Pressemeddelelser

14. marts 2019: Skjult i et af de mørkeste hjørner af stjernebilledet Orion hænger denne rumflagermus med udbredte vinger i det interstellare rum to tusinde lysår boret. Området får sit lys fra unge stjerner i centeret - og selvom de er indhyllet i tætte støvskyer, kan deres klare lys alligevel lyse hele tågen op. Området, som hedder NGC 1788, kan ikke ses med det blotte øje, men det er ingen sag for ESOs Very Large Telescope, som har leveret dette, det hidtil mest detaljerede billede af tågen.

6. februar 2019: Her er et sprudlende område med nydannede stjerner i Den store Magellanske Sky, set med instrumentet Multi Unit Spectroscopic Explorer (MUSE), som er monteret på ESOs Very Large Telescope. Der er forholdsvis lidt støv i området, og MUSE har et ekstremt skarpt syn, så derfor ser man områdets fine detaljer, her i synligt lys.

22. januar 2019: Kun i kort tid endnu kan vi se den svage spøgelsesagtige glød fra den planetariske tåge ESO 577-24 - et øjeblik i astronomisk tidsmål; bare 10 000 år. Boblen af lysende ioniseret gas - som er en døende stjernes sidste gisp, samt selve stjernen i centrum, kan stadig ses med ESOs Very Large Telescope. Men langsomt forsvinder det hele. Boblen udvider sig og bliver svagere med tiden.

11. januar 2019: Siden åbningen i april 2018 har ESO Supernova Planetarium & Visitor Centre delt Universets forunderlige verden med mere end 55 000 gæster, og publikum fra hele kloden har været begejstrede. Nu er hele ESO Supernovas store bibliotek med højopløsningsbilleder, flotte videoer, informationstekster og planetarium ressourcer, samt en digital version af stedets frontlinieudstilling om astronomi lagt ud til fri afbenyttelse online.

20. december 2018: Alt er nu på plads for en aftale imellem lederen af Cherenkov Telescope Array (CTA), ESOs generaldirektør og Chiles regering om at opstille det nye CTA-Syd ved ESOs Paranalobservatorium. Verdens mest ambitiøse gammastråleobservatorium får dermed glæde af Chiles fine observationsmuligheder og af ESOs avancerede infrastruktur, ekspertise og andre faciliteter på steder. ESO kommer til at stå for driften af anlægget på vegne af CTA observatoriet og den organisations medlemmer.

12. december 2018: Aldrig før har astronomerne set den binære stjerne R Aquarii så tydeligt, som for nyligt under test af et nyt subsystem til planetjægerinstrumentet SPHERE på ESOs Very Large Telescope. Selv Hubble Rumteleskopet kan ikke være med.

5. december 2018: Fire nye teleskoper skal søge efter beboelige planeter ved nære meget kolde stjerner. Nu igang tæt ved ESOs Paranalobservatorium

19. november 2018: Det imponerende billede her af et nyopdaget tredobbelt system med tunge stjerner, er optaget med ESOs VISIR-instrument på Very Large Telescope. Det er muligvis den første kilde til gammaudbrud, som er observeret, og det har fået navnet Apep efter en af guderne i den Ægyptiske oldtid.

14. november 2018: Den enkeltstjerne, som er tættest på Solen har en exoplanet, som er mindst 3,2 gange tungere end Jorden - det, som kaldes en superjord. Denne frosne tusmørkeverden er den næstnærmeste til os, som endnu er fundet, og den kredser om Barnards Stjerne, som er den stjerne, som bevæger sig hurtigst hen over himlen. Observationerne er gjort med en række teleskoper over hele Jorden; blandt andet ESOs planetjægerinstrument HARPS i Chile.

6. november 2018: Der vælder et enormt springvand af gasmolekyler ud fra det sorte hul i centrum af den klareste af galakserne i galaksehoben Abell 2597, og aldrig før har forskerne set både indfald af stof, og den udstrømmende mængde i den samme galakse. Det er observationer med ALMA og data fra spektrografen MUSE på ESOs VLT, som er bag den nye opdagelse.

31. oktober 2018: Der lurer et supertungt sort hul i Mælkevejens centrum. Det har længe været antaget, og nu har ESOs supersensitive instrument GRAVITY givet flere indicier til antagelsen. De nye observationer viser, at klumper af gasarter hvirvler rundt med hastigheder på omkring 30% af lysets hastighed i cirkelbaner tæt ved begivenhedshorisonten for det sorte hul. Det er første gang stof er observeret i så stor detalje så tæt på dette 'point of no return' ved et sort hul.

24. oktober 2018: Den gaståge på himlen, som har øgenavnet Skull and Crossbones (- som på Det sorte Piratflag!) er fotograferet og studeret med instrumentet FORS2 på ESOs Very Large Telescope. Det 'rigtige' navn er NGC 2467. Observationerne blev gjort i forbindelse med ESOs program Cosmic Gems, hvor teleskoperne bliver brugt til at tage flotte himmeloptagelser på de tidspunkter, hvor forholdene ikke er godt nok til at foretage videnskabelige observationer. For ikke at spilde brugbar observationstid, er der en liste af mulige mål for programmet ved hvert af teleskoperne.

17. oktober 2018: Hyperion er en kolossal struktur i det tidlige Univers - en protosupergalaksehob - som nu er opdaget af et internationalt hold astronomer. Det er sket via ny målinger med instrumentet VIMOS på ESOs Very Large Telescope, og desuden ved en nøje gennemgang af arkivdata. Det er det største objekt, som hidtil er fundet så langt tilbage i tid og rum - blot 2 milliarder år efter Big Bang.

1. oktober 2018: Der er fundet enorme kosmiske mængder af atomart hydrogen omkring fjerne galakser. Dybe observationer med spektrografen MUSE på ESOs Very Large Telescope med den fantastiske følsomhed, som MUSE har, gjorde det muligt direkte at observere svagtlysende skyer af hydrogen, som lyser op med Lyman-alphastråling i det tidlige Univers - og næsten hele himlen er dækket af dette lys, som kun ses med instrumenter.

26. september 2018: Den 26. september underskrev John Halligan T.D., Irish Minister of State for Training, Skills, Innovation, Research and Development og ESOs generaldirektør Xavier Barcons den aftale, som vil føre til, at Irland bliver medlem af ESO - Verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO ser frem til at sige velkommen til Irland, og til at komme til at samarbejde med landets astronomer og industri for yderligere at skubbe frontlinien for astronomien fremad.

