Forgængere på La Silla

 

I vore dage er det almindeligt at træffe på astronomer, som bruger ESOs observatorier rundt omkring i Chiles Atacamaørken, men de er på ingen måde de første beboere i området.

Ørkenen er nu tør og uvenlig, men en gang var der meget mere regn, og der var en meget mere varieret bevoksning i området. Her har boet flere forskellige menneskelige kulturer i tidens løb. De første kendte er El Molle kulturen fra 700-800 efter Kristi fødsel. Senere kom Las Ánimas (800–1200) og Diaguita (1200-midt i 1400tallet). Senere i 1400-tallet, efter at Incaerne fra Peru erobrede området, blev den lokale kultur en blanding af Inca og Diaguita. Det varede så indtil den ødelæggende Spanske erobring i 1530-erne, som gjorde af med beboelserne i Atacama.

Omkring ESOs La Sillaobservatorium kan man finde spor af denne fortid. Der er masser af klipper og store sten, som er udsmykket med tusindårgamle motiver - petroglypher - spredt rundt omkring i området. Det menes, at de stammer fra El Molle-kulturen. Nogle tegninger afbilder mennesker og dyr, især llamaer, men de fleste viser abstrakte geometriske figurer, som for eksempel rektangler, labyrintagtige tegninger, cirkler og cirkler med strålemønstre.

På billedet, som denne gang er ESOs ugens billede, ser man to eksempler på det sidstnævnte. De to sten findes ved et af de rigeste fundsteder, ganske tæt ved ESO 3.6-metre telescope, som kan ses på bakketoppen i det fjerne. Billedet er taget af ESO Photo Ambassador Babak Tafreshi. I ESOs kvartalstidskrift Messenger findes en artikkel om de forskellige petroglypher, som findes omkring La Silla, baseret på et større detaljeret arbejde med at finde og fotografere klippetegningerne i 1990.

Kilde:

Om billedet

Id:potw1723a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:5. juni 2017 06:00
Størrelse:15903 x 6439 px

Om objektet

Navn:Chile
Type:Unspecified

Billedformater

Stor JPEG
48,5 MB
Skrærm JPEG
136,3 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
313,8 KB
1280x1024
512,2 KB
1600x1200
736,5 KB
1920x1200
869,3 KB
2048x1536
1,2 MB

 

Se også...