Pressemeddelelse

ALMA finder kolde gastråde i Oriontågen

De lange tråde af gasser i Oriontågen ser ud til at være rødglødende, men de er i virkeligheden så kolde, at kun teleskoper af ALMAs type kan se dem. Billedet er sammensat af data fra flere teleskoper.

7. marts 2018

Billedet viser en del af den berømte Oriontåge; et område med stjernedannelse, som befinder sig omkring 1350 lysår borte fra Jorden. Det er en mosaik af billeder optaget i millimeter-bølgelængdeområdet med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) og IRAM 30-metre telescope, (de røde farver), kombineret med optagelser i infrarødt lys fra HAWK-I instrumentet på ESOs Very Large Telescope (de blå farver). De klare blåhvide stjerner øverst til venstre er Trapezet - en klynge af varme unge stjerner, som kun er nogle få millioner år gamle.

Disse tynde fiberagtige strukturer er lange tråde af kold gas, som kun kan observeres med teleskoper, som kan indfange stråling i millimeterbølgelængdeområdet. Både i synligt og i infrarødt lys er de usynlige, så ALMA er et af de eneste instrumenter, som kan bruges til at studere dem. Gasserne bliver med tiden til nyfødte stjerner. På grund af tyngdekræfterne fra gassen selv kollapser den i klumper, og når de er tilstrækkeligt tætte og varme dannes der protostjerner - forløbere for rigtige stjerner.

Astronomerne, som har indhøstet de data, som billedet er sammensat af, søgte efter spor af diazenyliumgas, som indgår i strukturerne. Resultatet blev dette nyopdagede netværk af 55 tråde af gasser.

Oriontågen er det nærmeste område, hvor der sker intens stjernedannelse, og derfor studerer vi den ofte og i stor detalje, fordi astronomerne gerne vil forstå mere af, hvordan stjerner dannes og udvikler sig i de første få millioner år. ESOs teleskoper har observeret det interessante område mange gange, og der er mere om tidligere opdagelser at finde her, her, og her.

Billedet her er sammensat af i alt 296 individuelle datasæt fra ALMA og IRAM teleskoperne. Det gør det til en af de største mosaikker af områder med stjernedannelse i høj opløsning, som til nu er fremstillet i millimeterbølgelængder[1].

Noter

[1] Tidligere mosaikker af Orionområdet i millimeterbølgelængder er optaget med teleskoper med blot en enkelt parabol, som for eksempel APEX. De nye observationer fra ALMA og IRAM anvender interferometri, hvor signalerne fra adskillige vidt spredte antenner samles for at give billeder med meget finere detaljer.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

 

Links

Kontakter

Ole J. Knudsen
ESON-Danmark, Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Mobil: 4059 4520
Email: eson-denmark@eso.org

Alvaro Hacar González
NWO-VENI Fellow – Leiden Observatory
Leiden University, the Netherlands
Email: hacar@strw.leidenuniv.nl

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1809 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1809da
Navn:Orion Nebula
Type:Milky Way : Nebula : Type : Star Formation
Facility:Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, Very Large Telescope
Instruments:HAWK-I
Science data:2018A&A...610A..77H

Billeder

ALMA studerer det indre af et stjernebarnekammer
ALMA studerer det indre af et stjernebarnekammer
En skinnende brilliant i Orions Sværd
En skinnende brilliant i Orions Sværd

Videoer

ESOcast 154 Light: ALMA studerer det indre af et stjernebarnekammer
ESOcast 154 Light: ALMA studerer det indre af et stjernebarnekammer
Zooming in on ALMA's view of the Orion Nebula
Zooming in on ALMA's view of the Orion Nebula
tekst kun tilgængelig på engelsk
Panning across ALMA's view of the Orion Nebula
Panning across ALMA's view of the Orion Nebula
tekst kun tilgængelig på engelsk