eso1501da — Pressemeddelelse

Hov – Hvor blev alle stjernerne af ?

En mørk sky dækker for hundredevis af baggrundsstjerner

7. januar 2015

Det ser ud som om der mangler nogen stjerner på dette nye billede fra ESO, men det sorte område i dette smukke stjernefelt er i virkeligheden ikke et hul, men et område i verdensrummet, som er fyldt til randen med støv og gasarter. Den mørke sky kaldes LDN 483 - det står for Lynds Dark Nebula nummer 483. Skyer som denne er fødeklinikker for fremtidige stjerner. Billedet er optaget med The Wide Field Imager, et instrument monteret på MPG/ESO 2.2-meterteleskopet på ESOs La Silla Observatorium in Chile.

LDN 483 [1] befinder sig 700 lysår væk, i stjernebilledet Serpens (Slangen). Skyen indeholder nok støv til fuldstændigt at blokere for det synlige lys fra stjernerne længere væk. Særligt tætte molekylskyer som LDN 483 kaldes mørke skyer netop af denne grund. Når der ikke er stjerner at se i LDN 48 3 og dens kolleger, kunne man tro, at stjernerne slet ikke kan trives i sådanne områder, men det stik modsatte er faktisk tilfældet: netop de mørke tåger er de mest frugtbare områder for stjernedannelse.

Inde i det indre af LDN 483 har astronomerne opdaget nogen af de yngste kendte stjernebabyer. De befinder sig stadig i en vis forstand i mors liv, for de er endnu ikke blevet til helt færdige stjerner.

I dette tidlige stadie af stjernedannelsen er de kommende stjerner kun kugler af gas og støv, som trækker sig sammen på grund af tyngdekræfterne i skyen. Protostjernerne er stadig relativt kolde - omkring 250 grader - og de lyser kun i langbølget lys i submillimeterområde [2]. Tryk og temperatur stiger dog til stadighed i kernen af disse unge stjerner.

Denne tidligste fase i stjernedannelsen varer nogle få tusinder af år, og det er i astronomiske sammenhænge utroligt kort tid. Typiske levetider for stjerner er millioner eller milliarder af år. I de følgende udviklingsfaser vil  protostjernen  hen over millioner af år vokse sig varmere og tættere. Dens stråling vil stige, så den skifter fra en ret kold stjerne med lys i det fjerne infrarøde område, først til nærinfrarødt og til sidst til synligt lys. Det, som en gang var en mat protostjerne vil til den tid være blevet til en flot lysende stjerne.

Efterhånden som flere og flere stjerner dukker frem fra de blæksorte dybder i LDN 483, vil tågen spredes ud og bliver mere gennemsigtig. De baggrundsstjerner, som vi endnu ikke kan se igennem tågen, bliver til den tid synlige - men der går millioner af år inden, og når det sker, overstråles baggrundsstjernerne af de klare nyfødte stjerner, som hører til tågen [3].

Noter

[1]  Lynds Dark Nebula kataloget blev samlet af den amerikanske astronom Beverly Turner Lynds, og det blev offentliggjort i 1962. De mørke tåber blev fundet ved undersøgelse med det blotte øje af de fotografiske glasplader fra Palomar Sky Survey.

[2] Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som delvist administreres af ESO, observerer i submillimeter og millimeter lys, og er ideelt til studiet af disse meget unge stjerner i molekylskyer.

[3] Her ses en sådan ung åben stjernehob, og her er en mere moden.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 15 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er Europas partner i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden planlægges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop, som bliver "verdens største himmeløje".

 

Links

Kontakter

Ole J. Knudsen
SAC/IDA Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Email: eson-denmark@eso.org

Richard Hook
ESO education and Public Outreach Department
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1501 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1501da
Navn:LDN 483
Type:Milky Way : Nebula : Appearance : Dark
Facility:MPG/ESO 2.2-metre telescope

Billeder

Den mørke tåge LDN 483
Den mørke tåge LDN 483
LDN 483 i stjernebilledet Slangen
LDN 483 i stjernebilledet Slangen
Vidvinkelkig på området omkring LDN 483
Vidvinkelkig på området omkring LDN 483

Videoer

Zooming in on the dark nebula LDN 483
Zooming in on the dark nebula LDN 483
tekst kun tilgængelig på engelsk
Close-up view of the dark nebula LDN 483
Close-up view of the dark nebula LDN 483
tekst kun tilgængelig på engelsk

Se også...