NTT snurrer som en top

Dette dynamiske billede viser New Technology Telescope (NTT) beliggende ved ESOs La Silla Observatorium i Chile. Den markant formede teleskopbygning fremstår i billedet sløret af bevægelse, da teleskopet roterer for at sigte mod dets næste mål. Billedet blev taget med en 30-sekunders eksponering.

En af de første ting, man bemærker i billedet, er, at teleskopbygningen har en ejendommelig kantet form på ydersiden snarere end det mere almindelige design med en rund kuppel. Dette særprægede design er blevet kopieret mange gangen, inklusiv på ESOs Very Large Telescope, men det var banebrydende, da teleskopet blev indviet i 1989.

NTTs revolutionerende design er målrettet optimal billedkvalitet, fx gennem nøje kontrolleret ventilation, der optimerer luftstrømmen hen over NTT og derved minimerer den slørende effekt fra turbulent luft inde i teleskopet. De store flapper, der er en af hoveddelene i dette system, er lige netop synlige i billedets slør.

En anden egenskab, der var avanceret ved NTTs konstruktion, er spejlet. Med sin diameter på 3,58 meter er det aldrig blevet opfattet som særligt stort, men dets design var særdeles innovativt, Spejlet er fleksibelt og kan justeres i realtid for at bibeholde en perfekts form, så hverken sammentrækning eller udvidelse kan skade billedkvaliteten. ESO og NTT var pionerer i brugen af denne teknologi, kaldet aktiv optik, som nu er en standardfunktion på alle moderne teleskoper.

I øjeblikket har NTT to forskellige instrumenter, som astronomer kan bruge til at foretrage deres observationer: SOFI (en forkortelse for Son of ISAAC, et VLT-instrument), som er en spektrograf og billedkamera i infrarød, og EFOSC2, en spektrograf og kamera designet til at opfange svage objekter.

La Silla Observatoriet er beliggende i den sydlige del af Atacamaørkenen, 600km nord for Santiago de Chile og i en højde af 2400 meter over havets overflade.

Billedet er taget af Malte Tewes, astronom ved Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne, Schweiz.

Malte indsendte dette billede til Your ESO Pictures Flickr gruppen. Flickr-gruppen gennemgås regelmæssigt og de bedste billeder bliver udvalgt til at indgå i vores serie med Ugens Billede eller i vores billedgalleri.

Links

Kilde:

ESO/M. Tewes

Om billedet

Id:potw1329a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:22. juli 2013 10:00
Størrelse:1581 x 1581 px

Om objektet

Navn:La Silla, New Technology Telescope
Type:Unspecified : Technology : Observatory : Telescope

Billedformater

Stor JPEG
574,1 KB
Skrærm JPEG
261,9 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
256,6 KB
1280x1024
377,7 KB
1600x1200
493,2 KB
1920x1200
524,7 KB
2048x1536
685,6 KB