Ugens billede

6. maj 2013

Lore på farten

På dette fotografi bærer en af de to ALMA transportere Lore, en af de 7-meter-diameter antenner til ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array. Lore og hendes tvilling Otto er to lysegule 28-hjulede køretøjer, special-bygget til at flytte ALMA's antenner rundt på Chajnantor højsletten, i en højde på 5000 meter. Ved at gøre dette kan de ændre teleskopopstillingen for at gøre de mest brugbare observationer af et givet genstand. De flytter også antennerne mellem Chajnantor og den lavere beliggende Operations Support Facility til vedligeholdelse.

ALMA har en hovedopstilling af halvtreds 12-meter antenner, og en supplerende opstilling af tolv 7-meter antenner og fire 12-meter antenner, kendt som Atacama Compact Array (ACA). Lore transporterer her en af de mindre 7-meter antenner fra ACA. 12-meter antennerne fra hovedopstillingen kan ikke placeres mindre end 15 meter fra hinanden, da de ellers ville støde ind i hinanden. Denne minimumsadskillelse begrænser den maksimale størrelse af de objekter, der kan observeres på himlen. Dette betyder, at hovedopstillingen ikke kan observere de bredeste former af udstrakte objekter så som gasskyer af molekyler gas i Mælkevejen eller de nærmeste galakser. ACA er specifikt designet til at hjælpe ALMA med at lave bedre observationer af disse langstrakte objekter. Dens mindre 7-meter antenner kan opstillet tættere sammen, og dette gør dem bedre i stand til at observere de bredere strukturer som hovedopstillingen misser.

De dramatiske is-lignende pigge i forgrunden kaldes for penitentes (spansk for skriftebørn). Det er et mærkeligt naturligt fænomen der findes ved store højder, typisk mere end 4000 meter over havets overflade. De er tynde blade af hærdet sne eller is der peger imod Solen, og kan opnå højder mellem få centimeter og op til flere meter.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.

 

Links


29. april 2013

Wings for Science flyver over ALMA

Dette smukke billede taget i december 2012, viser de store rækker af antenner der udgør Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) [1], det største eksisterende astronomiprojekt, der ligger på Chajnantor højsletten i de chilenske Andesbjerge. De store antenner er 12 meter i diameter og de mindre, der ses samlet i midten af billedet, danner ALMA Compact Array (ACA), der udgøres af 12 antenner med en diameter på 7 meter. Når samlingen af antenner er færdige vil der være 66 i alt.

ESO har påbegyndt et formidlingspartnerskab med ORA Wings for Science Project, en non-profit organisation der tilbyder antennestøtte til offentlig forskning mens den er på en årelang rejse rundt om Jorden. De to besætningsmedlemmer fra Wings for Science Project, Clémentine Bacri og Adrien Normier, flyver en speciel miljøvenlig ultralight [2], for at hjælpe forskere ved at udbyde luftkapacitet til for eksempel luftindsamling til arkæologi, biodiversiets observationer og 3D landskabsmodellering.

De korte film og fantastiske billeder der produceres i løbet af flyvningerne, bruges til undervisningsformål og for at fremvise lokal forskning. Deres jordomflyvning begyndte i juni 2012 og vil slutte i juni 2013 med en landing ved Paris Air Show.

 

Noter

[1] Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. I Europa er ALMA finansieret af det Europæiske Syd Observatorium (ESO), i Nordamerika af U.S. National Science Foundation (NSF) i samarbejde med National Research Council of Canada (NRC) og National Science Council of Taiwan (NSC) og i Østasien af National Institutes of Natural Sciences (NINS) of Japan i samarbejde med Academia Sinica (AS) i Taiwan. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO), der administreres af Associated Universities, Inc. (AUI), og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.

[2] Det ultralette fly er et NASA prisvindende Pipistrel Virus SW 80, der kun bruger 7 liter brændstof per 100 kilometer - mindre end de fleste biler. 