12. september 2018: FORS2 er et at de instrumenter, som er monteret på ESOs Very Large Telescope. Med det er galaksen NGC 3981 fotograferet i al sin imponerende stråleglans. Optagelsen er en del af ESO Cosmic Gems programmet, hvor instrumenterne også bliver brugt, når observationsforholdene en sjælden gang ikke er gode nok til at kunne foretage videnskabelige observationer. De store teleskoper står så ikke uvirksomme hen, men bruges til at tage flotte billeder af Sydhimlen.

5. september 2018: Det banebrydende ATTRACT-initiativ kobler laboratorier i verdensklasse og managementeksperter i et fælleskab, som skal skabe et europæisk økosystem for innovation med det formål at fremme udviklingen af disruptive teknologier og deres adgang til markedet. Initiativet, som ESO er med i, kommer til at levere midler til 170 banebrydende ideer indenfor instrumenter, som måler og danner billeder. Det er projekter med et markedspotentiale, hvor målet er at skabe produkter, service, firmaer og arbejdspladser baseret på disse nye teknologier.

29. august 2018: Carinatågen er et af de største og klareste himmelobjekter, og ESOs VISTA-teleskop på Paranalobservatoriet i Chile har netop optaget et smukt billede af den. Observationer i infrarødt lys gør det muligt for VISTA at kigge ind igennem de varme gasser og det mørke støv, som ellers indhyller tågen for os, og vi ser nu myriader af stjerner; både nyfødte og nogle i de sidste dødskramper.

8. august 2018: En glimtende mængde galakser fylder dette rige billede, som er optaget med ESOs VLT Survey Teleskop - et moderne 2,6m teleskop, som er bygget til at foretage oversigtsobservationer af himlen i synligt lys. Variationerne i de mange galakser, som her er strøet hen over billedet gør det muligt for astronomerne at udforske de finere detaljer i galaksernes struktur.

30. juli 2018: Den første sikre observation af et radioaktivt molekyle i det interstellare rum er gjort med ALMA og NOEMA. Den radioaktive del af molekylet er en aluminiumisotop. Observationerne viser, at isotopen er spredt ud i rummet efter en kollision imellem de to stjerner, som har efterladt sig en rest med katalogbetegnelsen CK Vulpeculae. Det er første gang, dette grundstof er observeret direkte i en kendt kilde. Tidligere er isotopen fundet via observationer af dens udsendte gammastråler, men den præcise kilde har været ukendt.

26. juli 2018: For første gang har astronomerne fået bekræftelse på de virkninger, som er forudsagt af Einsteins Generelle Relativitetsteori for stjerner, som bevæger sig igennem de voldsomme tyngdefelter tæt ved det supertunge sorte hul i centeret af vores Mælkevej. Det er observationer med ESOs Very Large Telescope, som har givet resultatet, som er kulminationen af 26 års observationer med ESOs teleskoper i Chile.

18. juli 2018: Planeten Neptun, stjernehobe og andre himmelobjekter kan nu ses skarpere fra jordoverfladen, end Hubble Rumteleskopet er i stand til.

11. juli 2018: Her er stjernehoben RCW 38 i al sin glans, fra et nyt billede optaget med ESOs Very Large Telescope. Det er en test af kameraet HAWK-1 påmonteret det adaptive optiske system GRAAL. RCW 38 dukker frem i lysende farver og fine detaljer, og med mørke bånd, som slynger sig igennem det klare centralområde af denne unge stjernegruppe.

4. juli 2018: 2. juli 2019 vil man kunne opleve et at naturens største og mest imponerende fænomener fra ESOs La Silla Observatorium i Chile; nemlig en total solformørkelse. Set fra et givet sted er sådan noget meget sjældent - næste gang, det sker på La Silla bliver om 212 år (se video eso 2018i) - så ESO har organiseret en række muligheder for at observere og lære om fænomenet, rettet imod alle interesserede, og det foregår på stedet! Billetter kan fås fra klokken 13:00 Dansk Sommertid på fredag den 13. juli 2018.

2. juli 2018: Det er for første gang med sikkerhed lykkedes at optage et billede af en exoplanet under dannelse i den skive af støv og gas, som omgiver en ung stjerne. Den unge planet rydder sig vej igennem skiven omkring stjernen PDS 70, og det ser ud til, at exoplanetens atmosfære er skyet. Det er en optagelse med instrumentet SPHERE til planetjagt, monteret på ESOs Very Large Telescope.

27. juni 2018: `Oumuamua - det første interstellare objekt, som er opdaget i Solsystemet - bevæger sig væk fra Solen hurtigere end ventet. Det er en overraskende og unormal opførsel, og den er opdaget i et internationalt samarbejde, som ESOs Very Large Telescope i Chile er en del af. De nye resultater antyder, at Òumuamua sandsynligvis er en komet og ikke en asteroide. Nyheden offentliggøres i dag i tidsskriftet Nature.

21. juni 2018: Einsteins generelle relativitetsteori gælder også udenfor Mælkevejen, viser den hidtil mest præcise test. Det er observationer med instrumentet MUSE på ESOs Very Large Telescope i Chile og Hubble Rumteleskopet, som har samarbejdet om det nye resultat. Den nære galakse ESO 325-G004 fungerer som gravitationslinse, hvor lyset fra en fjernere galakse længere borte bliver afbøjet, og danner en einsteinring. Sammenligninger imellem massen for ESO 325-G004 og rummets krumning omkring den viser, at tyngdekraften også på disse astronomiske afstande opfører sig som forudsagt efter den generelle relativitetsteori.

13. juni 2018: To uafhængige forskerhold har brugt ALMA til at finde overbevisende evidens for, at der er tre purunge exoplaneter i kredsløb om den nyfødte stjerne HD 163296. De har brugt en ny teknik til at finde planeterne: Astronomerne opdagede tre forstyrrelser i den gasfyldte skive omkring den unge stjerne. De er den hidtil stærkeste evidens for, at nydannede exoplaneter er i kredsløb om stjernen, og de tre anses nu for de første exoplaneter opdaget af ALMA.

4. juni 2018: Der er langt flere tunge stjerner i galakser med kraftig stjernedannelse både i det unge Univers i en af de nærmere galakser end vi finder i mere fredelige galakser. Det er en udfordring til astronomernes nuværende teorier for, hvordan galakserne udvikler sig, så vi må revidere vores opfattelse af både historien om hvordan stjerner dannes og hvornår de forskellige grundstoffer opstår. Det er nye opdagelser med ALMA og VLT, som ligger til grund for nyhederne.

