VISTA før solnedgang

ESOs Paranal-observatorium – beliggende i Chiles Atacama-region – er mest kendt for Very Large Telescope (VLT), ESOs flagskib. Men i løbet af de seneste par år, er stedet også blevet hjem for to topmoderne kortlægningsteleskoper. Disse nye medlemmer af Paranal-familien er designet til at afbilde store områder af himlen hurtigt og dybt.

Et af dem, det 4,1 meter store Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA), er placeret på en nærliggende bjergtop ikke langt fra Paranal-toppen. Det ses på dette smukke billede taget fra Paranal af ESOs fotoambassadørBabak Tafreshi. VISTA er verdens største kortlægningsteleskop og det har været i drift siden december 2009.

I det nederste højre hjørne af billedet ses VISTA-bygningen foran en tilsyneladende endeløs bjergkæde, der strækker sig ud i horisonten. Mens solnedgangen nærmer sig, kaster bjergene stadig længere skygger, der langsomt dækker de brunlige nuancer, som farver det storslåede landskab omkring Paranal. Snart vil Solen forsvinde under horisonten og alle teleskoper på Paranal vil starte endnu en nat med observationer.

VISTA er et vidvinkel-teleskop, der er designet til at kortlægge den sydlige himmel i infrarødt lys med høj følsomhed, så astronomer har mulighed for at opdage ekstremt svage objekter. Målet med disse kortlægninger er at skabe store kataloger over himmellegemer til statistiske undersøgelser og til at identificere nye mål, som kan studeres nærmere med VLT.

 

Links 

Kilde:

ESO/B. Tafreshi (twanight.org)

Om billedet

Id:potw1241a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:8. oktober 2012 10:00
Størrelse:13741 x 3909 px
Field of View:50° x 20°

Om objektet

Navn:Panorama, Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy
Type:Unspecified : Technology : Observatory : Telescope

Mounted Image

Billedformater

Stor JPEG
14,0 MB
Skrærm JPEG
108,3 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
266,2 KB
1280x1024
416,6 KB
1600x1200
523,7 KB
1920x1200
622,9 KB
2048x1536
763,8 KB