Ugens billede

13. september 2021: Ugens billede kan godt gøre een lidt svimmel! Her er på samme tid både den nordlige og den sydlige himmelhalvkugle - altså hele nattehimlen i et lidt forvirrende billede, og noget, som ikke ville kunne ses fra jordoverfladen i virkeligheden. Billedet er sammensat af to optagelser, hvor himmelfotograferne Petr Horálek og Juan Carlos Casado fotograferede fra hver sit sted med samme breddegrad henholdsvis nord og syd for ækvator. Øverste del af billedet er optaget på Instituto de Astrofísica de Canarias observatorium Roque de los Muchachos på øen La Palma i den canariske øgruppe 29° nord for ækvator, og det nederste er fra ESOs La Silla Observatorium i Chiles Atacamaørken, 29° syd for ækvator. Når de sættes sammen digitalt får vi et sammenhængende blik på nattehimlen. En af de mest bemærkelsesværdige detaljer i billedet er det underlige hvide skær, som stråler lodret ud fra centrum. Det er zodiacalyset, som skyldes støv ...

6. september 2021: På samme måde som Atlas holder himlen oppe i den gamle græske myte, så ser det ud som om ESOs Very Large Telescope (VLT) understøtter Månen i dette specielle billede fra en total måneformørkelse over Paranal Observatoriet i Chiles Atacamaørken. Billedet er optaget 26. maj 2021 af astrofotograf Yuri Beletsky. Det var nødvendigt med en del detailplanlægning fra fotografens side for at kunne tage denne uges billede. Nøjagtige beregninger gjorde, at han kunne fastlægge et helt præcist sted ni kilometer øst for Paranal, hvor Månen på vej under horisonten mens formørkelsen foregik i et kort øjeblik kunne ses lige over teleskopkuplerne med et svagt skær i den tidlige morgens tusmørke. Der er total måneformørkelse når Solen, Jorden og Månen står på linie i rummet, med Jorden imellem Solen og Månen. Jordens skygge blokerer for det direkte sollys, så der ikke forekommer fuldmåne, men så de eneste lys, som rammer Månen ...

30. august 2021: Hvordan mon en fisk ser Mælkevejen? Det kan vi få en ret så god idé om takket være ugens billede, som er vores galakse fotograferet med en fiskeøjelinse fra indgangen til Paranal Residencia ved Paranalobservatoriets Base Camp, som er 3 km fra ESOs Very Large Telescope (VLT). Paranal Resicencia er en oase for astronomerne. Midt i Atacamaørkenen, som er et af de tørreste områder på vores planet, er det en behagelig og moderne bygning, hvor ESOs stab og besøgende kan hvile ud efter de lange nattevagter, og klare de ekstreme lokale klimaforhold. Residencia er bygget under jorden, og har en glasdækket kuppel med en diameter på 35 meter. Igennem den kommer det naturligelys ind, og under den er der en miniregnskov og et svømmebassin, som både tjener til afslapning for beboerne, og som bidrager til at fugte den tørre luft. Bygningens facade peger imod Stillehavet, som blot er 12 ...

23. august 2021: Et meteor oplyser nattehimlen over Paranal i Chiles ørken med et klart lysskær, som afslutning på meteoroidens rejse igennem Solsystemet. Vidner til hændelsen er tre Unit Teleskoper og et af hjælpeteleskoperne ved ESOs Very Large Telescope (VLT). Meteorioder er partikler, mindre end asteroider, som vandrer igennem rummet. Når det kommer ind i Jordens atmosfære opvarmes de og fordamper på grund af gnidningen med luftens molekyler, og de efterlader et lysende spor på himlen - det, vi kalder et stjerneskud eller en meteor. Er der noget tilbage af meteoroiden, som ikke er fordampet, når det ned til jordoverfladen i form af en meteorit. Der er altså ikke tale om, at meteoroiden brænder op, som man ofte hører det forklaret. Lyssporets farve viser os noget om den kemiske sammensætning af den meteoroide, som var årsagen. Grønt og gult lys viser, at der er henholdsvis magnesium og jern til stede. De udbredte ...

