Pressemeddelelser

Tilmeld nyhedsbrev
eso1432da — Pressemeddelelse
En af de nærmeste stjerner har hele to kometfamilier
22. oktober 2014: Vi har nu den mest omfattende optælling af kometer omkring en anden stjerne, og det er HARPS instrumentet på ESOs La Silla observatorium i Chile, som har gjort arbejdet. Et fransk hold astronomer har studeret næsten 500 kometer, som kredser omkring stjernen Beta Pictoris, og de har opdaget, at kometerne hører til to adskilte familier: gamle exokometer, som har passeret stjernen flere gange, og yngre exokometer, som sandsynligvis stammer fra et eller flere større objekter, som for nyligt er brudt i stykker. De nye resultater bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature den 23. oktober 2014.
eso1431da — Pressemeddelelse
Hemmeligheden bag bygningen af en stor galaksehob
15. oktober 2014: Astronomerne har opklaret endnu en bid af hemmeligheden bag dannelsen af stjerner i de meget unge galaksehobe i Universets tidligste dage. Med APEXteleskopet har det vist sig, at stjernedannelsen ikke blot er skjult af kosmisk støv, men også at det sker nogle steder i galakserne, som er komplet uventede. Det er første gang, det er lykkedes at få fuldstændigt overblik over stjernedannelsen i en ung galaksehob.
eso1430da — Pressemeddelelse
En hob af stjerner som vildænder i flugt
1. oktober 2014: Her er en af de rigeste åbne stjernehobe, som kendes - Messier 11, kendt som NGC 6705 og som Vildandehoben[1]. Det smukke billede er taget med vidvinkelkameraet på MPG/ESO 2,2 m teleskopet på ESOs La Silla observatorium i Chile.
eso1429da — Pressemeddelelse
Voldsom vekselvirkning imellem unge galakser
17. september 2014: Galakser som smelter sammen, bliver til elliptiske galakser. Det har været den sikre opfattelse blandt videnskabsfolk i årtier. De overraskende nye resultater fra ALMA og mange andre radioteleskoper viser for første gang noget andet. Kolliderende galakser kan også ende som spiralgalakser, og det kan forklare, hvorfor Universet indeholder er så mange galakser, der ligner Mælkevejen.
eso1428da — Pressemeddelelse
En stjernehob med en hemmelighed
10. september 2014: Den kugleformede stjernehob M54 ligner til forveksling mange af de andre kuglehobe, som hører til vores galakse, Mælkevejen, men M54 har en hemmelighed. Den hører slet ikke til vores mælkevej, men til en lille satellitgalakse, som kaldes Sagittarius Dværggalaksen. Billedet stammer fra VLT Surveyteleskopet på ESOs Paranal observatorium i det nordlige Chile. Det, at dværggalaksen har en fremmed oprindelse gør, at astronomerne kan undersøge, om der også er uventet lidt af grundstoffet lithium udenfor Mælkevejen. Redskabet til at afgøre problemet er VLT (Very Large Telescope) på Paranal.
eso1427da — Pressemeddelelse
-og rumvejret: De mørke skyer spreder sig, og vil give plads for nogen solskin
3. september 2014: Den edderkoppeformede gas- og støvsky Lupus 4 spærrer for baggrundsstjernerne, ligesom en mørk sky gør det på en måneskinsløs nat på dette flotte nye billede. Selvom skyen ser skummel ud nu, er der tætte lommer af stof inden i Lupus 4 og andre skyer som den, hvor der dannes nye stjerner. De vil senere sprede skydækket og lyse ud fra deres plads inden i skyerne. Billedet er optaget med Wide Field Imager udstyret på MPG/ESO 2,2 m teleskopet på ESOs La Silla observatorium i Chile.
eso1426da — Pressemeddelelse
Fjerne galakser smelter sammen - det bedste kig nogensinde
26. august 2014: Da Universet kun var halvt så gammelt som nu, stødte to galakser sammen. Astronomer har skaffet det bedste kig nogensinde på sådan en proces, ved hjælp af ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array og mange andre teleskoper i rummet og på jordoverfladen. Vi kan se detaljer, som ikke før har været set, og det kan vi fordi et forstørrelsesglas på størrelse med en hel galakse er taget i brug. De nye observationer af galaksen med katalognummeret H-ATLAS J142935.3-002836 har vist, at den ligner den velkendte, men meget nærmere galaksekollision, som har navnet Antennerne.
