Ugens billede

10. februar 2014

Den fantastiske hr. Ræv

Faretruende tæt på kanten af den beboelige verden forstår livet alligevel at bide sig fast. I udkanten af den tørre, varme Atacama-ørken er denne seje sydamerikanske gråræv lige vågnet og strækker sig mageligt. Rævene plejer at være aktive om natten, når temperaturen sænker sig, og alle kan tage en pause fra den brændende chilenske sol.


I baggrunden ses andre tegn på liv. Den hvide kuppel huser det schweiziske 1,2-meter Leonhard Euler teleskop, der beskyttes mod de barske forhold af dets ydre skal. Når himlen bliver mørk over ESOs La Silla-observatorium, vågner en anden berømt natlig dyreart, astronomen, strækker sig og gør sig klar at studere himlen med summende og snurrende teknologi.


Dette billede er taget af ESOs fotoambassadør, Malte Tewes, og indsendt til Flikr-gruppen "Your ESO Pictures". Gruppens billeder gennemgås jævnligt, og de bedste udvælges til at komme med i vores populære serie, Ugens Billede, eller i vores galleri. 

 

Links
Malte Tewes på Flickr 


3. februar 2014

Luft fra Antarktis besøger Paranal

Dette smukke panoramabillede af ESOs Paranal-observatorium blev taget den 5. juli 2012, der var en af de tørreste dage nogensinde ved Very Large Telescope. Paranal ligner en ø midt i billedet med enorme skybanker svævende nedenunder, over det fjerne Stillehav.

Den ekstremt lave fugtighed på Paranal i denne periode blev målt med et vanddamps-radiometer ved navn LHATPRO, der overvåger de atmosfæriske forhold for at støtte observationerne, som udføres på observatoriet [1]. Meteorologer fra to chilenske universiteter har fundet årsagen til disse usædvanligt tørre forhold: Højtliggende luft fra Antarktis, der strømmede langt mod nord og dalede ned over Paranal.

Denne koldfront blev hængende over Paranal i mere end 12 timer og var årsagen til den rekordlave fugtighed i luften over observatoriet [2]. Florian Kerber (ESO) og hans kolleger har analyseret dette usædvanlige vejr og har offentliggjort deres resultater i den britiske tidskrift Monthly Notices of the Royal Astronomical Society, som udkom den 29. januar. Artiklen er tilgængelig her.


Men hvad er der så specialt ved en tør ørken? Det interessante er, at denne grad af tørhed normalt kun opleves i langt større højder fx ved ALMA-observatoriet på Chajnantor-sletten, som ligger 5000 meter over havet. Paranal  ligger kun 2635 meter over havet altså kun ca. halvt så højt. Det er bedst at lave Infrarøde observationer, når der kun er lidt vanddamp i luften. Det betyder, at rutinemæssig overvågning med LHATPRO-radiometret kan give astronomerne mulighed for at udnytte fremtidige tørre perioder på Paranal til at lave enestående infrarøde observationer af universet omkring os.


Billedet blev taget af ESOs fotoambassadør Gabriel Brammer, som tilfældigt oplevede solnedgangen umiddelbart før denne tørre periode, og syntes den var usædvanlig klar og smuk. Gabriel arbejder som astronom på ESOs La Silla-Paranal-observatorium. Når han ikke støtter observatoriets drift, studerer han dannelsen og udviklingen af fjerne galakser ved at bruge verdens meste sofistikerede teleskoper og instrumentering, herunder ESOs Very Large Telescope (VLT) og Rumteleskopet Hubble.

 

Noter

[1] The Low Humidity and Temperature Profiling radiometer (LHATPRO), der er bygget af Radiometer Physics GmbH i Tyskland, bruger kraftige spektrallinjer fra visse grundstoffer for at måle indholdet af vand i atmosfæren.