 

Links


22. april 2013

Sølv og blåt på Paranal

Det der måske gælder for en smuk klar dag alle andre steder i verden, er faktisk en usædvanlig overskyet dag på ESOs Paranal-observatorium i Atacamaørkenen. Fordi dette er et af de tørreste steder på planeten, er det meget usædvanligt at se skyer på himlen. Mange astronomer og ingeniører der tilbringer deres tid på stedet, finder den skyfrie himmel en af de mest slående ting ved at arbejde i Atacamaørkenen. Dette fantastiske 360-grader panoramabillede taget af ESO-entreprenøren Dirk Essl i 15 enkeltstående eksponeringer, har fanget en af de sjældne dage med skyer over Paranal. Nogle få tynde tjavsede cirrusskyer kan ses over bygningerne, der udgør Very Large Telescope. Disse skyer dannes ved store højder, og er lavet af små iskrystaller.

Paranal-observatoriet får mindre end 10 millimeter regn om året, hvilke er bare en af grundende til at dette 2600-meter høje bjerg, blev valgt som hjemstedet til ESOs Very Large Telescope (VLT). Dette panoramabillede indeholder VLT's fire store enhedsteleskoper samt de fire mindre hjælpeteleskoper i deres runde bygninger, en i forgrunden af billedet og de andre tre længere væk. Skinnerne på jorden er der, så hjælpeteleskoperne kan flyttes i forskellige positioner. 

Dirk indsendte dette billede til Your ESO Pictures Flickr group. Flickr gruppen gennemgås ofte og de bedste billeder vælges til at blive vist i vores populære Ugens Billede eller i vores galleri.

 

Links


15. april 2013

Under de Magellanske Skyers fortryllelse

Dette smukke billede af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), viser teleskopets antenner under en betagende stjerneklar nattehimmel, er taget af ESO foto-ambassadøren Christoph Malin. Dette er et stilbillede fra en af hans omhyggeligt skabte tidsforkortet videoer af ALMA, der også er tilgængelige (se ann12099).

Beliggende på Chajnantor højsletten i 5000 meters højde, er ALMA verdens mest kraftfulde teleskop til at studere Universet ved submillimeter og millimeter bølgelængder. Bygningsarbejdet for ALMA vil være færdigt i 2013, og i alt 66 af disse højpræcisions antenner vil operere på stedet.

Klart glødende på himlen, står den store og den lille Magellanske skyer over antennerne. Disse nære irregulære dværggalakser er iøjnefaldende objekter på den sydlige halvkugle, selv med det blotte øje. Galakserne kredser begge om Mælkevejen – vores galakse – og der er tegn på at de begge er blevet forvrænget grundet deres interaktion med Mælkevejen da de bevæger sig tæt på den.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.

 

Links


8. april 2013

Et funklende bånd af stjerner – Den sydlige Mælkevej over La Silla

Dette panoramabillede, taget af Alexandre Santerne, viser vores hjemgalakse Mælkevejens skive indefra, samt en kold vinternat med et drys af sne på ESOs La Silla-observatorium i Chile. Fra vores udsigtspunkt inde i Mælkevejen, ses dens skive som et funklende bånd af stjerner, der strejker sig over himlen. I dette panoramabillede er Mælkevejen forvrænget til en halvbue på grund af vidvinkelprojektionen.

Over bakken i venstre del af dette billede kigger ESOs 3,6-meter teleskop, hjemstedet for verdens bedste exoplanet-jæger, HARPS (the High Accuracy Radial velocity Planet Searcher) frem. Langt til højre er det schweiziske 1,2-meter Leonhard Euler Telescope, bygget og drevet af Geneva Observatory. 

Der er en række grunde til at La Silla er et ideelt sted at observere nattehimlen i al almindelighed, og Mælkevejen i særdeleshed. Først og fremmest er den placeret på den sydlige halvkugle, der giver os et bedre udsyn til den rige, centrale del af galaksen, og dernæst er den beliggende langt fra lys og forurening fra byerne, i en højde på 2400 meter over havets overflade, hvilket giver mørke nætter og en klar atmosfære.

Alexandre indleverede dette billede til Your ESO Pictures Flickr gruppen. Flickr-gruppen bliver jævnligt gennemset og de bedste billeder bliver udvalgt til at medvirke i vores populære Ugens Billeder serie, eller i vores galleri. Siden at han indsendte billedet er Alexandre også blevet en ESO foto-ambassadør.  