16. august 2021: Der er mørke striber, som overdækker himlen over ESOs Paranalobservatorium i Chile, så Mælkevejens klareste dele bliver delvist skjult for ESOs VISTA-teleskop. Det er de linier, som kaldes Great Rift, - den store revne - og det er enorme skyer af gasarter og støv, som befinder sig imellem os i Solsystemet og de indre områder af Mælkevejen. Skyerne opsluger det meste af det synlige lys, som kunne have nået os fra de mange milliarder stjerner i centret af vores galakse. Ikke desto mindre kan astronomerne alligevel få nys om forholdene i den indre del af Mælkevejen; nemlig ved i stedet at observere i infrarødt lys og radiostråling, for den form for elektromagnetisk stråling passerer igennem den slags skyer uden at blive bremset. Derfor kan vi bogstaveligt se ind igennem denne Great Rift. Den del af ESOs Paranalobservatorium, som kaldes VISTA (Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy) befinder sig på ...

9. august 2021: Mælkevejens imponerende bue strækker sig over Chiles nattehimmel, sammen med De Magellanske Skyer til venstre, og til højre den kontrolbygning hvorfra ESOs Paranalobservatorium styres - Observatoriet, som blandt andet er hjemsted for Very Large Telescope (VLT). Mælkevejen er et sted imellem 100 000 og 200 000 lysår i diameter, og den består af flere hundrede milliarder stjerner som Solen. Centrum af vores mælkevejsgalakse ser vi på billedet som et klartlysende område for oven til venstre i den lysende bue. Afstanden til centrum er 27 000 lysår. Det tager Solen og hele Solsystemet næsten 250 millioner år at gennemløbe et helt omløb omkring centeret, og siden Solsystemet blev dannet, har vi været rundt cirka 20 gange. Den store og den lille Magellanske Sky er to af Mælkevejens nærmest nabogalakser. De kredser om vores store galakse henholdsvis 160 000 og 200 000 lysår borte. Det er dværggalakser med en uregelmæssig ...

2. august 2021: Det ligner en lille planet, men ugens Picture of the Week er ESOs La Silla Observatorium vist med en fotografisk teknik, som kaldes stereografisk projektion, hvor et fladt billede projiceres over på en kugle. La Silla, som er hjemsted for flere af ESO-familiens instrumenter, blev taget i brug i 1969. Det er ESOs første observatorium, og det har også været i front med mange videnskabelige og teknologiske landvindinger. ESOs nyskabende 3,58-meter New Technology Telescope (NTT) var det første i Verden med computerkontrolleret, eller aktivt hovedspejl. Det er en teknik, som siden er brugt i ESOs Very Large Telescope (VLT), hvor alle fire 8-meterspejle er aktive. Det yderst præcise instrument HARPS - The High Accuracy Radial velocity Planet Searcher er koblet på ESOs 3,6-meter teleskop, og det er en meget succesrig exoplanetjæger, som blandt meget andet har opdaget den første jordlignende planet i en stjernes beboelige zone. Hen over La Sillaplaneten ...

26. juli 2021: Space can be a lonely place. But not so for this quartet of galaxies making up HCG 86 and observed here with ESO’s VLT Survey Telescope (VST). The four galaxies located approximately 270 million light years from Earth in the Sagittarius constellation, are seen from Earth as arranged in triangular shape, with three of them on a straight line and one underneath; the bright objects to the right of the elongated galaxy are not part of the quartet. HCG stands for Hickson Compact Group, and is used to describe groups of four to ten galaxies where members are physically very close to each other. Because of their compactness, such groups are ideal environments to study galactic interactions, which can sometimes lead to galaxies merging with each other. This image of HCG 86 was taken by a team of astronomers led by Rossella Ragusa of the Istituto Nazionale di Astrofisica in ...