[2] Luftfugtigheden måles i form af vanddamp, der kan blive til nedbør – et udtryk for hvor meget vand atmosfæren indeholder. Det er mængden af vand i en søjle af atmosfæren, hvis det alt sammen faldt som regn. I dette tilfælde blev der målt kun 0,1 mm vanddamp, som kan blive til nedbør – langt under Paranals sædvanlige niveau på 2 mm, som er i sig selv er meget lavt.

 


27. januar 2014

Interferometri i svømmepølen

Astronomerne bruger ikke alt deres tid i svømmepølen på Paranal-observatoriets Recidencia, men når de gør, synes de, at det er sjovt, at vise hvordan fysiske principper fungerer. På dette billede demonstrere den franske ESO astronom Jean-Babtiste Le Bouquin hvordan bølger - altså vandbølger, ikke lysbølger - kan kombineres eller rettere sagt interferere og skabe større bølger.

Kombination af lysbølger er hovedprincippet bag VLT Interferometer da lyset, der opfanges af de fire 8-meter teleskoper, kombineres ved at bruge et netværk af kanaler og spejle. På denne måde bliver den rumlige opløsning af teleskopet kraftigt forbedret, og med stor nok eksponeringstid kan kameraerne og instrumenterne give den samme mængde detalje som et teleskop med et spejl på 130-meter - hvilket er meget større end noget teleskop der findes - ville kunne.


20. januar 2014

Rosettas komet

I dag vækkes ESAs rumfartøj Rosetta til live efter 31 måneder i dyb dvale i rummet, for endelig at starte indflyvningen mod kometen 67P-Churyumov-Gerasimenko (67P/CG). 

Dette billede viser de seneste observationer af kometen, som er fire kilometer i diameter. Billedet blev taget den 5. oktober 2013 af ESOs Very Large Telescope (VLT), mens kometen var omkring 500 millioner kilometer fra Jorden – lige før den gik om bag Solen og dermed ud af syne, set her fra Jorden.

For at skabe dette billede blev en lang række optagelser bearbejdet for at vise både kometen uden baggrunden af stjerner (til venstre) og stjernefeltet med kometens bane markeret (til højre). Set på baggrund af et tætpakket stjernefelt i retning af Mælkevejens centrum var kometen stadig så langt fra Solen, at dens iskerne ikke udsendte noget gas eller støv, så den ses som en plet. Idet kometen nærmer sig Solen, vil dens overflade opvarmes og isen vil sublimere. Derved frigives støv, der danner en hale.


Observationen markerer begyndelsen på et tæt samarbejde mellem ESA og ESO for at følge kometen fra Jorden under Rosettas møde med 67P/CG senere i år. Rosetta blev opsendt i 2004 med det formål at undersøge kometens overflade ved at landsætte en minisonde på 67P/CG for at se, hvordan overfladen er. [1]

Kometen har en omløbstid om Solen på 6,5 år og lige nu befinder den sig ude omkring Jupiters bane. Den vil komme tættest på Solen – mellem Jorden og Mars' baner – i august 2015. Dette billede tyder på, at kometen ikke er blevet aktiv endnu, så forskerne er opsatte på at se på kometen igen i februar, når den igen er synlig for VLT og meget tættere på Solen.


I mellemtiden er observationerne, der blev lavet i oktober, blevet brugt til at bekræfte kometens bane forud for den store rendezvous-manøvre planlagt for Rosetta i maj måned. Her skal sonden bringes i position til at gå i kredsløb om 67P/CG i august måned. Yderligere beregninger vil blive lavet, når Rosetta kan se kometen med sine egne kameraer. 

Noter


[1] Siden opsendelsen har Rosetta været fem gange rundt om Solen, har øget hastigheden og justeret sin bane mod den endelige destination. Under den koldeste del af missionen, hvor Rosetta var udenfor Jupiters bane, blev rumsonden bragt i dyb dvale. 67P/CG har en forholdsvis stabil og velbestemt bane, så Rosettas egen bane kunne beregnes lang tid før opsendelsen. Kometen er også langt nok fra Solen til, at den er et sikkert mål for missionen. 