30. maj 2018: Taranteltågen lyser klart på himlen omkring 160 000 lysår borte, og den er den mest iøjnefaldende del af Den store Magellanske Sky - en af Mælkevejens satellitgalakser. Billedet her er optaget med VLT Survey Teleskopet på ESOs Paranalobservatorium i Chile. Man ser både selve tågen og omgivelserne i fine detaljer. I dette udsnit af det kosmiske landskab er der både stjernehobe, lysende gaståger og støv, og også efterladenskaberne efter supernovaeksplosioner. Det er det skarpeste billede, der til nu er optaget af dette område.

16. maj 2018: I den meget fjerne galakse MACS1149-JD1 startede stjernedannelsen uventet tidligt; blot 250 millioner år efter Big Bang. Opdagelsen er gjort med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) og ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile. I samme forbindelse lykkedes det også at finde de hidtil fjerneste spor af oxygen, og det er den fjerneste galakse, som nogensinde er observeret med ALMA eller VLT. De nye forskningsresultater offentliggøres i tidsskriftet Nature 17. maj 2018.

9. maj 2018: Det er en rest fra det helt unge Solsytem, som er opdaget af et internationalt hold astronomer. ESOs teleskoper har været i gang med at studere det usædvanlige objekt 2004 EW95 langt ude i Kuiperbæltet. Asteroiden er kulstofrig og det er den første, af den slags, som er fundet så langt ude i vores Solsystem. Sandsynligvis er asteroiden dannet inde i asteroidebæltet imellem Mars og Jupiter, og så er den blevet slynget milliarder af kilometer ud til der, hvor den nu befinder sig, i Kuiperbæltet.

27. april 2018: 26. april 2018 blev ESO Supernova Planetarium & Visitor Centre officielt åbnet, og dørene er åbne for publikum fra imorgen, den 28. april. Centeret, som er beliggende ved ESOs hovedkvarter i Garchng, Tyskland tilbyder en intens oplevelse til gæsterne, hvor både astronomi i almindelighed og ESOs egne videnskabelige resultater, projekter og tekniske gennembrud bliver præsenteret. Alle aktiviteter i ESO Supernova har gratis adgang i resten af 2018, og shows og andre begivenheder kan bookes online.

25. april 2018: Teleskoperne ALMA og APEX har spejdet langt ud i Universet, og dermed langt tilbage til den gang Universet kun var en tiendedels af dets nuværende alder. Her har de opdaget starten til et gigantisk kosmisk trafiksammenstød; en kollision undervejs imellem unge galakser med voldsom stjernedannelse. Astronomerne troede, at den slags ting først forekom omkring tre milliarder år efter Big Bang, så det var en overraskelse, at de nye observationer viser, at det begyndte allerede da Universet var bare halvt så gammelt. Det er disse ældgamle galaksegrupper, som man regner med er starten på det, vi ser som de største strukturer i Universet idag, galaksehobene.

11. april 2018: Nye billeder fra instrumentet SPHERE på ESOs Very Large Telescope viser skiver af støv omkring nogle af de nære, unge stjerner meget mere detaljerede end vi før har set det. Der er en helt bizar variation i former, størrelser og indre strukturer. Blandt andet ser astronomerne sporene af planeter, som er under dannelse.

5. april 2018: Liget af en død stjerne er begravet i strømme af gasser, og fundet i vores nabogalakse, Den lille magellanske Sky. Stjernen døde ved en supernovaeksplosion for 2000 år siden, og nu er tragedien dokumenteret ved hjælp af nye billeder fra ESOs Very Large Telescope i Chile, fra röntgen-rumteleskopet Chandra og fra andre astronomiske instrumenter. Det er det nye instrument MUSE, som har fundet stjernen imellem et væld af stjerner og lysende gasarter i nabogalaksen.

7. marts 2018:

5. marts 2018: Det nye instrument MATISSE, som er monteret ved ESOs Very Large Telescope Interferomereret (VLTI) har nu foretaget sine første observationer på Paranalobservatoriet i det nordlige Chile. Instrumentet skal bruges til at skaffe højopløsningsbilleder og spektroskopi af områder omkring unge stjerner, hvor der dannes planeter, og desuden områder omkring de supertunge sorte huller i galaksernes centrer. MATISS er det stærkeste interferometriske instrument i Verden i det midt-infrarøde område. Ved de første MATISSE-observationer blev VLTIs Auxiliary Teleskoper brugt til at observere nogle af de klareste stjerner på nattehimlen. Det var blandt andre Sirius, Rigel og Betelgeuze, og alt tyder på, at instrumentet fungerer som det skal.

16. februar 2018: ESO-astronom Suzanna Randall er et skridt tættere på sin drøm om at bliver Tysklands første kvindelige astronaut. Hun er udvalgt som ny deltager i træningsprogrammet Astronautin (kvindelig astronaut på tysk), hvis formål det er at optræne den første kvindelige tyske astronaut, og at sende hende på en forskningsmission til den internationale rumstation ISS. Valget er blevet offentliggjort idag ved en pressekonference på ESOs hovedkvarter i Garching i Tyskland.

13. februar 2018: Instrumentet ESPRESSO, som er monteret på ESOs Very Large Telescope i Chile kan nu kombinere lyset fra alle fire 8,2m Unit teleskoper for første gang. Kombinationen gør VLT til det største optiske teleskop i Verden, hvis man regner i henseende til samlet spejlareal.

5. februar 2018: De syv exoplaneter, som kredser om den ikke-så-fjerne kolde dværgstjerne TRAPPIST-1 består alle hovedsagelig af klipper, og nogle af den har måske meget mere vand end Jorden har. Det er en ny videnskabelig undersøgelse, som har forbedret vores viden om tætheden for exoplaneterne. Nogle af dem kan have op til 5% vand - og det er omkring 250 gange mere end hvad der er i Jordens oceaner. De varmeste af exoplaneterne, som er tættest på deres stjerne, har sandsynligvis tætte atmosfærer med masser af vanddamp, og de fjerne af exoplaneterne har is på overfladen. Den fjerde exoplanet er den, som mest ligner Jorden, både med hensyn til tæthed, størrelse og den mængde stråling, som den modtager fra stjernen. Den exoplanet er den, som ser ud til at have mest klippemateriale, og på den kan der være flydende vand.

