Pressemeddelelse

ESO fejrer 50 års samarbejde med Chile

6. november 2013

I dag er det 50 år siden at ESO og Chile begyndte et meget frugtbart samarbejde, der gjorde det muligt for både europæisk og chilensk astronomi at skubbe videnskabelige, teknologiske og kulturelle grænser ind i fremtiden.

D. 6. november 1963 blev den oprindelige aftale, kaldet ”the Convenio”, mellem det Europæiske Syd Observatorium (ESO) og Chile, underskrevet, hvilket gav ESO mulighed for at bygge sine teleskopet under de exceptionelle klare chilenske himmelstrøg.

"Samarbejdet med Chile har vist sig at være solidt og langvarigt. ESO er en videnskabelig og kulturel bro mellem Chile og Europa; den åbner en vej ind i fremtiden og tilvejebringer store fordele for Chile, ESO medlemslandende og især for den generelle videnskab og teknologi," sagde Tim de Zeeuw, ESOs generaldirektør.

Det første ESO teleskop med et spejl på 1-meter i diameter, blev opført i 1966 og La Silla der var det første ESO observatorium blev indviet d. 25. marts 1969 af Chiles præsident. Med tiden er 3,6-meter teleskopet og New Technology Telescope (NTT) samt en række andre teleskoper blevet bygget og opstillet på dette fantastiske sted. De teknologiske fremskridt banede vejen for det, der skulle bliver den næste ESO facilitet - Paranal-observatoriet.

Paranal-observatoriet blev indviet d. 5. marts 1999 og huser Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede optiske/infrarøde observatorium, det er stedet, hvor nogle af verdens vigtigste astronomiske bedrifter er blevet gjort. Det er også hjemsted for to af verdens mest kraftfulde kortlægningsteleskoper, VISTA og VST.

Fornyligt har ESO sammen med partnere fra Nordamerika, Østasien og Chile opført Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), der er det største astronomiske projekt i verden. ALMA der ligger på Chajnantorhøjsletten består af 66 millimeter/submillimeter antenner, og blev indviet af Chiles præsident Sebastián Piñera d. 13. marts 2013.

"ESO er blevet en aktiv forkæmper for Chiles og Europas nye generation af forskere. Dette har gjort det muligt for os at knytte tættere bånd og bygge broer mellem vores samfund. De forskellige samarbejdskomitéer der findes mellem ESO og Chile, er klare eksempler på dette. Ikke kun på det videnskabelige plan men også på det kulturelle og undervisningsmæssige," siger Fernando Comerón, der er ESOs repræsentant i Chile.

Som værtsland har Chile fortrinsret til observationstid på ESOs teleskoper, hvilket giver chilenske astronomer adgang til nogle af verdens mest avancerede observationsfaciliteter.
I fremtiden vil ESO og Chile fortsat styrke deres tætte bånd. For en uge siden overrakte præsident Piñera de officielle dokumenter der overdrager jorden omkring Cerro Armazones til ESO (se eso1345). Cerro Armazones vil være hjemsted for det næste ESO projekt, European Extremely Large Telescope, "verdens største øje mod himlen".

ESO har sammen med en ambassaderne fra medlemslandende planlagt en række kulturelle begivenheder for at fejre dette jubilæum med Chiles befolkning. Mere information kan findes her.

Ydermere vil en særlig reception blive afholdt af ESO d. 8. november 2013. Flere af Chiles myndigheder, ambassadører samt repræsentanter fra medlemslandene og det videnskabelige samfund, er blevet inviteret til at mærke denne dag.

Mere information

ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive "verdens største øje mod himlen".

Links

Kontakter

Tina Ibsen
Tycho Brahe Planetarium
København, Danmark
Tel: + 45 33 18 19 80
Email: tii@tycho.dk

Lars Lindberg Christensen
ESO education and Public Outreach Department
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6761
Mobil: +49 173 3872 621
Email: lars@eso.org

Richard Hook
ESO, Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1346 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1346da
Navn:ESO 50th anniversary
Type:Unspecified : Technology : Observatory
Facility:Other

Billeder

ESO markerer 50 år med et frugtbart samarbejde med Chile
ESO markerer 50 år med et frugtbart samarbejde med Chile
Teleskoper på det første ESO observatorium: La Silla-observatoriet
Teleskoper på det første ESO observatorium: La Silla-observatoriet
ESOs Paranal-observatorium: VLTs laserguidestjerne og stjernespor
ESOs Paranal-observatorium: VLTs laserguidestjerne og stjernespor
ALMAs antenner på Chajnantorhøjsletten i det nordlige Chile
ALMAs antenner på Chajnantorhøjsletten i det nordlige Chile