Ugens billede 2014

21. juli 2014

Kæmper på arbejde

Dette panoramabillede af ESOs flagskibs facilitet i det nordlige Chile blev taget af ESO fotoambassadør Gabriel Brammer. The Very Large Telescope (VLT) ses, mens det går i gang med at arbejde ved ESOs Paranal-observatorium. Teleskopet er synligt foran en baggrund af klare stjerner med Mælkevejen ovenover.

Brammer har sammenlagt flere billeder med lang eksponeringstid for at danne dette panoramabillede for at fange det svage lys fra Mælkevejen, mens den omkranser de enorme teleskopindkapslinger af VLTs enkelte teleskoper. Hver af disse kæmper er 25 meter høje og er navngivet efter himlens mest synlige objekter i sproget for den lokale Mapuche stamme: Solen, Månen, stjernebilledet Sydkorset og Venus -  Antu, Kueyen, Melipal, and Yepun. Til venstre på billedet vises de mindre hjæpeteleskoper i deres hvide kupler med Den Store og Den Lille Magellaniske Sky over dem.

Kombinationen af flere eksponeringer afslører teleskopernes bevægelser natten igennem, mens de følger deres mål over himlen, idet hvert af dem ledsages af en spøgelsesagtig ekko. At himlen ændrer sig fra den lyse aftenhimmel til den mørke, stjernespækkede udsigt til venstre, viser klart tidens forløb.


30. juni 2014

Impressionistisk solnedgang

Solen går ned bag Paranal-observatoriet og farver himlen med en sammensætning af farver, der kunne minde om et landskab malet af Monet. De tynde skyer gløder varmt i Solens sidste stråler, og luftens kolde klarhed kan næsten føles på huden - og det demonstrerer, hvorfor ESO har valgt dette sted i Chile til deres observatorium. Skyggerne fra skyerne, som kaldes for tusmørkestråler, strækker sig ud fra Solen og bøjer sig mod et punkt stik modsat Solen i dette panoramabillede.

Kuplerne til to ud af de fire hjælpeteleskoper (AT'er) til Very Large Telescope (VLT) kan ses til venstre, hvor de venter tålmodigt på at nattens mørke skal falde på, hvor de skal igang med at kortlægge vores kosmos.

Når Solen er gået ned, vil de fire AT'er sende stjernelys til Very Large Telescope Interferometer (VLTI), der sammensætter lyssignalerne for at danne skarpere billeder af universet. De flytbare AT'er kører på skinner, og dermed kan de bevæge sig rundt på VLT' område for at se himlen fra forskellige vinkler.

Dette billede er blevet indsendt til Flickr gruppen, Your ESO Pictures, den 8. march 2013, af Roger Wesson, som er forskningsassistent ved ESO og som arbejder på Paranal-observatoriet.


23. juni 2014

VLTs kunstige stjerne

ESOs foto ambassadør Gianluca Lombardi har taget dette mageløse billede, der vise et væld af farver. I bunden ses et skær af lyserød og gradvist slår farverne over i de blå og hvide nuancer fra Mælkevejen. De bygninger, der ses i billedets forgrund er Very Large Telescope's(VLT) enhedsteleskoper, som er placeret på ESO's Paranal Observatorium i Chile.

Den markante gule streg der gennemskærer billedet er VLTs laser-stjernesøger. Den er en del af teleskopets adaptive optik system, som kompenserer for de atmosfæriske forstyrrelser, der giver uskarpeheder i billederne. Når lys fra himlen bevæger sig igennem atmosfæren bliver det afbøjet og spredt afhængigt af de lokale variationer i luften. Når det er muligt kalibrerer astronomer deres instrumenter efter en velkendt stjerne, men hvis der ikke er en passende stjerne tæt på det objekt de studerer, må man bruge en kunstig stjerne som laves med en klar og velkendt laserstråle - som det ses på billedet.


16. juni 2014

Vejen til fremtiden

Dette billede viser fremskridtet i konstruktionen af vejen, platformen og en rende til servicerør på det sted, hvor det fremtidige European Extremely Large Telescope (E-ELT) skal ligge på Cerro Armazones. Basislejren kan ses nederst til højre og den nye vej ses at sno sig omkring bjergets fod.