31. januar 2018: En mørk sky af kosmisk støv slanger sig hen over dette fantastiske vidvinkelbillede, hvor nyfødte stjerner prøver at oplyse mørket. Den tætte støvsky er området Lupus 3, hvor der dannes nye stjerner også lige nu. Strålende stjerner dannes ud fra tætte klumper af gasarter og støv. Billedet er sammensat af delbilleder optaget med VLT Survey teleskopet og med MPG/ESO 2,2 meter teleskopet, og det er det hidtil mest detaljerede billede, vi har af området her.

24. januar 2018: ExTrA teleskoperne skal søge efter jordlignende exoplaneter, som kredser om røde dværgstjerner. Et nyt design giver en meget bedre følsomhed, sammenlignet med tidligere projekter, så nu har astronomerne et nyt kraftigt værktøj til hjælp ved eftersøgningen efter verdener, hvor der måske er liv. ExTrA-teleskoperne er placeret på ESOs La Silla observatorium i Chile, men er et fransk projekt.

17. januar 2018: Der er en stjerne i den kugleformede stjernehobe NGC 3201, som opfører sig meget mærkeligt. Det ser ud, som om den kredser om et usynligt sort hul, som er omkring fire gange tungere end Solen. Det er første gang, der er fundet et sort hul, som vejer nogenlunde som en stjerne i en kuglehob, og det er første gang der fundet sådan en ved direkte at kunne iagttage tyngdekraftvirkningen fra det sorte hul. Opdagelsen er gjort af astronomer, som har brugt instrumentet MUSE på ESOs Very Large Telescope i Chile.

9. januar 2018: De første seks sekskantede delspejle til ESOs kæmpeteleskop ELT er nu støbt. Spejlene bliver en del af det enorme hovedspejl med en diameter på 39 meter sammen med de i alt 792 andre delspejle, som udgør hovedspejlet. ELT - Extremely Large Telescope bliver til den tid Verdens største optiske teleskop, når det står færdigt i 2014. Det er det tyske firma SCHOTT, som står for støbningen af de mange spejle.

20. december 2017: Den aldrende røde kæmpestjerne π1 Gruis har et grovkornet mønster på sin overflade. Hver del af mønsteret fylder mere end en fjerdedel af stjernes diameter, og er omkring 120 millioner kilometer i tværmål. Det er et nyt billede fra instrumentet PIONIER, monteret på ESOs Very Large Telescope, som for første gang har afsløret detaljer på overfladen af denne enorme stjerne, som er 350 gange større end Solen. Granulationen er aldrig før observeret direkte på andre stjerner end Solen. De nye opdagelser bliver offentliggjort i denne uge i tidsskriftet Nature.

13. december 2017: Det funklende billede her viser et område med nyfødte babystjerner. Området kaldes Sharpless 29, og det er afbildet med ESOs kamera OmegaCAM, som er monteret på VLT Survey Teleskopet. Der er et væld af spændende astronomiske fænomener på billedet - kosmiske gas- og støvskyer, som tilbagekaster, opsluger og genudsender lyset fra unge varme stjerner inde i tågeområdet.

6. december 2017: ESPRESSO skal søge efter exoplaneter med en hidtil uset nøjagtighed ved at observere bittesmå ændringer i stjerners lysstyrker. Nu har instrumentet The Echelle SPectrograph for Rocky Exoplanet and Stable Spectroscopic Observations (ESPRESSO) været i brug for første gang. Det er installeret på ESOs Very Large Telescope i Chile, og det var en succes. For første gang har et instrument kunnet indsamle lyset fra elle fire store VLT teleskoper og kombinere det til hvad der svarer til et teleskop med en diameter på 16 meter.

29. november 2017: Så dybt som aldrig før er astronomerne dykket ud i Universet med spektroskopiske optagelser. Det er sket med instrumentet MUSE, monteret på ESOs Very Large Telescope i Chile. Målområdet er Hubble Ultra Deep Field, og i det lille himmelområde er der målt afstande og andre data for 1600 meget svage galakser. Iblandt dem er der 72 galakser, som selv Hubbleteleskopet ikke har kunnet få øje på. Den banebrydende mængde data er allerede blevet til 10 videnskabelige artikler, som bliver offentliggjort i en særlig udgave af tidsskriftet Astronomy and Astrophysics. Alle disse nye informationer giver astronomerne indblik i stjernedannelsen i det meget tidlige Univers. Man kan studere bevægelserne og andre værdier for de helt unge galakser - og det skyldes altsammen de hele unikke spektroskopiske muligheder, som man har med MUSE.

20. november 2017: For første gang nogensinde har astronomerne set en asteroide, som er kommet ind i Solsystemet fra det interstellare rum. Dette enestående objekt har rejst igennem rummet i millioner af år før det tilfældigvis er kommet forbi os. ESOs Very Large Telescope i Chile og andre observatorier over hele Verden har fulgt objektet, som er mørkt, rødligt, meget aflangt, og som består af enten sten eller stof med et højt metalindhold. De spændende observationer bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature den 20. november 2017.

15. november 2017: Blot 11 lysår fra Jorden ligger der en tempereret planet på størrelse med Jorden. Det har et hold astronomer opdaget med hjælp fra ESOs planetjæger, instrumentet HARPS. Den nye verden har fået betegnelsen Ross 128 b, og den er nu den næstnærmeste tempererede exoplanet vi kender til efter Proxima b. Det er også den nærmeste exoplanet, som kredser om en inaktiv rød dværgstjerne, og det øger mulighederne for, at exoplaneten kan have liv. Ross 128 b bliver dermed et af hovedmålene for ESOs Extremely Large Teleskope, som vil være i stand til at søge efter biomarkører i exoplaneternes atmosfærer.

3. november 2017: Der er støvet omkring den stjerne, som er nærmest til vores solsystem, Proxima Centauri. ALMA-observatoriet i Chile har fundet en glød fra kolde støvpartikler i et område, som er fra en til fire gange længere fra Proxima end Jordens afstand fra Solen. I de fundne data er der også en antydning af, at der måske findes et endnu koldere bælte af støv længere ude, og måske et system af flere exoplaneter. De nyopdagede strukturer svarer til de meget større bælter i Solsystemet, og de består formentlig af klumper af støv og is, som ikke er blevet til planeter.

