eso0924da — Pressemeddelelse

Astronomers nye guide til galaksen: største kort over koldt støv afsløret

1. juli 2009

Astronomer har afsløret et enestående nyt atlas over de indre dele af vores galakse, Mælkevejen, overstrøet med tusindvis af hidtil uopdagede tætte klumper af koldt kosmisk støv – potentielle fødesteder for nye stjerner. Kortet, der er lavet med observationer fra APEX-teleskopet i Chile, er det hidtil største kort over koldt støv, og det vil være uvurderligt for observationer foretaget med det kommende ALMA-teleskop, samt ESA’s Herschel-rumteleskop, der blev opsendt for nylig.

Denne nye guide for astronomer, kendt som APEX Telescope Large Area Survey of the Galaxy (ATLASGAL) viser Mælkevejen i lys med submillimeter-bølgelængde (mellem infrarødt lys og radiobølger [1]). Billeder af kosmos ved disse bølgelængder er afgørende for at studere fødestederne for nye stjerner og strukturen af Mælkevejens tætpakkede kerneområde.

ATLASGAL giver os et nyt blik på Mælkevejen. Ikke alene vil det hjælpe os med at undersøge, hvordan store stjerner dannes, men det vil også give os et overblik over strukturen i vores galakse på større skala,” siger Frederic Schuller fra Max Planck Institute for Radio Astronomy, leder af ATLASGAL-holdet.

Arealet af det nye submillimeter-kort er omkring 95 kvadratgrader, der dækker en meget lang og smal stribe langs det galaktiske plan, to grader bred (fire gange fuldmånens bredde) og over 40 grader lang. Det 16.000 pixel lange kort blev lavet med LABOCA submillimeter-bølge-kameraet på APEX-teleskopet, der drives af ESO. APEX er placeret i en højde på 5100 meter på den tørre højslette Chajnantor i de chilenske Andesbjerge – et sted, der giver optimale forhold for observationer i submillimeter-området. Universet er forholdsvis uudforsket ved submillimeter-bølgelængder, fordi ekstremt tørre atmosfæriske forhold og avanceret detektorteknologi er nødvendige for sådanne observationer.

Det interstellare medium – materialet mellem stjernerne – er sammensat af gas og korn af kosmisk støv, nærmest som fint sand eller sod. Men gassen, der mest består af brint, er forholdsvis vanskelig at registrere, så astronomerne søger ofte efter disse tætte regioner ved at lede efter den svage varmeglød fra kosmiske støvkorn.

Submillimeter-lys giver astronomerne mulighed for at se disse støvskyer skinne, selvom at de blokerer vores udsyn til Universet i synligt lys. ATLASGAL-kortet omfatter de mere tætte centrale dele af vores galakse i retning mod stjernebilledet Sagittarius (Skytten) – hjemsted for et supertungt sort hul (ESO 46/08) – der ellers er skjult bag mørke støvskyer.

Det netop offentliggjorte kort viser også tusindvis af tætte støvklumper, hvoraf mange aldrig er set før og som markerer det fremtidige fødested for tunge stjerner. Disse klumper er typisk et par lysår store, og er mellem ti og et par tusinde gange tungere end Solen. Desuden har ATLASGAL fanget smukke trådformede strukturer og bobler i det interstellare medium, blæst ud af supernovaer og vinde fra klare stjerner.

Nogle markante højdepunkter på kortet omfatter Mælkevejens centrum, den nærliggende, massive og tætte sky af molekylær gas kaldet Sagittarius B2 og en boble af ekspanderende gas kaldet RCW120, hvor det interstellare medium omkring boblen falder sammen og danner nye stjerner (se ESO 40/08).

Det er spændende at få vores første kig på ATLASGAL, og vi vil øge størrelsen af kortet over de kommende år for at dække hele det galaktiske plan, der er synligt fra APEX’ placering på Chajnantor, samt kombinere det med infrarøde observationer, der skal foretages af ESA’s Herschel-rumteleskop. Vi ser frem til nye opdagelser gjort med disse kort, hvilket også vil tjene som en ledetråd for de fremtidige observationer med ALMA”, sagde Leonardo Testi fra ESO, der er medlem af ATLASGAL-holdet og europæisk videnskabelig projektleder for ALMA-projektet.

Noter

[1] Kortet blev opbygget ud fra individuelle APEX-observationer af stråling med en bølgelængde på 870 µm (0,87 mm).