Net links


VLT billede af komet 67P/Churyumov-Gerasimenko (67P/CG) i oktober 2013
Komet 67P/Churyumov-Gerasimenkos (67P/CG) bane i oktober 2013

Ugens rumforsknings-billede fra ESA
ESAs oplysninger om Rosetta
ESAs medie-indkaldelse: Rosettas væknings-arrangement
ESOs VLT: Very Large Telescope 


13. januar 2014

ALMA og Chajnantor i tusmørke

Takket være ESOs fotoambassadører kan vi nyde fantastiske billeder taget på ESOs faciliteter på fjerntliggende bjergtoppe i Chile. Babak Tefreshi har taget dette flotte panoramabillede af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) antennerne i tusmørke. Det ligner et billede fra en science fiction film, men det viser faktisk det teknologiske syn af ALMA sammen med den rå natur, der er på Chajnantor højsletten, der ligger 5000 meter over havniveau. Resultatet er et fantastisk billede som dette.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO), der administreres af Associated Universities, Inc. (AUI), og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.


23. december 2013

Glædelig jul og godt nytår fra ESO!

Glædelig jul og godt nytår fra alle ved ESO! Vi ønsker dig en hyggelig slutning på året der gik og et lykkebringende 2014!

Link


16. december 2013

Stjernespor over VLT i Paranal

Dette billede er taget af Babek A. Tafreshi, en af ESOs Fotoambassadører, ved ESOs Paranalobservatorium. Det viser tre af Very Large Telescopes Interferometers (VLTI) fire hjælpeteleskoper. De lange, funklende striber, der ses over dem, er stjernespor. De markerer hver især en enkelt stjernes tilsyneladende vej over den mørke nattehimmel og skyldes Jordens rotation. Denne teknik forstærker også stjernernes naturlige farver, der giver en indikation af deres temperatur, der strækker sig fra ca. 1000 grader Celsius for de rødeste stjerner til nogle få titusinder af grader Celsius for de varmeste, som ser blålige ud. Himlen på dette fjerne og høje sted i Chile er ekstremt klar og der er ingen lysforurening, hvilket giver os dette fantastiske lysshow.


2. december 2013

Zodiakallys oplyser Paranals himmel

Dette imponerende fotografi, der er taget ved ESOs Very Large Telescope (VLT) på Paranal-observatoriet i Chile, viser i midten af billedet Mælkevejen - med sin samling af stjernetåger, stjerner og gasskyer - der stiger op fra VLT enhedsteleskoperne.

Til højre kæmper en lysende bue over horisonten for opmærksomheden. Et smukt næsten trekantet bånd af slørret lys ligger langs ekliptika, og er Solens tilsyneladende vandring over himlen, set fra Jorden.

Denne glød stammer fra sollyset der spredes af støv der ligger spredt i solsystemets plan imellem planeterne. Dette bånd kaldes Zodiac (Dyrekredsen) og rejser sig som en bue på 8 grader på hver side af ekliptika. Den indeholder de traditionelle stjernebilleder i Dyrekredsen.


25. november 2013

Oldtidskonstellationer over ALMA

Babak Tafreshi, en af ESOs fotoambassadører, har fanget Atacama Large Millimeter/submillimeter Array's (ALMA) antenner i et tryllebindende billede, der kombinerer den sydlige himmels skønhed med de utrolige dimensioner af det største astronomiske projekt i verden.