25. oktober 2017: Galakserne slås om opmærksomheden i dette enorme billede af Fornax galaksehoben. Nogle er blot en lille lysprik, mens andre dominerer i forgrunden. En af dem er den linseformede galakse NGC 1316. Dens turbulente fortid har efterladt sig fine mønstre af buer, ringe og kredse, og den har været genstand for mange studier i tidens løb. Nu har astronomerne brugt VLT Surveyteleskopet til at fotografere galaksen med flere detaljer, end det før er gjort. I det meget dybe billede dukker der så et mylder af svage objekter op, sammen med et svagt lys, som breder sig i hele hoben.

16. oktober 2017: For første gang har astronomerne observeret både tyngdekraftsbølger og lys (elektromagnetisk stråling) fra samme hændelse. Det sker takket være et verdensomspændende samarbejde, og hurtige reaktioner både ved ESOs anlæg og ved andre observatorier Verden rundt.

2. oktober 2017: Jagten på molekyler, som kan afsløre liv udenfor Jorden har været i gang i lang tid. Freon-40, som er et organohalogen er nu fundet i gasform både omkring en babystjerne og ved en komet. Opdagelsen er gjort dels med ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array) og dels med ESAs Rosetta rumsonde. Her på Jorden dannes organohalogener ved livsprocesser, og det er første gang, en af dem er fundet i rummet. Opdagelsen tyder på, at organohalogener måske ikke er helt så gode markører for liv, som forskerne havde håbet på, men til gengæld er de måske til stede i betydelige mængder under planetdannelse. Den nye opdagelse offentliggøres idag i tidsskriftet Nature Astronomy.

27. september 2017: Ud af mørket toner den spektakulære planetariske tåge NGC 7009 - Saturntågen som en gruppe af deforme bobler glødende i pink og blå farver. Det nye billede her er fanget med det kraftige instrument MUSE på ESOs Very Large Telescope (VLT), og det er første gang, det er lykkedes at kortlægge fordelingen af støv inde i en planetarisk tåge. Kortet, som giver os kendskab til et væld af indviklede strukturer i støvets fordeling; skaller, en glorie og en underlig bølgeagtig formation, vil gøre det lettere for astronomerne af forstå, hvordan de planetariske tåger danner disse mærkelige former og symmetrier.

20. september 2017: En fin boble af stof omkring den mærkelige røde stjerne U Antliae er her indfanget af ALMA i al sin skønhed. Astronomerne kan nyde synet, og samtidig lære mere om, hvordan stjerner udvikler sig i den sidste del af deres tilværelse.

13. september 2017: Den store og varme gasplanet WASP-19b har titaniumoxid, natrium og vanddamp i atmosfæren. Opdagelsen er gjort med ESOs Very Large Telescope og instrumentet FORS2. Astronomerne har fået nye og spændende oplysninger om atmosfærens kemiske sammensætning, temperaturen og trykforholdene omkring denne usædvanlige og meget varme klode, og den nye opdagelser offentliggøres idag i tidsskriftet Nature.

1. september 2017: 1. september 2017 blev Xavier Barcons ESOs ottende generaldirektør. Han efterfølger Tim de Zeeuw, som har beklædt posten siden 2007. Barcon starter i en spændende periode for ESO. Opbygningen af Extremely Large Telescope er i fuld gang, og teleskopet forventes at være klart til 'first light' i 2024.

30. august 2017: Med ALMA til hjælp er der fundet turbulente områder med kolde gasarter omkring fjerne galakser med kraftig stjernedannelse. Molekylet CH+ er for første gang fundet ude i det fjerne Univers, og det åbner helt nye muligheder for udforskningen af en kritisk periode i stjernedannelsens historie. Det, at dette molekyle findes, kaster nyt lys over, hvordan galakserne har været i stand til at forlænge den tid, hvor der har kunnet ske hurtig stjernedannelse. De nye resultater er publicerede i tidsskriftet Nature.

23. august 2017: Det hidtil mest detaljerede billede af en anden stjernes overflade er nu optaget ved hjælp af ESOs Very Large Telescope Interferometer. Desuden har astonomerne fremstillet et kort, som viser hastighedsfordelingen for de gasser, som hvirvler rundt både på overfladen og i stjernens atmosfære. Det er noget, som indtil nu kun har været kendt for vores egen stjerne, Solen. Nu kender vi også forholdene for den røde superkæmpe Antares, hvor der kan ses helt uventet voldsom turbulens i stjernens enorme atmosfære. Opdagelserne er offentliggjorte i tidsskriftet Nature.

16. august 2017: Nogle galakser har lange tentakler af gas og nyfødte stjerner, og de har fået øgenavnet 'vandmandgalakser'. Noget af gassen kan slippe ind og fodre de supertunge sorte huller, som lurer i centeret af galakserne, og der får de galaksekernerne til at blusse voldsomt op. Det er observationer af 'vandmandgalakser' med ESOs Very Large Telescope, som har afsløret denne hidtil ukendte måde at fodre de supertunge sorte huller på, og forskningsresultaterne offentliggøres idag i tidsskriftet Nature.

2. august 2017: Det ene af ESOs Very Large Telescope (VLT) teleskoper, Unit Telescope 4 (Yepun) har fået nye 'briller', så det nu er et fuldt adaptivt teleskop. 1000 gange i sekundet korrigerer kombinatinonen af Adaptive Optics Facility (AOF) og instrumentet MUSE for luftens uro, og der kommer utroligt skarpe billeder ind af tåger og galakser. Opgraderingen har været planlagt i mere end et årti, og AOF-MUSE kombinationen har allerede vist sig at være et af de mest avancerede og stærke teknologiske tiltag i jordbaseret astronomi.

27. juli 2017: I Oriontågens stjernehob har astronomerne fundet tre forskellige typer af babystjerner. Opdagelsen tyder på, at stjernedannelse sker i ryk, og at hvert ryk sker meget hurtigere end forskerne hidtil har troet. Det er en helt uventet opdagelse, og den giver et bedre billede af, hvordan stjernehobe dannes. Det er ESOs VLT Survey Telescope, som er brugt ved opdagelsen.

19. juli 2017: Så har MASCARA-stationen på ESOs La Sillaobservatorium i Chile haft 'first light'. Forkortelsen står for Multi-site All-Sky CAmeRA. Det nye anlæg søger efter exoplaneter, som passerer ind foran deres klare stjerner, og med observationerne vil der blive opbygget et katalog over kandidater, som fremtidige projekter kan studere nærmere.