19. juli 2021: Her er planeter, Mælkevejens centrum, lysende gasser, bjerge i silhouet og endda en komet i denne uges Picture of the Week, som er optaget nær indkørslen til ESOs Paranal Observatorium, hvor alle de overdådige syn på Chiles klare himmel kan ses. Lige over horisonten lyser et grønt objekt, som ligner en rund sløret klat. Det er den interplanetariske gæst med navnet 252P/LINEAR. Kometen er snuppet i farten på sin vej forbi Jorden i april 2016, hvor den susede forbi omkring 5,3 millioner kilometer borte (og det er ret tæt på ifølge de kosmiske færdselsregler). Selvom den ikke kunne ses med det blotte øje, så var den flot i teleskoper og på billeder som dette her. Længere til højre ser man et andet farverigt objekt - en lille lyserød klat, lige over horisonten ved siden af kometen. Det er Lagunetågen, som befnder sig omkring 5000 lysår fra Jorden. For en observatør ...

12. juli 2021: Ugens flotte billede er optaget ved ESOs Paranal Observatorium, som er hjemsted for ESOs Very Large Telescope,på toppen af den 2635 meter høje bjergtop Cerro Paranal i Atacamaørkenen i det nordlige Chile. De fire Unit teleskoper, som hører til VLT, kan ses lige til højre for centrum i dette panorama. Bag dem ses Mælkevejens bue, næsten som en regnbue bestående af stjerner og lysende gasarter. I billedet ses desuden tre af de fire mindre Auxiliary Telescopes. De kan flyttes rundt i forskellige konfigurationer på bjergtoppen, så astronomerne kan kombinere dem med de fire store teleskoper på tusindvis af måder. Kan du finde de tre "små" teleskopkupler på billedet?

5. juli 2021: Cerro Armazones er hjemsted for ESOs kommende flagskib, Extremely Large Telescope (ELT). Stedet er i Chiles Atacamaørken, blot 20 km fra ESOs Paranal Observatorium, hvor blandet Very Large Telescope er placeret. Cerro Armazones top er godt og vel 3000 meter over havet. Det fremgår tydeligt hvor isoleret denne bjergtop ligger, når man ser Mælkevejens klare bue, som her på billedet indrammer det kunstige krater på toppen af Armazones. Det, at man er så langt fra byernes lysforurening, gør Atacamaørkenen til et ideelt sted for astronomiske anlæg; og dermed også for ELT, som bliver Verdens største øje mod himlen fra en gang i 2027. Billedet er taget 5. juli 2019, og det viser den udhulede bjergtop som den så ud på den dato. Støbearbejdet til fundamenterne begyndte i december 2019, og opbygningen af det epokegørende teleskop forventes at være færdig senere i dette årti.

28. juni 2021: Her har vi en flot måneglorie - også kendt på engelsk som en 22° halo - på nattehimlen over ESOs La Sillaobservatorium i Chile. Det er et optisk fænomen, som skyldes månelysets brydning med millioner af iskrystaller i atmosfæren. Der dannes en ring omkring Månen med en tilsyneladende diameter på cirka 22°. Smukt som fænomenet er, er det ikke noget, som er godt for de astronomiske observationer. Både skyer og Månens klare lys påvirker de astronomiske observationers kvalitet og nøjagtighed. Himmelsynet tillader dog ud over den æstetiske nydelse også at kunne se enkelte stjerner. Især skinner nattehimlens klareste stjerne Sirius smukt øverst i billedet, lige til venstre for midten. Under Sirius, tværs igennem den lysende ring står stjernebilledet Orion; som er sommerstjernebillede og står på hovedet, fordi vi er på den sydlige halvkugle af Jorden. Glorier forårsaget af iskrystaller kan ses rundt omkring over hele Jorden, og både ved nat ...

