Ansigt til ansigt med Månen

Det er ikke mange mennesker, som nogensinde har set Månen igennem et så stort et teleskop som ESOs Very Large Telescope (VLT). Astronomerne på Paranalobservatoriet i Chile har for nyligt haft den enestående chance da et af teleskopets instrumenter, VIMOS (VIsible Multi-Object Spectrograph), blev afmonteret, for at give plads på UT3 teleskopet til det nye instrument CRIRES+ (the CRyogenic InfraRed Echelle Spectrograph Upgrade Project).

VIMOS var utroligt produktiv. Spektrografen studerede tusinder af fjerne galakser som vi ser dem den gang da Universet blot var en tredjedel af dets nuværende alder, og med den blev deres fordeling og fysiske egenskaber kortlagt. De følsomme instrumenter på VLT, inklusive VIMOS, er beregnet til at registrere svagtlysende objekter milliarder af lysår borte, så derfor vil objekter, som er så nære og klartlysende som Månen i den grad blænde dem med alt for meget lys. Man da VIMOS blev koblet fra efter 16 års hårdt arbejde, brugte astronomerne på Paranal den sjældne lejlighed til at observere i et teleskops focus uden noget instrument tilkoblet.

Istedet for at se ud i det fjerne Verdensrum pegede de UT3 mod Månen. UT3 er et af de fire VLTs Unit Teleskoper hver med et hovedspejl med en diameter på 8,2 meter. For at danne et synligt billede blev Månen i tusmørkeskær projiceret på en halvgennemsigtig skærm.Det gav et fantastisk detaljeret billede af de tusinder af revner og kratere, som ses spredt ud over Månens overflade. Adskillige af astronomerne havde lejlighed til at nyde det usædvanlige syn. Her er det Stefan Ströbele, som er ingeniør, og som arbejder med teleskopernes Adaptive Optik.