Ude af syne

Ugens ESO Picture of the Week viser centret af en galakse med katalognummeret NGC 5643. Den befinder sig 55 millioner lysår fra Jorden, i stjernebilledet Ulven (Lupus), og det er en galakse af den type, som kaldes en Seyfertgalakse. Den slags galakser har meget klartlysende centrer, og forskerne mener, at det skyldes at stof suges ind i det supermassive sorte hul, som befinder sig i centret, men som ofte kan skjules af skyer af gas og støv omkring det.

Derfor kan det være meget svært at observeren en sådan Seyfertgalakses aktive centrum. Der er en yderligere udfordring i forbindelse med NGC 5643: Vi ser den her fra Jorden næsten direkte fra kanten, og det gør det endnu sværere at kigge ind i det indre maskinrum. Med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) og med arkivdata fra instrumentet Multi Unit Spectroscopic Explorer (MUSE) på ESOs Very Large Telescope har forskerne sammensat dette kig på NGC 5643 - komplet med strømme af ioniseret gas, som vælder ud i rummet.

Disse enorme gasstrømme strækker sig ud på begge sider af galaksen, og de skyldes stof, som kastes ud fra den centrale skive omkring det supertunge sorte hul i NGC 5643s kerne. Sammensætningen af data fra VLT og ALMA viser os, at galaksens centralområde består af to adskilte dele: en spiralformet roterende skive (som ses i rødt) bestående af kold molekylær gas - her er det kuliltemolekylet, som observeres, og så den udstrømmende gas, som observeres i spektrallinierne fra ioniseret oxyben og hydrogen (de blågrønne farver), og som ses vinkelret på den indre skive.

Kilde:

ESO/A. Alonso-Herrero et al.; ALMA (ESO/NAOJ/NRAO)

Om billedet

Id:potw1822a
Sprog:da
Type:Observation
Udgivelsesdato:28. maj 2018 06:00
Størrelse:804 x 484 px

Om objektet

Navn:NGC 5643
Type:Local Universe : Galaxy : Activity : AGN : Seyfert
Afstand:55 million lysår
Constellation:Lupus

Billedformater

Stor JPEG
89,7 KB
Skrærm JPEG
91,7 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
131,9 KB
1280x1024
183,6 KB
1600x1200
240,4 KB
1920x1200
277,3 KB
2048x1536
334,6 KB

Koordinater

Position (RA):14 32 40.60
Position (Dec):-44° 10' 28.03"
Field of view:0.68 x 0.41 arcminutes
Orientering:Nord er 0.1° droite fra lodret

Farver & filtre

BåndBølgelængdeTeleskop
Optisk
OIII
495 nmVery Large Telescope
MUSE
Optisk
H-alpha
656 nmVery Large Telescope
MUSE
Milimeter
CO(2-1)
1.292208 mmAtacama Large Millimeter/submillimeter Array
Band 6

 

Se også...