Tusinder af stjerner åbenbarer sig for det blotte øje på den klare himmel over Chajnantor-højsletten. Dets tørre og gennemsigtige nattehimmel er en af grundene til, at ALMA er blevet bygget her. I det øvre, venstre hjørne af billedet er en overraskende klar tætpakket flok af unge stjerner, Pleiadehoben, som var kendt af de fleste oldtidscivilisationer. Konstellationen Orion (Jægeren) er tydeligt synlig over den nærmeste antenne - Orions bælte udgøres af de tre blå stjerner lige til venstre for det røde lys. Ifølge klassisk mytologi var Orion en jæger, der forfulgte Pleiaderne, Atlas' smukke døtre. Set gennem den tynde atmosfære over Atacamaørkenen er det næsten som om denne episke jagt virkeligt sker.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.


18. november 2013

Nyt billede af kometen ISON

Dette nye billede af kometen C/2012 S1 (ISON) blev taget af TRAPPIST national telescope på ESOs La Silla-observatorium om morgenen fredag d. 15. november 2013. Kometen ISON blev først set på himlen i september 2012, og vil have sin mindste afstand til Solen sidst i november 2013.

TRAPPIST har overvåget komet-ISON siden midten af oktober ved at bruge bredbånds-filtre, ligesom dem der er brugt til at tage dette billede. Den har også brugt særlige smalbånds-filtre, der kan isolere udstrålingen fra en antal gasser, hvilket gør det muligt for astronomer at tælle hvor mange af hver slags molekyler der udsendes fra kometen.

ISON var meget stille indtil d. 1. november 2013, da dens første udbrud fordoblede det antal gasser der blev udsendt af kometen. D. 13. november lige før dette billede blev taget, rystede et andet udbrud kometen og forøgede dens aktivitet med en faktor ti. Den er nu klar nok til at kunne ses gennem en kikkert fra et mørkt sted på morgenhimlen mod øst. Over de sidste par nætter er kometen blevet stabil på dette nye aktivitetsniveau.

Disse udbrud blev skabt at den intense varme fra Solen, der når isen i kometens lillebitte kerne mens den suser ind mod Solen, hvilket får isen til at sublimere og smide store mængder støv og gas ud i rummet. Når ISON er i sin mindste afstand til Solen d. 28. november (kun 1,2 millioner km fra overfladen - kun en smule mere end Solens diameter!) vil varmen få endnu mere af isen til at sublimere. Dette kan dog også få komet-kernen til at brække i mindre stykker, der vil fordampe fuldstændigt inden kometen bevæger sig væk fra Solens intense varme. Hvis ISON overlever dens tur forbi Solen, kan den blive fantastisk klar på morgenhimlen.

Billedet er sammensat af fire forskellige 30-sekunds eksponeringer gennem blå, grønne, røde og nær-infrarøde filtre. Når kometen bevæger sig foran baggrundsstjernerne kommer de til at ligne multifarvede prikker.

TRAPPIST (TRAnsiting Planets and PlanetesImals Small Telescope) er afsat til at undersøge planetsystemer på to forskellige måder; ved at finde og karakterisere planeter udenfor vores solsystem (exoplaneter) og ved at studere kometer der kredser omkring Solen. Det 60-cm nationale teleskop styres fra et kontrolcenter i Liège, Belgien der ligger 12.000 km væk.

 

Links


11. november 2013

Et panorama af ALMA og Carinatågen

ESOs fotoambassadør Babak Tafreshi har taget dette panoramabillede af Atacama Large Millimeter/submillimeter Arrays (ALMAs) antenner under en klar himmel på Chajnantor højsletten i Chiles Andesbjerge.

Det lyserøde område i venstre side af billedet er Carinatågen. Den ligger i stjernebilledet Carina (Kølen), der ligger omkring 7500 lysår fra Jorden. Denne sky af glødende gas og støv er en af de klareste stjernetåger på himlen og indeholder mange af de klareste og tungeste stjerner vi kender i Mælkevejen, som f.eks. Eta Carinae. Du kan se nogle af de seneste billeder af Carinatågen fra ESO her: eso1208, eso1145, og eso1031.  

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO), der administreres af Associated Universities, Inc. (AUI), og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.


