Pressemeddelelser

9. juli 2014: Det er lykkedes at følge, hvordan stjernestøv dannes efter en supernovaeksplosion - mens det sker. For første gang har en gruppe astronomer vist, at disse kosmiske støvfabrikker danner støvkornene i to trin. Det starter lige efter eksplosionen, og så fortsætter det i årevis bagefter. Forskergruppen brugte ESOs Very Large Telescope (VLT) i det nordlige Chile til at undersøge lyset fra supernovaen SN2010jl, mens det langsomt svandt. De nye resultater er offentliggjort i tidsskriftet Nature for 9. juli 2014.

2. juli 2014: Den ret så ukendte sky af gas og støv, der hedder Gum 15, er føde- og hjemsted for tunge nye stjerner. Smukke og dødbringende formgiver disse stjerner deres moder-tåge og, efterhånden som de bliver ældre, tilintetgør de deres ophav.

19. juni 2014: I dag blev der taget første spadestik til ESOs European Extremely Large Telescope (E-ELT) og den store milepæl blev fejret med en ceremoni. I 3000 meters højde blev dele af toppen af Cerro Armazones sprængt væk som optakt til nivellering af området så konstruktionen af verdens største optiske/infrarøde teleskop kan begynde.

11. juni 2014: Observationer fra Atacama Large Milimeter/Submilimeter Array (ALMA) har for første gang direkte afbildet den molekylære gas og støv i værts-galakserne for gamma-stråle glimt (GRB) - de største eksplosioner i vores univers. Det var en stor overraskelse, at der var forholdsvis mindre gas end ventet, og dermed tilsvarende mere støv, hvilket får nogle GRBere til at synes som mørke GRBere. Denne forskning vil blive præsenteret i tidsskriftet Nature d. 12. juni
2014 og er dermed det første videnskabelige resultat fra ALMA, som kommer i Nature. Det viser ALMAs potentiale til at hjælpe os med bedre at forstå disse objekter.

4. juni 2014: SPHERE - Spectro-Polarimetric High-contrast Exoplanet REsearch instrumentet – er blevet installeret på ESOs Very Large Telescope (VLT) ved Paranal-observatoriet i Chile, og det første lys er kommet igennem instrumentet. Det er et nyt instrument, der kan finde og undersøge exoplaneter (dvs. planeter, der kredser rundt om andre stjerner end Solen), ved at bruge kombinationer af adskillige avancerede tekniker. Instrumentet giver langt bedre resultater end andre eksisterende instrumenter, og allerede under de første observationer har det leveret imponerende billeder af støvringe omkring nærliggende stjerner. SPHERE blev udviklet og bygget af et konsortium af flere europæiske institutter, ledet af Institut de Planétologie et d'Astrophysique de Grenoble, Frankring, i samarbejde med ESO. Det forventes, at instrumentet afgørende kommer til at ændre undersøgelserne af exoplaneter og støvskiver omkring stjerner.

21. maj 2014: Dette farverige nye billede, taget med MPG/ESO 2.2 meter-teleskopet ved ESOs La Silla-observatorium i Chile, viser stjernehoben NGC 3590. Stjernerne skinner klart foran en dramatisk baggrund af mørke støvklumper og farverige skyer af glødende gas. Denne lille samling stjerner giver astronomerne fingerpeg om stjernernes dannelse og udvikling – samt vink om strukturen af galaksens spiralarme.

14. maj 2014: Magnetarer er usædvanlige, supertunge rester af supernova-eksplosioner. De er også universets stærkeste magneter – millioner af gange stærkere end de stærkeste magneter på Jorden. Et europæisk forskerhold har brugt ESOs Very Large Teleskop (VLT), og nu tror de for første gang at have fundet en magnetars makkerstjerne. Resultatet kan hjælpe med at forklare hvordan magnetarer bliver dannet – et mysterium der har varet i 35 år – og hvorfor denne bestemte magnetar ikke er faldet sammen som et sort hul, som astronomerne ellers ville forvente.

30. april 2014: Observationer fra ESOs Very Large Telescope (VLT) er blev brugt til at finde rotationshastigheden af en exoplanet for allerførste gang. Planeten Beta Pictoris b har et døgn, der varer blot otte timer. Dermed drejer planeten langt hurtigere om sig selv end planeterne i vores eget Solsystem – på dens ækvator bevæger man sig med knap 100.000 kilometer i timen. Forholdet mellem masse og rotation, der er observeret i Solsystemet, er hermed udvidet til planeter udenfor Solsystemet. I fremtiden vil astronomer bruge lignende methoder til at kortlægge exoplaneter i detaljer ved at bruge ESOs kommende European Extremely Large Telescope (E-ELT).

16. april 2014: Dette nye billede fra ESOs La Silla-observatorium i Chile viser en brintsky, der hedder Gum 41. Lysstærke, varme, unge nyfødte stjerner udstråler energirig stråling i midten af denne knap så kendte tåge. Strålingen får den omliggende brint til at gløde med den karakteristiske røde farve.

9. april 2014: Astronomer har brugt ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile til at fange dette iøjenfaldende billede af den planetariske tåge PN A66 33 – sædvanligvis kendt som Abel 33. Denne flotte blå boble blev dannet, da en aldrende stjerne kastede sine yderste lag ud i rummet. Tågen står tilfældigvis på linje med en forgrundsstjerne, så det ligner en diamantring. Denne kosmiske ædelsten er usædvanligt symmetrisk og fremstår næsten helt rund på himlen.