21. juni 2021: Her, lige midt imellem Mælkevejens lysende bue og en mørk klippeside på La Silla Observatoriet finder vi New Technology Telescope (NTT). Siden 1989 har ESO-teleskopet her observeret og fotograferet nattehimlen i udsøgte detaljer. Blandt nogle af de nyere bedrifter kan nævnes: observationer af sammensmeltningen af to neutronstjerner; finere detaljer i vores viden om asteroidernes struktur; analyse af hundreder af planetariske tåger; og udforskningen af exoplaneter i fjerne stjernesystemer. Teleskoper med større hovedspejle kan indsamle mere lys. Til gengæld er den perfekte form for et større spejl sværere at opretholde. Astronomerne opdagede, at med primærspejle med en diameter på mere end fem meter, faldt billedkvaliteten enormt, fordi tyngdekraften deformerede spejlet, når det blev drejet i forskellige hældninger (NTT er 3,5 meter i diameter, og var tænkt som et pionerprojekt, som skulle gøre det muligt at bygge større spejle). Aktiv optik, som ESOs Raymond Wilson fik ideen til, betyder, at et tyndt ...

14. juni 2021: Den mørke himmel over ESOs Paranalobservatorium, hvor blandt andet ESOs Very Large Telescope (VLT) har hjemme, kan godt give åndenød med indtryk som er så klare og fulde af stjerner, så man næsten kan røre ved dem. ESO Photo Ambassador Petr Horàlek står her på en platform, og rækker opad mod himlen som om han vil nå et af de klare objekter, som man måske kunne tro, var en stjerne. Det er det nu ikke - det er en planet i vores eget Solsystem, nemlig gaskæmpen Jupiter. Her nede på Jorden ser man i baggrunden de fire Unit Telescopes (UTs), som udgør VLT. I hvert UT er der et teleskopspejl med en diameter på 8,2 meter, og de kan arbejde sammenkoblet, så de giver nogle af de skarpeste billeder af Universet, som vi indtil nu kender til. Til støtte for de fire UTs findes der fire mindre flytbare hjælpeteleskoper (ATs), ...

7. juni 2021: Ugens ESO Picture of the Week præsenterer en galakse, som både kaldes NGC 4254 og Messier 99. Det er en smuk snurrebasse i stjernebilledet Coma Berenices (Berenices Hår). Messier 99 er noget særligt, for den er klassificeret som en grand design spiral galaxy:en version af galaksearkitektur, hvor man ser kraftige tydelige og veldefinerede arme, som vinder sig klart omkring galaksens centrum. Det er kun omkring 10% af alle spiralgalakser, som på den måde viser et klart design, og dermed er Messier 99s type forholdsvis usædvanlig. At kalde den for en spiralgalakse er helt indlysende, som man ser af billedet. De klare arme står skarpt imod rummets mørke baggrund, og man kan let identificere armene og de tilhørende strukturer. Billedet er optaget under ESOprogrammet Cosmic Gems. Det er et formidlingsinitiativ, som har til formål at producere billeder af interessante, mærkelige eller visuelt flotte objekter med ESOs teleskoper til brug i undervisning ...

31. maj 2021: Kig nøje på det svagtlysende og tågede centrale område i billedet her - der finder du en spøgelsesagtig galakse, med det ikke så spøgelsesagtige navn UDG4. Billedet er optaget med ESOs VLT Survey Telescope (VST). UDG står for Ultra-Diffuse Galaxy - meget diffuse galakser, som i størrelse er som Mælkevejen, men med 100 - 1000 gange færre stjerner. Den slags galakser er yderst svagtlysende, og de mangler de gasarter, som skal til for at der kan dannes nye stjerner. Det får dem til at se ud som blot en tåget klat i Universet. Deres oprindelse er usikker, men astronomerne funderer over, om det kan være "fejlslagne" galakser, som har mistet deres gasser tidligt i deres historie. Billedet her af UDG4 blev optaget i forbindelse med et meget større program med titlen VEGAS - VST Early-type Galaxy Survey, hvor formålet er at undersøge meget svagtlysende detaljer i galaksehobe; altså de ...