 

Links


1. april 2013

Stjerner kredser over Residencia på Cerro Paranal

Dette billede af ESOs fotoambassadør Farid Char, af den sydlige nattehimmel over Recidencia ”hotellet” på ESOs Paranal-observatorium i Chile, viser et smuk stjernefyldt og dynamisk billede af himlen.

For at lave de hvirvlende stjernespor måtte Farid bruge en 30 minutters eksponeringstid for at afsløre den observerede bevægelse af stjernerne, der skyldes Jordens rotation. I midten er det tilsyneladende stillestående punkt af den sydlige himmels pol. Til venstre og i toppen af billedet er de langstrakte udviskede Store og Lille Magellanske Skyer, Mælkevejens nabogalakser. 

Den mørke glaskuppel under de kredsende stjerner er en del af Residencia bygningens tag. Denne enestående delvist underjordiske konstruktion har været i brug siden 2002 af forskere og ingeniører der arbejder på observatoriet. I løbet af dagen, tillader den 35 meter brede kuppel, at naturligt dagslys strømmer ind i bygningen.

På observatoriet, beliggende på et bjerg i en højde på 2600 meter i den golde Atacamaørken, kommer de fantastiske astronomiske egenskaber ikke gratis. Mennekser her, står over for intenst sollys i løbet af dagen, meget lav luftfugtighed, og den store højde kan give åndenød. For at hjælpe dem med at slappe af, og rehydrere efter lange vagter på bjergtoppen, findes der er kunstig oase i Residencia, med en lille have, en svømmepøl der tilfører fugt til luften, en opholdsstue, en spisestue og andre fritidsfaciliteter. Der kan bo over 100 mennesker i bygningen.

 

Links


25. marts 2013

Den fortabte galakse

Dette billede viser galaksen NGC 4535 i stjernebilledet Virgo (Jomfruen), på en smuk baggrund af mange fjerne svage galakser. Dens næsten cirkulære udseende viser at vi observerer det næsten direkte ovenfra. I galaksens centrum, er der en veldefineret bjælkestruktur, med støvbaner der bøjer skarpt før spiralarmene afbrækkes fra bjælken ende. Den blålige farve på spiralarmene tyder på tilstedeværelsen af et stort antal unge stjerner. I centrum, er det dog ældre og koldere stjerner der giver udbulingen i midten sit gullige udseende. 

Dette billede i synligt lys, blev lavet med FORS1 instrumentet på ESOs 8,2-meter Very Large Telescope. Galaksen kan også ses igennem mindre amatør-teleskoper, og blev først observeret af William Herschel i 1785. Når den ses igennem et mindre teleskoper, ser NGC har en diset, spøgelsesagtig fremtoning, der inspirerede den fremtrædende amatør astronom Leland S. Copeland til at kalde den for ”den fortabte galakse” i 1950’erne.

NGC 4535 er en af de største galakser i Virgohoben, er tung galaksehob med op til 2000 galakser, omkring 50 millioner lysår borte. Selvom Virgohobens diameter ikke er meget større end den Lokale gruppes – galaksehoben som Mælkevejen hører til – den indeholder næsten 50 gange flere galakser.


18. marts 2013

Lysfangst

Forskningsteleskoper har de bedste kameraer, der sammen med store spejle der er nødvendige for store indsamligsarealer, gør det muligt for astronomerne at se svagt lys fra dybe himmelobjekter. Dog kan man også fremstille smukke billeder uden store teleskoper og med mere beskedne kameraer. 

Astrofotografer bruger mere konventionelle kameraer til at tage billeder af astronomiske objekter, og ofte på en større målestok end observationerne gjort med et stort teleskop. Nogen gange medtager de landskabet i deres værker, og fremstiller smukke postkort af Universet set fra Jorden.

