Ugens billede

Tilmeld nyhedsbrev
potw1326-da — Ugens billede
Europæiske antenner ved ALMAs Operations Support Facility (OSF)
1. juli 2013: I dette billede ser vi antenner der skal blive en del af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). De tre antenner i forgrunden såvel som nogle af dem i baggrunden er leveret af ESO som en del af ESOs bidrag til ALMA gennem en kontrakt med det europæiske AEM konsortium [1]. I alt leverer ESO 25 af antennerne på 12-meter i diameter. Yderligere 25 12-meter antenner leveres af den Nordamerikanske ALMA-partner, mens de sidste, et sæt på 12 7-meter og 4 12-meter antenner, som udgør Atacama Compact Array, leveres af den østasiatiske ALMA-partner.   Antennerne ses her ved ALMAS Operations Support Facility (OSF) i en højde af 2900 meter over havets overflade i udløberne af de chilenske Andesbjerge. Dem i forgrunden er i AEM Site Erection Facility (opbygningsanlægget), hvor antennerne samles og gennemtestes, før de overdrages til observatoriet. Antennerne i baggrunden er blevet overdraget og er ved at gennemgå flere test eller ...
potw1325-da — Ugens billede
Måneskin og zodiakallys over La Silla
24. juni 2013: Det vi se svævende højt over skyerne, der måske kunne ligne en futuristisk by fra en science fiction historie, er i virkeligheden ESOs længsttjenende observatorum, La Silla. Dette billede er taget af astronomen Alan Fitzsimmons, mens han stod ved siden af ESOs 3,6-meter teleskop kort efter solnedgang. Månen, der befinder sig lige uden for billedet, bader observatoriet i et mystisk lys, som reflekteres af skyerne nedenfor.  Den meget svage søjle af glødende, gyldent lys knejsende lige over skyerne, der stadig er oplyst af solnedgangen, er zodiakallyset. Det er forårsaget af sollys, der bliver spredt af støvpartikler der ligger mellem Solen og planeterne. Det kan kun ses lige efter solnedgang eller lige før solopgang på særlige tider af året fra meget gode observationssteder. Adskillige teleskoper kan ses i billedet. For eksempel er den store, kantede bygning for enden af vejen New Technology Telescope (NTT). Tro mod sit navn inkluderede teleskopet, da ...
potw1324-da — Ugens billede
Torden og lynild
17. juni 2013: I dette elektrificerende billede, taget fredag den 7. juni 2013, er et voldsom tordenvejr ved at aflade sin mægtige vrede over Cerro Paranal. De kolossale bygninger der indeholder de fire VLT teleskoper, hver på størrelse med en 8-etagers bygning, synes meget små under den kraftige storms hamren. Til venstre i billedet er en ensom stjerne dukket frem for at overvære opvisningen - et enligt lyspunkt på den overdækkede himmel. Det er stjernen Procyon, en klar binær stjerne i stjernebilledet Canis Minor (Lille Hund). Det er sjældent, man ser skyer over ESOs Paranal Observatorium. I gennemsnit oplever stedet forbløffende 330 klare dage hvert år. Lyn er endnu mere sjældne, da observatoriet er placeret på et af de tørreste steder i verden: Atacamaørkenen i Nordchile, 2.600 meter over havets overflade. Hvis der er skyer, befinder observatoriet sig oftest over dem. Over en periode på 16 år som ingeniør på Paranal havde ESOs ...
potw1323-da — Ugens billede
En supernovas kommen og gåen
10. juni 2013: En usædvanlig ny video viser hvordan en supernovaeksplosion i galaksen NGC 1365 hurtigt blusser op og derefter langsommere blegner igen. Supernovaen, der er navngivet SN 2012fr, blev opdaget af den franske astronom Alain Klotz d.27. oktober 2012. Billederne indfanget af det lille robotteleskop TAROT, placeret ved ESOs La Silla Observatorium i Chile, er blevet samlet til denne unikke film. Supernovaer er resultatet af visse typer stjerners eksplosive og kataklysmiske dødskramper. De er så lysstærke, at de i mange uger kan overstråle hele den galakse, de ligger i, før de langsomt svinder ud af syne. Supernovaen 2012fr [1] blev opdaget af Alain Klotz om eftermiddagen d.27. oktober 2012. Han havde travlt med at måle lysstyrken af en svag, variabel stjerne i et billede fra robotteleskopet TAROT (Télescope à Action Rapide pour les Objets Transitoires) ved ESOs La Silla Observatorium, da han bemærkede et nyt objekt, som ikke var der i et ...
