Pressemeddelelse

Det største ALMA-billede nogensinde viser den skjulte kemi i hjertet af Mælkevejen

Det største billede fra ALMA nogensinde viser gasmolekylerne i centrum af Mælkevejen (Kilde: ALMA(ESO/NAOJ/NRAO)/S. Longmore et al. Background: ESO/D. Minniti et al.)

25. februar 2026

Astronomer har indfanget Mælkevejens centrale dele i et fantastisk nyt billede, hvor man ser et komplekst netværk af tråde af kosmiske gasser i en hidtil uset detalje. Dette righoldige datasæt er indfanget med anlægget Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), og det er det største billede, som ALMA har produceret til dato. Her kan astronomerne nærstudere stjernernes livsforløb i de mest ekstreme dele af vores galakse, tæt ved det supertunge sorte hul lige i centrum.

"Her går det virkelig ekstremt for sig, uset af vore øjne, men nu ser vi det i enestående detaljer," siger Ashley Barnes, som er astronom ved European Southern Observatory (ESO) i Tyskland. Han deltager i det forskerhold, som har indhøstet de nye data. Observationerne giver et enestående blik på den kolde gas - det råmateriale, som stjerner dannes fra - inde i den såkaldte Central Molecular Zone (CMZ) i galaksen. Det er første gang at fordelingen af den kolde gas i hele dette område er udforsket i denne detaljegrad.

Det område, som er med på det nye billede omfatter mere end 650 lysår. I området er der tætte skyer af gasser og støv, omkring det supertunge sorte hul i centrum af vores galakse. "Det er den eneste galaksekerne, som er tæt nok ved Jorden, til at vi kan studere den i denne slags fine detaljer," siger Barnes. I datasættet ser man detaljer i CMZ, som aldrig før er set, som for eksempel gasstrukturer, som er dusinvis af lysår store og også små gasskyer omkring enkelte stjerner.

Den form for gasser, som  ACES — det står for ALMA CMZ Exploration Survey —  især udforsker er den kolde molelylære gas. Oversigtsundersøgelsen dykker ned i den indviklede kemi i CMZ, hvor der er opdaget dusinvis af forskellige molekyler; lige fra de simple, som for eksempel siliciummonooxid (altså kvarts) og til mere komplekse organiske molekyler som methanol, acetone og ethanol.

Kold molekylær gas strømmer langs trådene ind imod de klumper af stof, som stjerner kan vokse frem af. I de ydre dele af Mælkevejen véd vi, hvordan den proces foregår, men inde i de centrale områder er forholdene meget mere ekstreme. "CMZ indeholder nogle af de tungeste stjerner, vi kender i vores galakse, og mange af dem lever kort og dør unge - de slutter deres levetid som kraftige supernovaer eller endda hypernovaer," siger ACES chefen Steve Longmore, som er professor i astrofysik ved Liverpools John Moores Universitet i UK. Astronomerne håber, at de med ACES bedre kan forstå, hvordan disse fænomener påvirker stjernernes dannelse, og om vore teorier om stjernedannelse holder vand også under ekstreme forhold.

"Ved at studere hvordan stjerner dannes i CMZ kan vi også få et klarere billede af, hvordan galakserne voksede og udviklede sig," tilføjer Longmore. "Vi mener, at området i stor udstrækning ligner galakserne i det tidlige Univers, hvor stjerner blev dannet i kaotiske og ekstreme miljøer."

Ved indhøstningen af dette nye datasæt har astronomerne brugt ALMA, som drives af ESO og en række partnere i Chiles Atacamaørken. Faktisk er det første gang at så stort et himmelområde er blevet scannet med dette anlæg, så det er det største ALMA-billede nogensinde. Set på himlen dækker mosaikken i længden nogenlunde som tre fuldmåner ved siden af hinanden (omkring 1,5°), og det er gjort ved at sammensætte en mosaik af mange enkeltobservationer ligesom brikkerne i et puslespil.

