1 00:00:02,000 --> 00:00:04,090 Dette er ESOcast! 2 00:00:04,090 --> 00:00:07,760 Med banebrydende videnskab og livet bag kulisserne i ESO, 3 00:00:07,760 --> 00:00:10,270 det Europæiske Syd Observatorium, 4 00:00:10,270 --> 00:00:18,010 udforsker vi den ultimative grænse med vores vært Dr. J alias Dr. Joe Liske. 5 00:00:20,270 --> 00:00:23,300 Hej og velkommen til denne særudgave af ESOcast. 6 00:00:23,500 --> 00:00:27,950 Op til ESOs 50 års jubilæum i oktober 2012 7 00:00:27,950 --> 00:00:30,600 vil vi vise otte særlige indslag, 8 00:00:30,600 --> 00:00:35,580 som portrætterer ESOs første 50 år med at udforske den sydlige himmel. 9 00:00:39,260 --> 00:00:44,850 At fange lys 10 00:00:50,500 --> 00:00:52,330 I et halvt århundrede, 11 00:00:52,330 --> 00:00:57,480 har det Europæiske Syd Observatorium fremvist universets pragt. 12 00:01:04,230 --> 00:01:06,320 Stjernelys regner ned over Jorden. 13 00:01:08,370 --> 00:01:11,050 Gigantiske teleskoper fanger de kosmiske fotoner, 14 00:01:11,050 --> 00:01:14,920 og fører dem til højteknologiske kameraer og spektrografer. 15 00:01:18,070 --> 00:01:22,790 I dag er de astronomiske billeder meget anderledes end dem fra 1960'erne. 16 00:01:24,000 --> 00:01:27,110 Da ESO begyndte tilbage i 1962, 17 00:01:27,110 --> 00:01:31,090 brugte astronomerne store fotografiske glasplader. 18 00:01:32,530 --> 00:01:36,710 Ikke særligt følsomme, upræcise og svære at håndtere. 19 00:01:41,550 --> 00:01:45,200 Sikken en forskel nutidens elektroniske detektorer har gjort! 20 00:01:46,000 --> 00:01:48,480 De fanger næsten alle fotoner. 21 00:01:49,000 --> 00:01:51,980 Billederne er tilgængelige med det samme. 22 00:01:51,980 --> 00:01:53,920 Og vigtigst af alt, 23 00:01:53,920 --> 00:01:57,900 de kan bearbejdes og analyseres af computersoftware. 24 00:01:59,000 --> 00:02:02,670 Astronomi er virkelig blevet en digital videnskab. 25 00:02:09,530 --> 00:02:11,770 ESOs teleskoper bruger nogle af de største 26 00:02:11,770 --> 00:02:14,440 og mest følsomme detektorer i verden. 27 00:02:14,440 --> 00:02:21,440 VISTA-kameraet har ikke mindre end 16 af dem med i alt 67 millioner pixels. 28 00:02:24,020 --> 00:02:28,790 Dette enorme instrument fanger infrarødt lys fra kosmiske støvskyer, 29 00:02:28,790 --> 00:02:30,120 nyfødte stjerner 30 00:02:30,120 --> 00:02:33,190 og fjerne galakser. 31 00:02:40,510 --> 00:02:46,180 Flydende helium holder detektorerne på minus 269 grader Celsius. 32 00:02:46,180 --> 00:02:49,930 VISTA kortlægger den sydlige himmel, 33 00:02:49,930 --> 00:02:53,650 som en opdagelsesrejsende, der undersøger et ukendt kontinent. 34 00:02:56,460 --> 00:02:59,890 VLT Survey Telescope er en anden opdagelsesmaskine, 35 00:02:59,890 --> 00:03:02,630 men den arbejder ved synlige bølgelængder. 36 00:03:09,000 --> 00:03:12,650 Dets kamera, kaldet OmegaCAM, er endnu større. 37 00:03:12,650 --> 00:03:18,220 32 CCDer arbejder sammen for at producere spektakulære billeder 38 00:03:18,220 --> 00:03:23,080 med et ufatteligt antal pixels på 268 millioner. 39 00:03:25,850 --> 00:03:28,910 Synsfeltet er én kvadratgrad 40 00:03:28,910 --> 00:03:31,960 - fire gange større end fuldmånen. 