Laser-guidestjerne fejer henover stjernehimlen

En kraftig laserstråle fra ESOs Very Large Telescope (VLT) stryger over nattehimlen i den chilenske Atacama-ørken på dette fantastiske billede taget af Julien Girard. Jordens rotation under den 30 minutter lange eksponering – og laserens bevægelse som kompensation for dette – er skyld i, at det ser ud som om strålen spreder sig ud. Det er også grunden til, at stjernerne er strakt ud til krumme spor, der afslører subtile forskelle i deres farver.

Laseren bruges til at skabe en lysplet – en kunstig stjerne – ved at få natriumatomer 90 kilometer oppe i Jordens atmosfære til at gløde. Målinger af denne såkaldte guidestjerne bruges til at korrigere for atmosfærens forstyrrende effekt under astronomiske observationer – en teknik, der er kendt som adaptiv optik. Selvom tilstrækkeligt klare naturlige stjerner også bruges til adaptiv optik, så kan en laser-guidestjerne placeres, hvor det er nødvendigt. Det betyder, at adaptiv optik kan anvendes til objekter på en større del af himlen.

De fire store bygninger omkring VLTs 8,2 meter enhedsteleskoper er synlige på billedet, mens det mindre VLT Survey Telescope (VST) ses i baggrunden. Julien er ESO-astronom i Chile, der arbejder på VLT. På den nat dette billedet blev taget, hjalp han med observationer på enhedsteleskopet yderst til højre, og benyttede lejligheden til at sætte sit kamera på et fast stativ, før han vendte tilbage til kontrolbygningen, for at lave observationerne.

Teleskopbygningernes bevægelser under den lange eksponering ses også som et slør, mens svage spor af lys, lavet af folk, der går henover platformen mellem teleskoperne, også kan ses. 

Julien tilføjede dette billede til Your ESO Pictures Flickr group. Flickr-gruppen udvælger regelmæssigt de bedste billeder, som bliver præsenteret i vores populære serie med ugens billede eller i vores galleri. I 2012, som en del af ESOs 50 års jubilæumsår, byder vi også dine historiske ESO-relaterede billeder velkomne.

 

Links

 

Kilde:

Om billedet

Id:potw1234a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:20. august 2012 10:00
Størrelse:4316 x 2876 px

Om objektet

Navn:Very Large Telescope
Type:• Unspecified : Technology : Observatory : Facility
• X - Paranal

Billedformater

JPEG grande
2,3 MB
Skrærm JPEG
151,0 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
208,0 KB
1280x1024
318,8 KB
1600x1200
443,6 KB
1920x1200
523,4 KB
2048x1536
690,1 KB

 

Se også...