Antennegalakserne sammensat af data fra ALMA og Hubble rumteleskopet

Antennegalakserne (kendt som NGC 4038 og 4039) er et par deformerede
kolliderende spiralgalakser omkring 70 millioner lysår borte i stjernebilledet
Corvus (kragen). Dette billede kombinerer ALMA observationer lavet ved to
forskellige bølgelængder under observatoriets tidlige testfase, med
observationer i det visuelle bælgelængdeområde fra NASA/ESA Hubble rumteleskopet.  
Hubblebilledet er det skarpeste der nogensinde er taget af dette objekt, og det
fungerer som den ultimative reference når det kommer til høj opløsning. ALMA
arbejder ved helt andre bølgelængder, hvor det er meget sværere at opnå en
opløsning, som er sammenlignelig med Hubblebilledet. På trods af dette, vil ALMA,
når det er færdigbygget, kunne producere billeder der er op til ti gange
skarpere end Hubbles. De fleste af ALMA-observationerne der blev brugt til at
producere dette billede, benyttede kun tolv sammenkoblede antenner. Til
sammenligning blev der brugt 28 antenner, der også var fordelt over et større
areal til de første videnskabelige optagelser. Disse faktorer gør at dette
billede kun er en smagsprøve på hvad vi kan vente os af ALMA i fremtiden.
Efterhånden som ALMA færdiggøres, vil opløsningen, kvaliteten og hastigheden
hvormed optagelserne kan udføres, stige betragteligt i takt med at flere
antenner bliver tilgængelige og der bliver mulighed for at fordele dem over et
større areal. Dette billede er dog stadig det bedste billede af
Antennegalakserne i submillimeter bølgelængdeområdet, og det åbner et nyt vindue
til submillimeter-universet.

Mens den visuelle del af dette billede, primært de blå nuancer, viser de helt
unge stjerner i galakserne, så viser ALMAs submillimetersyn, der ikke kan ses i
normalt visuelt lys: skyerne af kold gas, hvoraf de nye stjerner er dannet. ALMA
observationerne, her vist i rødt, pink og gult, blev lavet i millimeter og
submillimeter bølgelængdeområdet (ALMA båndene 3 og 7), som er indstillet til at       
detektere kulilte (CO) molekyler i de ellers usynlige brintskyer, hvor nye
stjerner dannes.

Der findes store gaskoncentrationer i hjertet af hver af de to galakser, men
også i de kaotiske kollisionsområder. Her er den samlede mængde af gas
milliarder gange større end mængden af gas i solen - et stort reservoir af
byggemateriale til fremtidige stjerner.    

Observationer som disse, bliver essentielle for vores forståelse af hvordan
galaksekollisioner kan sætte gang i dannelse af nye stjerner.

Dette er blot et eksempel på, hvordan ALMA afdækker dele af universet, som ikke
kan observeres med visuelle- og infrarøde teleskoper.

Kilde:

ALMA (ESO/NAOJ/NRAO). Visible light image: the NASA/ESA Hubble Space Telescope

Om billedet

Id:eso1137a
Sprog:da
Type:Observation
Udgivelsesdato:3. oktober 2011 11:30
Relaterede pressemeddelelser:eso1137
Relaterede meddelelser:ann21013
Størrelse:3375 x 3362 px

Om objektet

Navn:Antennae Galaxies, NGC 4038, NGC 4039
Type:Local Universe : Galaxy : Type : Interacting
Afstand:75 million lysår
Constellation:Corvus

Mounted Image

Billedformater

Stor JPEG
2,4 MB
Skrærm JPEG
197,6 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
229,0 KB
1280x1024
361,7 KB
1600x1200
535,2 KB
1920x1200
660,5 KB
2048x1536
856,5 KB

Koordinater

Position (RA):12 1 52.55
Position (Dec):-18° 52' 2.96"

Farver & filtre

BåndBølgelængdeTeleskop
Milimeter
ALMA band 3
2.6 mmAtacama Large Millimeter/submillimeter Array
Optisk
V
550 nmHubble Space Telescope
ACS
Optisk
B
435 nmHubble Space Telescope
ACS
Infrarød
I
814 nmHubble Space Telescope
ACS
Milimeter
ALMA Band 7
870 μmAtacama Large Millimeter/submillimeter Array
Milimeter
ALMA band 7
870 μmAtacama Large Millimeter/submillimeter Array
Milimeter
ALMA Band 7
870 μmAtacama Large Millimeter/submillimeter Array
Milimeter
ALMA Band 3
2.6 mmAtacama Large Millimeter/submillimeter Array