eso1425da — Pressemeddelelse
Landskab med stjernedannelse
20. august 2014: Billedet, som er optaget med vidvinkeludstyr fra ESOs La Silla Observatorium i Chile, viser to områder i den sydlige del af Mælkevejen, hvor der foregår stjernedannelse. Området til venstre domineres af stjernehoben NGC 3603, som befinder sig 20.000 lysår borte i den spiralarm i Mælkevejen, som kaldes Carina-Sagittarius-armen. Området til højre en en ansamling af lysende gasarter, som har betegnelsen NGC 3576. Det er kun cirka halvt så langt væk fra os.
eso1424da — Pressemeddelelse
Galakse i stjernebilledet Trekanten fotograferet af VST.
6. august 2014: VLT Survey Teleskopet (VST) på ESOs Paranal Observatorium i Chile har optaget et smukt og detaljeret billede af galaksen Messier 33. Galaksen er en spiralgalakse, og den er den næstnærmeste store galakse i Mælkevejens nabolag. M33 er fyldt med klare stjernehobe, og skyer af støv og gasarter. Det nyeste billede er en af de mest detaljerede vidvinkeloptagelser, som nogensinde er optaget af denne galakse. Man kan se de mange glødende røde gasskyer i spiralarmene særligt tydeligt.
eso1423da — Pressemeddelelse
Vild og voldsom planetdannelse fundet af ALMA
30. juli 2014: Astronomer, som arbejder med ALMA - det store radioteleskopanlæg i det nordlige Chile - har fundet to helt usædvanlige skiver af gasarter omkring to unge stjerner i dobbeltstjernesystemet HK Tauri i stjernebilledet Tyren. Skiver omkring unge stjerner bliver med tiden til planeter, og disse to vender helt forskelligt i forhold til hinanden. De nye observationer med ALMA har givet os de klareste billeder nogensinde af protoplanetariske skiver omkring en dobbeltstjerne. De nye resultater hjælper også med til at forklare hvorfor så mange af exoplaneterne - i modsætning til planeterne i vores eget solsystem - har så mærkelige aflange eller hældende baner. De nye opdagelser bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature 31. juli 2014.
eso1422da — Pressemeddelelse
Stjernesøskende i liv og død
23. juli 2014: På dette flotte nye billede fra ESOs La Silla observatorium i Chile ser man unge stjerner, som rykker tæt sammen foran en baggrund af lysende gasarter og støv. Stjernehoben, som kaldes NGC 3293, var blot en sky af støv og gas for bare 10 millioner år siden, men efterhånden som stjernerne begyndte at dannes blev hoben til den gruppe af klare stjerner, som vi her ser. Stjernehobe af denne type er laboratorier i verdensrummet, hvor astronomerne lærer mere om, hvordan stjernern udvikler sig.
eso1421da — Pressemeddelelse
Danske astronomer er med til at opklare et støvet mysterium
9. juli 2014: Det er lykkedes at følge, hvordan stjernestøv dannes efter en supernovaeksplosion - mens det sker. For første gang har en gruppe astronomer vist, at disse kosmiske støvfabrikker danner støvkornene i to trin. Det starter lige efter eksplosionen, og så fortsætter det i årevis bagefter. Forskergruppen brugte ESOs Very Large Telescope (VLT) i det nordlige Chile til at undersøge lyset fra supernovaen SN2010jl, mens det langsomt svandt. De nye resultater er offentliggjort i tidsskriftet Nature for 9. juli 2014.
eso1420da — Pressemeddelelse
En stjerne-livmoder, der formes og ødelægges af det utaknemmelige afkom
2. juli 2014: Den ret så ukendte sky af gas og støv, der hedder Gum 15, er føde- og hjemsted for tunge nye stjerner. Smukke og dødbringende formgiver disse stjerner deres moder-tåge og, efterhånden som de bliver ældre, tilintetgør de deres ophav.
eso1419da — Pressemeddelelse
Første spadestik til E-ELT
19. juni 2014: I dag blev der taget første spadestik til ESOs European Extremely Large Telescope (E-ELT) og den store milepæl blev fejret med en ceremoni. I 3000 meters højde blev dele af toppen af Cerro Armazones sprængt væk som optakt til nivellering af området så konstruktionen af verdens største optiske/infrarøde teleskop kan begynde.
