eso1533da — Pressemeddelelse

Universets død nærmer sig - langsomt

GAMAoversigtsprojektet frigiver de første data ved IAUs generalforsamling

10. august 2015

Mere end 200 000 galakser er observeret for at måle, hvor meget energi der er i en stor klump af Universet. Det er et internationalt hold af astronomer, som nu publicerer den grundigste vurdering af, hvor meget energi der findes i de nære dele af vores Univers. Forskerne bekræfter, at energiproduktionen idag kun er omkring halvdelen af, hvad den var for to milliarder år siden. Energitabet sker over alle bølgelængder fra det ultraviolette til det fjerne infrarøde lys. Konklusion: Universet er døende, men det går langsomt.

Projektet har involveret mange af Verdens kraftigste teleskoper, blandt andet ESOs VISTA og VST teleskoper på Paranalobservatoriet i Chile. Også rumteleskoper har været i brug: to af NASAs (GALEX og WISE) og et rumteleskop, som tilhører ESA, det europæiske rumagentur (Herschel) [1].

Forskningsprojektet er en del af Galaxy And Mass Assembly (GAMA) projektet, som er det største oversigtsprojekt i mange bølgelængder, som nogensinde er iværksat.

"Vi har brugt så mange rumteleskoper og jordbaserede teleskoper, som vi kunne få fat i, for at måle over 200 000 galaksers energiudsendelse hen over et så bredt spektrum som muligt", siger Simon Driver (ICRAR, The University of Western Australia), som er leder af det store GAMAhold.

De data, som idag bliver frigivet til brug for astronomer over hele Verden, omfatter målinger af hver galakses energiudsendelse i 21 bølgelængder helt fra det ultraviolette til det fjerne infrarøde lys. Det skal forskerne bruge til bedre at forstå hvordan forskellige galaksetyper dannes og udvikler sig.

Al energi i Universet opstod ved Big Bang, og noget af det har været "låst inde" som masse. Stjerner lyser ved at omdanne masse til energi, som Einsteins berømte ligning E=mc2 beskriver [2]. GAMAprojektet har til formål at kortlægge og modellere al den energi, som omdannes indenfor et stort rumfang dels idag og dels på andre tidspunkter tilbage i tiden.

"Det meste af den energi, som skvulper rundt i Universet stammer fra tiden lige efter Big Bang, men der omdannes til stadighed mere energi i stjernerne, når de smelter grundstoffer som for eksempel hydrogen og helium sammen," fortæller Simon Driver."Denne "nye" energi bliver enten absorberet af støv på vej igennem værtsgalaksen, eller den smutter ud i det intergalaktiske rum og suser afsted indtil den rammer et eller andet - det kan være en anden stjerne, en planet, eller en sjælden gang, et teleskopspejl."

Det har været kendt siden slutningen af 1990erne at Universet langsomt bliver mindre energirigt, målt pr volumenenhed, men den nye undersøgelse viser, at det sker over alle bølgelængder, og vi har nu den grundigste oversigt over, hvor meget energi, der udsendes i den nærmeste omegn i Universet.

"Fra nu af vil Universet være i tilbagegang, og langsomt glide ind i alderdommen. Universet har allerede i en vis forstand sat sig på sofaen, trukket tæppet op omkring sig, og er begyndt at nikke. Snart sover det ind til den evige morfar," slutter Simon Driver.

Forskerholdet håber at kunne udvide projektet til at omfatte energiproduktionen over hele Universets historie ved hjælp af en række nye observatorier, herunder Verdens største radioteleskop Square Kilometre Array, som vil være under bygning i det næste årti i Australien og i Sydafrika.

Resultaterne bliver præsenteret mandag den 10. august 2015 ved the Den Internationale Astronomiske Unions XXIX Generalforsamling i Honolulu, Hawaii,

Noter

[1] Disse teleskoper er anvendt, ordnet efter bølgelængde: GALEX, SDSS, VST (KiDS survey), AAT, VISTA (VIKING survey)/UKIRT, WISE, Herschel (PACS/SPIRE).

[2] Meget af den energi, som er i Universet kommer fra stjernernes kernefusion, hvor masse langsomt omdannes til energi. En anden væsentlig kilde er de meget varme skiver af stof omkring sorte hulle i galaksernes centrer, hvor tyngdekraftsenergi omdannes til elektromagnetisk stråling i kvasarer og andre aktive galaksekerner. Stråling i de meget lange bølgelængder kommer fra store støvskyer, som genudsender energien fra stjernerne inde i skyerne.

Mere information

Forskningsresultaterne bliver publiceret i en artikel med titlen “Galaxy And Mass Assembly (GAMA): Panchromatic Data Release (far-UV—far-IR) and the low-z energy budget”, af S. Driver et al. Artiklen er indsendt til tidsskriftet Monthly Notices of the Royal Astronomical Society. De omtales også i et indlæg og ved en pressekonference under IAUs generalforsamling på Hawaii den 10. august 2015.

