eso1735da — Pressemeddelelse

Der er koldt og støvet omkring den nærmeste stjerne ifølge ALMA

3. november 2017

Der er støvet omkring den stjerne, som er nærmest til vores solsystem, Proxima Centauri. ALMA-observatoriet i Chile har fundet en glød fra kolde støvpartikler i et område, som er fra en til fire gange længere fra Proxima end Jordens afstand fra Solen. I de fundne data er der også en antydning af, at der måske findes et endnu koldere bælte af støv længere ude, og måske et system af flere exoplaneter. De nyopdagede strukturer svarer til de meget større bælter i Solsystemet, og de består formentlig af klumper af støv og is, som ikke er blevet til planeter.

Proxima Centauri er Solens nærmeste nabostjerner. Det er en svag  rød dværg, som befinder sig bare fire lysår væk i stjernebilledet Centaurus (Kentauren). Omkring stjernen kredser exoplaneten Proxima b, som blev opdaget i 2016, som er på størrelse med Jorden, som er tempereret, og som er den nærmeste planetnabo til vores Solsystem. De nye observationer med ALMA viser, at der udsendes lys fra skyer af koldt kosmisk støv, som omgiver exoplaneten.

Hovedforfatteren til den nye artikel er Guillem Angalada[1] fra Instituto de Astrofísica de Andalucía (CSIC), Granada, Spanien. Han forklarer, hvorfor den nye opdagelse har betydning: "Støvet omkring Proxima er vigtigt, fordi det er den første antydning, vi har af et muligt større planetsystem, og ikke blot en enkelt exoplanet Proxima b i kredsløb om Solens nærmeste nabostjerne."

Støvbælter er resterne af stof, som ikke kom til at indgå i de større legemer, som for eksempel exoplaneter. Størrelsen kan variere for disse klippe- og isklumper fra de mindste støvkorn, mindre end en millimeter og op til himmellegemer som asteroiderne, som kan være mange kilometer i diameter[2].

Støvet ser ud til at befinde sig i et bælte, som strækker sig fra nogle få hundrede millioner kilometer fra Proxima Centauri og udad, og som i alt vejer måske en hundrededel af Jordens masse. Bæltet ser ud til at have en temperatur på omkring -230° Celcius; lige så koldt, som der er i Kuiperblætet i den ydre del af Solsystemet.

I de fundne data fra ALMA er der også antydninger af endnu et bælte med endnu koldere støv omkring ti gange længere ude. Hvis det bliver bekræftet, vil det være en spændende overraskelse, fordi det er så koldt, og befinder sig så langt væk fra en stjerne, som er koldere og svagere end Solen. Begge bælterne er meget længere fra Proxima Centauri stjernen end exoplaneten Proxima b. Den kredser blot 4 millioner kilometer fra selve stjernen[3].

Guillem Anglada forklarer betydningen af opdagelsen: "Vore resultater antyder, at Proxima Centauri måske har flere end en planet i kredsløb, hvor der er en lang historie af vekslevirkninger, som har bevirket dannelsen af et støvbælte. Videre studier giver os måske mulighed for at finde disse endnu uidentificerede exoplaneter."

Proxima Centauri's planetary system is also particularly interesting because there are plans — the Starshot project — for future direct exploration of the system with microprobes attached to laser-driven sails. A knowledge of the dust environment around the star is essential for planning such a mission.

Medforfatter Pedro Amado, som også kommer fra Instituto de Astrofísica de Andalucía, forklarer, at disse her observationer blot er en begyndelse: "Disse første resultater viser, at ALMA kan finde støvområder omkring Proxima. Flere observationer vil kunne give os et mere detaljeret billede af Proximas planetsystem. Når vi kombinerer den viden med de studier, vi har af protoplanetariske skiver omkring unge stjerner, vil vi kunne afsløre mange af detaljerne i de processer, som førte til dannelsen af Jorden og resten af Solsystemet for omkring 4600 millioner år siden. Det vi ser nu, er blot en lille forsmag på, hvad der vil komme!"

Noter

[1] Ved et kosmisk tilfælde hedder hovedforfatteren til denne artikel Guillem Anglada ligesom den astronom, som var leder af det forskerhold, som fandt Proxima Centauri b, Guillem Anglade-Escudé, og som også er medforfatter til den artikel, som vi her fortæller om. De to astronomer er ikke i familie.

