eso1019da — Pressemeddelelse

En hob og et hav af galakser

5. maj 2010

ESO har i dag offentliggjort et nyt vidvinkelbillede, der viser mange tusinde fjerne galakser – bl.a. en stor gruppe, der er den tunge galaksehob kendt som Abell 315. Selvom den ser tætpakket ud, er denne samling af galakser dog kun ”toppen af isbjerget”. Ligesom de fleste galaksehobe er Abell 315 nemlig domineret af mørkt stof. Hobens enorme masse afbøjer lyset fra bagvedliggende galakser og forvrænger deres observerede form en anelse.

Når vi ser på himlen med det blotte øje, ser vi for det meste kun stjerner i vores egen galakse Mælkevejen og nogle af dens nærmeste naboer. Mere fjerntliggende galakser er simpelthen for svage til at blive opfattet af det menneskelige øje. Men hvis vi kunne se dem, ville de bogstaveligt talt dække himlen. Dette nye billede, frigivet af ESO, har både et stort synsfelt og en lang eksponeringstid og afslører tusindvis af galakser pakket sammen i et område på himlen, der er omtrent lige så stort som fuldmånen.

Disse galakser spænder over en umådelig forskel i afstand til os. Nogle er forholdsvis tæt på, så det er muligt at skelne deres spiralarme eller elliptiske haloer, især i den øverste del af billedet. De mere fjerntliggende ses som svage klatter – deres lys har rejst gennem Universet i otte milliarder år eller mere, før det nåede til Jorden.

En koncentration af hundrede gullige galakser, som strækker sig fra midten af billedet og nedad mod venstre, er en tung galaksehob, der har nummer 315 i kataloget udarbejdet af den amerikanske astronom George Abell i 1958 [1]. Hoben ligger mellem de svage røde og blå galakser og Jorden, mere end to milliarder lysår væk fra os. Den ligger i stjernebilledet Cetus (Hvalfisken).

Galaksehobe er nogle af de største strukturer i Universet, der holdes sammen af tyngdekraften. Men der er mere i disse strukturer, end de mange galakser vi kan se. Galakserne i disse giganter, bidrager kun med ti procent af massen, mens varm gas mellem galakserne tegner sig for andre ti procent [2]. De resterende 80 procent udgøres af et usynligt og ukendt stof kaldet mørkt stof, der ligger mellem galakserne.

Tilstedeværelsen af mørkt stof afsløres på grund af virkningen af dets tyngdekraft: En galaksehobs enorme masse påvirker lyset fra galakser, der ligger bag ved hoben, som et kosmisk forstørrelsesglas, der bøjer lysets bane og dermed får galakserne til at se en anelse forvrængede ud [3]. Ved at iagttage og analysere de forvrængede former af disse baggrundsgalakser, kan astronomerne bestemme den samlede masse af hoben, der er skyld i forvrængningen, også selvom det meste af denne masse er usynlig. Men denne effekt er som regel meget beskeden, og det er nødvendigt at måle den for et stort antal galakser, for at opnå brugbare resultater. For Abell 315’s vedkommende er former på næsten 10.000 svage galakser i billedet blevet undersøgt for at vurdere den samlede masse af hoben. Det har vist sig, at den er mere end hundrede tusinde milliarder gange tungere end Solen [4].

Det enorme spænd af kosmiske afstande og størrelser på dette billede gøres endnu større af en håndfuld objekter, der er spredt ud over hele området. De er meget mindre end galakser og galaksehobe samt meget tættere på Jorden: Foruden flere stjerner, der hører til vores galakse, ses også mange asteroider som blå, grønne eller røde spor [5]. Disse objekter hører til Asteroidebæltet, der ligger mellem Mars’ og Jupiters baner og deres dimensioner varierer fra snesevis af kilometer for de klareste til blot et par kilometer for de svageste.

Dette billede er taget med Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på ESO’s La Silla-observatorium i Chile. Det er sammensat af flere optagelser lavet med tre forskellige bredbånds-farvefiltre med en samlet eksponeringstid på næsten en time med B-filtret (blåt) og omkring halvanden time med V- og R-filtret (hhv. grønt og rødt). Synsfeltet er 34 x 33 bueminutter.

Noter

[1] Abell-kataloget fra 1958 består af 2712 galaksehobe og det blev udvidet med yderligere 1361 hobe i 1989. Abell lavede denne imponerende samling ved en visuel gennemgang af fotografiske plader af himlen, med fokus på de områder, hvor flere galakser end gennemsnittet blev fundet med omtrent samme afstand til os.

[2] Ti procent af en galaksehobs masse består af en meget varm blanding af protoner og elektroner (såkaldt plasma) med temperaturer på op til ti millioner grader. Den høje temperatur gør den varme gas synlig for røntgenteleskoper.

[3] Astronomer kalder disse små forvrængninger for svag gravitationslinseeffekt, i modsætning til stærk gravitationslinseeffekt, der er kendetegnet ved mere spektakulære fænomener, som kæmpebuer, ringe og multiple billeder.

[4] Et studie af den svage linseeffekt for galaksehoben Abell 315 er blevet offentliggjort i en artikel i Astronomy & Astrophysics i 2009 (“Weak lensing observations of potentially X-ray underluminous galaxy clusters”, af J. Dietrich et al.

[5] De blå, grønne eller røde spor viser, at hver asteroide er blevet optaget gennem et af de tre filtre, henholdsvis. Hvert spor er sammensat af flere mindre del-spor, der afspejler den sekvens af flere optagelser udført med hvert filter; ud fra længden af disse del-spor kan afstanden til asteroiden beregnes.

Mere information

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys, og VISTA, som er verdens største kortlægningsteleskop. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Kontakter

Dr. Michael Linden-Vørnle
Tycho Brahe Planetarium
Denmark
Tel: +45 33 18 19 97
Email: mykal@tycho.dk

Henri Boffin
ESO, VLT Press Officer
Garching, Germany
Tel: +49 89 3200 6222
Mobil: +49 174 515 43 24
Email: hboffin@eso.org

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1019 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1019da
Navn:Abell 315
Type:• Early Universe : Galaxy : Grouping : Cluster
• X - Galaxy Clusters
Facility:MPG/ESO 2.2-metre telescope

Billeder

The Cluster of Galaxies Abell 315
The Cluster of Galaxies Abell 315
tekst kun tilgængelig på engelsk
Around Abell 315
Around Abell 315
tekst kun tilgængelig på engelsk

Videoer

Zooming in on Abell 315
Zooming in on Abell 315
tekst kun tilgængelig på engelsk

Se også...