24. maj 2021: De første stråler fra morgensolen rammmer Cerro Paranal i det nordlige Chile, hvor ESOs Very Large Telescope (VLT) er placeret. Så er endnu en god nats observationer afsluttet her på Verdens mest produktive jordbaserede astronomiske anlæg. Med en højde på 2635 meter over havet er VLT et at de bedste i Verden til kigget ud i Universet. Det, som ligner "havet" i baggrunden kan give en fornemmelse af højden. Men det er en øjenforblændelse. Atacamaørkenen, hvor VLT befinder sig er et meget tørt sted. Det fjerne blåtonede "hav" er i virkeligheden skyer set ovenfra, som dannes i lavere højder.

17. maj 2021: ESO's La Silla Observatorium strækker sig for vore øjne på dette billede, som er optaget af ESO Photo Ambassador Gerhard Hüdepohl. Perspektivet er som fra en bjergtop i Chiles Atacamaørken, med adskillige teleskoper og bygninger til at understøtte dem, i en snoet række igennem det øde og fjerntliggende landskab. Det teleskop, som har førerpladsen forrest er ESO 3,6-meter teleskopet, med den runde hvide kuppel og den grå bygningsstruktur. Der er en lille bro imellem hovedteleskopet og en tilsvarende mindre hvid kuppel over en tyndere cylinder. Det er det nu nedlagte ESO Coudé’ Auxiliary Telescope. I den fjerne baggrund ses en række lave rektangulære bygninger, spredt ud over bjergsiden. Det er observatoriets administration, bibliotek, kantine, soveværelser og et hotel. Som man ser af billedet, er der ikke tegn på menneskelig civilisation i mange kilometers omkreds. I en højde over havet på 2400 ret så udfordrende meter, og i udkanten af et ...

10. maj 2021: Denne uges picture of the week viser DG121, et HII område — altså en sky af ioniseret hydrogen — i stjernebilledet Puppis (Agterstavnen). HII områder er en slags emissionståger, som dannes, når unge tunge stjerner udsender nok ultraviolet energi til at ionisere de omgivende gasskyer. Områderne har ofte en uregelmæssig struktur, og de mangler skarpe afgrænsninger, så de får et tåget og diffust, men meget fotogent udseende. Den klareste stjerne i området DG121, som ses tæt ved midten af billedet er HD60068. Det flotte billede er optaget med instrumentet FORS 2 (FOcal Reducer and low dispersion Spectrograph 2) på ESOs Very Large Telescope i Chiles Atacamaørken.Nogle astronomer har beskrevet det instrument som "Paranalinstrumenternes Swiss Army Knife", fordi man med det kan studere mange forskellige astronomiske objekter på mange forskellige måder.

3. maj 2021: Denne uges Picture of the Week ser ud til at vise en ensom antenne, som skuer mod himlen, men i virkeligheden er den antenne langt fra at være ensom. Den er en del af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), og det er et teleskopanlæg, som består af 66 præcisionsstyrede antenner, som står spredt ud over Chajnantorhøjsletten højt oppe i Chiles Andesbjerge. På billedet får vi et udvalg af farvestrålende himmelfænomener over ALMA: der er grøn airglow over horisonten, Den store Magellanske Sky titter frem bag antenneparabolen, og Mælkevejens storslåede bånd strækker sig oven over. Antennerne her er optimerede til at indsamle lys i millimeterbølgelængdeområdet, imellem infrarødt og radiobølgerne, så ALMA ser Universet på en noget anden måde end vi gør. Menneskets øjne er udviklet til at se synligt lys, men ALMA ser verdensrummet i længere bølgelængder, og derfor kan anlægget indsamle lys fra nogle af de koldeste objekter i Universet ...