Mere information

ATLASGAL-observationerne er præsenteret i en artikel af Frederic Schuller m.fl., ATLASGAL — The APEX Telescope Large Area Survey of the Galaxy at 870 µm, udgivet i Astronomy & Astrophysics. ATLASGAL er et samarbejde mellem Max Planck Institue for Radio Astronomy, Max Planck Institute for Astronomy, ESO og University of Chile.

LABOCA (Large APEX Bolometer Camera), et af APEX’ primære instrumenter, er verdens største bolometer-kamera (et ”termometerkamera”, eller termisk kamera, der måler og kortlægger de små ændringer i temperaturen, der opstår, når lyset med submillimeter-bølgelængde falder på dets absorberende overflader, se ESO 35/07). LABOCA’s store synsfelt og høje følsomhed gør det til et uvurderligt værktøj i fremstillingen af billeder af det ”kolde Univers”. LABOCA blev bygget af Max Planck Institute for Radio Astronomy.

Atacama Pathfinder Experiment (APEX) teleskopet er et 12 meter teleskop, beliggende i 5100 meters højde på den tørre højslette Chajnantor i de chilenske Andesbjerge. APEX opererer ved millimeter- og submillimeter-bølgelængder. Dette bølgelængdeområde er et forholdsvis uudforsket område indenfor astronomien, der kræver avancerede detektorer og et ekstremt højt og tørt observationssted, såsom Chajnantor. APEX, det største submillimeter-bølge teleskop, der opererer på den sydlige halvkugle, er et samarbejde mellem Max Planck Institute for Radio Astronomy, Onsala Space Observatory og ESO. Driften af APEX på Chajnantor er overdraget til ESO. APEX er en ”stifinder” for ALMA – den er baseret på en prototype-antenne fremstillet til ALMA-projektet, samt placeret på samme plateau og den vil finde mange mål, som ALMA vil være i stand til at studere i ekstremt stor detalje.

Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. ESO er den europæiske partner i ALMA. ALMA, der er det største eksisterende astronomiske projekt, er et revolutionerende teleskop, der skal bestå af 66 antenner med en diameter på 12 og 7 meter til at observere ved millimeter- og submillimeter-bølgelængder. ALMA vil begynde de videnskabelige observationer i 2011.

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

Kontakter

Dr. Michael Linden-Vørnle
Tycho Brahe Planetarium
Denmark
Tel: +45 33 18 19 97
Email: mykal@tycho.dk

Frederic Schuller
Max-Planck Institute for Radio Astronomy
Garching, Germany
Tel: +49 228 525 126
Email: schuller@mpifr-bonn.mpg.de

Leonardo Testi
ESO
Garching, Germany
Tel: +49 89 3200 6541
Email: ltesti@eso.org

Douglas Pierce-Price
ESO
Garching, Germany
Tel: +49 89 3200 6759
Email: dpiercep@eso.org

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso0924 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso0924da
Legacy ID:PR 24/09
Facility:Atacama Pathfinder Experiment
Science data:2009A&A...504..415S

Billeder

View of the Galactic Plane from the ATLASGAL survey (annotated and in five sections)
View of the Galactic Plane from the ATLASGAL survey (annotated and in five sections)
tekst kun tilgængelig på engelsk
View of the Galactic Plane from the ATLASGAL survey (annotated)
View of the Galactic Plane from the ATLASGAL survey (annotated)
tekst kun tilgængelig på engelsk
View of the Galactic Plane from the ATLASGAL survey (in five sections)
View of the Galactic Plane from the ATLASGAL survey (in five sections)
tekst kun tilgængelig på engelsk
View of the Galactic Plane from the ATLASGAL survey
View of the Galactic Plane from the ATLASGAL survey
tekst kun tilgængelig på engelsk
The Galactic Centre and Sagittarius B2
The Galactic Centre and Sagittarius B2
tekst kun tilgængelig på engelsk
The NGC 6357 and NGC 6334 nebulae
The NGC 6357 and NGC 6334 nebulae
tekst kun tilgængelig på engelsk
The RCW120 nebula
The RCW120 nebula
tekst kun tilgængelig på engelsk

Videoer

Annotated pan along part of the Galactic Plane as seen by the ATLASGAL survey
Annotated pan along part of the Galactic Plane as seen by the ATLASGAL survey
tekst kun tilgængelig på engelsk

Se også...