eso1117da — Pressemeddelelse

ESO’s VLT finder en meget klar, men ensom superstjerne

25. maj 2011

En usædvanligt klar isoleret stjerne er blevet fundet i en nærtliggende galakse – stjernen er tre millioner gange mere lysstærk end Solen. Alle andre lignende ”superstjerner” er blevet fundet i stjernehobe, men dette strålende fyrtårn lyser op i ensom majestæt. Oprindelsen af denne stjerne er et mysterium: Blev den dannet for sig selv, eller er den blevet udstødt fra en stjernehob? Begge muligheder udfordrer astronomernes forståelse af stjernedannelse.

Et internationalt astronomhold [1] har benyttet ESO’s Very Large Telescope (VLT) til nøje at undersøge stjernen VFTS 682 [2] i den Store Magellanske Sky, en af Mælkevejens små nabogalakser. Ud fra analyser af stjernens lys ved hjælp af FLAMES-instrumentet på VLT har forskerne fundet ud af, at stjernen har en masse, der er omkring 150 gange større end Solens. Stjerner som denne er indtil nu kun fundet i stjernehobes tætpakkede centre, men VFTS 682 ligger helt for sig selv.

”Vi var meget overraskede over at finde en så tung stjerne, der ligger helt for sig selv og ikke i en stor stjernehob,” bemærker Joachim Bestenlehner, som er hovedforfatter på den nye undersøgelse og studerende ved Armagh Observatory i Nordirland. ”Dens oprindelse er et mysterium.”

Stjernen blev opdaget tidligere i en kortlægning af de klareste stjerner i og omkring Taranteltågen i den Store Magellanske Sky. Den ligger i en stjernefødeklinik: Et kæmpe område af gas, støv og unge stjerner, der er det mest aktivt stjernedannende område i galaksegruppen Den Lokale Gruppe [3]. Ved første øjekast blev VFTS 682 opfattet som varm, ung og lysstærk, men ikke bemærkelsesværdig. Men den nye undersøgelse, som er foretaget ved hjælp af VLT, viser, at meget af stjernens energi bliver absorberet og spredt af støvskyer, før den når til Jorden – den er faktisk mere lysstærk end tidligere antaget og blandt de klareste stjerner, vi kender til.

Rødt og infrarødt lys, der bliver udsendt fra stjernen, kan bryde gennem støvet, men de kortere bølgelængder i blåt og grønt lys bliver spredt mere og går dermed tabt. Derfor fremstår stjernen rødlig, selv om den ville lyse med en klar blåhvid farve, hvis udsynet til den var uhindret.

Udover at være meget klar er VFTS 682 meget varm, da den har en overfladetemperatur på cirka 50.000 grader Celsius [4]. Stjerner med disse usædvanlige egenskaber kan ende deres liv ikke bare som en supernova, som det er normalt for tunge stjerner, men meget muligt som et endnu mere dramatisk langvarigt gammaglimt [5], de kraftigste eksplosioner i Universet.

Selv om VFTS 682 ser ud til at være alene på nuværende tidspunkt, er den ikke langt væk fra den meget store stjernehob RMC 136 (ofte blot kaldet R 136), som indeholder flere lignende ”superstjerner” (se eso1030) [6].

”De nye resultater viser, at VFTS 682 er en nærmest identisk tvilling til en af de klareste superstjerner i hjertet af stjernehoben R 136,” tilføjer Paco Najarro, et andet medlem af holdet fra CAB (INTA-CSIC i Spanien).

Er det muligt, at VFTS 682 er blevet dannet der og siden er blevet udstødt? Sådanne ”bortløbne stjerner” er kendt, men de er alle meget mindre end VFTS 682, og det vil være interessant at se, hvordan så tung en stjerne kunne blive slynget ud fra hoben ved gensidig tyngdepåvirkning.

”Det lader til at være nemmere at danne de største og klareste stjerner i rige stjernehobe,” tilføjer Jorick Vink, et tredje medlem af det videnskabelige hold. ”Og selvom det kan være muligt, er det sværere at forstå, hvordan disse strålende fyrtårne kan blive dannet på egen hånd. Det gør VFTS 682 til et virkelig fascinerende objekt.”

Noter

[1] Analysen af VFTS 682 blev foretaget under ledelse af Jorick Vink, Götz Gräfener og Joachim Bestenlehner fra Armagh Observatory.

