Pressemeddelelse

Seks milliarder tons i sekundet: En vild planet vokser med rekordfart

2. oktober 2025

Astronomer har fundet en enormt stor tilvækst i en såkaldt vildplanet. Til forskel fra planeterne i vores Solsystem kredser den slags objekter ikke omkring en stjerne; de går deres helt egne veje. De nye observationer, som er foretaget med European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT), viser, at denne fritflyvende planet æder gas og støv op fra dens omgivelser med en fart på seks milliarder tons pr sekund. Det er den hurtigste vækstrate, som nogensinde er registreret for en vildplanet, eller for nogen som helst planet, og det giver værdifuld viden om, hvordan planeter dannes og vokser.

 

"Mange opfatter måske planeter som rolige og stabile verdener, men med denne opdagelse kan vi se, at objekter på størrelse med planeter, som flyver frit i rummet, kan være spændende steder," siger Victor Almendros-Abad, som er astronom ved det Astronomiske Observatorium i Palermo, National Institute for Astrophysics (INAF), Italien, som er hovedforfatter til den nye artikel.

 Det nyfundne objekt, som vejer fem til ti gange mere end planeten Jupiter, befinder sig omkring 620 lysår borte i retning af stjernebilledet Kamæleonen. Det officielle navn er Cha 1107-7626, og denne vildplanet er stadig under dannelse, og den fordres af en omgivende skive af støv og gasarter. Stoffet falder hele tiden ind på den fritflyvende planet i en proces, som kaldes accretion. Forskerholdet under ledelse af Almendros-Abad har nu fundet ud af, at den hastighed, som den unge planet vokser med, ikke er konstant.

I august 2025 opslugte planeten stof omkring otte gange hurtigere end blot nogle få måneder tidligere, med en fart på 6 milliarder tons pr sekund! "Det er den hurtigste indsamling, vi nogensinde har målt for noget af størrelse med en planet," siger Almendros-Abad. Opdagelsen, som bliver publiceret i dag i tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters, blev gjort med spektrografen X-shooter, som er monteret på ESOs VLT, i Chiles Atacamaørken. Forskerholdet brugte også data fra James Webb Rumteleskopet, som drives af rumorganisationerne i USA, Canada og Europa, og arkivdata fra spektrografen SINFONI også på _ESOs VLT.

 "Hvor disse vilde planeter stammer fra, er stadig et åbent spørtsmål: er de de letteste objekter, som dannes ligesom stjernerne, eller er de kæmpeplaneter, som er slynget bort fra deres oprindelige stjernesystemer?" spørger medforfatter Aleks Scholz, som er astronom ved University of St Andrews, UK. Fundet antyder, at i det mindste nogle vildplaneter må dannes på samme måde som stjerner, for forskerne har tidligere observeret lignende hurtige indfangninger af stof fra unge stjerner. Medforfatter Belinda Damian, som også er astronom ved St Andrews, forklarer: "Opdagelsen her gør skillelinien imellem stjerner og planeter uskarp, og den giver os et kig bag kulisserne på vildplaneters tidligste dannelseshistorie."

Ved at sammenligne den mængde lys, som udsendes før og under hændelsen, har astronomerne fået nogle stikord til, hvordan stofindsamlingen foregår. Mærkværdigvis ser det ud til, at magnetisk aktivitet har spillet en rolle i at skabe dette dramatiske stofindfald. Det er noget, som ellers indtil nu kun er set ved stjerner. Det antyder, at selv lettere objekter kan indeholde stærke magnetfelter, som kan give energi til disse hændelser. Forskerne opdagede også, at de kemiske forhold i skiven omkring planeten ændrede sig under indfaldet af stof: vanddamp blev set i løbet af processen, men ikke før. Det samme er set ved stjerner, men aldrig ved nogen slags planet.

