Vidvinkel og tætte optagelser af en skive, som danner en måne, set med ALMA

Billedet her, optaget med the Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som ESO er partner i, viser i vidvinkel (til venstre) og i forstørrelse (til højre) en skive af gas og støv omkring exoplaneten PDS 70c, hvor en måne er under dannelse. Exoplaneten ligner Jupiter, og befinder sig næsten 400 lysår borte. I forstørrelsen ser man PDS 70c og dens omgivende skive i midten. Den større skive eller ring omkring stjernen PDS 70 fylder det meste af forstørrelsens højre side. Selve stjernen er det slørede område til venstre, og i centrum af det vidvinklede billede.

Der kendes to planeter i systemet, PDS 70c og PDS 70b, og den sidste ses ikke i billederne her. De har optaget stoffet i det ringformede hul i skiven omkring stjernen, så der af skiven kun er den lysende ring tilbage. Undervejs i processen har PDS 70c indfanget sin egen circumplanetariske skive, som leverer stof til planetens vækst, og hvorfra der også kan dannes måner. Skiven omkring planeten er lige så stor som afstanden imellem Solen og Jorden, og i den er der nok stof til at danne tre måner af størrelse som Jordens Måne.

Kilde:

ALMA (ESO/NAOJ/NRAO)/Benisty et al.

Om billedet

Id:eso2111a
Sprog:da
Type:Kollage
Udgivelsesdato:22. juli 2021 14:00
Relaterede pressemeddelelser:eso2111
Størrelse:2517 x 1034 px

Om objektet

Navn:PDS 70c
Type:Milky Way : Star : Circumstellar Material : Planetary System

Billedformater

Stor JPEG
223,3 KB
Skrærm JPEG
61,7 KB

Zoombar