11. juli 2017: Ved en ceremoni idag i Canberra, Australien blev der underskrevet en aftale om at påbegynde et tiårs partnerskab imellem ESO og Australien. Partnerskabet kommer til yderligere at styrke ESOs program, både videnskabeligt og teknisk, og det vil give australske astronomer og industriforetagender adgang til observatorierne på La Silla og Paranal. Det kan også blive første trin imod at Australien kan blive medlem af ESO.

5. juli 2017: Umiddelbart ser den billedskønne spiralgalakse ud til at være stille og rolig, men der er mere i gang end øjet aner. Messier 77 (som også kaldes NGC 1068) er en af de nærmeste aktive galakser, og de er som type nogle af de mest energirige og iøjnefaldende objekter i Universet. Galaksekernerne er ofte så klare, at de overstråler hele resten af galaksen. Aktive galakser regnes blandt de mest lysstærke af Universets objekter, og lyset udsendes i langt de fleste bølgelængder, fra gammastråler og röntgenstråler hele vejen til mikrobølger og radiobølger. Messier 77 er desuden klassificeret som en Type II Seyfertgalakse, og de er særligt klare i infrarøde bølgelængder.

14. juni 2017: To af himlens mest berømte indvånere deler rampelyset med en mindre kendt kollega i dette nye enorme billede på tre gigapixels fra ESOs VLT Survey Telescope (VST). ). Til højre finder man den svagtlysende gassky, som kaldes Sharpless 2-54, i midten den kendte Ørnetågen (Messier 16) og til venstre Omegatågen (Messier 17). Denne kosmiske trio udgør blot en lille del af det enorme område med gas og støv, hvor nye stjerner popper op og oplyser deres omgivelser.

8. juni 2017: ALMA har observeret stjerner af Solens type på et meget tidligt tidspunkt i deres dannelsesproces, og omkring en af dem er der fundet spor af methylisocyanat - en af livets byggesten. Det er første gang netop dette molekyle er fundet ved den type tidlige stjerner; protostjerner. Den slags stjerner er magen til den, som Solsystemet udviklede sig fra i sin tid. Opdagelsen kan hjælpe astronomerne til at forstå, hvordan livet opstod på Jorden.

30. maj 2017: Idag blev kontrakterne om fremstilling af det 39 meter store primærspejl til ESOs Extremely Large Telescope underskrevet ved en ceremoni i ESOs hovedkvarter i nærheden af München. Det tyske firma SCHOTT fremstiller spejlpladerne, og det franske firma Safran Reosc polerer, monterer og tester spejlsegmenterne. Kontrakten om at polere spejlsegmenterne er den andenstørste kontrakt i forbindelse med konstruktionen af ELT, og den tredjestørste, som ESO nogensinde har underskrevet.

26. maj 2017: Idag blev grundstensnedlæggelsen til ESOs Extremely Large Telescope (ELT) markeret ved en ceremoni under overværelse af presidenten for Republikken Chile, Michelle Bachelet Jeria. Ceremonien blev afholdt på ESOs Paranalobservatorium i det nordlige Chile tæt ved ESOs Paranalobservatorium, tæt ved det sted, hvor det kommende gigantteleskop bliver bygget. Det var en milepæl i opbygningen af kuplen og den grundliggende teleskopstruktur for Verdens største optiske teleskop - og dermed er indvarslet en ny æra i astronomien. Samtidig markerede man tilkoblingen af observatoriet til Chiles nationale elnet.

22. maj 2017:

3. maj 2017: Den Lille magellanske Sky er let at få øje på, også med det blotte øje, derfra, hvor man kan se sydhimlen. Med teleskoper, som registrerer synligt lys får man slet ikke den fulde glæde af denne dværggalakse, fordi den er fyldt med skyer at interstellart støv. VISTA kan se i infrarødt, så astronomerne kan nu meget bedre se myriaderne af stjerner i denne nabogalakse. Det ses tydeligt i dette nye billede - det er det største infrarøde billede, som nogensinde er taget af den Lille magellanske Sky. I billedfeltet er der millioner af stjerner.

25. april 2017: Den nybyggede ALMA REsidencia ved ALMA Operations Support Facility er netop blevet overdraget til organisationen det fælles ALMA observatorium. Begivenheden blev overvåget af ALMAs bestyrelse og direktørerne for de tre organisationer ESO, NAOJ og NRAO. Også de arkitekter, som har tegnet bygningen var tilstedet. Residenciaen er den sidste større del af ALMA-projektet, som ESO har leveret.

19. april 2017: En exoplanet i kredsløb om en rød dværgstjerne bare 40 lysår fra Jorden får måske ærestitlen 'det bedste sted at søge efter liv udenfor Solsystemet'. Omkring den svage røde dværg LHS 1140 kredser en enkelt superjord i den beboelige zone. Kloden er lidt større og meget tungere end Jorden, så den har sandsynligvis beholdt det meste af sin atmosfære. De to ting, sammenholdt med at det er en planet, som tilfældigvis passerer ind foran sin stjerne set fra Jorden, får den til at være et af de mest lovende mål for fremtidige undersøgelser af exoplanetens atmosfære. Det er et internationalt forskerhold, som står for opdagelsen, som offentliggøres i tidsskriftet Nature den 20. april 2017. Astronomerne har både brugt HARPS-instrumentet på ESOs La Silla observatorium og flere andre teleskoper til støtte for opdagelsen.

7. april 2017: Som oftest forbinder vi stjerneeksplosioner med supernovaer - de tunge stjerners voldsomme dødskramper. Nye ALMA-observationer giver viden om eksplosioner også i den anden ende af stjernernes udvikling, nemlig ved deres fødsel. Det, som her på billederne ligner et himmelsk fyrværkeri, har vist sig at være sprængstykker fra fødslen af en gruppe tunge stjerner. Stjernernes dannelse kan altså også være en voldsom eksplosiv proces.

27. marts 2017: Inde i de kraftige udladninger af materiale fra supertunge sorte huller i galaksekernerne dannes der også stjerner. Den overraskende opdagelse er gjort med ESOs Very Large Telescope, og det er noget, som ikke før er blevet bekræftet. Opdagelsen har mange konsekvenser for forståelsen af galaksernes egenskaber og deres udvikling. De nye resultater bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature.