Det chilenske firma ICAFAL Ingenieria y Construccion S.A. begyndte på arbejdet for E-ELT i marts 2014, da de startede på at anlægge vejen til toppen af bjerget. Etableringen forventes at vare 16 måneder. Vejen vil give adgang til den fremtidige bygning af det gigantiske teleskop og vil blive 11 m bred med asfaltering i 7 meters bredde.

Sebastian Rivera Aguila, en af bygningsarbejderne i firmaet, tog dette billede torsdag d. 12. juni 2014 fra et privat fly, der fløj over bjerget.  Han udtrykte sin begejstring således: "Det er virkelig hårdt arbejde at bygge i ørkenen, men jeg er virkelig stolt over og meget glad for at være en del af dette meget vigtige projekt. Tak til ICAFAL og ESO for at lade os være en del af historieskrivningen".

Torsdag d. 19. juni vil ICAFAL sprænge området omkring toppen af Cerro Armazones og dermed løsne omkring 5000 tons klippe.  Det er en del af et stor-skala projekt med formål at udjævne toppen, der vil hjælpe til at forme bjerget, så det kan huse 39m-teleskopet og tilhørende sidebygninger på observatoriet.  En spadestik-ceremoni vil finde sted på Paranal Observatoriet, 20 km væk fra sprængningsområdet for at markere denne milesten på vejen til at opbygge E-ELT.  Hændelsen vil blive live-streamet via webcast på Livestream fra kl 16.30 UTC (18.30 i Danmark) indtil omkring 18.30 UTC (20.30 i Danmark) (tiderne kan ændres).  Deltagerne kan også følge
det hele live på twitter fra @ESO under hashtag #EELTblast og samtidig stille spørgsmål - på engelsk - som vi vil forsøge at svare så vidt muligt direkte.


9. juni 2014

Solopgang over VLT

Dette billed viser starten på solopgangen over “Very Large Telescope” (VLT) ved ESOs Paranal observatorium i Chile. Et af VLTs enheds-teleskoper er synligt i fuldt måneskin nederst til højre i billedet. Længere ude er der to hjælpe-teleskoper, der peger opad.

VLT består af 4 8.2-meter enheds-teleskoper (ET) og fire flytbare hjælpe-teleskoper (HT). Alle disse kan bringes til at arbejde sammen som et gigantisk interferometer: ”Very Large Telescope Interferometer” (VLTI). Lyset, der falder ind på hvert enheds-teleskop, kan føres via underjordiske tunneler og et indviklet system af spejle til en central detektor, hvor astronomerne kan se detaljer 16 gange bedre end med enheds-teleskoperne hver for sig.

Billedet er taget at Nicolas Blind, en astronom, der besøgte Paranal Observatoriet i få dage i december 2012. Skønt Blind kun var der i en kort periode fik han en enestående oplevelse. ”Den fuldstændige stilhed på dette sted er så fredelig og afslappende”, husker han. ”Man kan kun høre lyden af vinden eller måske en vildfaren flagermus i dette øde område. Paranals rene himmel minder mig om, hvor små vi er, og om grunden til, at jeg valgte astronomi som fag.”

Paranal Observatoriet har helt utroligt 330 klare nætter om året. Faktisk er VLT det mest produktive jord-baserede observatorium i verden takket være dette klare vejr, teknologien og den tekniske stab.
Nicolas Blind sendte dette billede til ”Your ESO Pictures” Flickr gruppen. Denne gruppe bliver jævnligt gennemsøgt og de bedste billeder bliver udvalgt til vores populære ”Ugens Billede” serie eller til vores galleri.

 

Links

   "Your ESO Pictures" Flickr gruppe
    Nicolas Blinds Flickr photostream
    Dette billede på Flickr


2. juni 2014

Iklædt stjerner

Indhyllet i sk¾ret af stjerner og mŒnen ses her det fjerde enhedsteleskop (UT4) af ESOs Very Large Telescope (VLT) ved Paranal-observatorium. Det er de selvsamme stjerner teleskopet undersøger hver nat.

Denne majestætiske maskine ligger højt på Cerro Paranal, 2635 meter over havet. Paranal er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til optiske undersøgelser af himlen og er ESOs hovedfacilitet, der er huser en samling af teleskoper.

