Advanced press release search

2. marts 2022: I 2020 meddelte et forskerhold ledet af astronomer fra European Southern Observatory (ESO), at man havde fundet de sorte hul, som befinder sig tættest ved Jorden; blot 1000 lysår borte i stjernesystemet HR 6819. Andre forskere havde deres tvivl om rigtigheden af opdagelsen - her iblandt et internationalt hold med udgangspunkt ved KU Leuven i Belgien. I en videnskabelig artikel, som offentliggøres idag, og som er et samarbejde imellem de to hold astronomer, meddeler forskerne, at der alligevel ikke er tale om et sort hul i HR 6819, men istedet en "vampyr"-dobbeltstjerne set på et meget sjældent og kortlivet tidspunkt i sin udvikling.

16. februar 2022: I centrum af galaksen M77 befinder der sig et supertungt sort hul, skjult af en sky af kosmisk støv. Den opdagelse bekræfter omkring 30 år gamle forudsigelser, og den giver astronomerne ny viden om "aktive galaksekerner", som er nogle af de klareste og mest gådefulde objekter i Universet. Opdagelsen er gjort ved hjælp af ESOs VLTI (Det europæiske Sydobservatoriums Very Large Telescope Interferometer).

10. februar 2022: Så er der fundet endnu en exoplanet i kredsløb om Solens nærmeste nabostjerne Proxima Centauri. Det er et hold astronomer, som har brugt European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT) i Chile til opdagelsen. Den nye exoplanet er den tredje og letteste, som endnu er fundet ved den stjerne. Det er en af de letteste exoplaneter, som endnu er fundet - den vejer kun en fjerdedel af, hvad Jorden vejer.

4. januar 2022: Der er fyrværkeri fra Orion i anledning af jul og nytår i det her nye billede fra European Southern Observatory (ESO). Men bare rolig; det kendte stjernebillede hverken eksploderer eller brænder. Den "ild", som man kan se i dette julekort er Flammetågen i Orion, med omgivelser som de ser ud i radiobølger - og billedet lever i den grad op til tågens navn! Det er optaget med teleskopet APEX (Atacama Pathfinder Experiment), som drives af ESO, og som befinder sig på den kolde Chajnantorhøjslette i Chiles Atacamaørken.

22. december 2021: De vildfarne planeter er svært observerbare kosmiske objekter, som vejer nogenlunde det samme som planeterne i vores Solsystem, men som ikke kredser om nogen stjerne. Istedet suser de frit rundt i rummet. Indtil nu har vi ikke kendt ret mange af dem, men nu har et hold astronomer opdaget mindst 70 nye af slagsen i vores galakse. Det er sket med brug af data fra flere teleskoper tilhørende ESO og andre observatorier. Det er den største gruppe vilde planeter, som nogensinde er opdaget, og det er et vigtigt skridt imod bedre at forstå hvordan disse gådefulde mælkevejsvandrere er opstået og hvordan de ser ud.

14. december 2021: I nye billeder af området omkring det supertunge sorte hul i centrum af Mælkevejen er der fundet en aldrig-før-set-stjerne tæt ved det sorte hul. Ved at følge banerne for en række stjerner meget tæt ved centeret af Mælkevejen, har en forskergruppe foretaget den til nu mest præcise bestemmelse af, hvor meget det supertunge sorte hul vejer. Det er målinger med European Southern Observatorys Very Large Telescope Interferometer (ESOs VLTI), som har givet billeder med 20 gange større opløsning end det før har været muligt.

8. december 2021: Det er lykkedes at optage et billede af en exoplanet i kredsløb om en dobbeltstjerne, som er det varmeste og tungeste stjernesystem, hvor der til dato er fundet exoplaneter. Opdagelsen er gjort med European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT), og stjernen er b Centauri, som kan ses med det blotte øje. Exoplaneten kredser 100 gange længere fra stjerneparret end Jupiters afstand fra Solen. Nogle astronomer har - indtil nu - ikke ment, at der kunne eksistere exoplaneter omkring stjerner, som er så tunge og så varme.

30. november 2021: En gruppe astronomer har fundet det tætteste par af supertunge sorte huller, som indtil nu er opdaget. De har brugt VLT til fundet - altså Det europæiske Sydobservatorium ESOs Very Large Telescope. De to sorte huller er tættere på hinanden end man nogensinde før har set det, og med tiden vil de smelte sammen til et gigantisk sort hul.

11. november 2021: Ved hjælp af ESOs VLT (European Southern Observatorys Very Large Telescope) har en gruppe astronomer fundet et lille sort hul udenfor Mælkevejen ved at studere, hvordan det påvirker bevægelsen af en stjerne i nærheden. Det er første gang, denne metode er blevet brugt til at finde et sort hul udenfor vores galakse. Metoden kan formentlig bruges til at finde endnu flere gemte sorte huller både i Mælkevejen og i de nærmeste galakser, og dermed kan vi få mere at vide om, hvordan disse gådefulde objekter dannes og udvikler sig.

4. november 2021: En ny opdagelse kaster lys på oprindelsen af grundstoffet fluor i Universet. Vi finder fluor i knogler og tænder i form af fluorid. Et forskerhold af astronomer har brugt ALMA til at finde grundstoffet i en galakse, som er så langt borte, at det har taget lyset fra den over 12 milliarder år at nå frem til os. Det er første gang at fluor er fundet i så fjern galakse, hvor der oven i købet foregår stjernedannelse.