"Da vi planlagde oversigtsarbejdet forventede vi at kunne få mange detaljer, men vi er helt ægte overraskede over, hvad vi har kunnet afsløre i den endelige mosaik med hensyn til detaljer og kompleksitet," siger Katharina Immer, som er ALMA-astronom ansat ved ESO, og som også har deltaget i projektet. Data fra ACES præsenteret i fem videnskabelige artikler, som bliver publiceret i Monthly Notices of the Royal Astronomical Society, samt en sjette, som er under en sidste gennemgang.

"Den kommende opgradering af ALMA, Wideband Sensitivity Upgrade, i samarbejde med ESOs  Extremely Large Telescope, gør det snart muligt for os at trænge endnu dybere ned i dette område. Vi vil kunne skelne finere detaljer, spore mere kompliceret kemi og udforske vekselvirkningerne imellem stjerner, gas og sorte huller med en tydelighed, som ikke har været mulig tidligere," siger Barnes. "På mange måder er dette blot begyndelsen."

Mere information

ACES data bliver publiceret i en række artikler med disse titler i tidsskriftet Monthly Notices of the Royal Astronomical Society:

• Paper I - ALMA Central molecular zone Exploration Survey (ACES) I: Overview paper
• Paper II - ALMA Central molecular zone Exploration Survey (ACES) II: Continuum imaging
• Paper III - ALMA Central molecular zone Exploration Survey (ACES) III: Molecular line data reduction and HNCO & HCO+ data
• Paper IV - ALMA Central molecular zone Exploration Survey (ACES) IV: Data of the two intermediate-width spectral windows
• Paper V - ALMA Central molecular zone Exploration Survey (ACES) V: CS(2-1), SO 2_3-1_2, CH3CHO 5_(1,4)-4_(1,3), HC3N(11-10) and H40A lines data
• Paper VI - ALMA Central molecular zone Exploration Survey (ACES) VI: ALMA Large Program Reveals a Highly Filamentary Central Molecular Zone (undergoing minor revision)

Selve datasættet vil være tilgængeligt via ALMA Science Portal på linket https://almascience.org/alma-data/lp/aces. 

Det internationale ACES hold består af mere end 160 forskere fra mastersstuderende til pensionerede, som arbejder ved mere end 70 institutioner i Europa, Nord- og Sydamerika, Asien og Australien. Projektet er startet og styres af Principal Investigator Steven Longmore (Liverpool John Moores University, UK), sammen med co-PIs Ashley Barnes (European Southern Observatory, Tyskland), Cara Battersby (University of Connecticut, USA [Connecticut]), John Bally (University of Colorado Boulder, USA), Laura Colzi (Centro de Astrobiología, Madrid, Spanien [CdA]), Adam Ginsburg (University of Florida, USA [Florida]), Jonathan Henshaw (Max Planck Institute for Astronomy, Heidelberg, Tyskland), Paul Ho (Academia Sinica Institute of Astronomy and Astrophysics, Taiwan), Izaskun Jiménez-Serra (CdA), J. M. Diederik Kruijssen (COOL Research DAO), Elisabeth Mills (University of Kansas, USA), Maya Petkova (Chalmers University of Technology, Sverige), Mattia Sormani (Dipartimento di Scienza e Alta Tecnologia (DiSAT), University of Insubria, Italien), Robin Tress (École Polytechnique Fédérale de Lausanne, Schweiz & Institut für Theoretische Astrophysik, Universität Heidelberg, Tyskland), Daniel Walker (UK ALMA Regional Centre Node, University of Manchester, UK), og Jennifer Wallace (Connecticut).

I projektet ACES, koordineres ALMA datareduktionsarbejdsgruppen af Adam Ginsburg, Daniel Walker, og Ashley Barnes, sammen med Nazar Budaiev (Florida), Laura Colzi (CdA), Savannah Gramze (Florida), Pei-Ying Hsieh (National Astronomical Observatory of Japan, Mitaka, Tokyo, Japan), Desmond Jeff (Florida), Xing Lu (Shanghai Astronomical Observatory, Chinese Academy of Sciences, Kina), Jaime Pineda (Max-Planck-Institut für extraterrestrische Physik, Tyskland), Marc Pound (University of Maryland, USA), and Álvaro Sánchez-Monge (Institut de Ciències de l’Espai, CSIC, Bellaterra, Spanien; Institut d’Estudis Espacials de Catalunya, Castelldefels, Spanien), sammen med yderligere 30 gruppemedlemmer, som også arbejdede med datareduktionen.

ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, er et internationalt astronomisk observatorium, med ESO, US National Science Foundation (NSF) og National Institutes of Natural Sciences (NINS) i Japan i samarbejde med Chile. ALMAs finansieres af ESO (Det europæiske sydobservatorium), NSF i samarbejde med Canadas National Research Council og National Science Council i Taiwan, og af NINS i samarbejde med Academia Sinica i Taiwan og Korea Astronomy and Space Science Institute (KASI). Opbygning og drift af ALMA styres af ESO på vegne af medlemstaterne, af National Radio Observatory ved Associated Universities, Inc. på vegne af Nordamerika og af National Astronomical Observatory i Japan på vegne af Østasien. Organisationen Joint ALMA Observatory, JAO står for den fælles ledelse og styring af konstruktion og drift af ALMA.Det europæiske Sydobservatorium (ESO) giver forskere Verden over mulighed for at opklare Universets hemmeligheder til glæde for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse, og dem bruger astronomerne til at takle spændende spørgsmål og sprede begejstringen for astronomi, og til at fremme det internationale astronomiske samarbejde. ESO blev i 1962 stiftet som et fælles regeringsprojekt, og i dag er der 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Det forenede Kongerige og Østrig), samt værtsnationen Chile og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter og besøgscenter og planetarium; ESO Supernova befinder sig i Garching tæt ved München i Tyskland, og vore teleskoper befinder sig i Chiles Atacamaørken, hvor der der fantastiske muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorieområder: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden oversigtsteleskoper som for eksempel VISTA. I Paranalområdet er ESO desuden vært og driftsansvarlig for den sydlige del af Cherenkov Telscope Array Observatory, som er Verdens største og mest følsomme gammastrålingsobservatorium. Sammen med en række internationale partnere driver ESO ALMA på Chajnantor. Det er et anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområdet. På Cerro Armazones nær ved Paranal bygger vi "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. På vore kontorer i Santiago, Chile yder vi støttefunktioner i landet, og vi samarbejder med chilenske partnere og samfundet i sin helhed.

Links

• ACES oversigtsartikel
• ACES dataarkivet i ALMA Science Portal
• Fotos af ALMA  
• ALMA Wideband Sensitivity Upgrade
• Find ud af mere om ESOs Extremely Large Telescope på vores særlige webportal og i vores press kit

·       ·  For journalister: abonner på vore pressemeddelelser under embargo og på dit eget sprog 

·  For forskere: har du en god historie, så giv os et tip 

Kontakter

Ashley Thomas Barnes
Astronomical Data Scientist, European Southern Observatory (ESO)
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6729
E-mail: Ashley.Barnes@eso.org

Steven Longmore
Professor of Astrophysics, Astrophysics Research Institute, Liverpool John Moores University
Liverpool, UK
Tel: +44 (0)151 231 2929
E-mail: S.N.Longmore@ljmu.ac.uk

Katharina Immer
ALMA Regional Centre Astronomer, European Southern Observatory (ESO)
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6471
E-mail: Katharina.Immer@eso.org

Adam Ginsburg
Associate Professor, Department of Astronomy, University of Florida
Gainesville, FL, USA
Tel: +1 352-294-1879
E-mail: adamginsburg@ufl.edu, adam.g.ginsburg@gmail.com

Daniel Walker
Astronomer, UK ALMA Regional Centre Node, University of Manchester
Manchester, UK
E-mail: daniel.walker-2@manchester.ac.uk

Pei-Ying Hsieh
Assistant Professor, National Astronomical Observatory of Japan, Tokyo, Japan
E-mail: pei-ying.hsieh@nao.ac.jp

Xing Lu
Professor, Shanghai Astronomical Observatory, Chinese Academy of Sciences
Shanghai, China
E-mail: xinglu@shao.ac.cn, xinglv.nju@gmail.com

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2603 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.