41 00:03:34,650 --> 00:03:39,200 OmegaCAM genererer halvtreds gigabyte data hver nat. 42 00:03:40,000 --> 00:03:43,510 Og det er bare pragtfulde gigabytes. 43 00:03:46,660 --> 00:03:49,790 Kortlægningsteleskoper som VISTA og VST 44 00:03:49,790 --> 00:03:53,880 gennemsøger også himlen for sjældne og interessante objekter. 45 00:03:54,480 --> 00:03:57,830 Derefter bruger astronomer VLTs rene kraft 46 00:03:57,830 --> 00:04:01,470 til at studere disse objekter i stor detalje. 47 00:04:04,270 --> 00:04:06,360 Hvert af VLTs fire teleskoper 48 00:04:06,360 --> 00:04:08,780 har sit eget sæt af unikke instrumenter, 49 00:04:08,780 --> 00:04:11,780 hvert med sin egen særlige styrke. 50 00:04:12,980 --> 00:04:20,290 Uden disse instrumenter, ville ESOs gigantiske øje mod himlen være blindt. 51 00:04:21,329 --> 00:04:27,910 De har fantasifulde navne som ISAAC, FLAMES, HAWK-I og SINFONI. 52 00:04:28,860 --> 00:04:33,330 Gigantiske højteknologiske maskiner, hver på størrelse med en lille bil. 53 00:04:35,000 --> 00:04:36,500 Deres formål er: 54 00:04:36,500 --> 00:04:41,850 at registrere de kosmiske fotoner og indhente enhver lille bid af information. 55 00:04:44,000 --> 00:04:48,610 Alle instrumenterne er unikke, men nogle er mere specielle end andre. 56 00:04:48,610 --> 00:04:55,350 For eksempel bruger NACO her og SINFONI VLTs adaptive optik system. 57 00:04:58,500 --> 00:05:01,430 Lasere skaber kunstige stjerner, 58 00:05:01,430 --> 00:05:05,200 der hjælper astronomer med at korrigere for atmosfærens forstyrrelser. 59 00:05:11,830 --> 00:05:16,230 NACOs billeder er lige så skarpe, som hvis de var taget fra rummet. 60 00:05:19,000 --> 00:05:24,700 Og så er der MIDI og AMBER. To interferometriske instrumenter. 61 00:05:25,500 --> 00:05:30,310 Her bringes lysbølger fra to eller flere teleskoper sammen, 62 00:05:30,310 --> 00:05:33,860 som hvis de var fanget med ét gigantisk spejl. 63 00:05:36,500 --> 00:05:37,500 Resultatet: 64 00:05:38,260 --> 00:05:40,390 de skarpeste billeder du kan forestille dig. 65 00:05:44,500 --> 00:05:47,370 Men astronomi handler ikke kun om at tage billeder. 66 00:05:47,370 --> 00:05:49,060 Hvis du går efter detaljerne, 67 00:05:49,060 --> 00:05:53,270 er du nødt til at dissekere stjernelyset og studere dets sammensætning. 68 00:05:56,320 --> 00:06:00,030 Spektroskopi er et af astronomiens mest værdifulde redskaber. 69 00:06:05,820 --> 00:06:09,760 Ikke mærkeligt at ESO har nogle af verdens mest avancerede spektrografer, 70 00:06:09,760 --> 00:06:12,220 som den kraftfulde X-Shooter. 71 00:06:13,400 --> 00:06:18,410 Billeder er smukkere, men spektre afslører mere information. 72 00:06:22,250 --> 00:06:23,500 Sammensætning. 73 00:06:24,500 --> 00:06:25,760 Bevægelser. 74 00:06:26,750 --> 00:06:28,040 Aldre. 75 00:06:34,250 --> 00:06:38,990 Atmosfærerne på exoplaneter, der kredser om fjerne stjerner. 76 00:06:42,530 --> 00:06:46,870 Eller nyfødte galakser på kanten af det synlige univers. 77 00:06:50,330 --> 00:06:55,510 Uden spektroskopi ville vi bare være opdagelsesrejsende, der stirrede på et smukt landskab. 78 00:06:55,510 --> 00:06:56,960 Med spektroskopi, 79 00:06:56,960 --> 00:07:02,550 lærer vi om landskabets topografi, geologi, udvikling og sammensætning. 