potw1322-da — Ugens billede
Tre planeter danser over La Silla
3. juni 2013: Det er fantastisk for både astronomer og fotografer, når de kan være vidner til et fænomen kaldet syzygy - tre himmellegemer (eller mere) der næsten står samme sted på himlen. Når himmellegemer har samme ecliptiske længdegrader, kaldes denne begivenhed for en trippelkonjunktion. Selvfølgelig er dette et perspektivtrick, men dette gør det ikke mindre spektakulært. I dette tilfælde er de tre objekter alle planeter, og det eneste man skal bruge for at nyde synet, er et klart udsyn til solnedgangen. Dette skete heldigvis for ESO fotoambasadøren Yuri Beletsky, der havde muligheden for at se dette spektakulære syn fra ESOs La Silla-observatorium i det nordlige Chile søndag den 26. maj. Over teleskopernes runde kupler, kunne solsystemets tre planeter - Jupiter (øverst), Venus (nederst til venstre) og Merkur (nederst til højre) - ses kort efter solnedgang i deres kosmiske dans. En indbyrdes placering af planeterne som denne sker kun med flere års mellemrum. ...
potw1321-da — Ugens billede
Krusninger over den chilenske himmel
27. maj 2013: Ved første øjekast kan dette fascinerende billede ligne bølger fra en sten kastet i en sø. Men det er resultatet af stjernernes tilsyneladende bevægelser over den sydlige himmel og lidt magi udført af fotografen. Billedet blev taget på Cerro Armazones, en bjergtinde 3060 meter over havets overflade, som ligger i den centrale del af Atacamaørkenen i de chilenske Andesbjerge. De lange, klare striber er stjernespor, og hver af dem markerer en enkelt stjernes vej hen over den mørke nattehimmel. Ved at lade kameraets lukker være åben i lang tid afsløres stjernernes bevægelse hen over himlen, som ellers er umærkelig for det blotte øje. Eksponeringstider på så lidt som 15 minutter er lange nok til at få effekten frem. I dette tilfælde har fotografen kombineret mange kortere eksponeringer for at lave det endelige billede. Med den meget vidvinklede linse brugt til denne serie ses den himmelske pol til højre og ækvator ...
potw1320-da — Ugens billede
Galaksen beundres
20. maj 2013: Selv den mest garvede astronom har svært ved at modstå at tage tid ud af et travlt observationsprogram for at stoppe og stirre op på den fantastisk rige sydlige himmel. Dette billede er et selvportræt taget af astronomen Alan Fitzsimmons, som tog billedet mellem observationssessioner ved ESOs La Silla-observatoriet. Dette dristige billede viser kontrasten mellem en simpel, stillestående og mørk figur på Jorden og den strålende og skinnende stjerneklare nattehimmel. I dette billede er himlen domineret af det enorme stænk af stjerner og støv, som udgør centrum af Mælkevejen, vores hjemlige gallakse.ESOs observatorier er beliggende i Atacamaørkenen i Nordchile, et område med meget få indbyggere, hvilket kombinerer en meget mørk nattehimmel med ekstremt klare atmosfæriske forhold, og begge faktorer er gunstige for at lave observationer af høj kvalitet. La Silla er ESOs første observatorium. Det blev indviet i 1969 og er hjemsted for et antal teleskoper med spejldiametre på op ...
potw1319-da — Ugens billede
Mælkevejen lyser over snedækkede La Silla
13. maj 2013: I udkanten af Atacamaørkenen, langt fra Nordchiles lysforurenede byer, er himlen kulsort efter solnedgang. Sådan en mørk himmel gør, at nogle af de bedste astronomiske observationer kan finde sted - og med en højde på 2400 meter over havets overflade har ESOs La Silla-observatoriet et utroligt  klart udsyn til nattehimlen. Dog kan selv sådan et fjernt, højt og tørt sted ikke altid undslippe vejret, som en gang imellem kommer med vintermånederne, hvor tæpper af sne kan dække bjergtoppen og dets teleskopkupler. Dette billede viser et vinterligt La Silla under en himmel spækket af stjerner fra vores Mælkevej, hvis bånd skåner gennem billedet. Her ses (fra højre mod venstre) ESOs 3,6-meter teleskop, 3,58-meter New Technology Telescope (NTT), ESOs 1-meter Schmidt-teleskop og MPG/ESO 2,2-meter teleskopet, som har sne på kuplen. Den lille kuppel på det nedlagte Coudé hjælpeteleskop kan ses lige ved siden af kuplen til ESOs 3,6-meter teleskop, og mellem den ...