15. marts 2017: Nye observationer viser nyt om tunge galakser med intens stjernedannelse langt tilbage, da galakserne blev dannet for 10 milliarder år siden. De unge galakser var domineret af baryonisk stof - det, vi også kan kalde "normalt" stof. Det er i stærk kontrast til vore dages galakser, hvor virkningen af de ukendte mørke stof er meget større. Mørkt stof ser ud til ikke at have så stor indflydelse i det tidlige Univers, viser det sig ifølge nye observationer med ESOs Very Large Telescope. De nye forskningsresultater offentliggøres i fire artikler, hvoraf den ene udgives i tidsskriftet Nature i denne uge.

8. marts 2017: En stor klump af lysende stjernestøv i en galakse langt, langt væk - fra helt tilbage, da Universet var bare fire procent af den nuværende alder, er blevet fundet af ALMA. Galaksen ser vi, som den så ud kort tid efter dens dannelse, og det er den fjerneste galakse, hvor støv er fundet til dato. Det er også den fjerneste og dermed ældste registrering af grundstoffet oxygen (ilt). De helt nye observationer giver ny indsigt i fødsel og den eksplosive død for de allerførste stjerner.

1. marts 2017: Den farvestrålende stribe af stjerner, gasarter og støv her er i virkeligheden en spiralgalakse, som kaldes NGC 1055. Det er et enormt fyrværkerihjul, som er omkring 15% større end Mælkevejen, men denne galakse mangler tilsyneladende de velkendte spiralarme. Det er nu kun fordi, man ser den lige fra kanten. Der er dog alligevel noget særligt ved den: Det ser ud, som om galaksen har været i karambolage med en større nabogalakse, for den er noget forvredet i strukturen. Billedet er optaget med ESOs Very Large Telescope.

22. februar 2017: Bare 40 lysår væk har astronomerne fundet et exoplanetsystem med syv jordlignende planeter. Tre af planeterne ligger i den beboelige zone - også kaldet guldlokzonen, og her kan der være have med vand, og dermed også sandsynlighed for liv. Nyheden offentliggøres i tidsskriftet Nature onsdag, og det er observationer foretaget med flere forskellige teleskoper på jordoverfladen og i rummet, som har bidraget til denne opdagelse af det største antal jordlignende planeter, som endnu er fundet omkring en enkelt stjerne. Det er også det største kendte antal nye verdener om en enkelt stjerne, som kan have flydende vand på overfladen. ESOs Very Large Telescope er et af de teleskoper, som har været i sving for at detektere planeterne i færd med at passere ind foran deres stjerne - den, som har fået navnet TRAPPIST-1.

1. februar 2017: Længe har astronomerne studeret den lysende sky af gas og kosmisk støv, som har katalognumrene NGC 6334 og NGC 6357. Billedet her fra ESOs Very Large Telescope Survey Telescope er blot det nyeste af slagsen. Det er også et af de største billeder, ÉSO har offentliggjort - på omkring to milliarder pixels. Formerne på de himmelske skyer har givet ide til deres kælenavne: Kattepotetågen og Hummertågen.

18. januar 2017: Ved en ceremoni idag i ESOs Hovedkvarter blev der underskrevet fire kontrakter for nogle af de større dele til Extremely Large Telescope (E-ELT), som ESO har under opførelse. Det var kortrakter for: støbningen af teleskopets store sekundære og tertiære spejle, som SCHOTT skal udføre; fremstillingen af spejlceller for disse to spejle, som udføres af SENER-gruppen; og fremstillingen af kantsensorerne, som vil være en vigtig del af kontrolsystemet til ELTs mangedelte hovedspejl, til FAMES-konsortiet. Sekundærspejlet bliver det største, som nogensinde er monteret på et teleskop, og det bliver det største konvekse spejl, der nogensinde er fremstillet.

17. januar 2017: Det forvredne indre af en solplet og andre detaljer på Solen, som ikke før har kunnet ses kan nu vises med teleskopanlægget Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) i Chile. De nye forskningsresultater er en vigtig tilføjelse til vores viden om den nærmeste stjerne og dens fysik. ALMAs antenner er specielt designede fra starten, så de ikke tager skade af at pege direkte imod Solen. Det er også første gang, at ESO er med som partner i et observationsprogram omkring Solen.

9. januar 2017: ESO har underskrevet en aftale med Breakthrough Initiatives om at tilpasse instrumenterne ved Very Large Telescope i Chile, så der kan søges efter planeter i det nærmeste stjernesystem Alpha Centauri. Planeterne her kunne være målet for de miniature rumsonder, som Breakthroughs Starshot projekt planlægger.

4. januar 2017: Orion A molekylskyen er en af de nærmeste kendte stjernefabrikker, "kun" 1350 lysår fra Jorden. Det nye mosaikbillede her er et af de største nær-infrarøde billeder af området, som nogensinde er skabt. Det er optaget med VISTA infrarødteleskopet på ESOs Paranalobservatorium i det nordlige Chile. På billedet finder man mange unge stjerner, og andre himmelobjekter, som ikke kan ses i synligt lys, skjulte som de er dybt inde i de kosmiske støvskyer.

21. december 2016: Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) i Chile er startet med at observere i et nyt bølgelængdeområde af det elektromagnetiske spektrum. Det er muligt takket være nye modtagere, som er installeret ved teleskopanlæggets antenner. Det drejer sig om bølgelængder imellem 1,4 og 1,8 millimeter, og det er et område, hvor ALMA indtil nu ikke har kunnet måle på Universet. Med det nye udstyr kan astronomerne nu opfange de svage signaler fra vand i de nærmeste omgivelser i Universet

12. december 2016: Det overordentlig kraftige lyskpunkt, som har fået betegnelsen ASASSN-15lh i en fjern galakse, har man hidtil troet var den klareste supernova, som indtil nu er opdaget. Nu tyder nye observationer fra flere forskellige observatorier på, at det måske ikke alligevel har været tilfældet. En gruppe astronomer, blandt andre nogle, som er tilknyttet Københavns Universitet, DTU og ESO foreslår nu, at der har været tale om en endnu mere ekstrem og sjælden hændelse - et hurtigtroterende sort hul, som har flået en stjerne i stykker, da den kom for tæt på.

9. december 2016: The ESO Council has appointed Xavier Barcons, 57, as the next Director General of ESO. He will take up his position on 1 September 2017, when Tim de Zeeuw, the current Director General, completes his mandate.