UT4, også kaldt for Yepun (Venus på det lokale sprog), er en af VLTs fire enhedsteleskoper, der hver arbejder tæt med de fire hjælpeteleskoper der som et enkelt instrument danner ESOs super-følsomme Very Large Telescope Interferometer (VLTI). Enhedsteleskopet UT4 ligger i en bygning med termisk kontrol, mens den bruger sit enormt pr¾cise spejl pŒ 8.2 meter i diameter til at skanne himlen og få svar på universets gåder.

De tre andre enhedsteleskoper kaldes for Antu (Solen), Kueyen (Månen) og Melipal (Syd Korset) på Mapuche, sproget der bruges af Mapuche-folket som bor omkring 500 kilometer syd for Santiago.

Billedet blev taget af fotografen, John Colosimo, og har nået at fange både det enkelte teleskops skønhed og kompleksitet.

Link


26. maj 2014

En stjernestrøm over Paranal

Himlen over Paranal-observatoriet i den nordlige Chile er til stor glæde for ESOs billedambassadører, der hele tiden afprøver nye teknikker til at optage dramatiske billeder af det enestående landskab rundt om observatoriet og af de topmoderne faciliteter.


I dette tilfælde har Gianluca Lombardi sammensat flere langtidseksponerede billeder for at opnå dette flotte resultat af ESOs Very Large Telescope (VLT) samt dets hjælpeteleskoper på en sådan måde, at deres bevægelser synes som svage lysglimt under en funklende stjernestrøm, mens stjernernes tilsynladende bevægelse hen over himlen opfanges af kameret som streger p.g.a. Jordens rotation.


VLT er ESOs flagskibs facilitet. Det er ét af verdens mest produktive teleskoper og det mest avancerede optiske instrument, der nogensinde er blevet bygget. 


19. maj 2014

Stor, Større

En lille flok samles ved teleskoperne for at hilse natten velkommen på ESOs Paranal-observatorium i Chile. For de fleste mennesker er solnedgang lig med fyraften og dermed tid til afslapning. Men ikke ved Paranal-observtoriet: her foregår det rigtige arbejde om natten med den klare nattehimmel som arbejdsplads.


Flokken synes lille i forhold til de store teleskoper til venstre på billedet. Kuplerne er hjemsteder for de fire hjælpe-teleskoper, hver 1.8m i diameter, der er dele af ESOs Very Large Telescope (VLT) . Men de ægte kæmper ses yderst til venstre på billedet: hvis hjælpeteleskoperne kan få menneskene til at virke små, kan VLTs teleskoper få dem til at ligne myrer. VLT består af fire 8.2m-teleskoper som vist på billedet og de er hver især et af verdens største teleskoper.


Men i forhold til det kommende European Extremely Large Telescope (E-ELT) er VLTs teleskoper ganske beskedne. E-ELT er planlagt til at få første lys engang i de tidlige 2020ere. Spejlet på E-ELT skal være 39 meter i diameter! I fremtiden vil ESO have større og bedre øjne rettet mod himlen. 


12. maj 2014

Stjernespor over Atacamaørkenens kaktis

Dette smukke fotografi, der er taget i Atacamaørkenen i Chile, viser stjernerne der cirkler rundt om Jordens sydpol, over et kaktusdominerede stille landskab. Stjernesporerne viser den tilsyneladende stjernevandring over nattehimlen, som Jorden langsomt roterer omkring, og er taget ved at bruge en lang eksponeringstid.

En dybere eksponering blev overlejret disse fantastiske spor og afslørede mange flere svagere stjerner, der kun kommer lige over horisonten, den sydlige Mælkevej med sine mørke områder af støv og den velkendte lyserøde glød af Carinatågen. I højre side kan også man se Mælkevejens satellitgalakser, den Store Magellanske Sky (øverst i midten) og den Lille Magellanske Sky (nederst til højre).


5. maj 2014

Planeter på linie over La Silla

Solen går ned bag om La Silla, der er et af ESOs observationssteder i Chile, og danner en flammende orange glød i horisonten.


Dette billede er taget af David Jones og viser tre planeter, der står på linie over ESOs teleskoper i juni 2013. Trioen af planeter til venstre for billedets midte, består af Jupiter (nederst til venstre, næsten usynlig i den orange solnedgang), Venus (i midten) og Merkur (øverste til højre) – se billedet med navnene på.