[2] Proxima Centauri er en forholdsvis gammel stjerne, af nogenlunde samme alder som Solsystemet. Støvbælterne omkring den er sandsynligvis overskydende materiale svarende til det, vi finder i Kuiperbæltet og asteroidebæltet i Solsystemet, og det støv, som danner zodiakallyset. De markante skiver, som ALMA har fundet omkring meget yngre stjerner, som for eksempel HL Tauri, indeholder meget mere stof, som indgår i dannelsen af nye planeter.

[3] Hvis det bliver bekræftet, vil faconen på det svage yderste bælte give astronomerne mulighed for at vurdere hældningen i Proxima Centauris planetsystem. Bæltet vil være mere eller mindre elliptisk fordi vi ser en cirkelformet ring fra siden i en eller anden vinkel. Det vil så i næste omgang give en bedre bestemmelse af massen for planeten Proxima b, som vi for tiden kun kender en nedre grænse for.

Mere information

Forskningsresultaterne her er præsenteret i en artikel med titlen “ALMA Discovery of Dust Belts Around Proxima Centauri”, af Guillem Anglada et al., i tidsskriftet Astrophysical Journal Letters.

Forskerholdet består af Guillem Anglada (Instituto de Astrofísica de Andalucía (CSIC), Granada, Spanien [IAA-CSIC]), Pedro J. Amado (IAA-CSIC), Jose L. Ortiz (IAA-CSIC), José F. Gómez (IAA-CSIC), Enrique Macías (Boston University, Massachusetts, USA), Antxon Alberdi (IAA-CSIC), Mayra Osorio (IAA-CSIC), José L. Gómez (IAA-CSIC), Itziar de Gregorio-Monsalvo (ESO, Santiago, Chile; Joint ALMA Observatory, Santiago, Chile), Miguel A. Pérez-Torres (IAA-CSIC; Universidad de Zaragoza, Zaragoza, Spanien), Guillem Anglada-Escudé (Queen Mary University of London, London, United Kingdom), Zaira M. Berdiñas (Universidad de Chile, Santiago, Chile, IAA-CSIC), James S. Jenkins (Universidad de Chile, Santiago, Chile), Izaskun Jimenez-Serra (Queen Mary University of London, London, United Kingdom), Luisa M. Lara (IAA-CSIC), Maria J. López-González (IAA-CSIC), Manuel López-Puertas (IAA-CSIC), Nicolas Morales (IAA-CSIC), Ignasi Ribas (Institut de Ciències de l’Espai, Barcelona, Spanien), Anita M. S. Richards (JBCA, University of Manchester, Manchester, United Kingdom), Cristina Rodríguez-López (IAA-CSIC) and Eloy Rodríguez (IAA-CSIC).

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

Kontakter

Ole J. Knudsen
ESON-Danmark, Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Mobil: 4059 4520
Email: eson-denmark@eso.org

Guillem Anglada
Instituto de Astrofísica de Andalucía (CSIC)
Granada, Spain
Email: guillem@iaa.es

Pedro J. Amado
Instituto de Astrofísica de Andalucía (CSIC)
Granada, Spain
Email: pja@iaa.csic.es

Antxon Alberdi
Instituto de Astrofísica de Andalucía (CSIC)
Granada, Spain
Email: antxon@iaa.es

Enrique Macias
Boston University
Boston, USA
Email: emacias@bu.edu

Itziar de Gregorio-Monsalvo
ESO/ALMA
Santiago, Chile
Tel: +56 22 4676316
Email: idegrego@eso.org

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1735 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1735da
Navn:Proxima Centauri
Type:Milky Way : Star : Circumstellar Material : Planetary System
Facility:Atacama Large Millimeter/submillimeter Array

Billeder

Illustration af støvbælterne omkring Proxima Centauri
Illustration af støvbælterne omkring Proxima Centauri
Proxima Centauri i det sydlige stjernebillede Centaurus
Proxima Centauri i det sydlige stjernebillede Centaurus
Her er Proxima Centauri på Sydhimlen
Her er Proxima Centauri på Sydhimlen
Himlen omkring Alpha Centauri og Proxima Centauri (med tekst)
Himlen omkring Alpha Centauri og Proxima Centauri (med tekst)

Videoer

ESOcast 136 Light: ALMA Discovers Cold Dust Around Nearest Star (4K UHD)
ESOcast 136 Light: ALMA Discovers Cold Dust Around Nearest Star (4K UHD)
tekst kun tilgængelig på engelsk
Video af støvbælterne omkring Proxima Centauri
Video af støvbælterne omkring Proxima Centauri

Se også...