eso1418da — Pressemeddelelse
Kæmpe eksplosioner begravet i støv
11. juni 2014: Observationer fra Atacama Large Milimeter/Submilimeter Array (ALMA) har for første gang direkte afbildet den molekylære gas og støv i værts-galakserne for gamma-stråle glimt (GRB) - de største eksplosioner i vores univers. Det var en stor overraskelse, at der var forholdsvis mindre gas end ventet, og dermed tilsvarende mere støv, hvilket får nogle GRBere til at synes som mørke GRBere. Denne forskning vil blive præsenteret i tidsskriftet Nature d. 12. juni
2014 og er dermed det første videnskabelige resultat fra ALMA, som kommer i Nature. Det viser ALMAs potentiale til at hjælpe os med bedre at forstå disse objekter.
eso1417da — Pressemeddelelse
Første lys for SPHERE exoplanet-kameraet
4. juni 2014: SPHERE - Spectro-Polarimetric High-contrast Exoplanet REsearch instrumentet – er blevet installeret på ESOs Very Large Telescope (VLT) ved Paranal-observatoriet i Chile, og det første lys er kommet igennem instrumentet. Det er et nyt instrument, der kan finde og undersøge exoplaneter (dvs. planeter, der kredser rundt om andre stjerner end Solen), ved at bruge kombinationer af adskillige avancerede tekniker. Instrumentet giver langt bedre resultater end andre eksisterende instrumenter, og allerede under de første observationer har det leveret imponerende billeder af støvringe omkring nærliggende stjerner. SPHERE blev udviklet og bygget af et konsortium af flere europæiske institutter, ledet af Institut de Planétologie et d'Astrophysique de Grenoble, Frankring, i samarbejde med ESO. Det forventes, at instrumentet afgørende kommer til at ændre undersøgelserne af exoplaneter og støvskiver omkring stjerner.
eso1416da — Pressemeddelelse
En stjernehob i Kølens kølvand
21. maj 2014: Dette farverige nye billede, taget med MPG/ESO 2.2 meter-teleskopet ved ESOs La Silla-observatorium i Chile, viser stjernehoben NGC 3590. Stjernerne skinner klart foran en dramatisk baggrund af mørke støvklumper og farverige skyer af glødende gas. Denne lille samling stjerner giver astronomerne fingerpeg om stjernernes dannelse og udvikling – samt vink om strukturen af galaksens spiralarme.
eso1415da — Pressemeddelelse
Mysteriet om magnetar-dannelsen løst?
14. maj 2014: Magnetarer er usædvanlige, supertunge rester af supernova-eksplosioner. De er også universets stærkeste magneter – millioner af gange stærkere end de stærkeste magneter på Jorden. Et europæisk forskerhold har brugt ESOs Very Large Teleskop (VLT), og nu tror de for første gang at have fundet en magnetars makkerstjerne. Resultatet kan hjælpe med at forklare hvordan magnetarer bliver dannet – et mysterium der har varet i 35 år – og hvorfor denne bestemte magnetar ikke er faldet sammen som et sort hul, som astronomerne ellers ville forvente.
eso1414da — Pressemeddelelse
Længden af en exoplants dag er målt for første gang
30. april 2014: Observationer fra ESOs Very Large Telescope (VLT) er blev brugt til at finde rotationshastigheden af en exoplanet for allerførste gang. Planeten Beta Pictoris b har et døgn, der varer blot otte timer. Dermed drejer planeten langt hurtigere om sig selv end planeterne i vores eget Solsystem – på dens ækvator bevæger man sig med knap 100.000 kilometer i timen. Forholdet mellem masse og rotation, der er observeret i Solsystemet, er hermed udvidet til planeter udenfor Solsystemet. I fremtiden vil astronomer bruge lignende methoder til at kortlægge exoplaneter i detaljer ved at bruge ESOs kommende European Extremely Large Telescope (E-ELT).
eso1413da — Pressemeddelelse
Et studie i skarlagensrødt
16. april 2014: Dette nye billede fra ESOs La Silla-observatorium i Chile viser en brintsky, der hedder Gum 41. Lysstærke, varme, unge nyfødte stjerner udstråler energirig stråling i midten af denne knap så kendte tåge. Strålingen får den omliggende brint til at gløde med den karakteristiske røde farve.
Resultater: 1-20 ud af 265