Pressemeddelelse

Gådefuld chokbølge omkring død stjerne forbavser astrnomerne

12. januar 2026

Gasarter og kosmisk støv, som strømmer ud fra stjernerne kan under de rette omstændigheder støde sammen med stjernens omgivelser, og danne en chokbølge. Nu har astronomer optaget et billede af en smuk chokbølge omkring en død stjerne med European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT) – og det er en opdagelse, som stadig er gådefuld. Ifølge alle kendte mekanismer burde den lille døde stjerne RXJ0528+2838 ikke have den slags omgivelser. Opdagelsen, så gådefuld og overraskende den er, er en udfordring for vores forståelse af, hvordan døde stjerner vekselvirker med deres omgivelser.

“Vi har fundet noget, som aldrig er set før, og endnu vigtigere: noget helt uventet,” siger Simone Scaringi, som er associate professor ved Durham University, UK, og delt hovedforfatter til en artikel, som offentliggøres I dag i tidsskriftet Nature Astronomy. “Vore observationer afslører, at der er en kraftig udstrømning, som ifølge vores nuværende viden ikke skulle være der,” siger Krystian Ilkiewicz, som postdoctoral forsker ved Nicolaus Copernicus Astronomical Center i Warszawa, Polen. Han er den anden hovedforfatter. “Udstrømning” er den betegnelse, som astronomer bruger til at beskrive det stof, som udsendes fra himmellegemerne.

Stjernen RXJ0528+2838 befinder sig 730 lysår borte, og ligesom Solen og de andre synlige stjerner kredser den rundt om centrum I vores galakse Mælkevejen. Undervejs i sin bevægelse vekselvirker den med den gas, som fylder rummet imellem stjernerne, og skaber derved den type chokbølge, som kaldes en stævnbølge - et bowshock, “en krum bue af stof, som ligner den bølge, som opbygges foran et skib,” forklarer Noel Castro Segura, som forsker ved University of Warwick, UK, og som er medforfatter til den videnskabelige artikel. Disse stævnbølger skabes normalt af stof, som strømmer ud fra den centrale stjerne, men I tilfældet med RXJ0528+2838 er der ikke nogen kendt mekanisme, som fuldt ud kan forklare observationerne.

RXJ0528+2838 er en hvid dværgstjerne – den tiloversblevne kerne af en lettere døende stjerne – og den har en ledsager, som ligner Solen i kredsløb om sig. I denne slags binære systemer overføres der stof fra ledsagerstjernen til den hvide dværg, og det danner ofte en skive omkring den. Fra skiven falder der stof ned, som fodrer den døde stjerne, men noget af stoffet slynges også videre ud i rummet i form af en kraftig udstrømning. Men RXJ0528+2838 viser ingen tegn på at have sådan en skive, så det er en gåde, hvor udstrømingen og den resulterende tågesky omkring stjernen stammer fra.

"Det var virkelig et af de sjældne 'wow-øjeblikke' da vi opdagede at dette stilfærdige og skivefri system kunne frembringe så flot en tåge," siger Scaringi. Forskerholdet opdagede i første omgang en underlig tåge omkring RXJ0528+2838 på billeder fra Isaac Newton teleskopet i Spanien. På grund af den usædvanlige form, observerede de tågen i større detalje med instrumentet MUSE på ESOs VLT. "Observationerne med ESO MUSE-instrumentet gjorde det muligt for os at kortlægge stævnbølgen i detaljer og at analysere dens sammensætning. Det var afgørende for at kunne bekræfte, at strukturen faktisk stammer fra det binære stjernesystem, og ikke fra en anden tåge eller en interstellar sky," forklarer Ilkiewicz.

Stævnbølgens form og størrelse viser, at den hvide dværg har udsendt en større mængde stof igennem mindst de seneste 1000 år. Forskerne véd ikke præcist hvordan en død stjerne uden skive omkring sig bærer sig ad med at opretholde en så langvarig udstrømning - men de har et gæt.

Denne hvide dværg har et stærkt magnetfelt, hvilket er bekræftet af data fra MUSE . Feltet fungerer som en kanal for stof, som bliver stjålet og ledt direkte fra ledsagestjernen og ned på den hvide dværg, uden at der dannes en skive omkring den. "Vi kan se, at selv uden en skive kan disse systemer frembringe kraftige udstrømninger, og det viser os, at der må være en mekanisme, som vi endnu ikke forstår. Opdagelsen udfordrer standardideen om, hvordan stof bevæger sig og vekselvirker i disse specielle binære systemer," forklarer Ilkiewicz.

Resultaterne tyder på en skjult energikilde, som sandsynligvis er det stærke magnetfelt, men denne ´mystiske motor´, som Scaringi formulerer det, mangler stadig at blive undersøgt. Data viser, at det nuværende magnetfelt kun er kraftigt nok til at understøtte en stævnbølge igennem nogle få hundrede år, så det forklarer kun delvist, hvad astronomerne faktisk observerer.

