Pressemeddelelse

Den farverige kosmiske havmåge

26. september 2012

Dette nye billede fra ESOs La Silla-observatorium viser en del af en stjernefødeklinik med kælenavnet Havmåge-tågen. Denne sky af gas, der formelt kaldet Sharpless 2-292, ligner lidt hovedet på en havmåge og gløder smukt på grund af den energirige stråling fra en meget varm ung stjerne, der ligger i dens indre. Dette detaljerede billede er lavet med Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet.

Rent visuelt er stjernetåger blandt de mest imponerende objekter på nattehimlen. De er interstellare skyer af støv, molekyler, brint, helium og andre ioniserede gasser, hvor nye stjerner bliver født. Selvom de findes i forskellige former og farver har de mange fælles egenskaber: når de observeres for første gang, udløser deres sære og billedskabende former, astronomers fantasi og fører til pudsige navne. Dette dramatiske område med stjernedannelse, som har fået kælenavnet Havmåge-tågen, er ingen undtagelse.

Dette nye billede fra Wide Field Imager, der er monteret på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på ESOs La Silla-observatorium i Chile, viser hoveddelen af Havmåge-tågen [1]. Det er blot én del af en større tåge, som formelt er kendt som IC 2177, der spreder sine vinger med en bredde på over 100 lysår og ligner en havmåge i flugt. Denne sky af gas og støv ligger omkring 3700 lysår væk fra Jorden. Hele fuglen ses bedst på vidvinkelbilleder.

Havmåge-tågen ligger lige på grænsen mellem stjernebillederne Monoceros (Enhjørningen) og Canis Major (Store Hund), og tæt på Sirius, den klareste stjerne på nattehimlen. Tågen ligger mere end fire hundrede gange længere væk end den berømte stjerne.

Komplekset af gas og støv, der danner havmågens hoved, lyser klart på himlen på grund af den stærke ultraviolette stråling, som hovedsageligt kommer fra én klar ung stjerne – HD 53367 [2] – der kan ses i midten af billedet og kunne ligne havmågens øje.

Strålingen fra de unge stjerner får den omkringliggende brintgas til at gløde med en kraftig rød farve og bliver et HII-område [3]. Lys fra de varme blåhvide stjerner er også spredt af små støvpartikler i tågen og skaber en kontrasterende blå dis i dele af billedet.

Selvom at en lille klar klump i Havmåge-tåge-komplekset blev observeret for første gang af den tysk-britiske astronom Sir William Herschel tilbage i 1785, måtte den del, der er vist her, vente på at blive opdaget fotografisk omkring et århundrede senere.

Ved et tilfælde ligger denne tåge på himlen tæt på tågen Thor’s Helmet (NGC 2359), der var vinderen af ESOs nylige ”Vælg hvad VLT skal observere”-konkurrence (ann12060). Denne stjernetåge med sin karakteristiske form og usædvanlige navn, blev som det første objekt nogensinde udpeget af offentligheden som observationsmål for ESOs Very Large Telescope. Disse observationer bliver en del af fejringen af ESOs 50 års jubilæumsdag, den 5. oktober 2012. Observationerne vil blive streamet live fra VLT på Paranal. Følg med! 

 

Noter

[1] Dette objekt har fået mange andre navne gennem årene – det er kendt som Sh 2-292, RCW 2 og Gum 1. Navnet Sh 2-292 betyder, at objektet er det 292. i det andet Sharpless-katalog af HII-områder, der blev offentliggjort i 1959. RCW-nummeret referer til kataloget udarbejdet af Rogers, Campbell og Whiteoak og offentliggjort i 1960. Objektet var også det første på en tidligere liste over sydlige stjernetåger udarbejdet af Colin Gum og offentliggjort i 1955.

[2] HD 53367 er en ung stjerne, der er 20 gange tungere end Solen. Den er klassificeret som en Be-stjerne, som er en særlig type af B-stjerner med fremtrædende brintemissionslinjer i deres spektrum. Denne stjerne har en følgesvend, der er fem gange tungere end Solen, i en stærk elliptisk bane.

[3] HII-områder har fået deres navn, fordi de består af ioniseret brint (H), hvor elektronerne ikke længere er bundet til protonerne. HI er betegnelsen for ikke-ioniseret eller neutral brint. Den røde glød fra HII-områder opstår, fordi protoner og elektroner rekombinerer og der i processen udsendes energi ved bestemte bølgelængder eller farver. En sådan prominent overgang (kaldet hydrogen-alfa eller H-alfa) fører til den stærke røde farve.

Mere information

I år 2012 er der 50-års jubilæum for grundlæggelsen af det Europæiske Syd Observatorium (ESO). ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 40 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

Kontakter

Michael Linden-Vørnle
Tycho Brahe Planetarium
Copenhagen, Denmark
Tel: +45 33 18 19 97
Email: mykal@tycho.dk

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT & Survey Telescopes Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1237 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1237da
Navn:HD 53367, IC 2177, Seagull Nebula, Sh 2-292
Type:Milky Way : Nebula : Type : Star Formation
Facility:MPG/ESO 2.2-metre telescope
Instruments:WFI

Billeder

Nærbillede af hovedet på Havmåge-tågen
Nærbillede af hovedet på Havmåge-tågen
Havmåge-tågen på kanten af stjernebillederne Monoceros og Canis Major
Havmåge-tågen på kanten af stjernebillederne Monoceros og Canis Major
Vidvinkelbillede af hele Havmåge-tågen
Vidvinkelbillede af hele Havmåge-tågen

Videoer

Zoom ind på Havmåge-tågen
Zoom ind på Havmåge-tågen
Panorering hen over hovedet på Havmåge-tågen
Panorering hen over hovedet på Havmåge-tågen