4. november 2013

Besøg af heste

På en mørk september nat på ESOs La Silla-observatorium, vendte astronomen Klaas Wiersema tilbage til restauranten efter at have brugt natten ved teleskopet. Det meste af arbejdet der foregår på et observatorium, finder sted om natten, så det er ikke sjældent, at forskere og teknikkere går rundt i mørket.

Denne gang skete der dog noget uventet. Pludselig hørte Klaas et højt fnys bag sig, og lyden af enorme fødder der jagtede ham. Han var overbevist om, at et vredt dyr var kommet frem fra sit skjul, og prøvede at fange ham, så han løb så hurtigt han kunne. Han kunne ikke forstille sig, hvilket dyr der ville jagte ham på de øde skråninger, 2400 meter over havniveau i Atacamaørkenen, så han brugte resten af natten på at løse mysteriet.

Da dagslyset kom, gik han på opdagelse, kun for at opdage, at han havde været for tæt på en gruppe af vilde heste, der havde besøgt observatoriet. Hingsten prøvede højst sandsynligt at beskytte sine hopper. Han tog dette billede som bevis på sit tætte møde natten før.

Klaas indsendte dette unikke billede til Your ESO Pictures Flickr Group. Flikr-gruppen gennemgås jævnligt og de bedste billeder bliver udvalgt til at være en del af vores populære Ugens Billede, eller i vores galleri.

Links


28. oktober 2013

Flammende himmel over Paranal

På dette næsten spøgelsesagtige nattebillede, taget på Paranal-observatoriet, kan vi se tre af de fire VLT hjælpeteleskoper. Alle 1.8-meter teleskoper er designet til at arbejde sammen med de tre andre som et enkelt teleskop, takket være VLT Interferometer.

I baggrunden, er den smukke og rolige himmel over Atacama oplyst af et rødt nordlysagtigt skær, der kaldes himmellys, hvilket skyldes lysudsendende kemiske reaktioner i atmosfæren. Normalt er disse emissioner ikke så kraftige, men den nat, billedet blev taget, var særligt oplyst, hvilket tillod dette usædvanlige billede at blive taget.


21. oktober 2013

To galakser kan ses med det blotte øje over VLT

Dette betagende billede af den klare stjernespækkede chilenske himmel. Over hele himlen kan man samtidig se fjerne galakser, der alle hænger over et af de fire enhedsteleskoper af Very Large Telescope (VLT). Dette er det fjerde enhedsteleskop, kendt som Yepun (Venus).

Der er særligt to objekter på himlen, der er kendte. I den venstre side af billedet er en forholdsvis tydelig galakse, der laver en streg over himlen, dette er Messier 31 eller Andromedagalaksen. Længere oppe og til højre for denne plet ligger en klar stjerne, der ligger under en galakse på samme linje. Stjerne hedder Beta Andromedae (også kaldet Mirach), mens galaksen er Messier 33 (øverst i billedet). Man mener, at de to galakser engang har interageret og dannet en bro af brint, der nu ligger imellem dem.

Dette billede blev taget af ESO fotoambassadøren Babak Tafreshi.

Links


14. oktober 2013

En overraskende sky omkring en enorm stjerne

Dette nye billede fra VLT Survey Telescope (VST) på ESOs Paranal-observatorium viser den bemærkelsesværdige superstjernehob Westerlund 1 (eso1034). Den exceptionelle klare stjernehob ligger omkring 16.000 lysår fra Jorden i det sydlige stjernebillede Ara (Altereret). Den indeholder hundreder af meget tunge og lysstærke stjerner, der alle kun er nogle få millioner år gamle - babyer i stjernesammenhænge. Men vores udsyn til denne stjernehob hindres af gas og støv, der gør det uigennemtrængeligt for størstedelen af det synlige lys at nå herned til Jorden.