Det er nødvendigt at undersøge mange flere binære systemer for bedre at kunne forstå disse udstrømninger uden skiver. ESOs kommende Extremely Large Telescope (ELT) vil kunne hjælpe astronomerne "til at kortlægge flere af disse systemer, og også de endnu svagere i detaljer, så vi i den sidste ende kan få hjælp til at forstå den gådefulde energikilde, som stadig er uforklaret," forudser Scaringi.

Mere information

Disse forskningsresultater blev offentliggjort i en artikel med titlen “A persistent bow shock in a diskless magnetised accreting white dwarf” i tidsskriftet Nature Astronomy (doi: 10.1038/s41550-025-02748-8). 

Forskerholdet består af Krystian Ilkiewicz (Nicolaus Copernicus Astronomical Center, Polish Academy of Sciences, Warszawa, Polen og Centre for Extragalactic Astronomy, Department of Physics, Durham University, Durham, UK [CEA Durham]), Simone Scaringi (CEA Durham and INAF-Osservatorio Astronomico di Capodimonte, Napoli, Italien [Capodimonte]), Domitilla de Martino (Capodimonte), Christian Knigge (Department of Physics & Astronomy,. University of Southampton, Southampton, UK), Sara E. Motta (Istituto Nazionale di Astrofisica, Osservatorio Astronomico di Brera, Merate, Italien og University of Oxford, Department of Physics, Oxford, UK [Oxford]), Nanda Rea (Institute of Space Sciences (ICE, CSIC), Barcelona, Spanien og Institut d’Estudis Espacials de Catalunya (IEEC), Castelldefels, Spanien, David Buckley (South African Astronomical Observatory, Sydafrica [SAAO] og Department of Astronomy & IDIA, University of Cape Town, Rondebosh, Sydafrika [Cape Town] og Department of Physics, University of the Free State, Bloemfontein, Sydafrika), Noel Castro Segura (Department of Physics, University of Warwick, Coventry, UK), Paul J. Groot (SAAO og Cape Town and Department of Astrophysics/IMAPP, Radboud University, Nijmegen, Netherlandene), Anna F. McLeod (CEA Durham and Institute for Computational Cosmology, Department of Physics, University of Durham, Durham UK), Luke T. Parker (Oxford), and Martina Veresvarska (CEA Durham). 

Det europæiske Sydobservatorium (ESO) giver forskere Verden over mulighed for at opklare Universets hemmeligheder til glæde for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse, og dem bruger astronomerne til at takle spændende spørgsmål og sprede begejstringen for astronomi, og til at fremme det internationale astronomiske samarbejde. ESO blev i 1962 stiftet som et fælles regeringsprojekt, og i dag er der 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Det forenede Kongerige og Østrig), samt værtsnationen Chile og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter og besøgscenter og planetarium; ESO Supernova befinder sig i Garching tæt ved München i Tyskland, og vore teleskoper befinder sig i Chiles Atacamaørken, hvor der der fantastiske muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorieområder: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden oversigtsteleskoper som for eksempel VISTA. I Paranalområdet er ESO desuden vært og driftsansvarlig for den sydlige del af Cherenkov Telscope Array Observatory, som er Verdens største og mest følsomme gammastrålingsobservatorium. Sammen med en række internationale partnere driver ESO ALMA på Chajnantor. Det er et anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområdet. På Cerro Armazones nær ved Paranal bygger vi "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. På vore kontorer i Santiago, Chile yder vi støttefunktioner i landet, og vi samarbejder med chilenske partnere og samfundet i sin helhed.

Links

• Forskningsartiklen
• Fotos af VLT 
• Find ud af mere om ESOs Extremely Large Telescope på vores særlige website og vores press kit 
• For journalister: du kan abonnere på vore pressemeddelelser under embargo og på dit eget sprog 
• For forskerne: Har du en god historie, så giv os et praj 
• Ny ESO analyse bekræfter alvorlige skader ved at bygge et større industrikompleks tæt ved Paranal

Kontakter

Krystian Iłkiewicz
Nicolaus Copernicus Astronomical Center
Warsaw, Poland
Tel: +48 223296134
E-mail: ilkiewicz@camk.edu.pl

Simone Scaringi
Centre for Extragalactic Astronomy, Department of Physics, Durham University
Durham, UK
Mobil: +44 7737 980235
E-mail: simone.scaringi@durham.ac.uk

Noel Castro Segura
Department of Physics, University of Warwick
Coventry, UK
Tel: +44 7859 761377
E-mail: noel.castro-segura@warwick.ac.uk

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2601 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.