eso1422da — Pressemeddelelse

Stjernesøskende i liv og død

23. juli 2014

På dette flotte nye billede fra ESOs La Silla observatorium i Chile ser man unge stjerner, som rykker tæt sammen foran en baggrund af lysende gasarter og støv. Stjernehoben, som kaldes NGC 3293, var blot en sky af støv og gas for bare 10 millioner år siden, men efterhånden som stjernerne begyndte at dannes blev hoben til den gruppe af klare stjerner, som vi her ser. Stjernehobe af denne type er laboratorier i verdensrummet, hvor astronomerne lærer mere om, hvordan stjernern udvikler sig.

Den smukke stjernehob NGC 3293 befinder sig 8.000 lysår borte fra Jorden, i stjernebilledet Carina. Den første, som så hoben var den franske astronom Nicolas-Louis de Lacaille i 1751. Han opholdt sig i Sydafrika på det tidspunkt, og han brugte et teleskop med en diameter ("åbning") på bare 12 millimeter. Det er en af de klareste stjernehobe på den sydlige himmelhalvkugle, og den kan let ses med det blotte øje på en mørk og skyfri nat.

Stjernehobe som NGC 3293 indeholder stjerner, som alle er dannet på samme tidspunkt, i samme afstand fra Jorden, og af den samme sky af støv og gasarter. Derfor har de samme grundstofsammensætning. Det gør, at sådanne hobe er ideelle til at afprøve teorier for stjerneudvikling.

De fleste af alle stjernerne på billedet er meget unge, og dem i hoben er mindre end 10 millioner år gamle. I den kosmiske tidsskala er de blot spædbørn, når man sammenligner med for eksempel Solen, som er 4,6 milliarder år gammel. Og Solen er kun midaldrende! I åbne stjernehobe som NGC 3293 er disse klare blå og unge stjerner meget almindelige. En anden, mere kendt hob af samme type er Kappa Crucishoben (i stjernebilledet Sydkorset). Den kendes også under navnene Juvelskrinet og NGC 4755.

Åbne stjernehobe dannes af en enorm sky af gasmolekyler, og stjernerne i dem holdes sammen af den gensidige tyngdekraft. Men tyngdekræfterne er ikke stærke nok til at holde en hob samlet, hvis den kommer i nærheden af andre hobe eller gasskyer. Samtidig spreder de tiloversblevne gasser og støvet i hoben selv sig langsomt. Derfor varer åbne stjernehobe kun nogle få hundrede millioner år, til forskel fra deres store søskende, de kugleformede stjernehobe. Kuglehobene overlever i milliarder af år, og de indeholder langt flere stjerner.

Der er noget der tyder på, at der stadig dannes enkelte stjerner i NGC 3293, men de fleste, hvis ikke alle af de næsten 50 klare stjerner i hoben er dannet på een gang. Selvom alle stjernerne altså er lige gamle, ser de ikke alle lige klare og ungdommelige ud. Nogle af dem ser mere ude som ældre stjerner normalt gør. Det giver astronomerne en mulighed for at undersøge, hvordan og hvorfor stjerner udvikler sig med forskellig hastighed.

Tag for eksempel den klare orange stjerne forneden til højre i hoben. Denne enorme stjerne, en rød kæmpe startede med at være en af de største og mest lysstærke i flokken, men klare og tunge stjerner udvikler sig hurtigere, og lever kortere. I takt med at stjernen opbrugte brændstoffet i dens indre begyndte den at vokse og at svulme op, indtil den nu er en røde kæmpestjerne, som vi idag ser. Røde kæmpestjerner står ved slutningen af deres livsforløb, mens den røde kæmpes søsterstjerner stadig er, hvad der kaldes præ-hovedseriestjerner. De er endnu ikke begyndt på den langvarige, stabile mellemperiode i deres liv. Vi ser dem i deres blussende ungdom som varme, klare og hvide på en baggrund af rødt lys og mørkt støv.

Billedet er optaget med Wide Field Imager kameraet, som anvendes på MPG/ESO 2,2 m teleskopet på ESO’s La Silla observatorium i det nordlige Chile.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 15 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er Europas partner i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden planlægges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop, som bliver "verdens største himmeløje".

Links

Fotos af MPG/ESO 2,2 m teleskopet

Andre billedet taget med MPG/ESO 2,2 m teleskopet

Billeder fra La Silla observatoriet

Kontakter

Ole J. Knudsen
IDA, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 87155419
Email: eson-denmark@eso.org

Richard Hook
ESO education and Public Outreach Department
Garching bei München, Germany

Tel: +49 89 3200 6655
Email: rhook@eso.org

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1422 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1422da
Navn:NGC 3293
Type:• Milky Way : Star : Grouping : Cluster : Open
• Milky Way : Nebula
Facility:MPG/ESO 2.2-metre telescope

Billeder

Den klare stjernehob NGC 3293
Den klare stjernehob NGC 3293
Stjernehoben NGC 3293 i Carina
Stjernehoben NGC 3293 i Carina

Videoer

Zoom-ind på den klare stjernehob NGC 3293
Zoom-ind på den klare stjernehob NGC 3293
Panoramanærbillede af stjernehoben NGC 3293
Panoramanærbillede af stjernehoben NGC 3293
Zooming in on the bright star cluster NGC 3293 (fulldome)
Zooming in on the bright star cluster NGC 3293 (fulldome)
tekst kun tilgængelig på engelsk

Se også...