ann15006-da — Meddelelse

Medieinformation: Første spadestik til ESOs nye Supernova planetarium

26. januar 2015

24. februar 2015 klokken 12:30 tages det første spadestik til det nye Supernova planetarium og besøgscenter ved ESOs hovedkvarter i Garching ved München. Centeret bliver et imponerende formidlingssted for astronomi, og der vil blive gratis adgang for publikum. Det er blevet muligt ved et samarbejde imellem Heidelberg Institute for Theoretical Studies (HITS), forskningsinstitutionen Klaus Tschira Stiftung og ESO. Klaus Tschira Stiftung betaler hele byggeriet, og ESO vil stå for driften.

I besøgscenteret kommer gæsterne til at opleve astronomien immersivt under planetariets FullDome 3D kuppel. Desuden præsenteres udstilinger med forskningen ved ESO, tekniske gennembrud og kommende projekter. Ud over planetariet bliver der mere end 2.000 kvadratmeter udstillingsareal, konferencerum til workshops, foredrag og møder. Alt bliver præsenteret på både engelsk og tysk.

Bygningens arkitektur er inspireret af et binært stjernesystem, hvor der overføres stof fra den ene stjerne til den anden – den proces, som fører til en supernova. Derfor det valgte navn for det nye center: ESO Supernova.

Repræsentanter for medieverdenen er velkomne til at deltage ved det første spadestik. Det er nødvendigt at forhåndsregistrere sig på dette skema inden 18. Februar 2015. Det vil være muligt at få interviews med ESOs generaldirektør Tim de Zeeuw, repræsentanter for Klaus Tschira Stiftung, Garchings borgmester Dietmar Gruchmann, ESO Supernovas projektkoordinator Fabian Reckmann og arkitekten Manfred Bernhardt.

Deltagerne fra medierne bliver budt velkomne til ESO fra klokken 11:30. Klokken 12:30 starter ESOs generaldirektør forløbet, og efter taler ved Klaus Tschira, Dietmar Gruchmann and Manfred Bernhardt går gæsterne udendørs til en kort ceremoni omkring det første spadestik. Derefter vil der være mulighed for interviews og fotografering.

På dagen afsløres også det nye bomærke for ESO Supernova, og centerets website og de obligatoriske sociale medier bliver gjort offentlige.

Links

Kontakter

kommunikationsmedarbejder Ole J. Knudsen

ESON-Danmark

SAC/IDA Aarhus Universitet

tlf 8715 5597, mobil 4059 4520

mail eson-denmark@eso.org

Om meddelelsen

Id:ann15006

Billeder

Nyt planetarium og udstillingscenter ved ESOs hovedkvarter
Nyt planetarium og udstillingscenter ved ESOs hovedkvarter