eso1128da — Pressemeddelelse

VISTA finder 96 stjernehobe gemt bag støv

ESO’s infrarøde kortlægningsteleskop graver dybt ned i stjernedannende områder i Mælkevejen

3. august 2011

Med data fra det infrarøde kortlægningsteleskop VISTA på ESO’s Paranal-observatorium har et internationalt hold af astronomer opdaget 96 nye, åbne stjernehobe, der er gemt bag støv i Mælkevejen. Disse bittesmå og lyssvage objekter var usynlige i tidligere kortlægninger, men de kunne ikke undslippe de følsomme infrarøde sensorer i verdens største kortlægningsteleskop, som kan kigge gennem støvet. Det er første gang, at så mange lyssvage og små hobe er blevet fundet på én gang.

Resultatet kommer bare et år efter starten på VISTA Variables i Via Lactea-programmet (VVV) [1], der er et af de seks offentlige kortlægningsprojekter med det nye teleskop. Resultatet vil blive offentliggjort i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

”Opdagelsen fremhæver  VISTA og VVV-kortlægningens potentiale for at finde stjernehobe og især dem, der gemmer sig i støvede, stjernedannende områder i Mælkevejens skive. VVV går meget dybere end andre kortlægninger,” siger Jura Borissova, der er hovedforfatter af undersøgelsen.

Størstedelen af stjerner, der er mindst halvt så tunge som Solen, bliver dannet i grupper, der kaldes åbne hobe. Disse hobe er galaksernes byggesten og er afgørende for dannelsen af og udviklingen i galakser som vores egen. Imidlertid bliver stjernehobe dannet i meget støvede områder, der spreder og absorberer det meste af det synlige lys, som de unge stjerner udsender. Dette gør dem usynlige for de fleste kortlægningsteleskoper, men ikke for det 4,1 meter store infrarøde VISTA-teleskop.

”For at kunne følge dannelsen af de yngste stjernehobe koncentrerede vi vores eftersøgning mod kendte stjernedannende områder. I områder, der har set tomme ud i tidligere kortlægninger i synligt lys, har de følsomme infrarøde detektorer på VISTA afsløret mange nye objekter,” tilføjer Dante Minniti, der er ledende forsker på VVV-kortlægningsprojektet.

Gennem brug af nøje indstillet computer-software var holdet i stand til at fjerne de forgrundsstjerner, der befinder sig foran hver hob, for at kunne tælle de stjerner, der er rigtige medlemmer af hoben. Efterfølgende lavede de visuelle inspektioner af billederne for at måle størrelsen på hobene. I de mere rigt befolkede hobe lavede de andre målinger såsom afstand, alder og mængden af rødfarvning af stjernelyset, der er forårsaget af interstellart støv mellem dem og os.

”Vi fandt ud af, at de fleste af hobene er meget små og kun har omkring 10-20 stjerner. Sammenlignet med typiske åbne hobe er disse meget lyssvage og kompakte objekter – støvet foran disse hobe får dem til at fremstå 10.000 til 100 millioner gange mere lyssvage i synligt lys. Det er ikke så sært, at de var skjult,” forklarer Radostin Kurtev, et andet medlem af forskerholdet.

Siden antikken er der kun blevet fundet 2.500 åbne hobe i Mælkevejen, men astronomer vurderer, at der kan være op mod 30.000 hobe, der stadig gemmer sig bag støv og gas. Mens lysstærke og store, åbne hobe er nemme at få øje på, er det første gang, at så mange lyssvage og små hobe er blevet fundet på én gang.

Endvidere kan det vise sig, at disse 96 nye åbne hobe kun er toppen af isbjerget. ”Vi er lige begyndt at bruge mere sofistikeret automatisk software til at  lede efter mindre koncentrerede og ældre hobe. Jeg er overbevist om, at mange flere vil følge snart,” tilføjer Borissova.

Noter

[1] Siden 2010 har VISTA Variables i Via Lactea-programmet (VVV) været i gang med at undersøge den centrale del af Mælkevejen og den sydlige del af galaksens skive i infrarødt lys. Dette program har fået tildelt i alt 1929 timers observationstid over en periode på fem år. Via Lactea er det latinske navn for Mælkevejen.

Mere information

Denne forskning er præsenteret i artiklen "New Galactic Star Clusters in the VVV Survey", der bliver offentliggjort i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

Holdet består af J. Borissova (Universidad de Valparaíso, Chile), C. Bonatto (Universidade Federal do Rio Grande do Sul, Brasilien), R. Kurtev (Universidad de Valparaíso), J. R. A. Clarke (Universidad de Valparaíso), F. Peñaloza (Universidad de Valparaíso), S. E. Sale (Universidad de Valparaíso; Pontificia Universidad Católica, Chile), D. Minniti (Pontificia Universidad Católica, Chile), J. Alonso-García (Pontificia Universidad Católica), E. Artigau (Département de Physique and Observatoire du Mont Mégantic, Université de Montréal, Canada), R. Barbá (Universidad de La Serena, Chile), E. Bica (Universidade Federal do Rio Grande do Sul), G. L. Baume (Instituto de Astrofísica de La Plata, Argentina), M. Catelan (Pontificia Universidad Católica), A. N. Chenè (Universidad de Valparaíso; Universidad de Concepción, Chile), B. Dias (Universidade de Sao Paulo, Brasilien), S. L. Folkes (Universidad de Valparaíso), D. Froebrich (The University of Kent, Storbritannien), D. Geisler (Universidad de Concepción), R. de Grijs (Peking University, Kina; Kyung Hee University, Korea), M. M. Hanson (University of Cincinnati), M. Hempel (Pontificia Universidad Católica), V. D. Ivanov (European Southern Observatory), M. S. N. Kumar (Universidade do Porto; Portugal), P. Lucas (University of Hertfordshire, UK), F. Mauro (Universidad de Concepción), C. Moni Bidin (Universidad de Concepción), M. Rejkuba (European Southern Observatory), R. K. Saito (Pontificia Universidad Católica), M. Tamura National Astronomical Observatory of Japan, Japan) og I. Toledo (Pontificia Universidad Católica).

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 40 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

Kontakter

Michael Linden-Vørnle
Tycho Brahe Planetarium
Copenhagen, Denmark
Tel: +45 33 18 19 97
Email: mykal@tycho.dk

Jura Borissova
Universidad de Valparaíso
Valparaíso, Chile
Tel: +56 32 299 5550
Mobil: +56 9 82454638
Email: jura.borissova@uv.cl

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT and Survey Telescopes Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Email: rhook@eso.org

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1128 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1128da
Navn:VVV Survey
Type:• Milky Way : Star : Grouping : Cluster : Open
Facility:Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy
Science data:2011A&A...532A.131B

Billeder

VISTA Finds Star Clusters Galore
VISTA Finds Star Clusters Galore
tekst kun tilgængelig på engelsk

Se også...