For eksempel viser ugens billede 3,58-meter New Technology Telescope (NTT), der ligger på ESOs La Sille-observatorium, der står med en baggrund af den stjerneklare sydlige himmel. Mælkevejen – vores galakse – ses tydeligt som en diset stribe tværs over himlen. Mørke områder inden i Mælkevejen, er områder hvor lyset fra baggrundsstjernerne blokeres af interstellart støv. Desuden ses den Store Magellanske Sky til højre for teleskopet som en tåget klump på himlen. Denne nærliggende irregulære galakse er et iøjnefaldende objekt på den sydlige himmel. Den kredser om Mælkevejen, og det tyder på at den er blevet meget forvredet grundet dens interaktion med vores egen galakse.

Dette billede blev taget af Håkon Dahle, der også er en dygtig astronom. Han indsendte dette billede til Your ESO Pictures Flickr group. Flickr-gruppen bliver regelmæssigt gennemset og de bedste billeder bliver vist i vores populære Ugens billede serie, eller i vores billedarkiv.

 

Links


11. marts 2013

Kometer og stjerneskud danser over Paranal

Dette imponerende billede blev taget af Gabriel Brammer, en af ESOs fotoambassadører, og viser et syn af Paranal-observatoriet ved solnedgang, sammen med to kometer der i øjeblikket laver striber over den sydlige himmel. Tæt på horisonten, på den højre side af billedet, ser man halen af kometen C/2011 L4 (PAN-STARRS), den kraftigste af de to, der hovedsageligt blive skabt af støv der reflekterer sollyset. I midten af billedet, lige over den højre bjergskråning af Paranal bjerget, kan den grønlige koma – en tåge der omkredser kernen – af kometen C/2012 F6 (Lemmon) fornemmes, efterfulgt af en svagere hale. Den grønne farve er et resultat af sollysets ionisation af gasserne i komaen. Du bliver måske snydt til at tro, at der er en tredje synlig komet på dette billede, men det klare objekt der suser imellem kometerne Lemmon og Pan-STARRS er en heldigt skud af et stjerneskud, der brænder op i atmosfæren på lige det rigtige tidspunkt på det rigtige sted.


25. februar 2013

Kometen og laseren

Gerhard Hüdepohl, en af ESOs foto-ambassadører fangede dette spektakulære billede af ESOs Very Large Telescope (VLT), mens den nye laser til VLT blev testet den 14. februar 2013. Den vil blive brugt som en vital del af Laser Guide Star Facility (LGSF), der vil gøre det muligt for astronomerne at korrigere for de fleste af de forstyrrelser, der skabes af den konstante bevægelse af atmosfæren, og skabe meget skarpere billeder.  Alligevel er det svært, ikke at se det som en futuristisk laserkanon, der bliver rettet mod en fjern indtrængende fjende fra rummet.

Ud over det fantastiske syn af Mælkevejen der ses over teleskopet, er der en anden egenskab der gør dette billede endnu mere specielt. Til højre for midten af billedet, lige under den lille Magellanske sky og næsten gemt iblandt en myriade af stjerner på den mørke chilenske himmel, er der en lille grøn prik med en svag hale, der strækker sig imod venstre. Dette er den nyligt opdagede komet Lemmon, der er lysere end forventet, og der i øjeblikket bevæger dig over den sydlige himmel.


18. februar 2013

Supertyndt spejl afprøves ved ESO

Dette enestående deformerbare tynde spejl er blevet leveret til ESO i Garching, Tyskland og ses her under afprøvning. Det er 1120 millimeter på tværs, men kun 2 millimeter tykt, hvilket gør det meget tyndere end de fleste glasvinduer. Spejlet er meget tyndt for at være fleksibelt nok til at kunne ændre formen af den reflekterende overflade når magnetiske kræfter påvirker det. Når det er i brug, vil spejlets overflade hele tiden blive ændret en lille smule for at korrigere for den udtværende effekt fra Jordens atmosfære og derved skabe meget skarpere billeder.

Det nye deformerbare sekundærspejl (Deformable Secondary Mirror: DSM) vil erstatte det nuværende sekundærspejl i et af VLTs fire enhedsteleskoper. Hele sekundærspejlets konstruktion omfatter en samling af 1170 aktuatorer, der påfører en kraft på 1170 magneter, som er limet på bagsiden af det tynde spejl. Avanceret, specialbygget elektronik styrer hvordan det tynde spejl opfører sig. Den reflekterende overflade kan deformeres op til tusind gange hvert sekund ved aktuatorernes påvirkning.

