eso1532da — Pressemeddelelse

En døende stjerne spøger

5. august 2015

Denne smukke boble gløder som et spøgelse i det uhyggeligt mørke (Verdens)rum. Det ser måske overnaturligt og mystisk ud, men det er et ganske velkendt astronomisk fænomen: en planetarisk tåge; resterne af en døende stjerne. Himmelobjektet hedder ESO 378-1. Det er forholdsvis ukendt, og dette billede, optaget med ESOs Very Large Telescope i Chile, er det hidtil bedste.

Tågen har øgenavnet Southern Owl Nebula, - Den sydlige Ugletåge. Det er en planetarisk tåge med en diameter på næsten fire lysår. Øgenavnet henviser til en lignende tåge på den nordlige himmelhalvkugle; Owl Nebula. ESO 378-1 [1] har også katalognumrene PN K 1-22 og PN G283.6+25.3, og den befinder sig i stjernebilledet Hydra, eller Havslangen.

Som alle planetariske tåger er ESO 378-1 et forholdsvis kortlivet fænomen. De "lever" kun nogle få titusinder af år - og det skal sammenlignes med typiske levetider for stjernerne på adskillige milliarder år[2].

Planetariske tåger dannes når døende stjerner udsender en sky af gasarter omkring sig. Lige når de er nydannede er de klartlysende og lette at få øje på, men de dæmper sig hurtigt ned i takt med at gasarterne bevæger sig længere væk fra den centrale stjerne, som også selv bliver svagere i samme takt.

Den gamle stjerne skal have en masse mindre end cirka otte gange Solens, for at en planetarisk tåge kan dannes. Stjerner tungere end denne grænse slutter deres liv meget mere dramatisk som supernovaeksplosioner.

Når de lette stjerner ældes, begynder de at miste deres ydre lag af gas som stjernevind. Når de fleste af de ydre lag er væk, begynder den varme kerne fra stjernen at udsende ultraviolet stråling, som kan ionisere den omgivende gas. Det er ionisationen, som får gasskyen omkring stjernen til at lyse med et spøgelsesagtigt skær i klare farver.

Efter at den planetariske tåge er fadet væk, fortsætter stjerneresten med at lyse i endnu en milliard år, og så har den brugt al sit tiloversblevne brændstof. Så skrumper den til en lille, men meget varm og tæt klump; en hvid dværg, som langsomt og over mange milliarder af år køler ned. Også Solen vil danne en planetarisk tåge om adskillige milliarder år, og derefter kommer den også til at tilbringe sin alderdom som hvid dværg.

De planetariske tåger spiller en afgørende rolle for den kemiske berigelse og Universets udvikling. Grundstoffer som for eksempel kul og kvælstof og også nogle af de tungere grundstoffer dannes i disse stjerner, og bliver sendt ud i det interstellare rum. Af disse grundstoffer dannes nye stjerner og nye planeter, og måske med tiden liv. Som den afdøde astronom Carl Sagan formulerede det: "Vi er skabt af stjernestøv."

Billedet her stammer fra ESOs ESO Cosmic Gems program. Det er en aktivitet, som har til formål at producere billeder af interessante, smukke eller spændende objekter med ESOs teleskoper til glæde for offentligheden og uddannelsessektoren. I programmet bruges teleskoptid, som ikke har kunnet bruges til videnskabelige formål, og mange af de indsamlede data kan også bruges til videnskabelige formål via ESOs science-arkiv.

Noter

[1] "ESO" i navnet refererer til et katalog af objekter, som blev opbygget i 1970erne og 80erne på grundlag af grundig gennemgang af nye fotografier optaget med ESO 1-metre Schmidt teleskopet på La Silla.

[2] Man kan sammenligne levetiden for en planetarisk tåge i forhold til levetiden for den stjerne, som danner den med den tid en sæbebloble eksisterer i forhold til hele livet for det barn, som blæser boblen.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

 

Links

Kontakter

Ole J. Knudsen
ESON-Danmark Stellar Astrophysics Centre Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Mobil: 4059 4520
Email: eson-denmark@eso.org

Richard Hook
ESO education and Public Outreach Department
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1532 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1532da
Navn:PN K1-22
Type:Milky Way : Nebula : Type : Planetary
Facility:Very Large Telescope
Instruments:FORS2

Billeder

Den planetariske tåge ESO 378-1
Den planetariske tåge ESO 378-1
Her befinder ESO 378-1 sig
Her befinder ESO 378-1 sig
Himlen omkring den planetariske tåge ESO 378-1
Himlen omkring den planetariske tåge ESO 378-1

Videoer

Zoom ind til den planetariske tåge ESO 378-1
Zoom ind til den planetariske tåge ESO 378-1
Panorama hen over den planetariske tåge ESO 378-1
Panorama hen over den planetariske tåge ESO 378-1

Se også...