeholder en stjernedannende ring, som er næsten 2000 lysår på tværs, og her foregår en stor del af galaksens stjernedannelse. Dette fænomen forekommer oftest i bjælkespiralgalakser som Messier 95 og vores eget hjem, Mælkevejen. I Leo I-gruppen står Messier 95 i skyggen af sin bror Messier 96 (se potw1143). Messier 96 er faktisk det mest lysstærke medlem af gruppen og – som ”den stolte leder” – ligger den også navn til Leo I’s alternative navn: M 96-gruppen. Ikke desto mindre er Messier 95 også et spektakulært motiv.

Seneste nyt! Rent tilfældigt er Messier 95 netop nu vært for en sandsynlig supernova, som først blev opdaget den 17. marts 2012. Læs om detaljerne for opdagelsen her. Derudover er både supernova og galakse i øjeblikket meget tæt på den klare planet Mars, der for tiden står blandt Løvens stjerner. 


12. marts 2012

Snedrys i Atacama-ørkenen

Kuplerne på ESO’s Very Large Telescope står på toppen af Cerro Paranal og bader sig i sollyset på endnu en herlig skyfri dag. Men noget er anderledes på dette billede: et fint lag af sne har lagt sig henover ørkenlandskabet. Det er ikke noget man ser hver dag, faktisk tværtimod, da Atacama-ørkenen næsten ingen nedbør får.

Adskillige faktorer bidrager til de tørre forhold i Atacama. Andesbjergene blokerer for regn fra øst, og den chilenske kyststrækning fra vest. Den kolde Humboldt-strøm ud for kysten i Stillehavet skaber et kystnært inversionslag af koldt luft, som forhindrer regnskyer i at udvikle sig. Et højtryksområde i den sydøstlige del af Stillehavet skaber cirkulerende vinde, der danner en anticyclon, som også hjælper med at holde klimaet i Atacama tørt. Takket være alle disse faktorer, er området bredt anerkendt som det tørreste sted på Jorden!

På Paranal er nedbørsniveauet normalt kun nogle få millimeter om året med en luftfugtighed, der ofte falder under 10 % og temperaturer på mellem 8 til 25 grader Celsius. De tørre forhold i Atacama-ørkenen er en væsentlig grund til, at ESO valgte stedet og at Cerro Paranal huser Very Large Telescope. Selvom at det meget lejlighedsvise snefald midlertidig ødelægger de tørre forhold, skaber det i det mindste et usædvanligt syn af sjælden skønhed.

Dette billede blevet taget af ESO’s fotoambassadør Stéphane Guisard den 1. august 2011.

Links


« Forrige 1 | 2 | 3  
Resultater: 41-42 ud af 42
Bookmark and Share

Se også...