Det komplette DSM-system blev leveret til ESO af de italienske firmaer Microgate og ADS i december 2012 og markerer afslutningen på otte års vedvarende udviklingsarbejde og produktion. Det er det største deformerbare spejl, der nogen sinde er fremstillet til astronomi-formål og er det sidste i en lang række af sådanne spejle. Disse firmaers store erfaring ses i form af systemets store ydeevne og dets driftsikkerhed. Efter planen skal det installeres på VLT i begyndelsen af 2015.

Det tynde spejl (ann12015) blev fremstillet af det franske firma REOSC. Det er en plade af keramisk materiale er blevet poleret til en meget nøjagtig form. Produktionsprocessen begyndte med et stykke Zerodur-keramik, leveret af Schott Glass (Tyskland), der var mere end 70 millimeter tykt. Størstedelen af materialet blev slebet væk for at skabe det endelige tynde spejl, der forsigtigt skal støttes hele tiden, da det er ekstremt skrøbeligt.

 

Links


11. februar 2013

Et maleri af laser og lys

På en klar nat i Bayern var ESO-medarbejdere med ved optagelserne af en ESOcast-episode med fokus på ESOs nye kompakte laser-guidestjerne-enhed, der her kan ses i aktion på Allgäu Public Observatory i Ottobeuren, Tyskland. Ved at bruge lyset fra deres mobiltelefoner udnyttede medarbejderne fotografiets lange eksponeringstid til at tegne bogstaverne ”ESO” i lys, mens de stod foran observatoriet. Lige til venstre for den lodrette laserstråle kan Mælkevejen ses. Lige over horisonten over observatoriet ses i det fjerne de prikkede spor fra flyvemaskiner. Laseren har en kraftfuld stråle på 20 watt, og for at beskytte piloter og passagerer blev der under nattens observationer lavet en flyveforbudszone rundt om observatoriet af Deutsche Flugsicherung (ansvarlige for kontrollen af flytrafik i Tyskland).

Laser-guidestjerner er kunstige stjerner, der skabes i Jordens atmosfære med en laserstråle. Laseren får natriumatomer i et lag 90 kilometer oppe i atmosfæren til at lyse og skaber derved en kunstig stjerne på himlen, der kan observeres med et teleskop. Ved at bruge målinger af den kunstige stjerne kan instrumenter med adaptiv optik korrigere for atmosfærens slørende effekt  i observationerne.

ESOs nyskabende koncept bruger en kraftig laser, hvis stråle udsendes med et lille teleskop bygget sammen til én enkelt modulenhed, der kan monteres direkte på et stort teleskop. Konceptet, der er patenteret og licenseret af ESO, vil blive brugt til at give Very Large Telescope (VLT) fire lignende laserenheder. Det vil også spille en nøglerolle i de enheder, det nye European Extremely Large Telescope (E-ELT) i fremtiden skal udstyres med.

Da optagelserne blev lavet, var enheden ved at blive afprøvet , før den blev sendt til ESOs Paranal-observatorium i Chile, hjemsted for VLT.

 

Links


4. februar 2013

Solnedgang over Paranal-observatoriet

Babak Tafreshi, en af ESOs fotoambassadører, har taget dette smukke billede af ESOs Paranal-observatorium badet i lyset fra solnedgangen. Den smukke klare himmel sladrer om de enestående atmosfæriske forhold her; en af de vægtige grunde til, at ESO valgte Paranal som hjemsted for flagskibsfaciliteten Very Large Telescope (VLT).

VLT – der kan ses på Cerro Paranal, som er den højeste bjergtop på dette billede med en højde på 2600 meter – er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til synligt lys. Det består af fire enhedsteleskoper, der hver har et primærspejl med en diameter på 8,2 meter, samt fire 1,8 meter hjælpeteleskoper. VLT arbejder ved synlige og infrarøde bølgelængder, og blandt de banebrydende observationer, der er udført med VLT, er det første direkte billede af en exoplanet (se eso0515) og observationer af stjerner, der kredser om Mælkevejens centrale sorte hul (se eso0846 og eso1151).