Nu har astronomerne studeret billeder af Westerlund 1 fra en ny kortlægning af den sydlige nattehimmel [1] og fundet noget uventet i denne stjernehob. Omkring en af disse stjerner - kaldet W26, en rød superkæmpestjerne, der muligvis er den største kendte stjerne – er der fundet en sky af glødende brintgas, der kan ses i grønt på dette billede.

Glødende skyer omkring tunge stjerner er meget sjældne, og er endda mere sjældne en røde superkæmper – dette er den første ioniserede tåge, der er fundet omkring sådan en stjerne. W26 er selv for kold til at få den omkringliggende gas til at gløde; astronomerne tror måske, at kilden til denne ioniserende stråling kommer fra varme blå stjerner et andet sted i stjernehoben, eller måske en svagere, men meget varmere ledsagerstjerner til W26.

W26 vil i sidste ende eksplodere som en supernova. Stjernetågen der omgiver den, er meget lig den stjernetåge der omgiver SN1987A, der er resterne fra en stjerne der blev til en supernova i 1987 [2]. SN 1987A er den supernova, der er observeret tættest på Jorden siden 1604, og den gav astronomerne en chance for at undersøge disse eksplosioners egenskaber. Ved at studere objekter som denne nye tåge omkring W26 kan det hjælpe astronomerne med at forstå massetabs-processerne omkring disse tunge stjerner, der i sidste ende vil føre til deres eksplosive endelige.

NOTER

[1] Dette billede er del af en detaljeret offentlig kortlægning af en stor del af Mælkevejen kaldet VPHAS+, der bruger VSTs kræfter til at lede efter nye objekter som unge stjerner og planetariske tåger. Et nyligt spektakulært billede af Rejetågen blev lavet ved at bruge observationer fra samme kortlægningsprojekt.

[2] Man tror, at denne stjernetåge har omgivet SN 1987A's stamstjerne, før den blev til en supernova.


7. oktober 2013

En oase eller en hemmelig hule?

Dette billede viser en mørk chilensk himmel, der er fyld med spektakulære stjernespor - skabt af Jordens rotation i løbet af kamerarets lange eksponeringstid. Under disse dramatiske striber ligger Paranal Residencia, en oase til de ansatte og besøgende på ESOs Very Large Telescope, der ligger højt på Cerro Paranal i den chilenske ørken.

Opførelsen af Residencia begyndte i 1998, og blev færdiggjort i 2002. Sidenhen har den fungeret som en velkommen pause fra de barske og tørre klima for de forskere og ingeniører, der arbejder på Paranal-observatoriet.

Størstedelen af den fireetagers høje bygning ligger under jorden. Faciliteten blev designet af de tyske arkitekter Auer+Weber, og skulle komplimentere det omkringliggende miljø. Set fra særlige vinkler giver kombinationen af højteknologisk, nyttebestemt arkitektur og diskret, næsten kamuflagelignende design, en lighed med en superskurks hemmelige hule. Måske er det ingen overraskelse, at Residencia blev valgt som stedet for den endelige kamp i James Bond filmen Quantum of Solace fra 2008.

Flickr brugeren John Colosimo indsendte dette billede til Your ESO Pictures Flickr gruppen. Flickr gruppen gennemgås regelmæssigt, og de bedste billeder kan ses i vores populære serie, Ugens Billede eller i vores galleri.

 

Links:


30. september 2013

Fjerne stjerner og galakser afsløres

Fjerne stjerner og galakser, ses spredt ud over dette billede. Dette er et meget dybt billede der er taget med Wide Field Imager (WFI), der er et kamera monteret på MPG/ESO 2,2-meter teleskopet, beliggende på La Silla-observatoriet i Chile.

Det blev taget som en del af COMPO-17 kortlægningsprojektet (Classifying Objects by Medium-Band Observations i 17 filtere), et projekt der tog billede af 5 små udsnit af himlen i 17 forskellige farver af optiske filtre. Det totale område af himlen der blev udforsket i hver af COMBO-17 områderne, svarer til et område på størrelse med fuldmånen. Undersøgelsen har afsløret et stort antal af fjerne objekter, hvilket viser, at der stadigvæk er meget, der venter på at bliver opdaget på vores nattehimmel.

