eso1525da — Pressemeddelelse

Kæmpegalakse vokser stadig

Messier 87 har slugt en hel galakse indenfor den sidste milliard år

25. juni 2015

Den elliptiske galakse Messier 87 har slugt en hel mellemstor galakse indenfor den seneste milliard år. Det har astronomer afsløret med ESOs Very Large Telescope. Begægelserne af 300 lysende planetariske tåger er blevet fulgt af et hold astronomer, og det har givet klare beviser for, at der kommer ekstra lys fra galaksen på grund af det stakkels ædte offer.

Astronomerne regner med, at galakser vokser ved at opsluge mindre galakser, men beviserne for det er som oftest ikke nemme at se - af samme grund som at det er svært at se at man har kastet et glas vand i en sø et øjeblik efter at det er sket. På samme måde vil stjernerne i den indfangne galakse blande sig med de mange flere lignende stjerner i den store uden at efterlade sig spor.

Men nu har et forskerhold ledet PhDstudent Alessia Longobardi ved Max-Planck-Institut für extraterrestrische Physik, Garching, Tyskland fundet på en smart måde at observere på, så man klart kan se, at den nære kæmpeelliptiske galakse Messier 87 er smeltet sammen med en mindre galakse indenfor den seneste milliard år.

"Vores resultat viser direkte, at store lysende strukturer i Universet stadig vokser i væsentlig grad - galakserne er ikke færdige endnu!", siger Alessia Longobardi. "En stor del af Messier 87s ydre glorie viser sig at være dobbelt så klartlysende, som den ville have været, hvis der ikke havde været nogen kollission."

Messier 87 befinder sig i centrum at Vigohoben af galakser. Det er en enorm kugle af stjerner med en total masse på mere end en million millioner gange Solens masse. Galaksen er omkring 50 millioner lysår borte.

Holdet har ikke set på alle stjernerne i Messier 87 - der er bogstaveligt milliarder af dem, og de er for svage og for talrige til at man kan studere dem enkeltvis. Istedet har de kigget på planetariske tåger, som er lysende skaller af gas omkring aldrende stjerner [1]. Tågerne lyser meget klart i et særligt akvamaringrønt lys. Derfor kan de skelnes fra de omgivende stjerner. Tågernes bevægelser kan også studeres ved at analysere lyset med en kraftig spectrograf [2].

Vandet, vi smed i søen kan ikke selv ses, men der er måske ringe i vandet eller andre forstyrrelser, hvis der for eksempel er mudder i vandet. På samme måde kan de planetariske tåger, udmålt med VLTs FLAMES-spektrograf afsløre tegn på sammensmeltningen i fortiden.

"Det, vi ser er en enkelt indfangning, hvor en galakse i mellemstørrelse faldt ind igennem centeret af Messier 87, og som en følge af de enorme tidevandskræfter er galaksens stjerner nu spredt over et område, som er 100 gange større end den originale lille galakse!", tilføjer Ortwin Gerhard, som leder dynamikgruppen ved Max-Planck-Institut für extraterrestrische Physik, Garching, og som er medforfatter til artiklen.

Holdet studerede også lysfordelingen i de ydre dele af Messier 87 omhyggeligt, og de fandt ud af, at der kommer ekstra meget lys fra de stjerner i galaksen, som er blevet trukket rundt og forstyrret. Observationerne viser også at der fra den mindre galakse er tilført yngre mere blå stjerner til Messier 87. Derfor regner man med, at den oplsugte galakser har været en spiralgalakse.

"Det er rigtig spændende at kunne udpege stjerner, som er blevet spredt hundreder af lysår ud i galaksens glorie - og vi kan stadig fra deres hastigheder se, at de hører til den samme oprindelige struktur. De grønne planetariske tåger er nålene i høstakken af gyldne stjerner. Men det er de nåle, som fortæller os, hvad der er sket med resten af stjernerne også, " slutter medforfatter Magda Arnaboldi fra ESO i Garching.

Noter

[1] Planetariske tåger dannes når stjerner som Solen nærmer sig slutningen af deres tilværelse. De udsender en stor del af deres lys i nogle få koncentrerede spektrallinier. Derfor er de de eneste enkeltstjerner, hvis bevægelse i Messier 87 kan måles, på grund af galaksens afstand fra Jorden på 50 millioner lysår. De fungerer som fyrtårne med grønt lys, og de kan fortælle os hvor de er på vej hen, og med hvilken hastighed.

[2] Disse planetariske tåger er stadig meget svage, og der er brug for VLT fulde kapacitet for at kunne studere dem: Lyset fra en typisk planetarisk tåge i glorien omkring Messier 87 galaksen svarer til en 60w pære på Venus, set fra Jorden.

Når de planetariske tåger bevæger sig langs synslinien fra os eller imod os på Jorden, ændrer spektrallinierne sig som følge af dopplereffekten. Disse ændringer kan måles præcist med en følsom spektrograf, og derfra kan tågernes hastighed beregnes.

Mere information

Forskningsresultaterne præsenteres i en artikel med titlen “The build-up of the cD halo of M87 — evidence for accretion in the last Gyr”, af A. Longobardi et al. Den publiceres i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics Letters den 25. juni 2015.

Resultaterne bliver også præsenteret ved den årlige konference i European Astronomical Society, EWASS 2015, som alholdes i La Laguna, Tenerife, i samme tidsrum.

Holdet består af A. Longobardi (Max-Planck-Institut für extraterrestrische Physik, Garching, Tyskland), M. Arnaboldi (ESO, Garching), O. Gerhard (Max-Planck-Institut für extraterrestrische Physik, Garching) and J.C. Mihos (Case Western University, Cleveland, Ohio, USA).

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

Kontakter

Ole J. Knudsen
ESON-Danmark Stellar Astrophysics Centre Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Mobil: 4059 4520
Email: eson-denmark@eso.org

Alessia Longobardi
Max-Planck-Institut für extraterrestrische Physik
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 30000 3022
Email: alongobardi@mpe.mpg.de

Magda Arnaboldi
ESO
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6599
Email: marnabol@eso.org

Ortwin Gerhard
Max-Planck-Institut für extraterrestrische Physik
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 30000 3539
Email: gerhard@mpe.mpg.de

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1525 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1525da
Navn:Messier 87
Type:Local Universe : Galaxy : Type : Elliptical
Facility:Very Large Telescope
Instruments:FLAMES
Science data:2015A&A...579L...3L

Billeder

Glorien omkring galaksen Messier 87
Glorien omkring galaksen Messier 87
Planetarisk tåge i galaksen Messier 87
Planetarisk tåge i galaksen Messier 87
Messier 87 ti stjernebilledet Jomfruen
Messier 87 ti stjernebilledet Jomfruen

Se også...