Kosmisk ildkugle falder over ALMA

Dette smukke billede er endnu et dramatisk foto i Ultra High Definition fra ESOs Ultra HD Expedition. Det blev taget som del af billedserie til en tidsforkortet sekvens ved Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). ALMA er det andet rejsemål for ESOs fire foto-ambassadører  [1] under deres 17 dage lange tur. ALMA ligger 5000 meter over havet på den fjerntliggende og øde Chajnantor-højslette i de chilenske Andesbjerge. Ambassadørerne medbringer det nyeste Ultra-HD-udstyr, der hjælper dem med at fange den storslåede skønhed på de steder, de besøger [2] [3]. Nogle af de 66 højpræcisions-antenner, der udgør ALMA, ses her med deres paraboler rettet mod himlen, mens de undersøger de kolde skyer i rummet mellem stjernerne og kigger langt tilbage i tiden til vores mystiske, kosmiske oprindelse.
Det spektakulære spyd af lys over ALMAs antenner er et stjerneskud, der farvestrålende skærer gennem billedet. Mens meteoret passerer ind i Jordens atmosfære og brænder op, blusser det op med farver som smaragdgrøn, guld og svagt blårød. Den lynhurtige ildkugle er faktisk en lille stenstump fra rummet, der opvarmes kraftigt ved mødet med atmosfæren. De yderste lag af meteoret fordamper og danner et glødende spor efter den. Sporet forsvinder efter nogle få sekunder, men er her fanget med en enkelt tryk på en knap.
Spica, der er den klareste stjerne i stjernebilledet Virgo (Jomfruen), og vores naboplanet Mars skinner klart i midten af billedet. De er kosmiske tilskuere til dette flammende fald, mens de stiger op over horisonten.
ESOs Ultra HD Expedition begyndte den 25. marts 2014 i Santiago, Chile. Billedet her blev taget under holdets ottende nat på Chajnantor-højsletten. Lige nu befinder de sig på La Silla-observatoriet, der er  ESOs første facilitet i Chile. I morgen efter en sidste nat på Chajnantor, vil de endelig tage den lange rejse hjem. Snart vil gratis Ultra-HD indhold være tilgængeligt online, når ESO leverer knivskarpe, forbløffende billeder i UltraHD – og dermed bringer Universet tættere på end nogensinde før. Billedet blev taget af ESO-fotoambassadør og tidsforkortnings-cinematograf Christoph Malin.

Noter
[1] Holdet består af ESOs vidoegraf Herbert Zodet og tre ESO-fotoambassadører : Yuri Beletsky, Christoph Malin og Babak Tafreshi. Oplysninger om expeditionens teknologipartnere findes her
[2] Fotoudstryret   omfatter: Vixen Optics Polarie Star Tracker, Canon® EOS-1D C kamera, Stage One Dolly og eMotimo TB3 3-akse bevægelsesstyret robotkamera, Angelbird SSD2go, LRTimelapse software. Peli™ Cases, 4K PC workstations fra Magic Multimedia, Novoflex QuadroPod system, Intecro batteries og Granite Bay Software
[3] Teknologipartnere omfatter: Canon, Kids of All Ages, Novoflex, Angelbird, Sharp, Vixen, eMotimo, Peli, Magic Multi Media, LRTimelapse, Intecro and Granite Bay Software. 

Kilde:

Om billedet

Id:potw1414a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:7. april 2014 10:00
Størrelse:5472 x 3648 px

Om objektet

Navn:Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, Meteor
Type:• Unspecified : Sky Phenomenon : Night Sky : Trail : Meteor
• Unspecified : Technology : Observatory
• X - Solar System
• X - ALMA

Billedformater

Stor JPEG
5,5 MB
Skrærm JPEG
289,1 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
375,7 KB
1280x1024
618,3 KB
1600x1200
890,9 KB
1920x1200
1,0 MB
2048x1536
1,4 MB

 

Se også...