Dette billede viser et område der også er blevet undersøgt som en del af FORS Deep Field (FDF), et projekt der gennemsøgte et antal områder på himlen i stor detalje og dybde, ved at bruge FORS2 spektrograf instrumentet der for tiden er monteret på ESOs Very Large Telescope på Paranal-observatoriet i Chile. Dog undersøgte man områderne med mange flere filtre i WFI observationerne end man førhen havde gjort med FDF, og større områder af himlen blev undersøgt, hvilket resulterede i billeder som dette.

Disse små glimt ind i Universet har afsløret titusinder af fjerne stjerner, galakser og kvasarer der førhen var skjult for os, og de er blevet brugt til at undersøge gravitationel linsning og fordelingen af mørkt stof i galakser og galaksehobe.

 

Links


23. september 2013

Ny kølig stjerne i vores baghave

Dette nye billede fra ESOs VISTA teleskop viser en ny-opdaget brun dværgstjerne med kælenavnet VVV BD001, der ligger i centrum af dette zoombare billede. Det er den første nye brune dværg, der er fundet i vores kosmiske nabolag som en del af VVV kortlægningsprojektet. VVV BD001 ligger omkring 55 lysår fra os, ind mod det tætte galaksecentrum.

Brune dværge er stjerner, der aldrig helt har været i stand til at blive store nok til at blive stjerner som vores Sol. De beskrives ofte som "mislykkede stjerner", og er større end planeter som Jupiter med mindre end stjerner.

Denne dværgstjerne er særpræget på to måder; for det første er det den første som er fundet ind mod Mælkevejens tætte centrum, et af de tætteste områder på himlen. For det andet tilhører den en usædvanlig klasse af stjerner, der kendes som "usædvanlige blå brune dværge" - det er stadigvæk ikke klart, hvorfor disse stjerner er mere blå end forventet.

Brune dværge dannes på samme måde som stjerner, men har ikke nok masse til at sætte gang i forbrændingen af brint, så de kan blive normale stjerner. Derfor er de meget koldere og producerer langt mindre lys, hvilket gør dem svære at finde. Astronomer kigger generelt efter disse objekter med nær- og midt-infrarøde kameraer, og særlige teleskoper der er følsomme overfor disse meget kolde objekter, men normalt undgår de af kigge i det meget tætte områder af rummet - som f.eks. den centrale del af vores galakse.

VISTA (the Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy) er verdens største kortlægningsteleskop, og ligger på ESOs Paranal-observatorium i Chile. Det laver seks separate kortlægninger af himlen, og VVV (VISTA Variables in the Via Lactea) kortlægningen er designet til at lave et katalog over en milliard objekter i Mælkevejens centrum. VVV BD001 blev opdaget ved et tilfælde i løbet af dette kortlægningsprojekt.

Forskere har brugt VVV kataloget til at skabe et 3-dimensionelt kort over Mælkevejens centrale bule (eso1339). Og data er også blevet brugt til at skabe en gigantisk 108.200 gange 81.500 pixel stor farvebillede der indeholder næsten 9 milliarder pixels (eso1242), og er et af de største astronomiske billeder der nogensinde er produceret.

 

Links


16. september 2013

Toconao set fra oven

Den lille landsby Toconao er den bebyggelse, der ligger nærmest det største eksisterende astronomiprojekt, ALMA [1], the Atacama Large Millimeter/submillimeter Array. Toconao har mindre end 800 indbyggere, og ligger 2475 meter over havets overflade i en naturlig oase forsynet af en lille bjergflod i udkanten af verdens tørreste ørken, Atacamaørkenen. Floden løber ikke hele året, men de lokale landmænd har klogt bygget et netværk af dæmninger og kanaler til at regulere vandstrømmen, så de kan have afgrøder hele året rundt.