2. april 2014: Dette nye billede, taget med MPG/ESO 2.2-meter teleskopet ved ESOs La Silla-observatorium i Chile, viser to meget forskellige galakser: NGC 1316 og dens mindre nabo, NGC 1317. Selvom de er ganske tæt på hinanden i rummet, har de meget forskellige historier. Den lille spiralgalakse, NGC1317 har haft et begivenhedsløst liv, mens NGC1316 har opslugt flere andre galakser i løbet af dens voldsomme tilværesle og det ses på dens ar.

26. marts 2014: Observationer fra flere steder i Sydamerika, herunder ESOs La Silla-observatorium, har ført til den overraskende opdagelse, at den fjerntliggende asteroide Chariklo er omgivet af to tætpakkede og smalle ringe. Det er det hidtil mindste objekt, der har vist sig at have ringe og kun det femte legeme i Solsystemet med denne egenskab efter de meget større planeter Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Ringenes oprindelse er stadig et mysterium, men de kunne være resultat af et sammenstød, der skabte en skive af brudstykker.

12. marts 2014: ESOs Very Large Telescope Interferometer har afsløret den hidtil største gule stjerne – og en af de ti største stjerner, der til dato er opdaget. Målingerne viser at denne hyperkæmpestjerne har en diameter, der er 1300 gange større end Solens, og at den er det største medlem af et dobbeltstjernesystem. Den anden stjerne er så tæt på, at den er i kontakt med den store stjerne. Stjernen er blevet observeret i over 60 år, også af amatører, og disse ældre observationer peger på, at dette usædvanlige og sjældne objekt ændrer sig hurtigt og er blevet fanget i en meget kort fase i sit liv.

6. marts 2014: Astronmer fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) teleskopet i det nordlige Chile har idag annonceret opdagelsen af en uventet klump af kulilte gas i den skive af støv og gas, som omgiver stjernen Beta Pictoris. Det er overraskende, idet man venter, at den slags gasser hurtigt nedbrydes af stjernens lys. Et eller andet - formentlig hyppige kollisioner med små isfyldte objekter såsom kometer - må være årsagen til, at gassen konstant efterfyldes. De nye resultater er offentliggjort i tidsskriftet Science.

5. marts 2014: Et innovativt nyt instrument kaldet MUSE (Multi Unit Spectroscopic Explorer) er nu succesfuldt installeret på ESOs Very Large Telescope (VLT) i på Paranal-observatoriet i det nordlige Chile. I den første periode af meget succesfulde observationer har MUSE observeret fjerne galakser, lysstærke stjerner og andre objekter for at afprøve instrumentet.

19. februar 2014: Et nyt billede fra ESOs La Silla-observatorium i Chile viser den klare stjernehob Messier 7. Hoben ses nemt med det blotte øje tæt på halen i stjernebilledet Scorpius (Skorpionen). Den er en af de mest iøjnefaldende åbne stjernehobe på himlen, hvilket gør den til et vigtigt mål for astronomisk forskning.

5. februar 2014: ESOs New Technology Telescope (NTT) er blevet brugt til for første gang at vise, at asteroider kan have en meget varieret indre struktur. Ved at lave uhyre præcise målinger har astronomer fundet ud af, at forskellige dele af asteroiden <Itokawa> har forskellig massefylde. Ud over at afsløre hemmeligheder om asteroidens dannelse, kan viden om hvad der ligger under asteroidernes overflade også kaste lys over hvad der sker, når legemer i Solsystemet kolliderer. Det kan give os et fingerpeg om, hvordan planeter dannes.

29. januar 2014: ESOs Very Large Telescope (VLT) er blevet brugt til at skabe det alleførste kort over vejret på overfladen af den nærmeste brune dværg i forhold til Jorden. Et internationalt forskerhold har lavet et kort over de lyse og mørke områder på WISE J104915.57-531906.1B, også kendt som Luhman 16B, der er den ene af to nyopdagede brune dværge som danner et par blot seks lysår fra Solen. De nye resultater udgives i tidskriftet Nature, som udkommer den 30. januar.

22. januar 2014: VLT Survey Telescope (VST) på ESOs Paranal-observatorium i Chile har lavet dette meget detaljerede billede af Lagunetågen. Denne gigantiske sky af gas og støv danner intenst klare unge stjerner og er hjemsted for unge stjernehobe. Billedet er en meget lille del af blot en ud af elleve offentlige kortlægninger af himlen som lige nu bliver lavet med ESOs teleskoper. Samlet set er de en enorm arv af offentlige data for alverdens astronomer.

15. januar 2014: Astronomer har benyttet ESO’s HARPS “planetjæger” i Chile, sammen med andre teleskoper over hele jorden, til at opdage tre planeter i omløb om stjerner i stjernehoben Messier 67. Selvom mere end tusinde planeter udenfor solsystemet nu er kendt, er kun en håndfuld af disse er fundet i stjernehobe. Det er bemærkelsesværdigt at en af disse nye exoplaneter er i omløb om en sjælden “sol-tvilling” — en stjerne der på næsten alle måder er identisk med Solen.