Pressemeddelelse

Første spadestik til E-ELT

Ceremoni markerer et stort skridt for verdens største optiske/infrarøde teleskop.

19. juni 2014

I dag blev der taget første spadestik til ESOs European Extremely Large Telescope (E-ELT) og den store milepæl blev fejret med en ceremoni. I 3000 meters højde blev dele af toppen af Cerro Armazones sprængt væk som optakt til nivellering af området så konstruktionen af verdens største optiske/infrarøde teleskop kan begynde.

Selve ceremonien fandt sted ca. 20 km væk fra byggepladsen og blev besøgt af prominente gæster fra både Chile, ESO medlemslande og repræsentanter fra lokal området. Begivenheden blev også streamet online og optagelser derfra kan stadig ses.

 

 

Det var Chiles viceindenrigsminister, Jorge Maldonado, der gav ordre til selve sprængningen.

 

Under ceremonien sprængte det chilenske firma ICAFAL IngenierÌa y ConstrucciÛn S.A. dele af toppen af Cerro Armazones og løsnede herved omkring 5000 kubikmeter klippe. Dette er blot en lille del af den omfattende nivelleringsproces som skal hjælpe til med at forme landskabet så det kan blive hjem for det 39-meter teleskop og dets kæmpe kuppel. I alt skal der fjernes den nette summe af 220 000 kubikmeter sten før der er plads til den 150x300 meter store E-ELT platform.

 

Bygningsarbejdet på Cerro Armazones startede i marts 2014 og forventes at vare i 16 måneder, hvilket inkluderer etableringen af en asfalteret vej, konstruktion af platform på bjergtoppen og rendegrav til platformen.

 

Det forventes at E-ELT vil have “first light”  i marts 2024 og her vil teleskopet skulle hjælpe med at takle de største astronomiske udfordringer i vores tid. Det kæmpe teleskop forventes at muliggøre udforskning af fuldstændig ukendt land i Universet og det vil være verdens største øje mod himlen.

 

Alle de bygninger der senere vil blive rejst på stedet er specificeret i E-ELTs Construction Proposal, en 264 sider tyk bog med detaljer om hvert et aspekt af projektet, sammen med en opsummering. I juni 2011 godkendte ESO Council det reviderede design af teleskopet og i december 2012 blev hele E-ELT programmet bevilliget (se også eso13019 på engelsk">ann13019,eso13033 på engelsk"> ann13033 og eso13043 på engelsk">ann13042).

Mere information

ESO er den førende mellemstatslige astronomiorganisation i Europa og det klart mest produktive jordbaserede observatorium. Det støttes af 15 lande:  Belgien, Brasilien, Danmark, England, Frankrig, Finland, Holland, Italien, Portugal, Spanien, Sverige, Schweitz, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESO udfører et ambitiøst program der er fokuseret på design, konstruktion og operation af kraftige jord-baserede observationsfaciliteter, der gør det muligt for astronomer at lave vigtige videnskabelige landevendinger. ESO har også en ledende rolle i at fremme og organisere samarbejde i astronomisk forskning. ESO bestyrer tre verdensklasse observationssteder i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal huser ESO Very Large Teleskope - verdens mest avancerede observatorium til studie i synligt lys - samt to kortlægningsteleskoper. VISTA måler i det infrarøde spektrum og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope er verdens største teleskop designet til udelukkende at overvåge himlen i det synlige område.  ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største astronomiske projekt i dag. ESO planlægger i øjeblikket et 39-meter teleskop: European Extremely Large optical/near-infrared Telescope (E-ELT), som bliver verdens største øje mod himlen.

Links

Kontakter

Carol Anne Oxborrow
DTU Space
Kongens Lyngby, Danmark
Tel: +45 45259733
Email: oxborrow@space.dtu.dk

Lars Lindberg Christensen
Head of ESO ePOD
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6761
Mobil: +49 173 3872 621
Email: lars@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1419 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1419da
Navn:Cerro Armazones, Extremely Large Telescope
Type:Unspecified : Technology : Observatory : Telescope
Facility:Extremely Large Telescope

Billeder

Der Sprænges - på ELT
Der Sprænges - på ELT
E-ELT groundbreaking event
E-ELT groundbreaking event
tekst kun tilgængelig på engelsk
E-ELT groundbreaking event
E-ELT groundbreaking event
tekst kun tilgængelig på engelsk
E-ELT groundbreaking event
E-ELT groundbreaking event
tekst kun tilgængelig på engelsk
E-ELT groundbreaking event
E-ELT groundbreaking event
tekst kun tilgængelig på engelsk

Videoer

E-ELT blasting from very close-up
E-ELT blasting from very close-up
tekst kun tilgængelig på engelsk
Excerpts from E-ELT groundbreaking event
Excerpts from E-ELT groundbreaking event
tekst kun tilgængelig på engelsk
Preparations for the blasting
Preparations for the blasting
tekst kun tilgængelig på engelsk
E-ELT blasting close-up
E-ELT blasting close-up
tekst kun tilgængelig på engelsk
Video News Release 43: E-ELT Groundbreaking event (B-roll)
Video News Release 43: E-ELT Groundbreaking event (B-roll)
tekst kun tilgængelig på engelsk