eso1723da — Pressemeddelelse

En fortælling om tre stjernebyer

27. juli 2017

I Oriontågens stjernehob har astronomerne fundet tre forskellige typer af babystjerner. Opdagelsen tyder på, at stjernedannelse sker i ryk, og at hvert ryk sker meget hurtigere end forskerne hidtil har troet. Det er en helt uventet opdagelse, og den giver et bedre billede af, hvordan stjernehobe dannes. Det er ESOs VLT Survey Telescope, som er brugt ved opdagelsen.

OmegaCAM er et vidvinkelkamera på ESOs VLT Survey Telescope (VST), som arbejder i synligt lys. Kameraet  har indfanget den kendte Oriontåge og den tilhørende samling af unge stjerner i stor detalje i et smukt nyt billede. Området er en af de nærmeste fødselsanstalter for både lette og tunge stjerner, og det befinder sig omkring 1350 lysår borte fra os.[1].

Men der er mere i det end blot et smukt billede! De nye data er af højere kvalitet, end det hidtil har været muligt, og et forskerhold ledet af ESOs astronom Giacomo Beccari har brugt optagelserne til meget præcist at måle lysstyrke og farve for alle stjernerne i Oriontågehoben. Det har gjort det muligt at bestemme masse og alder for stjernerne, og til forskernes overraskelse har det vist sig, at stjernerne muligvis falder i tre forskellige aldersgrupper.

"Det var et af de her 'Wow!'-øjeblikke, som kun sker en eller to gange i en astronoms karriere, da jeg så de her data for første gang," siger Beccari, som er hovedforfatter på en videnskabelig artikel, hvor resultaterne offentliggøres. "Det er den utroligt høje kvalitet i OmegaCAM-billederne, som helt uden tvivl har vist, at vi ser tre adskilte populationer af stjerner i den centrale del af Oriontågen."

Monika Petr-Gotzens, som er medforfatter, og også baseret i ESOs hovedkvarter i Garching, fortsætter: "Det her er af stor betydning. Hvad vi ser er, at stjernerne i en hob til en start ikke begyndte deres tilværelse samtidigt. Dermed må vores opfattelse af, hvordan stjernerne i en hob dannes, ændres."

Astronomerne har grundigt set efter, om der kunne være andre forklaringer på de målte aldersforskelle. Måske kunne forskellene i lysstyrke og farve for nogle af stjernerne skyldes, at der var usete ledsagestjerner med i billedet. Det ville få stjernerne til at se klarere og mere røde ude end de faktisk er. Men den forklaring ville kræve, at der skulle være helt usædvanlige forhold til stede i stjerneparrene, og det er ikke noget, som er set andre steder. Andre målinger af stjernernes rotationshastigheder og spektrer viser også, at de må have forskellige aldre.[2].

"Endnu kan vi ikke helt formelt afvise, at disse stjerner er binære, men det synes for os at være meget mere naturligt at antage, at det, vi ser, er tre generationer af stjerner, som der dannet efter hinanden, men indenfor en periode på mindre end tre millioner år," slutter Beccari.

De nye resultater antyder kraftigt, at stjernedannelsen i Oriontågehoben er sket i spring, og at det er sket hurtigere, end man hidtil har troet muligt.

Noter

[1] Oriontåen er blevet observeret med mange af ESOs teleskoper. Der findes blandt andet billeder i synligt lys fra MPG/ESO 2,2-meterteleskopet (eso1103) og infrarøde optagelser fra VISTA (eso1701) og instrumentet HAWK-IVery Large Telescope (eso1625).

[2] Forskergruppen fandt også, at stjernerne i hver af de tre forskellige generationer roterer med hver deres hastighed. De yngste stjerner roterer hurtigst, og de ældste langsomst. Den forskel betyder, at stjernerne må være dannet kort tid efter hinanden, indenfor et tidsforløb på tre millioner år.

Mere information

Forskningsresultaterne offentliggøres i en artikel med titlen “A Tale of Three Cities: OmegaCAM discovers multiple sequences in the color­ magnitude diagram of the Orion Nebula Cluster,” af G. Beccari og kolleger, i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

Forskerholdet består af G. Beccari, M.G. Petr-Gotzens og H.M.J. Boffin (ESO, Garching bei München, Tyskland), M. Romaniello (ESO; Excellence Cluster Universe, Garching bei München, Tyskland), D. Fedele (INAF-Osservatorio Astrofisico di Arcetri, Firenze, Italien), G. Carraro (Dipartimento di Fisica e Astronomia Galileo Galilei, Padova, Italien), G. De Marchi (Science Support Office, European Space Research and Technology Centre (ESA/ESTEC), Nederlandene), W.J. de Wit (ESO, Santiago, Chile), J.E. Drew (School of Physics, University of Hertfordshire, UK), V.M. Kalari (Departamento de Astronomía, Universidad de Chile, Santiago, Chile), C.F. Manara (ESA/ESTEC), E.L. Martin (Centro de Astrobiologia (CSIC-INTA), Madrid, Spanien), S. Mieske (ESO, Chile), N. Panagia (Space Telescope Science Institute, USA); L. Testi (ESO, Garching); J.S. Vink (Armagh Observatory, UK); J.R. Walsh (ESO, Garching); and N.J. Wright (School of Physics, University of Hertfordshire; Astrophysics Group, Keele University, UK).

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

Kontakter

Ole J. Knudsen
ESON-Danmark, Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Mobil: 4059 4520
Email: eson-denmark@eso.org

Giacomo Beccari
ESO
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6195
Email: gbeccari@eso.org

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1723 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1723da
Navn:Orion Nebula
Type:Milky Way : Nebula : Appearance : Emission : H II Region
Facility:VLT Survey Telescope
Science data:2017A&A...604A..22B

Billeder

Oriontågen og stjernehoben set med VLT Survey Telescope
Oriontågen og stjernehoben set med VLT Survey Telescope
En skinnende brilliant i Orions Sværd
En skinnende brilliant i Orions Sværd
The Orion Nebula showing three populations of young stars
The Orion Nebula showing three populations of young stars
tekst kun tilgængelig på engelsk

Videoer

ESOcast 118 Light:  Tre stjernegenerationer
ESOcast 118 Light: Tre stjernegenerationer
Zooming in on the Orion Nebula
Zooming in on the Orion Nebula
tekst kun tilgængelig på engelsk
Panning across the Orion Nebula
Panning across the Orion Nebula
tekst kun tilgængelig på engelsk

Se også...