Der går flere år mellem sådan en opstilling på linie, og den er derfor en særlig nydelse for fotografer og astronomer. En opstilling med tre eller flere himmellegemer kaldes for en syzygy. Se dette syzygy billede, der viser den samme udsigt, menfra maj 2013.


"Det billede blev taget under et femnætters observationsforløb med 3.6 meter New Technology Teleskopet (NTT) ved La Silla og jeg var meget heldig at få tildelt observationstid på nøjagtig det rette tidspunkt for at kunne tage billedet," siger fotografen, David Jones. " Den tætte samling af de tre planeter varede bare en uge, og den næste gang noget lignede igen dukker op vil være omkring 2026. Derfor var det meget heldigt, at jeg fik taget billedet."


La Silla ligger på et af de tørreste steder på jorden, på udkanten af Chiles Atacama-ørken, hvor atmosfæren er så stabil, at himlen kan ses med krystalklar skarphed. Dette billede er faktisk en kombination af to billeder med forskellige eksponeringstid, der giver en detaljeret udsigt over observatoriet mens solen går ned.

Links

* David Jones' billede på Flickr
* Planeter står på linie over La Sille (med forklaringer) 


28. april 2014

Lamaer ved La Silla

Dette billede viser en gammel, solskoldet kampesten ved ørkenens udkant, der ligger omkring 2.400 meter over havet og tæt på ESOs La Silla-observatorium i Chile.


På stenen kan ses adskillige petroglyfer – indgraveringer i sten – der afbilder mænd og lamaer. Disse dyr har været meget vigtige for de sydamerikanske kulturer fra forhistoriske tider, da de er kilder til både mad og uld og bruges som lastdyr til at bære varer over lange strækninger. Lamaernes store betydning blev afspejlet i den religiøse tro for de præ-Columbiske folk der boede på egnen – inka hyrderne tilbad en fler-farvet lamagud, der hed Urcuchillay, der skulle holde øje med dyrene.  Stjernebilledet Lyren kaldtes for Urcuchillay af de gamle inka astronomer.


Lamaerne blev  hyldet endnu en gang  i inkaernes stjernebilleder. Deres stjernebilleder blev skabt fra de mørke pletter i den ellers klare plan af Mælkevejen, i stedet for at bruge de klare, iøjnefaldende stjerner,som i den vestlige tradition. Det ene af disse inka stjernebilleder hed Yacana (’lamaen’), der strækker sig fra det galaktiske centrum mod Sydkorset, med vores nabostjerne, Alpha Centauri, som lamaens øje.


Dette billede var taget af Håkon Dahle, der er endygtig, professionel astronom. Han har tilmeldt billedet til Flickr-gruppen Your ESO Pictures.  Flickr-gruppen  gennemses regelmæssigt, og de bedste billeder vælges til udgivelse på vores populære serie, Ugens Billede,  eller i vores billedgalleri.

Links


21. april 2014

ALMAs Lastdyr

'Mange bække små, gør en stor å', som det gamle ordsprog siger. I dette tilfælde er der nærmere tale omat mange hjul gør et stort arbejde.På billedet ses Otto, der er en af ALMAs to lastvogne, samt dens makker Lore. Otto og Lore var ansvarlige for at transportere ALMAs antenner  op til Chajnantor-højsletten, der ligger 5000 meterover havets overflade i det nordvestlige Chile. Efter at have leveret antennerne, er det de to vognes opgave at omplacere dem efter videnskabsfolkenes ønsker. På denne video ses Otto i gang med dette arbejde.


Disse to kraftige dyr er de ultimative custom-modeller indenfor lastvogne. Det er tysk design fra vognfabrikant Scheuerle Fahrzeugfabrik, der har en imponerende fortid bag sig inden for flyttebranchen med speciale i tunglast. Det inkluderer tunge laster som Antares-raketten og en boreplatform der vejede 15.000tons.


De to lastvogne vist her er identiske på nær farven på deres sikkerhedsskinner. Otto har røde skinner og Lore genkendes af sine grønne skinner. Hver vogn har to dieselmotorer, hver med 700 hestekræfter, sammenlagt giver det 1400 hestekræfter per vogn. Begge vogne kan fjernstyres, hvilket giver dem som betjener maskinen mulighed for at se direkte på antennerne når de placerer dem med millimeters nøjagtighed.