12. oktober 2021: Ved hjælp af European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT) i Chile, har astronomerne taget billeder af 42 af de største objekter i asteroidebæltet imellem Mars og Jupiter. Aldrig tidligere er så mange asteroider blevet afbildet med så stor skarphed. Observationerne afslører en bred vifte af mærkelige former, lige fra kugleformede til kødbensfacon, og det hjælper astronomerne til at finde ud af, hvor asteroiderne i vores Solsystem stammer fra.

9. september 2021: Med European Southern Observatory’s Very Large Telescope (ESO’s VLT) har en gruppe astronomer optaget det skarpeste og mest detaljerede billede til dato af asteroiden Kleopatra. Ud fra observationerne har forskerne konstrueret en 3D-model, og beregnet massen for denne specielle asteroide, som ligner et kødben. Forskningsresultatet antyder med større nøjagtighed end tidligere hvordan asteroiden og de to måner, som kredser om den, er dannet.

5. august 2021: Den nære stjerne L 98-59 har exoplaneter omkring sig, som ligner de inderste planeter i vores eget Solsystem. En af dem er den letteste exoplanet, som endnu er fundet - den vejer kun det halve af Venus. Desuden er der en planet med et udstrakt hav på overfladen, og een befinder sig i den beboelige zone. Bag nyopdagelsen er et forskerhold, som har brugt ESOs Very Large Telescope i Chile til observationerne.

22. juli 2021: Helt udenfor tvivl har en gruppe astronomer for første gang fundet en skive af stof og gas hvor der er en ny måne under dannelse omkring en exoplanet. Det kan lære os mere om dannelsen af måner og planeter i unge stjernesystemer. Opdagelsen er gjort med Atacama Large Millimetre/submillimeter Array (ALMA), som European Southern Observatory (ESO) er partner i.

16. juli 2021: Et hold astronomer har offentliggjort nye observationer af nære galakser, som ser ud som farvestrålende kosmisk fyrværkeri. Billederne, som er optaget med European Southern Observatorys Very Large Telescope (VLT), viser de forskellige bestanddele af galakserne i klare farver, som gør det muligt for astronomerne at stedbestemme hvor unge stjerner og den gas, som de varmer op befinder sig. En kombination af disse nye observationer med data fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som ESO er partner i, gør det muligt for forskerne at beskrive, hvad det er, der får gasserne til at danne stjerner.

16. juni 2021: I slutningen af 2019 og begyndelsen af 2020 blev den klare orange stjerne Betelgeuse i stjernebilledet tydeligt svagere, og det skabte forundring blandt astronomerne. Nu har et hold forskere offentliggjort nye billeder af stjernens overflade optaget med European Southern Observatorys Very Large Telescope (VLT), og de viser klart hvordan stjernens lysstyrke ændrede sig. De nye forskningsresultater afslører, at stjernen blev delvist skjult af en sky af kosmisk støv, så nu er den videnskabelige gåde løst.

19. maj 2021: I en ny artikel fortæller et belgisk forskerhold, at de har fundet jern og nikkel i atmosfærerne omkring kometer i vores Solsystem, også langt fra Solen. Det er data indhøstet med ESOs Very Large Telescope (VLT), som har ført til opdagelsen. Andre ESO-data har gjort, at et andet videnskabeligt arbejde fra et polsk forskerhold har rapporteret opdagelsen af nikkeldampe omkring den interstellare komet 2I/Borisov. Det er første gang, der er fundet tungmetaller i de kolde atmosfærer omkring fjerne kometer - den slags stoffer forbindes almindeligvis med meget varmere miljøer.

27. april 2021: Nu har ESO iværksat anvendelsen af et demonstrationsteleskop på La Sillaobservatoriet i Chile, som et led i en verdensomspændende kampagne, hvor astronomerne vil søge efter rumobjekter, som kommer tæt forbi Jorden. Det nye teleskop hedder Test-Bed Telescope 2 eller TBT2, og det skal samarbejde med et partnerteleskop på den nordlige halvkugle for at holde øje med himlen efter asteroider, som kunne udgøre en risiko for os på Jorden. Projektet omfatter afprøvning af hardware og software, som skal bruges i et fremtidigt teleskopnetværk.

30. marts 2021: Kometen 2I/Borisov er nummer to i rækken af opdagede besøgende i vores Solsystem fra det interstellare rum, og det viser sig, at det er en af de mest friske kometer, som nogensinde er observeret. Nye observationer med European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT) får astronomerne til at antage, at kometen sandsynligvis aldrig er passeret tæt på en stjerne. Dermed er det et uforstyrret levn fra den sky af gasarter og støv, som den er dannet fra.

24. marts 2021: Samarbejdsprojektet Event Horizon Telescope (EHT), som i 2019 gav os det første billede af et sort hul nogensinde, offentliggør idag et nyt billede af det tunge objekt i centrum af galaksen Messier 87 (M87) 55 millioner lysår borte. Nu ser vi det sorte hul i polariseret lys. Det er første gang, det er lykkes for astronomerne at måle polarisation så tæt ved kanten af et sort hul. Polarisation er tegn på magnetfelter, og de nye observationer giver forskerne nøglen til at forklare hvordan galaksen M87 er i stand til at udsende kraftige jets fra centralområdet.