[2] Navnet VFTS er en forkortelse for VLT- FLAMES Tarantula Survey, et ESO Large Programme under ledelse af Christopher Evans fra UK Astronomy Technology Centre i Edinburgh, Storbritannien.

[3] Den Lokale Gruppe er en lille galaksegruppe, der indeholder Mælkevejen og Andromedagalaksen såvel som de Magellanske Skyer og flere andre mindre galakser.

[4] Til sammenligning er overfladetemperaturen på Solen cirka 5.500 grader Celsius.

[5] Gammaglimt er blandt de mest energirige begivenheder i Universet, og den højenergetiske stråling, som de producerer, kan opfanges af satellitter i rummet. Gammaglimt, der varer længere end to sekunder, kaldes lange udbrud, mens udbrud af kortere varighed kaldes korte udbrud. Lange udbrud sættes i forbindelse med supernovaeksplosioner af unge, tunge stjerner i stjernedannende galakser. Korte udbrud er ikke så velforståede, men de menes at stamme fra sammensmeltningen af to kompakte objekter som eksempelvis neutronstjerner.

[6] Hvis VFTS 682 er i samme afstand fra Jorden som R 136, befinder den sig omkring 90 lysår fra hobens centrum. Hvis afstandene er meget forskellige, kan adskillelsen være meget større.

Mere information

Denne forskning er præsenteret i artiklen, ”The VLT-FLAMES Tarantula Survey III: A very massive star in apparent isolation from the massive cluster R 136”, der udkommer i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

Forskerholdet består af Joachim M. Bestenlehner (Armagh Observatory, Storbritannien), Jorick S.Vink (Armagh), G. Gräfener (Armagh), F. Najarro (Centre of Astrobiology, Madrid, Spanien), C. J. Evans (UK Astronomy Technology Centre, Edinburgh, Storbritannien), N. Bastian (Excellence Cluster Universe, Garching, Tyskland; University of Exeter, Storbritannien), A. Z. Bonanos (National Observatory of Athens, Grækenland), E. Bressert (Exeter; ESO; Harvard Smithsonian Center for Astrophysics, Cambridge, USA), P. A. Crowther (University of Sheffield, Storbritannien), E. Doran (Sheffield), K. Friedrich (Argelander Institute, University of Bonn, Tyskland), V.Hénault-Brunet (University of Edinburgh, Storbritannien), A. Herrero (University of La Laguna, Tenerife, Spanien; ESO), A. de Koter (University of Amsterdam; Utrecht University, Holland), N. Langer (Argelander Institute), D. J. Lennon (ESA; Space Telescope Science Institute, Baltimore, USA), J. Maíz Apellániz (Institute of Astrophysics of Andalucia, Granada, Spanien), H. Sana (University of Amsterdam), I. Soszynski (Warsaw University, Polen), and W. D. Taylor (University of Edinburgh).

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

Kontakter

Michael Linden-Vørnle
Tycho Brahe Planetarium
Copenhagen, Denmark
Tel: +45 33 18 19 97
Email: mykal@tycho.dk

Joachim M. Bestenlehner
PhD Student
Armagh Observatory, Northern Ireland, UK
Tel: +44 28 3751 2961
Mobil: +44 75 9344 9888
Email: jbl@arm.ac.uk

Dr Jorick S. Vink
Senior Research Astronomer
Armagh Observatory, Northern Ireland, UK
Tel: +44 28 3751 2971
Mobil: +44 79 7922 7817
Email: jsv@arm.ac.uk

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT and Survey Telescopes Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 15 37 3591
Email: rhook@eso.org

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1117 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1117da
Navn:VFTS 682
Type:• Local Universe : Star : Type : Wolf-Rayet
Facility:Very Large Telescope
Science data:2011A&A...530L..14B

Billeder

The brilliant star VFTS 682 in the Large Magellanic Cloud
The brilliant star VFTS 682 in the Large Magellanic Cloud
tekst kun tilgængelig på engelsk
The brilliant star VFTS 682 in the Large Magellanic Cloud (annotated)
The brilliant star VFTS 682 in the Large Magellanic Cloud (annotated)
tekst kun tilgængelig på engelsk

Videoer

Zooming in on the brilliant star VFTS 682 in the Large Magellanic Cloud
Zooming in on the brilliant star VFTS 682 in the Large Magellanic Cloud
tekst kun tilgængelig på engelsk

Se også...