Forskerholdet består af: Simon P. Driver (ICRAR, The University of Western Australia, Crawley, Western Australia, Australia [ICRAR]; University of St Andrews, United Kingdom), Angus H. Wright (ICRAR), Stephen K. Andrews (ICRAR), Luke J. Davies (ICRAR) , Prajwal R. Kafle (ICRAR), Rebecca Lange (ICRAR), Amanda J. Moffett (ICRAR) , Elizabeth Mannering (ICRAR), Aaron S. G. Robotham (ICRAR), Kevin Vinsen (ICRAR), Mehmet Alpaslan (NASA Ames Research Centre, Mountain View, California, United States), Ellen Andrae (Max Planck Institute for Nuclear Physics, Heidelberg, Germany [MPIK]), Ivan K. Baldry (Liverpool John Moores University, Liverpool, United Kingdom), Amanda E. Bauer (Australian Astronomical Observatory, North Ryde, NSW, Australia [AAO]), Steve Bamford (University of Nottingham, United Kingdom), Joss Bland-Hawthorn (University of Sydney, NSW, Australia), Nathan Bourne (Institute for Astronomy, University of Edinburgh, Royal Observatory, Edinburgh, United Kingdom), Sarah Brough (AAO), Michael J. I. Brown (Monash University, Clayton, Victoria, Australia), Michelle E. Cluver (The University of Western Cape, Bellville, South Africa), Scott Croom (University of Sydney, NSW, Australia), Matthew Colless (Australian National University, Canberra, ACT, Australia), Christopher J. Conselice (University of Nottingham, United Kingdom), Elisabete da Cunha (Macquarie University, Sydney NSW, Australia), Roberto De Propris (University of Turku, Piikkiö, Finland), Michael Drinkwater (Queensland University of Technology, Brisbane, Queensland, Australia), Loretta Dunne (Institute for Astronomy, University of Edinburgh, Royal Observatory, Edinburgh, United Kingdom; Cardiff University, Cardiff, United Kingdom), Steve Eales (Cardiff University, Cardiff, United Kingdom), Alastair Edge (Durham University, Durham, United Kingdom), Carlos Frenk (Durham University, Durham, United Kingdom), Alister W. Graham (Macquarie University, Sydney NSW, Australia), Meiert Grootes (MPIK), Benne W. Holwerda (Leiden Observatory, University of Leiden, Leiden, The Netherlands), Andrew M. Hopkins (AAO) , Edo Ibar (Universidad de Valparaso, Valparaiso, Chile), Eelco van Kampen (ESO, Garching, Germany), Lee S. Kelvin (Liverpool John Moores University, Liverpool, United Kingdom), Tom Jarrett (University of Cape Town, Rondebosch, South Africa), D. Heath Jones (Macquarie University, Sydney, NSW, Australia), Maritza A. Lara-Lopez (Universidad Nacional Automana de México, México), Angel R. Lopez-Sanchez (AAO), Joe Liske (Hamburger Sternwarte, Universität Hamburg, Hamburg, Germany), Jon Loveday (University of Sussex, Falmer, Brighton, United Kingdom), Steve J. Maddox (Institute for Astronomy, University of Edinburgh, Royal Observatory, Edinburgh, United Kingdom; Cardiff University, Cardiff, United Kingdom), Barry Madore (Observatories of the Carnegie Institution of Washington, Pasadena, California, United States [OCIW]), Martin Meyer (ICRAR) , Peder Norberg (Durham University, Durham, United Kingdom), Samantha J. Penny (University of Portsmouth, Portsmouth, United Kingdom), Stephen Phillipps (University of Bristol, Bristol, United Kingdom), Cristina Popescu (University of Central Lancashire, Preston, Lancashire), Richard J. Tuffs (MPIK), John A. Peacock (Institute for Astronomy, University of Edinburgh, Royal Observatory, Edinburgh, United Kingdom), Kevin A.Pimbblet (Monash University, Clayton, Victoria, Australia; University of Hull, Hull, United Kingdom), Kate Rowlands (University of St Andrews, United Kingdom), Anne E. Sansom (University of Central Lancashire, Preston, Lancashire), Mark Seibert (OCIW), Matthew W.L. Smith (Queensland University of Technology, Brisbane, Queensland, Australia), Will J. Sutherland (Queen Mary University London, London, United Kingdom), Edward N. Taylor (The University of Melbourne, Parkville, Victoria, Australia), Elisabetta Valiante (Cardiff University, Cardiff, United Kingdom), Lingyu Wang (Durham University, Durham, United Kingdom; SRON Netherlands Institute for Space Research, Groningen, The Netherlands), Stephen M. Wilkins (University of Sussex, Falmer, Brighton, United Kingdom) og Richard Williams (Liverpool John Moores University, Liverpool, United Kingdom).

Galaxy and Mass Assembly Survey, GAMA, er et forskningssamarbejde med næsten 100 forskere fordelt på mere end 30 universiteter i Australien, Europa og USA.

ICRAR er et fællesprojekt med deltagelse fra Curtin University og The University of Western Australia, med støtte fra the State Government of Western Australia.

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

 

Links

Kontakter

Ole J. Knudsen
ESON-Danmark Stellar Astrophysics Centre Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Mobil: 4959 4520
Email: eson-denmark@eso.org

Simon Driver
ICRAR – University of Western Australia
Tel: +61 400 713 514
Mobil: +1 808 304 2392
Email: simon.driver@icrar.org

Andrew Hopkins
Australian Astronomical Observatory
North Ryde, NSW, Australia
Tel: +61 432 855 049
Email: andrew.hopkins@aao.gov.au

Joe Liske
Hamburger Sternwarte, Universität Hamburg
Hamburg, Germany
Email: jochen.liske@uni-hamburg.de

Pete Wheeler
Media Contact. ICRAR – University of Western Australia
Australia
Tel: +61 423 982 018
Email: pete.wheeler@icrar.org

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1533 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1533da
Type:Early Universe : Cosmology
Unspecified : Galaxy
Science data:2016MNRAS.455.3911D

Billeder

Galaksebilleder fra GAMA projektet
Galaksebilleder fra GAMA projektet

Videoer

A fly-through of the GAMA galaxy survey (with voice-over)
A fly-through of the GAMA galaxy survey (with voice-over)
tekst kun tilgængelig på engelsk
A fly-though of the GAMA galaxy survey (with music)
A fly-though of the GAMA galaxy survey (with music)
tekst kun tilgængelig på engelsk

Se også...