Pressemeddelelser

10. juni 2015: Vi kan se, hvordan en ældre stjerne danner en sommerfuglelignende planetarisk tåge i nogle af de skarpeste billder, som nogensinde er taget med ESOs Very Large Telescope. Det er observationer af den røde kæmpestjerne L2 Puppis gjort med det nyinstallerede instrument SPHERE. I den særlige indstilling af instrumentet, som kaldes ZIMPOL kan man tydeligt se en tætliggende ledsager til stjernen. Der er endnu mange uopklarede aspekter af de sene stadier i en stjernes liv. Særligt hvordan det går til, at planetariske tåger har en symmetrisk dobbeltstruktur, hvor de for eksempel kan ligne timeglas.

8. juni 2015: Det er lykkedes at optage et usædvanligt detaljeret billede af en fjern galakse igennem en gravitationslinse. Det er sket under ALMAs første periode med brug af den fulde afstand imellem antennerne. Billedet viser i særlig grad det forstørrede billede af galaksens stjernedannelsesområder - områder som er meget større, men af samme karakter som Oriontågen. Sådan nogle områder er aldrig før set med så mange detaljer i en så fjern galakse. ESAs og NASAs Hubble teleskop kan ikke levere en lignende opløsningsevne.

27. maj 2015: Gasserne bliver varmet voldsomt og presser sig ud i de koldere egne af gas i de klareste dele af denne lysende tåge; RCW 34. Nå den varme brintgas når randen af gasskyen bruser den ud i det tomme rum som indholdet af en champagneflaske når proppen ryger af - og faktisk kaldes processen "champagne flow". Men der er mere end nogle få bobler i den unge region med stjernedannelse RCW 34. I den samme sky ser det ud til, at der har været flere sprøjt af stjernedannelse.

20. maj 2015: Det mest detaljerede billede af Medusatågen indtil nu er optaget af astronomerne med ESOs Very Large Telescope i Chile. Stjernen i hjertet af denne tåge er på vej på pension, men undervejs har den smidt sine ydre lag væk, ud i rummet, og her danner gasarterne denne farverige sky. Det her billede er et forvarsel om, hvad der venter Solen, som også ad åre kommer til at se sådan her ud.

13. maj 2015: Der er en ny type af "mørke" kugleformede stjernehobe i kæmpegalaksen Centaurus A. Det er opdaget med ESOs Very Large Telescope i Chile. De usædvanlige hobe ligner normale kuglehobe, men de indeholder meget mere masse, enten fordi de har store mængder mørkt stof, eller fordi der er mange tunge sorte huller i dem - og ingen af delene var forventet. Det er heller ikke forstået, hvad der foregår.

30. april 2015: Det berømte billede af Pillars of Creation - eller Skabelsens Søjler foreligger nu i en slags 3D-udgave. Det er MUSE-instrumentet på ESOs Very Large Telescope i Chile, som har leveret varen til det første tredimensionelle overblik over området i den støv- og gaståge, som kaldes Ørnetågen, eller Eagle Nebula. I 3D ser man hvor de enkelte søjler befinder sig i forhold til hinanden, og der dukker mange nye detaljer op - blandt andet en hidtil uopdaget jet fra en ung stjerne. Men "skynd dig, kom! om føje år" er de væk. De klare stjerner i området, som har skabt søjlerne udsender intens stråling og stjernevinde, som også får dem til at fordampe allerede om cirka tre millioner år.

22. april 2015: Lyset fra en exoplanets overlade er for første gang observeret med planetjægeren HARPS, som astronomerne bruger på ESOs La Silla Observatorium i Chile. Det er et reflekteret spektrum i synligt lys af det lys, som rammer planeter fra dens sol. Vi kan finde nye informationer om et berømt og gammelkendt objekt - det drejer sig nemlig om den allerførste exoplanet, som blev opdaget: 51 Pegasi b. Resultaterne er meget lovende for fremtidens brug af denne teknik, særligt når vi får rådighed over det nye ESPRESSO-instrument på VLT og det fremtidige kæmpeteleskop E-ELT.

16. april 2015: Stjernedannelsen i "døde" galakser fusede ud for milliarder af år siden, og nu ved astronomerne hvordan det gik for sig. ESOs Very Large Telescope og NASAs og ESAs Hubble Space Telescope har afsløret, at tre milliarder år efter Big Bang var der stadig stjernedannelse i gang i udkanterne af disse galakser, men det var der ikke i midten. Som det ser ud, er stjernedannelsen startet i centrene, og så har den spredt sig til de ydre områder. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Science den 17. april 2015.

16. april 2015: Der er er ekstremt kraftigt magnetfelt i kernen af en galakse. Det er meget kraftigere end noget der tidligere er observeret. Det kan hjælpe med til at forstå hvordan de enorme sorte huller i centeret af galakserne er opstået, hvordan de er sammensat og hvad der forårsager de dobbelte stråler af højhastighedsplasma, som udsendes fra polerne ved de sorte huller. Det er Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som har gjort opdagelsen mulig. Det hele er forklaret i tidsskriftet Science fra 17. april 2015.

15. april 2015: Måske har vi for første gang observeret, at mørkt stof vekselvirker med andet mørkt stof på andre måder end ved tyngdekraftens hjælp. De første antydninger kommer fra observationer af galaksekollisioner. Det er ESOs Very Large Telescope (VLT) og NASAs og ESAs Hubble Rumteleskop, som i fælleskab har fundet nyt om hvad det gådefulde mørke stof kan være for noget.