80 00:07:12,240 --> 00:07:14,060 Og der er én ting mere. 81 00:07:18,040 --> 00:07:22,910 Trods sin rolige skønhed, er universet et voldsomt sted. 82 00:07:24,990 --> 00:07:26,680 Ting støder sammen i natten, 83 00:07:26,680 --> 00:07:30,660 og astronomer vil gerne fange alle af disse begivenheder. 84 00:07:34,000 --> 00:07:39,280 Tunge stjerner ender deres liv i gigantiske supernovaeksplosioner. 85 00:07:45,560 --> 00:07:48,450 Nogle kosmiske sprængninger er så kraftfulde, 86 00:07:48,450 --> 00:07:51,620 at de kortvarigt overstråler deres værtsgalakse, 87 00:07:51,620 --> 00:07:57,300 hvorved de oversvømmer det intergalaktiske rum med usynlige, højenergetiske gammastråler. 88 00:07:59,300 --> 00:08:04,960 Små robotteleskoper reagerer på automatiske alarmer fra satellitter. 89 00:08:04,960 --> 00:08:11,990 På få sekunder står de i den rette position til at studere eftervirkningerne fra disse eksplosioner. 90 00:08:13,160 --> 00:08:16,660 Andre roboskoper fokusere på mindre dramatiske begivenheder, 91 00:08:16,660 --> 00:08:21,490 som fjerne planeter, der passerer ind foran deres værtsstjerner. 92 00:08:24,240 --> 00:08:27,150 Kosmos er i konstant forandring. 93 00:08:27,150 --> 00:08:30,670 ESO forsøger ikke at misse et eneste hjerteslag. 94 00:08:33,000 --> 00:08:36,880 Kosmologi er studiet af universet som en helhed. 95 00:08:36,880 --> 00:08:41,090 Dets struktur, udvikling og oprindelse. 96 00:08:45,000 --> 00:08:49,800 Her er det helt afgørende at fange så meget lys som muligt. 97 00:08:49,800 --> 00:08:55,860 Disse galakser er så langt væk, at kun en håndfuld fotoner når Jorden. 98 00:08:58,000 --> 00:09:01,490 Men disse fotoner rummer spor af den kosmiske fortid. 99 00:09:03,300 --> 00:09:05,750 De har rejst i milliarder af år. 100 00:09:05,750 --> 00:09:09,450 De maler et billede af de tidlige dage i universet. 101 00:09:10,000 --> 00:09:15,130 Det er derfor, at store teleskoper og følsomme detektorer er så vigtige. 102 00:09:15,930 --> 00:09:18,050 Gennem de seneste halvtreds år, 103 00:09:18,050 --> 00:09:22,500 har ESOs teleskoper afsløret nogle af de mest fjerntliggende galakser og kvasarer, 104 00:09:22,500 --> 00:09:24,560 der nogensinde er observeret. 105 00:09:28,000 --> 00:09:31,960 De har endda været med til at afdække fordelingen af ​​mørkt stof, 106 00:09:31,960 --> 00:09:34,950 hvis natur stadig er et mysterium. 107 00:09:41,560 --> 00:09:47,770 Hvem ved hvad de næste halvtreds år vil bringe? 108 00:09:50,250 --> 00:09:54,550 Dette er Dr. J, der afslutter denne særlige episode af ESOcast. 109 00:09:54,550 --> 00:09:57,740 Tag med mig igen næste gang på et andet kosmisk eventyr. 110 00:10:00,320 --> 00:10:01,820 ESOcast er produceret af ESO, 111 00:10:01,820 --> 00:10:03,190 det Europæiske Syd Observatorium. 112 00:10:04,000 --> 00:10:05,540 ESO, det Europæiske Syd Observatorium, 113 00:10:05,540 --> 00:10:07,020 er den mest fremtrædende mellemstatslige videnskabelige og teknologiske organisation indenfor astronomi, 114 00:10:07,020 --> 00:10:09,000 både med jord- og rumbaserede observatorier, ESO er det mest produktive observatorium i verden. 115 00:10:12,890 --> 00:10:17,680 Transskription af ESO; oversættelse af Tycho Brahe Planetarium.