VLT Survey Telescope (VST) ligger også på Cerro Paranal. Dets mindre bygning kan lige akkurat ses på bjergtoppen foran en af de større bygninger med et af VLT-enhedsteleskoperne . VST er det nyeste teleskop på Paranal med de første billeder offentliggjort i 2011 (se eso1119). Primærspejlet med en diameter på 2,6 meter gør dette teleskop til det største i verden, der er designet til at kortlægge himlen i synligt lys.

Et andet kortlægningsteleskop på Paranal-observatoriet er VISTA, Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy, der kan ses på en anden bjergtop foran Cerro Paranal. VISTA er verdens største kortlægningsteleskop med et 4,1 meter spejl og arbejder ved nærinfrarøde bølgelængder. Teleskopet blev taget i brug i 2009 (se eso0949).

Links


28. januar 2013

En intergalaktisk sværvægter

Dette dybe billede viser det, der kaldes en superhob af galakser – en kæmpe gruppe af galaksehobe, der er klumpet sammen. Denne hob, der er kendt som Abell 901/902, indeholder tre separate primære hobe og et antal filamenter af galakser, der er typiske for denne type superstrukturer. En galaksehob, Abell 901a, kan ses over og lige til højre for den fremtrædende røde stjerne i forgrunden nær midten af billedet. En anden hob, Abell 901b, ligger til højre for Abell 901a og en smule længere nede. Endelig ligger hoben Abell 902 direkte under den røde stjerne mod bunden af billedet.

Superhoben Abell 901/902 ligger lidt over to milliarder lysår fra Jorden og består af hundredevis af galakser i et område der er omkring 16 millioner lysår på tværs. Til sammenligning er den Lokale Gruppe – der indeholder vores egen galakse, Mælkevejen blandt flere end 50 andre galakser – kun rundt regnet 10 millioner lysår på tværs.

Dette billede er taget med kameraret Wide Field Imager (WFI) på MPG/ESO 2,2 meter-teleskopet, der står på La Silla-observatoriet i Chile. Ved at bruge data fra WFI og fra NASA/ESAs Rumteleskopet Hubble, var astronomer i 2008 i stand til præcist at kortlægge fordelingen af mørkt stof i superhoben og viste, at hobene og de individuelle galakser, der udgør superstrukturen, ligger i store klumper af mørkt stof. For at gøre dette kiggede astronomerne på, hvordan lyset fra 60.000 fjerne galakser, der ligger bag superhoben, bliver forvrænget af tyngdekraften fra det mørke stof, og afslørede derved dets fordeling. De fire primære klumper af mørkt stof i Abell 901/902 menes at være omkring 10 billioner gange tungere end Solen.

Observationerne, som er vist her, er en del af COMBO-17-undersøgelsen, der er en kortlægning af himlen, foretaget med WFI-kameraret gennem 17 forskellige optiske filtre. COMBO-17-projektet har indtil nu fundet over 25.000 galakser.

Links


21. januar 2013

APEX under Månen

Endnu en stjerneklar nat på Chajnantor-højsletten i de chilenske Andesbjerge. Månen i første kvarter lyser klart på dette billede og overstråler de omkringliggende objekter på himlen. Men for radioteleskoper som APEX (Atacama Pathfinder Experiment), der ses her, er Månens lys ikke et problem for at lave observationer. Faktisk kan dette teleskop endda bruges om dagen, når bare det ikke bliver rettet mod Solen. Det er fordi Solen ikke lyser særlig klart ved radiobølgelængder og fordi disse bølgelængder ikke gør himlen lys på samme måde som almindeligt synligt lys.

APEX er et teleskop med en diameter på 12 meter, der observerer lys ved millimeter- og submillimeter-bølgelængder. Astronomer, der observerer med APEX, kan se fænomener, som er usynlige ved kortere bølgelængder som infrarødt eller synligt lys. For eksempel kan APEX se gennem tætte interstellare skyer af gas og kosmisk støv og afsløre områder, hvor dannelsen af nye stjerner er i gang. Disse områder gløder kraftigt ved disse bølgelængder, men kan være helt tildækkede og mørke set i synligt og infrarødt lys. Nogle af de tidligste og mest fjerntliggende galakser er også fremragende mål for APEX. På grund af Universets udvidelse over mange milliarder år er deres lys blevet rødforskudt til millimeter- og submillimeter-området som APEX observerer i.