ALMAs flyttemaskiner er så vigtige den del af ALMA-faciliteten at de kan betragtes om en del af teleskopet. Uden de to vogne var bygning, operation og vedligeholdelse af antennesamlingen umulig.


Dette billede var taget af José Velásquez 


14. april 2014

La Silla står model for Ultra HD fotografering

Et gardin af stjerner omkranser 3,58-meter teleskopet kaldet New Technology Telescope (NTT)
på dette nye fotografi i Ultra High Definition fra ESOs Ultra HD Expedition< http://www.eso.org/public/outreach/ultra-high-definition/ >[1]. Det blev taget på den første nat med optagelser ved ESOs La Silla-observatorium, der ligger 2400 meter over havet i udkanten af Chiles Atacama-ørken.


Den storslåede teleskopkuppel står perfekt på linje med Mælkevejens centrale område – den klareste del af galaksen og området, der gemmer Mælkevejens centrum. Den markante ottekantede kuppel, der huser NTT, rejser sig højt på dette billede. Det virker næsten som om kuplen spiser Mælkevejen, når den ses i silhuet foran den funklende nattehimmel. Denne teleskopkuppel blev betragtet som et teknologisk gennembrud, da den blev færdigbygget i 1989.


Til venstre for Mælkevejen ses den klare orange stjerne, Antares i hjertet af stjernebilledet Scorpius (Skorpionen). Saturn kan ses som den mest lysstærke plet højt til venstre for Antares. Stjernerne Alpha og Beta Centauri lyser kraftigt øverst til højre i billedet. Stjernebilledet Crux (Sydkorset) og den mørke tåge, Kulsækken kan også ses over Alpha og Beta Centauri.


La Silla, der var ESOs første observatorium, blev indviet i 1969. NTT på billedet var det første teleskop i verden med et computerstyret hovedspejl og var et gennembrud for design og konstruktion af teleskoper, der banede vejen for ESOs Very Large Telescope (VLT).

Noter


[1] Holdet består af ESOs videograf, Herbert Zodet, og tre af ESOs fotoambassadører: Yuri Beletsky, Christoph Malin og Babak Tafreshi. Oplysninger om Ultra UD Expeditions teknologipartnere findes her, og links til deres blog her. 


24. marts 2014

En ramme om nattehimlen

ESOs observatorier er priviligerede steder, hvor astrofotografer kan tage fantastiske billeder af universet. Men det er ikke hele historien. Nogle gange er disse steder også ideelle steder til at tage udenjordiske billeder af vores egen planet. I dette billede har ESO-fotoambassadør[AH1] Gabriel Grammer lavet en spektakulær cirkeleffekt ved at bruge en fiskeøjelinse på sit kamera.
Den klare nattehimmel over Paranal-observatoriet ligner en glaskugle fyldt med stjerner, med platformen for ESOs Very Large Telescope (VLT) observatorium som ramme.


VLTs fire teleskoper, der hver er omkring 25 meter høje, kan ses nederst til venstre på billedet. De observerer nattehimlen, og den ene af dem sender sin røde laser ud i natten for at anvende adaptiv optik. De runde kupler med VLTs hjælpeteleskoper er spredt rundt  i den øverste venstre del af billedet og kan nemt ses under den lysstærke Mælkevej. Lige over den røde laserstråle ses to utydelige pletter, der er den Store og den Lille Magellanske Sky. De er to af de nærmeste galakser i forhold til vores egen galakse.


Dette billede er en kombination af flere forskellige vidvinkeloptagelser, der er blevet sat sammen.


17. marts 2014

En mælkeagtig bue over Paranal

Endnu en klar nattehimmel over ESOs Paranal-observatorium i Chile - en perfekt aften til at læne sig tilbage i sin stol og betragte vores egen galakse, Mælkevejen. For mange af os, som bor i trange storbyer med lysforurening, er det sjældent, at vi kan se vores kosmiske hjemsted så detaljeret som på billedet her.