8. april 2015: For the first time, astronomers have detected the presence of complex organic molecules, the building blocks of life, in a protoplanetary disc surrounding a young star. The discovery, made with the Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), reaffirms that the conditions that spawned the Earth and Sun are not unique in the Universe. The results are published in the 9 April 2015 issue of the journal Nature.

26. marts 2015: The best observations so far of the dusty gas cloud G2 confirm that it made its closest approach to the supermassive black hole at the centre of the Milky Way in May 2014 and has survived the experience. The new result from ESO’s Very Large Telescope shows that the object appears not to have been significantly stretched and that it is very compact. It is most likely to be a young star with a massive core that is still accreting material. The black hole itself has not yet shown any increase in activity.

23. marts 2015: Den nye stjerne, som astronomer i Europa så på himlen i 1670 var ikke en nova, men et meget sjældnere voldsomt sammenstød imellem to stjerner. Det afslører nye observationer med APEX og andre moderne teleskoper. Den nye stjerne var klar nok til at kunne ses med de blotte øje da den blussede op i 1670, men de rester, som den efterlod var meget svage. Kun ved meget omhyggelige analyser med submillimeterteleskoper er det nu lykkedes at opklare, hvad der virkelig blev set for mere end 340 år siden. I tidsskriftet Nature fra 23. marts 2015 bliver svaret offentliggjort.

11. marts 2015: Dette dramatiske område i det sydlige stjernebillede Alteret (Ara) er en skatkiste af himmelobjekter. Der er stjernehobe, emmissionståger og aktive områder med stjernedannelse, og det er blot nogen af de rigdomme, som man finder i dette område; omkring 4.000 lysår fra Jorden. Det smukke nye billede her er mere detaljeret, end det før er set, og det er taget med VLT Survey teleskopet på ESOs Paranalobservatorium i Chile.

5. marts 2015: A primitive ocean on Mars held more water than Earth’s Arctic Ocean, and covered a greater portion of the planet’s surface than the Atlantic Ocean does on Earth, according to new results published today. An international team of scientists used ESO’s Very Large Telescope, along with instruments at the W. M. Keck Observatory and the NASA Infrared Telescope Facility, to monitor the atmosphere of the planet and map out the properties of the water in different parts of Mars’s atmosphere over a six-year period. These new maps are the first of their kind. The results appear online in the journal Science today.

2. marts 2015: En af de fjerneste galakser, som nogensinde er observeret er også grundigt fyldt med støv. Det er ikke set før så tidligt i Universets historie. Åbenbart udvikler nogen galakser sig langt hurtigere efter Big Bang end astronomerne hidtil har troet. Det er observationer med ESOs ALMA-teleskop, som har indfanget den svage glød af koldt støv i galaksen med det mundrette navn A1689-zD1, og Very Large Telescope (VLT) er så brugt til at måle afstanden til galaksen.

26. februar 2015: Med MUSE instrumentet ser astronomerne endnu længere væk end med Hubble Rumteleskopet. Der er opdaget fjerne objekter, som ikke tidligere har kunnet ses, og de nye observationer giver både afstande, bevægelsesretninger og andre værdiger for mange flere galakser end vi har haft tidligere. Det giver tilsammen et 3D kig ud i Universet. De nye målinger er dog kun foretaget indenfor et meget lille felt på himlen. Det er det samme felt, som tidligere er fotograferet med Hubble-teleskopet. Feltet kaldes Hubble Deep Field South.
MUSE-instrumentet er monteret på ESOs Very Large Telescope, og de nye observationer er opnået med "kun" 27 timer ved teleskopet.

18. februar 2015: Omkring den usædvanlige dobbeltstjerner V471 Tauri skulle der være en brun dværgstjerne. Den er der bare ikke. Det har vist sig ved observationer gjort med ESOs Very Large Telescope påmonteret det nye instrument SPHERE. Med SPHERE har astronomerne opnået det hidtil bedste kig på det mærkelige objekt og de nærmeste omgivelser omkring det. Det er overraskende at der mangler en en brun dværg, som man ellers var ret så sikker på skulle være der. Det betyder, at den sædvanlige forklaring på V471 og objektets usædvanlige opførsel simpelthen er forkert. Den første videnskabelige artikel baseret på observationer med SPHERE beskriver det uventede resultat.

9. februar 2015: Inde i hjertet af den planetariske tåge Henize 2-428 går to meget tunge stjerner deres skæbne i møde. Det har astronomer opdaget ved at bruge dels ESOs faciliteter og dels teleskoper på de Canariske Øer. De to stjerner kredser tæt omkring hinanden, og nærmer sig langsomt. Når de smelter sammen - om cirka 700 millioner år - vil det forårsage en voldsom supernovaeksplosion. Det fortæller astronomerne i det nummer af tidsskriftet Nature, som udkommer 9. februar 2015.

4. februar 2015: Den berømte Trifidtåge kan se i et nyt og uvant skær på dette nye billede, som er taget i infrarødt lys med ESOs VISTA teleskop. Når man observerer i infrarødt lys, ser man lige igennem de støvfyldte centralområder i Mælkevejen. På den måde kan astronomerne finde mange ellers skjulte objekter. Bare i dette lille udsnit af VISTA oversigten er der dukket to nye, hidtil ukendte og meget fjerne cepheidevariable stjerner op. De ligger næsten direkte bag Trifidtågen, men langt på den anden side af både den og af Mælkevejens kerneområde.