APEX er et samarbejde mellem Max Planck Institute for Radio Astronomy (MPIfR), Onsala Space Observatory (OSO) og ESO. Driften af APEX på Chajnantor varetages af ESO.

Dette slående billede er taget af Babak Tafreshi, der er en af ESOs fotoambassadører. Det er del af et større panorama, der også kan fås med en anden beskæring.

Links


14. januar 2013

Bjergtinder får ALMA til at se lille ud

Ved første øjekast viser dette billede det bjergrige sceneri på Chajnantor-højsletten i Chile med sne og is spredt ud over det golde terræn. De primære bjergtinder fra højre mod venstre er Cerro Chajnantor, Cerro Toco, Juriques og den markante kegleformede vulkan Licancabur (se potw1240) – ganske imponerende! Billedets virkelige stjerner er imidlertid de bittesmå, kun netop synlige strukturer lige midt i billedet – mulige at opfatte, hvis du ser rigtig godt efter.

Disse strukturer, der er forsvindende små i forhold til deres bjergnaboer, er antenner, som udgør det store radioteleskop Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). Selvom det ser småt ud på dette billede, er det opbygget af en samling af store antenner med diametre på 12 og 7 meter. Når det er færdigbygget, vil det der være i alt 66 antenner spredt ud over højsletten med afstande på op til 16 kilometer. Konstruktionen af ALMA forventes at blive afsluttet i 2013, men teleskopet er gået i gang med en indledende fase af tidlige videnskabelige observationer og har allerede leveret fantastiske resultater (se fx eso1239). Siden dette billede blev taget, er mange flere antenner blevet opstillet på højsletten.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.

Links


7. januar 2013

Hvirvlende stjernespor over Yepun

Dette billede viser et af enhedsteleskoperne i ESOs Very Large Telescope (VLT) under klare stjernespor, der omkranser himlens sydpol – et punkt på himlen, som ligger i det sydlige stjernebillede Octans (Oktanten). Disse spor er buer af lys, der viser stjernernes observerede bevægelse hen over himlen, mens Jorden langsomt roterer. For at fange disse stjernespor blev der lavet mange optagelser over tid, som derefter blev kombineret til det endelige resultat med cirkelrunde spor.

Teleskopet i forgrunden, der er badet i månelys, er bare et af fire enhedsteleskoper (Unit Telescope: UT), der udgør VLT på Paranal i Chile. Efter indvielsen af Paranal i 1999 blev hvert enhedsteleskop navngivet i den indfødte Mapuche-stammes sprog. Enhedsteleskopernes navne – Antu, Kueyen, Melipal og Yepun – repræsenterer fire fremtrædende og smukke himmelfænomener: henholdsvis Solen, Månen, stjernebilledet Sydkorset og Venus. Enhedsteleskopet på dette billede er Yepun, der også er kendt som UT4.

Billedet er taget af Farid Char, der er en af ESOs fotoambassadører. Char arbejder på ESOs La Silla-Paranal-observatorium og er medlem af et testhold til European Extremely Large Telescope (E-ELT) – et nyt jordbaseret teleskop, der bliver det største optiske/nærinfrarøde teleskop i verden, når det er færdigbygget i starten af 2020erne.

Links


31. december 2012

Hvirvlende sydlige stjernespor over ALMA

Babak Tafreshi, der er en af ESOs fotoambassadører, har fanget Atacama Large Millimeter/submillimeter Arrays (ALMAs) antenner under den sydlige himmel i endnu et åndeløst smukt billede.

De dramatiske hvirvler af stjerner på himlen minder lidt om van Goghs maleri Stjernenatten eller – for science fiction fans – måske om udsynet fra et rumskib, der er ved at træde ind i hyperrummet. I virkeligheden viser de Jordens rotation afsløret af fotografiets lange eksponeringstid. På den sydlige halvkugle ser stjernerne ud til at bevæge sig i cirkler om himlens sydpol, mens Jorden drejer rundt. Himlens sydpol ligger i det uanseelige stjernebillede Octans (Oktanten) mellem det mere berømte stjernebillede Sydkorset og de Magellanske Skyer. Med en tilstrækkelig lang eksponeringstid trækker stjernerne cirkulære spor, mens Jorden roterer.

