eso1304da — Pressemeddelelse

Når mørket bryder i brand

23. januar 2013

Et smukt nyt billede taget af teleskopet Atacama Pathfinder Experiment (APEX) i Chile, viser skyer af kosmisk støv i området omkring stjernebilledet Orion. Når man kigger på disse skyer i synligt lys, ser de mørke og uigennemsigtige ud, men LABOCA-kameraret på APEX kan se støvets varmeglød og afslører derved de ellers skjulte steder, hvor nye stjerner bliver dannet. En af disse mørke skyer er dog ikke hvad man skulle tro.

I rummet fødes nye stjerner i tætte skyer af kosmisk støv. Støvet er mørkt og uigennemsigtigt for synligt lys, så stjerner, der ligger bagved, bliver skjult. Og det i en sådan grad, at da William Herschel i 1774 observerede en af disse skyer i stjernebilledet Scorpius (Skorpionen), troede han, at det var et område helt uden stjerner og siges at have udbrudt: ”Her er i sandhed et hul i himlen!” [1]

For bedre at kunne forstå hvordan stjerner bliver dannet, har astronomer brug for teleskoper, der kan observere lys med længere bølgelængder somr fx submillimeter-området, hvor de mørke støvkorn udsender lys i stedet for at absorbere det. APEX på Chajnantor-højsletten i Andesbjergene i Chile er det største submillimeter-teleskop bestående af en enkelt parabol, der er i drift på den sydlige halvkugle og det er ideelt til at studere fødslen af nye stjerner på denne måde.

I stjernebilledet Orion omkring 1500 lysår fra Jorden ligger Orion molekylesky-komplekset. Det er det nærmeste område i forhold til Jorden med massiv stjernedannelse, og det er rigt på klare tåger, mørke skyer og unge stjerner. Det nye billede viser en del af det enorme kompleks i synligt lys med APEX-observationerne lagt henover med klare orange farver, så det nærmest ser ud som om de mørke skyer er brudt i brand. Ofte svarer de glødende områder set af APEX til mørke pletter set i synligt lys – et karakteristisk tegn på en tæt støvsky, der absorberer synligt lys, men gløder ved submillimeter-bølgelængder og formentlig er hjemsted for stjernedannelse.

Det meget lyse område under midten af billedet er stjernetågen NGC 1999. Set i synligt lys kalder astronomerne dette område for en refleksionståge, hvor det blege blå lys fra stjerner i baggrunden reflekteres af støvskyer. Tågen er primært oplyst af den energirige stråling fra den unge stjerne V380 Orionis [2], der ligger i hjertet af stjernetågen. I midten af tågen ses en mørk plet, der kan ses endnu tydeligere på et kendt billede taget med NASA/ESAs Rumteleskopet Hubble.

Normalt ville sådan en mørk plet være tegn på en tæt sky af kosmisk støv, der skjuler lyset fra stjerner og tågen bagved. Vi kan dog se, at pletten stadigvæk er tydeligt mørk, selv når APEX-observationerne er med. Takket være disse APEX-observationer kombineret med infrarøde observationer fra andre teleskoper er astronomer kommet frem til, at pletten faktisk er et hul eller hulrum i stjernetågen skabt af materiale, der strømmer ud fra stjernen V380 Orionis. For en gangs skyld er der virkelig et hul i himlen!

Området, der er vist på dette billede, ligger ca. to grader syd for den store og velkendte Oriontåge (Messier 42), der kan ses ved den øverste kant af vidvinkelbilledet i synligt lys fra Digitized Sky Survey.

Arbejdet med APEX-observationerne, der er brugt til dette billede, blev ledet af Thomas Stanke (ESO), Tom Megeath (University of Toledo, USA) og Amy Stutz (Max Planck Institute for Astronomy, Heidelberg, Tyskland). APEX er et samarbejde mellem Max Planck Institute for Radio Astronomy (MPIfR), Onsala Space Observatory (OSO) og ESO. ESO står for driften af APEX på Chajnantor.

Noter

[1] På tysk: ”Hier ist wahrhaftig ein Loch im Himmel!”

[2] V380 Orionis har en høj overfladetemperatur på omkring 10.000 Kelvin (omtrent det samme i grader Celsius), hvilket er næsten dobbelt så meget som Solen. Den vurderes at være 3,5 gange tungere end Solen.

Mere information

ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mes produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

  • Undersøgelsen af den mørke plet i NGC 1999, der er diskuteret i teksten, er beskrevet i en artikel af T. Stanke m.fl., A&A 518, L94 (2010). Artiklen kan også fås som fortryk.

Kontakter

Michael Linden-Vørnle
Tycho Brahe Planetarium
København, Danmark
Tel: +45 33 18 19 97
Email: mykal@tycho.dk

Thomas Stanke
ESO
Garching, Germany
Tel: +49 89 3200 6116
Email: tstanke@eso.org

Douglas Pierce-Price
ESO ALMA/APEX Public Information Officer
Garching, Germany
Tel: +49 89 3200 6759
Email: dpiercep@eso.org

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1304 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1304da
Navn:NGC 1999
Type:• Milky Way : Nebula : Type : Star Formation
Facility:Atacama Pathfinder Experiment
Science data:2010A&A...518L..94S

Billeder

Når mørket bryder i brand
Når mørket bryder i brand
Refleksionstågen NGC 1999 i Orion
Refleksionstågen NGC 1999 i Orion
Vidvinkelbillede af området omkring NGC 1999 i Orion
Vidvinkelbillede af området omkring NGC 1999 i Orion

Videoer

Når mørket bryder i brand (zoom)
Når mørket bryder i brand (zoom)
Når mørket bryder i brand (panorering)
Når mørket bryder i brand (panorering)

Se også...