potw1318-da — Ugens billede
Lore på farten
6. maj 2013: På dette fotografi bærer en af de to ALMA transportere Lore, en af de 7-meter-diameter antenner til ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array. Lore og hendes tvilling Otto er to lysegule 28-hjulede køretøjer, special-bygget til at flytte ALMA's antenner rundt på Chajnantor højsletten, i en højde på 5000 meter. Ved at gøre dette kan de ændre teleskopopstillingen for at gøre de mest brugbare observationer af et givet genstand. De flytter også antennerne mellem Chajnantor og den lavere beliggende Operations Support Facility til vedligeholdelse. ALMA har en hovedopstilling af halvtreds 12-meter antenner, og en supplerende opstilling af tolv 7-meter antenner og fire 12-meter antenner, kendt som Atacama Compact Array (ACA). Lore transporterer her en af de mindre 7-meter antenner fra ACA. 12-meter antennerne fra hovedopstillingen kan ikke placeres mindre end 15 meter fra hinanden, da de ellers ville støde ind i hinanden. Denne minimumsadskillelse begrænser den maksimale størrelse af de objekter, der ...
potw1317-da — Ugens billede
Wings for Science flyver over ALMA
29. april 2013: Dette smukke billede taget i december 2012, viser de store rækker af antenner der udgør Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) [1], det største eksisterende astronomiprojekt, der ligger på Chajnantor højsletten i de chilenske Andesbjerge. De store antenner er 12 meter i diameter og de mindre, der ses samlet i midten af billedet, danner ALMA Compact Array (ACA), der udgøres af 12 antenner med en diameter på 7 meter. Når samlingen af antenner er færdige vil der være 66 i alt. ESO har påbegyndt et formidlingspartnerskab med ORA Wings for Science Project, en non-profit organisation der tilbyder antennestøtte til offentlig forskning mens den er på en årelang rejse rundt om Jorden. De to besætningsmedlemmer fra Wings for Science Project, Clémentine Bacri og Adrien Normier, flyver en speciel miljøvenlig ultralight [2], for at hjælpe forskere ved at udbyde luftkapacitet til for eksempel luftindsamling til arkæologi, biodiversiets observationer og 3D landskabsmodellering. De korte ...
potw1316-da — Ugens billede
Sølv og blåt på Paranal
22. april 2013: Det der måske gælder for en smuk klar dag alle andre steder i verden, er faktisk en usædvanlig overskyet dag på ESOs Paranal-observatorium i Atacamaørkenen. Fordi dette er et af de tørreste steder på planeten, er det meget usædvanligt at se skyer på himlen. Mange astronomer og ingeniører der tilbringer deres tid på stedet, finder den skyfrie himmel en af de mest slående ting ved at arbejde i Atacamaørkenen. Dette fantastiske 360-grader panoramabillede taget af ESO-entreprenøren Dirk Essl i 15 enkeltstående eksponeringer, har fanget en af de sjældne dage med skyer over Paranal. Nogle få tynde tjavsede cirrusskyer kan ses over bygningerne, der udgør Very Large Telescope. Disse skyer dannes ved store højder, og er lavet af små iskrystaller. Paranal-observatoriet får mindre end 10 millimeter regn om året, hvilke er bare en af grundende til at dette 2600-meter høje bjerg, blev valgt som hjemstedet til ESOs Very Large Telescope (VLT). ...
potw1315-da — Ugens billede
Under de Magellanske Skyers fortryllelse
15. april 2013: Dette smukke billede af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), viser teleskopets antenner under en betagende stjerneklar nattehimmel, er taget af ESO foto-ambassadøren Christoph Malin. Dette er et stilbillede fra en af hans omhyggeligt skabte tidsforkortet videoer af ALMA, der også er tilgængelige (se ann12099). Beliggende på Chajnantor højsletten i 5000 meters højde, er ALMA verdens mest kraftfulde teleskop til at studere Universet ved submillimeter og millimeter bølgelængder. Bygningsarbejdet for ALMA vil være færdigt i 2013, og i alt 66 af disse højpræcisions antenner vil operere på stedet. Klart glødende på himlen, står den store og den lille Magellanske skyer over antennerne. Disse nære irregulære dværggalakser er iøjnefaldende objekter på den sydlige halvkugle, selv med det blotte øje. Galakserne kredser begge om Mælkevejen – vores galakse – og der er tegn på at de begge er blevet forvrænget grundet deres interaktion med Mælkevejen da de bevæger sig tæt på den. ALMA, ...
