Pressemeddelelse

Et nærbillede af Toby Jug-tågen

9. oktober 2013

ESOs Very Large Telescope (VLT) har taget et billede i meget stor detalje af Toby Jug-tågen, en sky af gas og støv der omgiver en rød kæmpestjerne. Dette billede viser stjernetågens karakteristiske buede struktur, der, tro til sit navn faktisk ligner en lille kande med et håndtag.

Omkring 1200 lysår fra Jorden i det sydlige stjernebillede Carina (Kølen), ligger Toby Jug-tågen der mere formelt kaldes IC 2220, og er et eksempel på en refleksionståge. Det er en sky af gas og støv, der oplyses indefra af en stjerne ved navn HD 65750. Denne stjerne, der er en rød kæmpestjerne, har en masse der er fem gange Solens, men er på et meget senere stadie af sit liv på trods af dens forholdsvise unge alder på omkring 50 millioner år [1].

Stjernetågen blev dannet af stjernen, der mister en del af sin masse ud til det omkringliggende rum, hvilket danner en sky af gas og støv som materialet køler ned. Støvet består af grundstoffer som kulstof samt simple varmeresistente forbindelser som titanium-dioxid og kalcium-dioxid (kalk). I dette tilfælde har detaljerede undersøgelser af objektet i infrarødt lys vist, at silicium-dioxid (silica) er den mest sandsynlige forbindelse, der reflekterer stjernens lys.

IC 2220 er synlig på grund af stjernens lys, der reflekteres af støvkornene. Den himmelske sommerfugle-struktur er næsten symmetrisk, og har en udstrækning på ca. et lysår. Denne fase af en stjernes liv er kort, og derfor er disse objekter sjældne.

Røde kæmpestjerner dannes af aldrende stjerner, der nærmer sig de endelige stadier af deres udvikling. De har næsten udtømt deres lager af brint, der er brændstof for reaktionerne, der finder sted i størstedelen af stjerners liv. Dette får stjernens atmosfære til at udvide sig enormt. Stjerner som HD 65750 afbrænder en heliumskal udenpå en kulstof-ilt kerne, der nogen gange ledsages af en brintskal, der ligger tættere på stjernens overflade.

Milliarder af år ind i fremtiden vil vores Sol også blive oppustet til en rød kæmpestjerne. Det forventes, at Solens atmosfære vil udvide sig til langt ud over Jordens nuværende bane, og opsluge alle de indre planeter i denne proces. På dette tidspunkt vil Jorden allerede være slemt tilredt. Den store stigning i mængden af stråling og de stærke stjernevinde, der vil forekomme sammen med stjerneudvidelsen, vil ødelægge alt liv på Jorden, og få vandet i havene til at fordampe, før hele planeten til sidst vil smelte.

Britiske astronomer Paul Murdin, David Allen og Davis Malin gav IC 2220 sit kælenavn Toby Jug-tågen på grund af sin form, der minder om et gammelt engelsk drikkebæger, kaldet en Toby Jug, som de stiftede bekendtskab med som unge.

Dette billede blev lavet som en del af ESO Cosmic Gems programmet [2].

Noter

[1] Stjerner med en høj masse går gennem deres liv meget hurtigere end stjerner som Solen med en mindre masse. De lette stjerner har liv, der måles i milliarder i stedet for millioner af år.

[2] Dette billede kommer fra ESOs Cosmis Gems programmet, der er et formidlingsinitiativ der skal skabe billeder af interessante, spændende og æstetiske objekter med ESOs teleskoper, med uddannelses- og formidlingsformål. Programmet gør brug af teleskoptider, der ikke kan bruges til videnskabelige observationer. Alle de indsamlede data kan også være brugbare for videnskabelige formål, og er gjort tilgængelige til astronomer gennem ESOs videnskabsarkiv.

Mere information

ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive "verdens største øje mod himlen".

Links

Kontakter

Tina Ibsen
Tycho Brahe Planetarium
København, Danmark
Tel: + 45 33 18 19 80
Email: tii@tycho.dk

Richard Hook
ESO, Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1343 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1343da
Navn:IC 2220
Type:Milky Way : Nebula : Appearance : Reflection
Facility:Very Large Telescope

Billeder

Toby Jug-tågen som set med ESOs Very Large Telescope
Toby Jug-tågen som set med ESOs Very Large Telescope
Beliggenheden af Toby Jug-tågen i det sydlige stjernebillede Carina
Beliggenheden af Toby Jug-tågen i det sydlige stjernebillede Carina
Vidvinkelbillede af området omkring Toby Jug-tågen
Vidvinkelbillede af området omkring Toby Jug-tågen

Videoer

Zoom ind på Toby Jug-tågen
Zoom ind på Toby Jug-tågen
Panorering over VLT billedet af Toby Jug-tågen
Panorering over VLT billedet af Toby Jug-tågen