Fritflyvende planeter er svære at finde, for de lyser meget svagt, men ESOs kommende Extremely Large Telescope (ELT), som kommer til at arbejde med astronomi under Verdens mørkeste stjernehimmel, vil kunne ændre det. De kraftige nye instrumenter, og det enorme hovedspejl vil gøre det muligt for astronomerne at finde og studere flere af disse ensomme planeter, så man med tiden bedre vil kunne forstå i hvilken grad de ligner stjerner. Som medforfatter og ESO-astronom Amelia Bayo siger: "Tanken om, at en planet kan opføre sig som en stjerne er forunderlig, og det byder os til at undres over, hvordan verdener udenfor vores egen kan se ud under deres dannelse."

Noter

Seks milliarder tons svarer til omkring tre gange den samlede vægt af alle dyr, mennesker og insekter på Jorden!

Mere information

 

Forskningsresultaterne her er offentliggjort i en artikel med titlen “Discovery of an Accretion Burst in a Free-Floating Planetary-Mass Object” i tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters (doi:10.3847/2041-8213/ae09a8). 

Forskerholdet består af V. Almendros-Abad (Istituto Nazionale di Astrofisica - Osservatorio Astronomico di Palermo, Italien), Aleks Scholz (School of Physics & Astronomy, University of St Andrews, United Kingdom [St Andrews]), Belinda Damian (St Andrews), Ray Jayawardhana (Department of Physics & Astronomy, Johns Hopkins University, USA [JHU]), Amelia Bayo (European Southern Observatory, Tyskland), Laura Flagg (JHU), Koraljka Mužić (Instituto de Astrofísica e Ciências do Espaço, Faculdade de Ciências, Universidade de Lisboa, Portugal), Antonella Natta (School of Cosmic Physics, Dublin Institute for Advanced Studies and University College Dublin, Irland) Paola Pinilla (Mullard Space Science Laboratory, University College London, UK) and Leonardo Testi (Dipartimento di Fisica e Astronomia, Università di Bologna, Italien). 

Det europæiske Sydobservatorium (ESO) giver forskere Verden over mulighed for at opklare Universets hemmeligheder til glæde for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse, og dem bruger astronomerne til at takle spændende spørgsmål og sprede begejstringen for astronomi, og til at fremme det internationale astronomiske samarbejde. ESO blev i 1962 stiftet som et fælles regeringsprojekt, og i dag er der 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Det forenede Kongerige og Østrig), samt værtsnationen Chile og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter og besøgscenter og planetarium; ESO Supernova befinder sig i Garching tæt ved München i Tyskland, og vore teleskoper befinder sig i Chiles Atacamaørken, hvor der der fantastiske muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorieområder: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden oversigtsteleskoper som for eksempel VISTA. I Paranalområdet er ESO desuden vært og driftsansvarlig for den sydlige del af Cherenkov Telscope Array Observatory, som er Verdens største og mest følsomme gammastrålingsobservatorium. Sammen med en række internationale partnere driver ESO ALMA på Chajnantor. Det er et anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområdet. På Cerro Armazones nær ved Paranal bygger vi "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. På vore kontorer i Santiago, Chile yder vi støttefunktioner i landet, og vi samarbejder med chilenske partnere og samfundet i sin helhed.

Links

 

• Forskningsartiklen
• Fotos af VLT 
• Lær mere om ESOs Extremely Large Telescope på vores tema website og press kit 
• For journalister: du kan abonnere på vore pressemeddelelser under embargo og på dit eget sprog 
• For forskerne: Har du en god historie? så giv os et tip 
• Undersøgelse bekræfter, at der sker stor skade, hvis et industrikomples bliver bygget nær Paranal

Kontakter

Víctor Almendros-Abad
INAF Astronomical Observatory of Palermo
Palermo, Italy
Tel: +39 3762144093
E-mail: victor.almendrosabad@inaf.it

Aleks Scholz
University of St. Andrews
St. Andrews, United Kingdom
Tel: +44 (0)1334 46 1668
E-mail: as110@st-andrews.ac.uk

Belinda Damian
University of St. Andrews
St. Andrews, United Kingdom
Tel: +44 (0)1334 46 3098
E-mail: bd64@st-andrews.ac.uk

Amelia Bayo
European Southern Observatory
Garching, Germany
Tel: +49 89 3200 6499
E-mail: AmeliaMaria.BayoAran@eso.org

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2516 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.