Det nære, det fjerne og det virkeligt fjerne

Der er en fantastisk forskel i afstande i dette foto af Yuri Beletsky. Det er både jordiske og astronomiske motiver, som han har sat sammen.
I forgrunden rejser ESOs VISTA survey telescope sig. Det er et 4,1 m teleskop, som gennemmønstrer himlen i infrarødt lys, og finder interessante objekter, som så bliver studeret nærmere med de fire 8,2 m teleskoper i ESOs Very Large Telescope (VLT) anlæg. VLT ses på bjergtoppen til højre for VISTA, og afstanden er omkring een kilometer op ad bjergvejen.
På himlen over VISTA strækker sig et lysende bånd nederst fra venstre og op mod højre. Det er Mælkevejens skive, som ses lige fra kanten og i retning ind imod dens centrum. Med det blotte øje kan vi ikke se hele vejen ind til midten, men vi véd at afstanden er omkring 30 000 lysår. Det bliver til 280 kvadrillioner kilometer, eller 280 000 000 000 000 000 gange længere end den korte tur over til VLT fra VISTA!
Den lysende plet, som er næsten lige over VLT er Den store magellanske sky (LMC), en dværggalakse, som er nærmeste nabo til Mælkevejen, omkring 160 000 lysår borte. Lidt til venstre for den, og under, ud for flangen til VISTAkuplen er Den lille magellanske sky (SMC). Det er også en dværggalakse, 200 000 lysår fra os. Det betyder, at hvis vi tog spadsereturen med 5 km/t helt derud, ville det tage 43 trillioner år - så husk madpakken.

Kilde:

Y. Beletsky (LCO)/ESO

Om billedet

Id:potw1607a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:15. februar 2016 06:00
Størrelse:5364 x 3492 px

Om objektet

Navn:VLT Unit Telescopes
Type:Unspecified : Technology : Observatory : Telescope

Billedformater

Stor JPEG
6,6 MB
Skrærm JPEG
264,0 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
359,5 KB
1280x1024
611,5 KB
1600x1200
899,5 KB
1920x1200
1,0 MB
2048x1536
1,4 MB

 

Se også...