Nutildags ved vi godt, at denne storslåede udsigt viser vores hjemgalakse, men oldtidens grækere troede, den var gudernes værk. Deres legender fortalte, at dette skyalignende strejf tværs over himlen faktisk var brystmælk fra Hera, Zeus' kone. Vi kan takke oldtidens grækere for navnet "Mælkevejen". Det hellenistiske udtryk Γαλαξας κυκλος, udtalt galaxias kyklos, betyder "mælket cirkel" og ligger til grund for vores moderne navn.

Dette billede blev taget af ESO fotoambassadør Gabriel Brammer. En besøgende astronom på  Paranal, der står og nyder udsigten, kan ses til højre på billedet.

For at lave dette billede har Brammer opsat sit kamera to gange ved den samme position:  først ved solnedgang og anden gang sent om natten. Ved at bruge billederne fra de to tidspunkter har Brammer lavet to komplette panoramabilleder, som derefter blev sammensat for at danne billedet, der er vist her.


10. marts 2014

Rosettas komet vågner

ESAs rumfarttøj Rosetta blev vækket til live efter en lang dvaletilstand den 20. januar 2014 som forberedelse til mødet med sit mål - komet 67P/Churyumov-Gerasimenko (67P/CG).



Set fra Jorden har komet 67P/CG først for nylig vist sig igen efter at have været gemt bag Solen. Den 28. februar 2014 rettede ESOs Very Large Telescope (VLT) sit blik mod kometen så snart den blev synlig fra ESOs Paranal-observatorium i Chile. ESO samarbejder med ESA om at monitorere kometens bane fra Jorden mens Rosetta nærmer sig målet i de kommende måneder. Disse observationer er forberedelser til rumfarttøjets møde med kometen der er planlagt til august 2014 (se potw1403a).



Dette nye billede, og mange lignende, bliver brugt af ESA til at finjustere Rosettas navigation og til at måle mængden af støv kometen afgiver. Billedet til venstre er lavet ved at lægge mange enkelte eksponeringer sammen således at baggrundsstjernerne kan ses - derefter blev de flyttet lidt for at tage højde for kometens bevægelse. Kometen ses som en lille prik der ligger ovenpå et af sporerne fra stjernerne.

(på midten af cirklen). Billedet til højre viser kometen alene, hvor stjernerne er trukket fra billedet.



Dette nye billede viser at kometen bliver mere lysstærk, der betyder at isen i dens kerne er begyndt at fordampe fordi kometen kommer tættere på Solen og dermed bliver opvarmet. Ligesom Rosetta-rumfarttøjet er selve kometen blevet vækket til lives efter dens lange dvale.

 

Links

ESA information om Rosetta
ESO Very Large Telescope


3. marts 2014

ALMA-arbejdere redder efterladt Vicuña-dåkalv

Højt på Chajnantor-sletten i de chilenske Andebjerge ligger Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), der er et observatorium omgivet af enormt tørt landskab. Det er måske overraskende, at egnen er hjem for flere forskellige vilde dyrearter, hvoraf mange dukker op af og til tæt på observatoriet. Længere sydpå ved ESOs La Silla-observatoriet var der for nylig besøg af en sydamerikansk gråræv (pow1406a) og vilde heste (potw1344a).


Den seneste gæst til ALMA er denne Vicuña-dåkalv , der blev fundet den 16. februar 2014 af ALMA-arbejderne. Dåkalven var kun nogle få uger gammel og afkræftet, fordi den var blevet jaget af ræve så længe at den havde mistet kontakten med sin flok.  Dagen efter blev der gjort nogle mislykkede forsøg på at genforene kalven med sin flok. Derefter sendte ALMA-arbejderne dåkalven til  Wildlife Rescue and Rehabilitation Center ved Universidad de Antofagasta, hvor den nu er i behandling, så den kan sættes fri på Andes-højsletten om et år fra nu.


24. februar 2014

ESO-hovedkvarterets kurver

De elegante kurver af ESOs hovedkvarter står i stærk kontrast til den isagtige skønhed af de omliggende træer i dette storslåede, stort set farveløse infrarøde billede. Fotografen har brugt en fiskeøjelinse, der fremhæver kurverne på billedet endnu mere ekstremt, idet den forvrænger afbildningen, så bygningen omkranser det blege løv og danner en ramme mod himlen. Løvet virker lysende, når det reflekterer det infrarøde lys, og de hvide nuancer stammer fra den hvid-farvebalance, fotografen har brugt til træernes blade.


