eso1338da — Pressemeddelelse

Planetariske tågers sære orientering

4. september 2013

Astronomer har brugt ESOs New Technology Telescope og NASA/ESAs Hubble Space Telescope til at udforske mere end 100 planetariske tåger i den vores galakses centrale bule. De har fundet ud af, at de sommerfugleformede medlemmer af denne kosmiske familie har tendenser til at være opstillet på en mystisk måde, hvilket er et overraskende resultat når man tænker på deres forskellige historier og med varierende egenskaber.

Astronomer har brugt ESOs New Technology Telescope og NASA/ESAs Hubble Space Telescope til at udforske mere end 100 planetariske tåger i den vores galakses centrale bule. De har fundet ud af, at de sommerfugleformede medlemmer af denne kosmiske familie har tendenser til at være opstillet på en mystisk måde, hvilket er et overraskende resultat når man tænker på deres forskellige historier og med varierende egenskaber.

De endelige stadier af stjerner som Solens liv vil resultere i, at stjernen kaster sine yderste lag af ud i det omkringliggende rum, og danner det objekt vi kender som en planetarisk tåge i en lang række forskellige og smukke former. En af disse stjernetåger, der kaldes en bipolær planetarisk tåge, skaber en spøgelsesagtig timeglas- eller sommerfuglefacon omkring deres stjerne.

Alle disse tåger er dannet på forskellige steder, og har forskellige egenskaber. Og hverken den enkelte tåge eller stjernerne der har skabt dem, kan have interageret med andre planetariske tåger. Dog viser et nyt studie fra astronomer fra University of Manchester, Storbritannien, at der er overraskende ligheder mellem nogle af disse stjernetåger – mange af den ligger på samme måde på himlen [1].

"Dette er virkelig et overraskende fund, og hvis det holder, er det et meget vigtigt et," forklarer Bryan Rees fra University of Manchester, der er en af artiklens to forfattere. "Mange af disse spøgelsesagtige sommerfugle, ser ud til at have deres lange akse liggende parallelt med Mælkevejens plan. Ved at bruge billeder fra både Hubble og NTT, kunne vi få et rigtigt godt overblik over disse objekter, så vi kunne studere dem i stor detalje."

Astronomerne så på 130 planetariske tåger i Mælkevejens centrale bule. De identificerede tre forskellige typer [2], og kiggede nærmere på deres karakteristika og udseende.

"Selvom to af disse grupper fuldstændigt tilfældigt orienterede på himlen som vi forventede, så vi at den tredje slags - den bipolare tåge - foretrak at ligge på en bestemt måde," siger artiklens anden-forfatter Albert Zijlstra, der også er fra University of Manchester. "Det er en overraskelse at de foretrækker en bestemt orientering, men endnu mere overraskende, at de gør dette i den tætbefolkede centrale del af galaksen."

Man mener, at planetariske tåger bliver dannet af rotationen af det stjernesystem, de dannes fra. Dette afhænger af systemets egenskaber - om det er et dobbeltstjernesystem, eller har planeter der kredser omkring stjernen, begge disse egenskaber menes, at have en stor indflydelse på den form som boblen får. Formen af en bipolar tåge er nogle af de mest ekstreme, og skyldes højst sandsynligt, at jetstrømme blæser masse fra det binære system vinkelret til dens rotation.

"Retningen som vi ser disse bipolare tåger har, er tegn på, at der også indgår en anden og mere mystisk faktor. Sammen med stjernernes indviklede egenskaber, er der også Mælkevejens; hele den centrale bule roterer omkring et galaktisk centrum. Denne bule har måske, gennem magnetiske felter, en større påvirkning i hele vores galakse end førhen troet.  Astronomerne foreslår, at de planetariske tågers opførsel, kan være skabt af stærke magnetiske felter, der var tilstede da bulen blev dannet.

Da de stjernetåger der ligger tættere på os, ikke opfører sig på damme måde, må de magnetiske felter have været meget kraftigere dengang, end de er i dag i vores del af galaksen [4].

"Vi kan lære meget ved at studere disse objekter," konkluderer Zijlstra. "Hvis de virkelig opfører sig på denne uventede måde, har det konsekvenser for ikke kun de enkelte stjerner, men for hele vores galakses fortid."

Noter

[1] Den 'lange akse' af en bipolar planetarisk tåge skærer igennem sommerfuglens vinger, mens den 'korte akse' går igennem kroppen.

[2] Formen af de planetariske tåger på billederne blev opdelt i tre typer: elliptiske, enten med eller uden en indre struktur på linjerne, og bipolare.

[3] Et dobbeltstjernesystem består af to stjerner, der roterer omkring et fælles tyngdepunkt.

[4] Der vides meget lidt om oprindelsen og egenskaberne af de magnetiske felter, der fandtes da Mælkevejen var ung, så det er usikkert, om det er blevet stærkere eller svagere med tiden.

Mere information

Denne forskning præsenteres i artiklen "Alignment of the Angular Momentum Vectors of Planetary Nebulae in the Galactic Bulge", i Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.

Gruppen bestod af B. Rees (University of Manchester, UK), og A. A. Zijlstra (University of Manchester, UK). Bryan Rees har ikke forsket indenfor astronomi i mange år, han besluttede sig for at lave en ph.h. efter han tidligt gik på pension, og dette arbejde er en del af hans afsluttende opgave.

ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive "verdens største øje mod himlen".

Links

Kontakter

Tina Ibsen
Tycho Brahe Planetarium
København, Danmark
Tel: + 45 33 18 19 80
Email: tii@tycho.dk'

Albert Zijlstra
University of Manchester
Manchester, UK
Tel: +44 1613 063925
Email: a.zijlstra@manchester.ac.uk

Bryan Rees
University of Manchester
Manchester, UK
Tel: +44 1612 754145
Email: bryan.rees@manchester.ac.uk

Richard Hook
ESO, Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1338 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.
Bookmark and Share

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1338da
Type:• Local Universe : Nebula : Type : Planetary
• X - Nebulae
Facility:Hubble Space Telescope, New Technology Telescope
Science data:2013MNRAS.435..975

Billeder

Den bipolare planetariske tåge NGC 6537
Den bipolare planetariske tåge NGC 6537
Et galleri af bipolare planetariske tåger
Et galleri af bipolare planetariske tåger
Den bipolare planetariske tåge Hubble 12
Den bipolare planetariske tåge Hubble 12

Stock Visuals

Stock Image 1
New Technology Telescope

Se også...