potw1314-da — Ugens billede
Et funklende bånd af stjerner – Den sydlige Mælkevej over La Silla
8. april 2013: Dette panoramabillede, taget af Alexandre Santerne, viser vores hjemgalakse Mælkevejens skive indefra, samt en kold vinternat med et drys af sne på ESOs La Silla-observatorium i Chile. Fra vores udsigtspunkt inde i Mælkevejen, ses dens skive som et funklende bånd af stjerner, der strejker sig over himlen. I dette panoramabillede er Mælkevejen forvrænget til en halvbue på grund af vidvinkelprojektionen. Over bakken i venstre del af dette billede kigger ESOs 3,6-meter teleskop, hjemstedet for verdens bedste exoplanet-jæger, HARPS (the High Accuracy Radial velocity Planet Searcher) frem. Langt til højre er det schweiziske 1,2-meter Leonhard Euler Telescope, bygget og drevet af Geneva Observatory.  Der er en række grunde til at La Silla er et ideelt sted at observere nattehimlen i al almindelighed, og Mælkevejen i særdeleshed. Først og fremmest er den placeret på den sydlige halvkugle, der giver os et bedre udsyn til den rige, centrale del af galaksen, og dernæst ...
potw1313-da — Ugens billede
Stjerner kredser over Residencia på Cerro Paranal
1. april 2013: Dette billede af ESOs fotoambassadør Farid Char, af den sydlige nattehimmel over Recidencia ”hotellet” på ESOs Paranal-observatorium i Chile, viser et smuk stjernefyldt og dynamisk billede af himlen. For at lave de hvirvlende stjernespor måtte Farid bruge en 30 minutters eksponeringstid for at afsløre den observerede bevægelse af stjernerne, der skyldes Jordens rotation. I midten er det tilsyneladende stillestående punkt af den sydlige himmels pol. Til venstre og i toppen af billedet er de langstrakte udviskede Store og Lille Magellanske Skyer, Mælkevejens nabogalakser.  Den mørke glaskuppel under de kredsende stjerner er en del af Residencia bygningens tag. Denne enestående delvist underjordiske konstruktion har været i brug siden 2002 af forskere og ingeniører der arbejder på observatoriet. I løbet af dagen, tillader den 35 meter brede kuppel, at naturligt dagslys strømmer ind i bygningen. På observatoriet, beliggende på et bjerg i en højde på 2600 meter i den golde Atacamaørken, kommer ...
potw1312a-da — Ugens billede
Den fortabte galakse
25. marts 2013: Dette billede viser galaksen NGC 4535 i stjernebilledet Virgo (Jomfruen), på en smuk baggrund af mange fjerne svage galakser. Dens næsten cirkulære udseende viser at vi observerer det næsten direkte ovenfra. I galaksens centrum, er der en veldefineret bjælkestruktur, med støvbaner der bøjer skarpt før spiralarmene afbrækkes fra bjælken ende. Den blålige farve på spiralarmene tyder på tilstedeværelsen af et stort antal unge stjerner. I centrum, er det dog ældre og koldere stjerner der giver udbulingen i midten sit gullige udseende.  Dette billede i synligt lys, blev lavet med FORS1 instrumentet på ESOs 8,2-meter Very Large Telescope. Galaksen kan også ses igennem mindre amatør-teleskoper, og blev først observeret af William Herschel i 1785. Når den ses igennem et mindre teleskoper, ser NGC har en diset, spøgelsesagtig fremtoning, der inspirerede den fremtrædende amatør astronom Leland S. Copeland til at kalde den for ”den fortabte galakse” i 1950’erne. NGC 4535 er en ...
potw1311-da — Ugens billede
Lysfangst
18. marts 2013: Forskningsteleskoper har de bedste kameraer, der sammen med store spejle der er nødvendige for store indsamligsarealer, gør det muligt for astronomerne at se svagt lys fra dybe himmelobjekter. Dog kan man også fremstille smukke billeder uden store teleskoper og med mere beskedne kameraer.  Astrofotografer bruger mere konventionelle kameraer til at tage billeder af astronomiske objekter, og ofte på en større målestok end observationerne gjort med et stort teleskop. Nogen gange medtager de landskabet i deres værker, og fremstiller smukke postkort af Universet set fra Jorden. For eksempel viser ugens billede 3,58-meter New Technology Telescope (NTT), der ligger på ESOs La Sille-observatorium, der står med en baggrund af den stjerneklare sydlige himmel. Mælkevejen – vores galakse – ses tydeligt som en diset stribe tværs over himlen. Mørke områder inden i Mælkevejen, er områder hvor lyset fra baggrundsstjernerne blokeres af interstellart støv. Desuden ses den Store Magellanske Sky til højre for teleskopet ...