Når man ser nærmere på billedet, kan man nederst til venstre finde nogle bygninger lavet af traditionelle materialer såsom soltørrede mursten og vulkanske klippesten, som fx Sankt Lukas Kirke og Klokketårnet.

Sideløbende med deres videnskabelige arbejde har ALMA-personalet arbejdet med de ældste Atacameño i Toconao og andre områder for at indsamle deres kulturs syn på Universet i en bestræbelse på at bevare denne kulturelle og videnskabelige arv for senere generationer.

ALMA har også støttet en undervisningsforbedringsplan på School E-21, en landlig, offentlig virksomhed i Toconao, siden 2008. Denne plan, som er bakket op af lokalsamfundet, fokuserer på at forbedre undervisningen i naturvidenskab og engelsk. 

Dette luftfoto blev taget af de to besætningsmedlemmer på ORA Wings for Science projektet, Clémentine Bacri og Adrien Normier, som flyver et miljøvenligt, ultralet fly [2] på en årelang rejse rundt i verden for at hjælpe forskere ved at udbyde luftkapacitet til for eksempel luftindsamling til arkæologi, biodiversietsobservationer og 3D landskabsmodellering.

ESO har et fortløbende, formidlingssamarbejde med denne nonprofitorganisation. Korte film og fantastiske billeder der produceres i løbet af flyvningerne, vil blive brugt til undervisningsformål og til at fremvise lokal forskning. Deres jordomflyvning begyndte i juni 2012 og vil slutte i juni 2013 med en landing ved Paris Air Show.

Noter

[1] Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. I Europa er ALMA finansieret af det Europæiske Syd Observatorium (ESO), i Nordamerika af U.S. National Science Foundation (NSF) i samarbejde med National Research Council of Canada (NRC) og National Science Council of Taiwan (NSC) og i Østasien af National Institutes of Natural Sciences (NINS) of Japan i samarbejde med Academia Sinica (AS) i Taiwan. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO), der administreres af Associated Universities, Inc. (AUI), og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.


[2] Det ultralette fly er et NASA prisvindende Pipistrel Virus SW 80, der kun bruger 7 liter brændstof per 100 kilometer - mindre end de fleste biler.


9. september 2013

Et luftbillede over Armazones

Dette spektakulære luftfoto der er taget af ESO fotoambassadøren Gerhard Hüdelpohl, viser Cerro Amazones, og viser det fantastiske øjeblik, hvor alt lige falder sammen, og skaber det perfekte billede.

Hüdelpohl er også elektronik ingeniør på det Europæiske Syd Observatoriums Very Large Telescope (VLT) på Cerro Paranal, verdens mest avancerede astronomisk observatorium, der observerer synligt lys, og ESOs fagskibs-facilitet. Hüdenpohl tog dette billede mens han var på et fly mellem Antofagasta til Santiago. Kort efter at flyet var lettet, kom dette ideelle syn af Cerro Paranal til et luftfoto - Hüdelpohl kunne ikke have bedt om bedre betingelser. Han greb chancen og tog dette usædvanlige perspektiv, højt over det spektakulære terræn.

Dette billede viser Atacamaørkenen med en fantastisk klarhed, den tynde zigzag sti der står tydeligt frem i det støvede terræn. Grusvejen slingrer op ad bjerget til toppet af Cerro Amazones. Denne facilitet huser for tiden et udvalg af kortlægningsudstyr, men vil snart blive hjemsted for European Extremely Large Telescope (E-ELT), et 40-meter teleskop, der ikke blot vil besvare nogle af de spørgsmål, der lige nu eksisterer indenfor astronomi, men også stille - og forhåbentlig besvare - en helt ny række spørgsmål.


« Forrige 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 Næste »
Resultater: 21-40 ud af 115
Bookmark and Share

Se også...