eso1539da — Pressemeddelelse

En ordentlig sækfuld af det sorteste kul

En del af støvtågen "Kulsækken" i nærbillede

14. oktober 2015

De mange stjerner bliver næsten skjult af sorte plamager på dette nye billede, optaget med Wide Field Imager kameraet på MPG/ESO 2,2 m teleskopet på ESOs La Sillaobservatorium i Chile. De blæksorte områder er små dele af en enorm mørk tåge, som kaldes "Kulsækken". Det er en af de sorte tåger på himlen, som er lettest at få øje på med det blotte øje. Om millioner af år vil nogle af kulstykkerne begynde at gløde, som om det var en rigtig spandfuld kul. Det er lyset fra mængder af nydannede stjerner.

Kulsæktågen befinder sig omkring 600 lysår borte, i stjernebilledet   Sydkorset. Det store, slørede objekt danner en iøjnefaldende kontrast til Mælkevejens klare stjernestrøede bånd, og derfor har tågen været kendt af folkeslagene på den sydlige halvkugle lige så længe som vores art har eksisteret.

Den første, som fortalte om Kulsækken i Europa, var den spanske opdagelsesrejsende Vincente Yáñez Pinzón, og det skete i 1499. Senere fik Kulsækken øgenavnet den sorte magellanske sky, fordi den ligner et negativbillede af den klareste af de to Magellanske Skyer, også på Sydhimlen. De Magellanske Skyer er satelllitgalakser til vores Mælkevej. De to klare galakser er tydeligt synlige på nattehimlen, og europæerne hørte om dem efter Ferdinand Magellans opdagelsesrejser i det 16. århundrede. Men Kulsækken er ikke nogen galakse. Det er en interstellar sky af støv, som er så tæt, at den forhindrer lyset fra de fleste af baggrundsstjernerne i at nå os på Jorden. Sådan er det også med de mange andre mørke tåger.

Rigtig mange af de støvpartikler, som findes i de mørke tåger, har en skal af frosset vand, kvælstof, kulilte og andre simple organiske molekyler. De støvkorn, som dannes på denne måde forhindrer stort set alt synligt lys i at passere igennem tågerne. Det kan give en fornemmelse af, hvor dybsort Kulsækken er, når man tænker tilbage på finnen Kalevi Mattilas undersøgelse fra 1970. Han fandt ud af, at Kulsækken kun lyser med 10% af den lysstyrke, som den omgivende del af Mælkevejen har. Alligevel slipper der en lille smule baggrundslys igennem Kulsækken fra baggundsstjernerne - som det også kan ses på det nye ESO billede, og også ved andre observationer med moderne teleskoper.

Den smule lys, som slipper igennem tågen er ikke uforandret. Det er rødere end det ellers ville være. De skyldes, at støvet i mørke tåber absorberer og spreder det blå lys fra stjernerne, mens det røde lys lettere slipper uforandret igennem. Derfor ser stjernerne, som lyser igennem tågen, rødere ud.

Om millioner af år er det slut med de mørke tider for Kulsækken. I de tætte interstellare skyer af Kulsækkens type er der masser af støv og gas, og det er brændstoffet for nye stjerner. Materialet i Kulsækken klumper sig sammen på grund af tyngdekræfterne, og en gang med tiden tændes nye stjerner derinde, så det vil se ud, som om kullene i sækken gløder som i en ovn.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

 

Links

Kontakter

Ole J. Knudsen
Stellar Astrophysics Centre Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Mobil: 4059 4520
Email: eson-denmark@eso.org

Richard Hook
ESO education and Public Outreach Department
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1539 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1539da
Navn:Coalsack G2, Coalsack Nebula, TGU H1867
Type:Milky Way : Nebula : Appearance : Dark
Facility:MPG/ESO 2.2-metre telescope

Billeder

En del af Kulsækken
En del af Kulsækken
Kulsækken i stjernebilledet Sydkorset
Kulsækken i stjernebilledet Sydkorset
Vidvinkelbillede af et større område af Kulsækken
Vidvinkelbillede af et større område af Kulsækken

Videoer

Zoom ind på den mørke og støvede tåge Kulsækken
Zoom ind på den mørke og støvede tåge Kulsækken
Et tæt kig på tågen Kulsækken
Et tæt kig på tågen Kulsækken
Part of the Coalsack Nebula (fulldome)
Part of the Coalsack Nebula (fulldome)
tekst kun tilgængelig på engelsk

Se også...