potw1310-da — Ugens billede
Kometer og stjerneskud danser over Paranal
11. marts 2013: Dette imponerende billede blev taget af Gabriel Brammer, en af ESOs fotoambassadører, og viser et syn af Paranal-observatoriet ved solnedgang, sammen med to kometer der i øjeblikket laver striber over den sydlige himmel. Tæt på horisonten, på den højre side af billedet, ser man halen af kometen C/2011 L4 (PAN-STARRS), den kraftigste af de to, der hovedsageligt blive skabt af støv der reflekterer sollyset. I midten af billedet, lige over den højre bjergskråning af Paranal bjerget, kan den grønlige koma – en tåge der omkredser kernen – af kometen C/2012 F6 (Lemmon) fornemmes, efterfulgt af en svagere hale. Den grønne farve er et resultat af sollysets ionisation af gasserne i komaen. Du bliver måske snydt til at tro, at der er en tredje synlig komet på dette billede, men det klare objekt der suser imellem kometerne Lemmon og Pan-STARRS er en heldigt skud af et stjerneskud, der brænder op i ...
potw1308-da — Ugens billede
Kometen og laseren
25. februar 2013: Gerhard Hüdepohl, en af ESOs foto-ambassadører fangede dette spektakulære billede af ESOs Very Large Telescope (VLT), mens den nye laser til VLT blev testet den 14. februar 2013. Den vil blive brugt som en vital del af Laser Guide Star Facility (LGSF), der vil gøre det muligt for astronomerne at korrigere for de fleste af de forstyrrelser, der skabes af den konstante bevægelse af atmosfæren, og skabe meget skarpere billeder.  Alligevel er det svært, ikke at se det som en futuristisk laserkanon, der bliver rettet mod en fjern indtrængende fjende fra rummet. Ud over det fantastiske syn af Mælkevejen der ses over teleskopet, er der en anden egenskab der gør dette billede endnu mere specielt. Til højre for midten af billedet, lige under den lille Magellanske sky og næsten gemt iblandt en myriade af stjerner på den mørke chilenske himmel, er der en lille grøn prik med en svag hale, ...
potw1307-da — Ugens billede
Supertyndt spejl afprøves ved ESO
18. februar 2013: Dette enestående deformerbare tynde spejl er blevet leveret til ESO i Garching, Tyskland og ses her under afprøvning. Det er 1120 millimeter på tværs, men kun 2 millimeter tykt, hvilket gør det meget tyndere end de fleste glasvinduer. Spejlet er meget tyndt for at være fleksibelt nok til at kunne ændre formen af den reflekterende overflade når magnetiske kræfter påvirker det. Når det er i brug, vil spejlets overflade hele tiden blive ændret en lille smule for at korrigere for den udtværende effekt fra Jordens atmosfære og derved skabe meget skarpere billeder. Det nye deformerbare sekundærspejl (Deformable Secondary Mirror: DSM) vil erstatte det nuværende sekundærspejl i et af VLTs fire enhedsteleskoper. Hele sekundærspejlets konstruktion omfatter en samling af 1170 aktuatorer, der påfører en kraft på 1170 magneter, som er limet på bagsiden af det tynde spejl. Avanceret, specialbygget elektronik styrer hvordan det tynde spejl opfører sig. Den reflekterende overflade kan ...
potw1306-da — Ugens billede
Et maleri af laser og lys
11. februar 2013: På en klar nat i Bayern var ESO-medarbejdere med ved optagelserne af en ESOcast-episode med fokus på ESOs nye kompakte laser-guidestjerne-enhed, der her kan ses i aktion på Allgäu Public Observatory i Ottobeuren, Tyskland. Ved at bruge lyset fra deres mobiltelefoner udnyttede medarbejderne fotografiets lange eksponeringstid til at tegne bogstaverne ”ESO” i lys, mens de stod foran observatoriet. Lige til venstre for den lodrette laserstråle kan Mælkevejen ses. Lige over horisonten over observatoriet ses i det fjerne de prikkede spor fra flyvemaskiner. Laseren har en kraftfuld stråle på 20 watt, og for at beskytte piloter og passagerer blev der under nattens observationer lavet en flyveforbudszone rundt om observatoriet af Deutsche Flugsicherung (ansvarlige for kontrollen af flytrafik i Tyskland). Laser-guidestjerner er kunstige stjerner, der skabes i Jordens atmosfære med en laserstråle. Laseren får natriumatomer i et lag 90 kilometer oppe i atmosfæren til at lyse og skaber derved en kunstig stjerne ...
Resultater: 61-80 ud af 127
Send us your comments!
Abonnér på ESO News