7. december 2016: Der er måske ikke så meget mørkt stof, og det er måske mere jævnt fordelt i rummet end tidligere ment, hvis man kan tro analyserne af et kæmpe oversigtsstudium foretaget med ESOs VLT Survey Telescope i Chile. Et internationalt forskerhold har brugt data fra oversigtsdatabasen Kilo Degree Survey (KiDS) for at finde ud af, hvordan lyset fra omkring 15 millioner fjerne galakser er blevet påvirket af tyngdekræfterne fra stof i Universets helt store skala. De nye resultater ser ud til ikke at stemme med tidligere resultater fra Plancksatellitten.

30. november 2016: Måske har astronomerne fundet de første observationelle tegn på en besynderlig kvanteeffekt, som først blev forudsagt i 1930erne. Det er observationer af en yderst tæt og kraftigt magnetisk neutronstjerne med ESOs Very Large Telescope, som ligger til grund. Polarisationen af det observerede lys fra neutronstjernen tyder på, at det tomme rum omkring neutronstjernen er påvirket af en kvanteeffekt, som kaldes vacuumdobbeltbrydning - birefringens på engelsk.

9. november 2016: Der er overraskende detaljer i de skiver omkring unge stjerner, hvor planeter er under dannelse. Med instrumentet SPHERE, på ESOs Very Large Telescope, er det lykkedes at observere de indviklede bevægelser i nogle unge planetsystemer i hidtil uset detalje. Et af planetsystemerne ændrer sig endda mens observationerne foregår. Tre hold astronomer har for nyligt offentliggjort artikler, som viser SPHEREs imponerende muligheder for at følge, hvordan planeterne påvirker den skive, hvoraf de bliver dannet. Forskerne kan følge med i den indviklede udvikling af disse nye verdener mens det sker.

2. november 2016: De enorme søjlelignende strukturer inde i Carinatågen går deres undergang i møde - i modsætning til navnet på det velkendte billede af Skabelsens Søjler - Pillars of Creation i Ørnetågen. Det tyder nye observationer foretaget med MUSE-instrumentet på. MUSE er monteret på ESOs Very Large Telescope, og et internationalt hold af astronomer har studeret de nye optagelser, og tolker det velkendte fænomen anderledes.

26. oktober 2016: Der er lysende skyer af gasarter omkring fjerne kvasarer, og det nye er, at rigtig mange af kvasarerne har disse glorier omkring sig. Det er en overraskelse for forskerne også fordi de fysiske forhold i skyerne står i et slående misforhold til, hvad man indtil nu har haft af anerkendte teorier om galaksedannelsen i det tidliger univers. Det er instrumentet MUSE koblet til ESOs Very Large Telescope, som er brugt til de nye opdagelser

19. oktober 2016: Det mærkværdige dobbeltstjernesystem Eta Carinae viser nye og uventede strukturer blandt andet i området imellem de to stjerner. Her støder stjernevinde sammen med meget høj hastighed. Det er et internationalt hold astronomer, som med Very Large Telescope interferimeteret VLTI har skaffet ny indsigt, som kan gøre os i stand til bedre at forstå hvordan de meget tunge stjerner udvikler sig.

12. oktober 2016: Ældgamle stjerner af den type, som kaldes RR Lyrae-stjerner er fundet i centeret af Mælkevejen for første gang. Det er ESOs infrarød-teleskop VISTA, som har været værktøjet. Vi finder typisk RR Lyrae-stjernerne i gamle stjernepoulationer, som er over 10 milliarder år gamle. At vi nu finder dem i Mælkevejens kugleformede centralområde betyder, at Mælkevejen selv sandsynligvis har vokset sig stor ved at opsluge ældre stjernehobe. Nogle af de nyfundne stjerner kan endda være rester fra de tungeste og ældste overlevende stjernehobe i hele Mælkevejen - og dermed de ældste stjerner i Mælkevejen

5. oktober 2016: Unge stjerner oplyser området omkring sig med blåt lys, og røde knapt flyvefærdige stjerner kigger ud fra deres reder af kosmisk støv på dette nye billede af himmeltågen Messier 78. For vore almindelige øjne ville de fleste af stjernerne her være skjult bag støvtåger, men ESOs Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA) kan se det nær-infrarøde lys, som kan trænge igennem støvskyerne. Teleskopet fungerer som en gigantisk støvsuger, som gør det muligt for astronomerne at snuse dybt inde i de skjulte hjørner af stjernetågerne.

29. september 2016: En tæt sky af komplekse molekyler omkring en nyfødt stjerne har en meget anderledes sammensætning af stoffer, end hvad vi kender til fra vores egen galakse, Mælkevejen. Det antyder, at kemiske processer andre steder i Universet kan være meget mere varierede, end hidtil forventet. Det er et hold japanske astronomer, som med ALMA for første gang har opdaget denne specielle molekylsky om en stjerne udenfor Mælkevejen. Opdagelsen kan have betydning for mulighederne for liv i galakser langt herfra.

22. september 2016: I Universets "Guldalder", for omkring 10 milliarder år siden blev de fleste galakser og stjerner dannet. Observationer med ALMA i Chile viser, at jo tungere disse unge galakser var, des voldsommere var stjernedannelsen også. Det viser sig også i en ny undersøgelse, at mængderne af gas til stjernedannelsen ændrer sig med tiden. En stor international gruppe astronomer har nærstuderet det samme område, som Hubble Rumteleskopet observerede i 2004. I det område - Hubble Ultra Deep Field - findes nogle af de fjerneste himmelobjekter, som vi kender til. Med ALMA er det nu lykkedes også at observere nogle af dem i millimeter-bølgelængdeområdet.

21. september 2016: Langt væk i Universet findes der nogle sjældne, enorme klatter, som lyser klart, men som astronomerne indtil nu ikke har kunnet forklare. Objekterne har fået betegnelsen Lyman-alpha Blobs. Gåden er løst nu. En international forskergruppe har brugt ALMA, ESOs Very Large Telescope og andre teleskoper for at kredse sig ind på en løsning. Inde i hjertet af en af disse klatter har ALMA fundet to galakser, som er ved at smelte sammen til en kæmpe elliptisk galakse. Det har sat en voldsom stjernedannelse igang, og det er derfra lyset kommer. Omkring de to store galakser findes der en sværm af mindre, som ser ud til at være i færd med at blive til en tæt galaksehob en gang i en fjern fremtid.