Småtåger vimser omkring vores lokale sorte hul
Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) har leveret denne uges billede, hvor vi ser området omkring Sagittarius A*, det supertunge sorte hul, som lurer i centrum af Mælkevejen - lige i den røde cirkel. Nye forskningsresultater har afsløret spændende nyt om skyer af interstellare gasser og støv, som svirrer omkring det sorte hul med store hastigheder.
De skyer, som er fundet, består hovedsagelig af hydrogenmolekyler, og vi kalder dem derfor, meget fantasifuldt, molekylskyer! Det er første gang, astronomerne med sikkerhed har fundet den slags her. Billedet viser faktisk fordelingen af molekyler af kulilte, CO, som er de molekyler, der er næstflest af i skyerne. Afstanden til skyerne fra os er 26 000 lysår, og de kredser tæt og hurtigt omrking det sorte hul i afstande på omkring et enkelt lysår. Det er ALMAs høje opløsningsevne, som har gjort det muligt at finde skyerne. De stammer fra tidligere meget tungere skyer, som så er brudt op af tidevandskræfter tæt ved de sorte hul, så nogle af dem nu er endnu tættere, og andre er blevet fortyndet, så de ikke overlever så længe. Den sidstnævnte type ser vi fordi der udsendes synkrotronstråling fra Sagittarius A*, når den guffer gasser i sig, og strålingen påvirkes af de tynde skyer på vej mod os.
Denne slags molekylskyer kan i princippet danne nye stjerner, men det er usandsynligt, at det sker i dette tilfælde. De vejer forholdsvis lidt; 'kun' omkring 60 gange mere end Solen, og de befinder sig tæt ved det meget voldsomme tyngdefelt fra Sagittarius A*.
De stjerner, som kredser omkring Sagittarius A* bliver observeret konstant, men tætte molekylskyer som disse her er ikke tidligere blevet observeret så tæt på centeret af vores galakse.
Kilde:ALMA (ESO/NAOJ/NRAO)/ J. R. Goicoechea (Instituto de Física Fundamental, CSIC, Spain)
Om billedet
Id: | potw1843a |
Sprog: | da |
Type: | Observation |
Udgivelsesdato: | 22. oktober 2018 06:00 |
Størrelse: | 806 x 892 px |
Om objektet
Navn: | Sagittarius A* |
Type: | Milky Way : Galaxy : Component : Central Black Hole |
Afstand: | 25000 lysår |
Constellation: | Sagittarius |
Baggrundsbilleder
Koordinater
Position (RA): | 17 45 40.06 |
Position (Dec): | -29° 0' 36.81" |
Field of view: | 0.95 x 1.05 arcminutes |
Orientering: | Nord er -0.0° venstre fra lodret |
Farver & filtre
Bånd | Bølgelængde | Teleskop |
---|---|---|
Milimeter CO | 866 μm | Atacama Large Millimeter/submillimeter Array Band 8 |
Infrarød Ne II | 12 μm | NASA Infrared Telescope Facility TEXES |
Milimeter CO | 866 μm | Atacama Large Millimeter/submillimeter Array Band 8 |
Infrarød Ne II | 12 μm | NASA Infrared Telescope Facility TEXES |
Milimeter H13CN | 893 μm | Atacama Large Millimeter/submillimeter Array Band 8 |