Hovedkvarterets mærkværdige struktur kan skimtes i de præcise kurver af beton, glas og stål. I 1981 beskrev en artikel i ESOs blad "The Messenger" huset som "en labyrint af den slags, der bruges som intelligenstest for rotter". Heldigvis for ESO fortsatte forfatteren og noterede, at "mennesker er i gennemsnit klogere end rotter, og opgaven er hurtigt løst".


Billedet blev taget af ESOs computerspecialist Dirk Essl. 


17. februar 2014

VST fanger Gaia på vej til en milliard stjerner

Disse nye billeder fra ESOs Very Large Telescope Survey Telescope (VST) viser ESAs Gaia-rumfartøj i dets position omkring 1,5 million kilometer udenfor Jordens bane.


Satelliten blev opsendt torsdag den 19. december 2013 med det formål at opbygge et 3D-kort over vores galakse over de næste fem år. Kortlægningen af himlen har været en af menneskehedens store udfordringer siden tidernes morgen og Gaia vil bringe forståelsen af vores kosmiske nabolag op på et helt nyt niveau. Den vil måle positionerne og bevægelserne af omkring en milliard stjerner i vores galakse, så vi kan udforske Mælkevejens opbygning, dannelse og udvikling.


Disse nye observationer er resultatet af et tæt samarbejde mellem ESA og ESO for at følge rumfartøjet fra Jorden. Gaia er det mest nøjagtige astrometriske instrument, der nogensinde er bygget, men for at satellittens observationer kan anvendes, må den vide præcist hvor den befinder sig i universet. Den eneste vej til at bestemme rumfartøjets hastighed og position med meget stor præcision er daglige observationer af Gaia fra Jorden med teleskoper som ESOs VST i en kampagne kendt som Ground-Based Optical Tracking eller GBOT.


VST er et 'state-of-the-art' 2,6 meter-teleskop udstyret med OmegaCAM, der er et enormt 268-megapixel CCD-kamera med et synsfelt, som dækker et areal fire gange så stort som fuldmånens. VST har taget disse billeder med OmegaCAM den 23. januar 2014 med et interval på omkring 6,5 minutter. Gaia ses tydeligt som en lille plet, der bevæger sig i forhold til baggrunden af stjerner. Dens position er markeret med en rød cirkel. På disse billeder er rumfartøjet omkring et million gange svagere end de svageste objekter, der kan ses med det blotte øje.


Gaia er tidligere blevet observeret af VST i december 2013 kort tid efter opsendelsen. Gaia er et af de nærmeste objekter VST nogensinde har observeret. Den viste sig præcis på den forventede position og fremstår som et godt eksempel på et succesfuldt samarbejde mellem jord- og rumbaseret astronomi. 

Links

ESAs Gaia mini-websted 
ESAs Gaia-blog


10. februar 2014

Den fantastiske hr. Ræv

Faretruende tæt på kanten af den beboelige verden forstår livet alligevel at bide sig fast. I udkanten af den tørre, varme Atacama-ørken er denne seje sydamerikanske gråræv lige vågnet og strækker sig mageligt. Rævene plejer at være aktive om natten, når temperaturen sænker sig, og alle kan tage en pause fra den brændende chilenske sol.


I baggrunden ses andre tegn på liv. Den hvide kuppel huser det schweiziske 1,2-meter Leonhard Euler teleskop, der beskyttes mod de barske forhold af dets ydre skal. Når himlen bliver mørk over ESOs La Silla-observatorium, vågner en anden berømt natlig dyreart, astronomen, strækker sig og gør sig klar at studere himlen med summende og snurrende teknologi.


Dette billede er taget af ESOs fotoambassadør, Malte Tewes, og indsendt til Flikr-gruppen "Your ESO Pictures". Gruppens billeder gennemgås jævnligt, og de bedste udvælges til at komme med i vores populære serie, Ugens Billede, eller i vores galleri. 

 

Links
Malte Tewes på Flickr 


  1 | 2 Næste »
Resultater: 1-20 ud af 24
Bookmark and Share

Se også...