Billedet er taget på Chajnantor-højsletten, der ligger i en højde på 5000 meter i de chilenske Andesbjerge. Det er hjemstedet for ALMA-teleskopet hvis antenner kan ses i forgrunden. ALMA er det kraftigste teleskop til at studere det kolde Univers – molekylær gas og støv samt eftergløden fra Big Bang. Når ALMA er færdigbygget i 2013 vil det have 54 af disse antenner, der er 12 meter i diameter samt 12 7 meter-antenner. Tidlige videnskabelige observationer med det delvist færdigbyggede teleskop begyndte dog allerede i 2011. Selvom det endnu ikke er færdigbygget, leverer teleskopet allerede enestående resultater, der udkonkurrerer alle andre teleskoper af dets slags. Nogle af antennerne er udtydelige på billedet, fordi teleskopet var i brug under optagelsen og derfor bevægede sig.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.

Links


24. december 2012

Ensomme ALMA

Dette panoramabillede af Chajnantor-højsletten, der er taget tæt ved toppen af Cerro Chico, viser hjemstedet for Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). Det er lykkedes for Babak Tafreshi, der er en af ESOs fotoambassadører, at fange den følelse af ensomhed, som kan opleves på ALMAs hjemsted 5000 meter over havniveau i de chilenske Andesbjerge. Lys og skygge maler landskabet og fremhæver terrænets overjordiske udseende. I forgrunden på billedet ligner en klynge af ALMA-antenner mærkelige robotagtige besøgende på højsletten. Når teleskopet er færdigbygget i 2013 vil der i alt være 66 sådanne antenner, der arbejder sammen.

ALMA revolutionerer allerede astronomernes undersøgelser af Universet ved millimeter- og submillimeter-bølgelængder. Selvom alle antenner ikke er på plads, er ALMA allerede kraftigere end noget andet teleskop, der arbejder ved disse bølgelængder. Det giver astronomerne en hidtil uset evne til at studere det kolde Univers – molekylær gas og støv samt eftergløden fra Big Bang. ALMA studerer byggestenene til stjerner, planetsystemer, galakser og selve livet. Ved at give forskere detaljerede billeder af stjerner og planeter, der fødes i gasskyer tæt ved Solsystemet, og ved at registrere galakser, som dannes ved kanten af det synlige Univers, vil ALMA gøre det muligt for astronomerne at tage fat på nogle af mest grundlæggende spørgsmål om vores kosmiske oprindelse.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.

Links


17. december 2012

Paranal og Jordens skygge

Babak Tafreshi, der er en af ESOs fotoambassadører, har taget endnu et enestående panoramabillede af ESOs Paranal-observatorium.

I forgrunden ses Atacama-ørkenens dramatiske bjerglandskab. Til venstre, på den højeste bjergtop, ligger ESO Very Large Telescope (VLT) og foran det på en lidt lavere bjergtop ses VISTA-teleskopet (Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy).

I baggrunden maler solopgangen Paranals himmel med en smuk palet af pastelfarver. Et hav af skyer over Stillehavet, der kun ligger 12 kilometer fra Paranal, strækker sig ud over horisonten.

Over horisonten, hvor skyhavet møder himlen, ses et mørkt bånd. Dette mørke bånd er Jordens skygge, der kastes af vores planet ud på dens atmosfære. Dette fænomen kan sommetider ses omkring solnedgang og solopgang, hvis himlen er klar og der er frit udsyn til horisonten. Over Jordens skygge ses en lyserød glød, der er kendt som Venus’ bælte. Denne glød skabes af lys fra Solen, der er ved at stå op (som i dette tilfælde) eller gå ned, som spredes af Jordens atmosfære.

Links


« Forrige 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 Næste »
Resultater: 61-80 ud af 119
Bookmark and Share

Se også...